Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018TA0185

    Sag T-185/18: Rettens dom af 8. maj 2019 — Lucchini mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 — delvis annullation af Kommissionens beslutning — afslag på en anmodning om godtgørelse for en bøde, som er betalt i overensstemmelse med den delvist annullerede beslutning — afslag på en anmodning om tilladelse til at deltage i en administrativ procedure, der er genåbnet efter den delvise annullation af beslutningen — ret til forsvar — ikke-eksisterende retsakt — ansvar uden for kontraktforhold — forældelse)

    EUT C 230 af 8.7.2019, p. 39–39 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.7.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 230/39


    Rettens dom af 8. maj 2019 — Lucchini mod Kommissionen

    (Sag T-185/18) (1)

    (Konkurrence - karteller - markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 - delvis annullation af Kommissionens beslutning - afslag på en anmodning om godtgørelse for en bøde, som er betalt i overensstemmelse med den delvist annullerede beslutning - afslag på en anmodning om tilladelse til at deltage i en administrativ procedure, der er genåbnet efter den delvise annullation af beslutningen - ret til forsvar - ikke-eksisterende retsakt - ansvar uden for kontraktforhold - forældelse)

    (2019/C 230/48)

    Processprog: italiensk

    Parter

    Sagsøger: Lucchini SpA in AS (Piombino, Italien) (ved advokat G. Belotti)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Rossi, G. Conte og T. Vecchi, som befuldmægtigede)

    Sagens genstand

    Dels et søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens skrivelse af 17. januar 2018 om afslag på sagsøgerens anmodning om godtgørelse for den bøde på 14 350 000 EUR, som selskabet var blevet pålagt ved Kommissionens beslutning K(2009) 7492 endelig af 30. september 2009 om tilsidesættelse af artikel 65 i EKSF-traktaten i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/37.956 — Rundt armeringsstål, Ny vedtagelse), og Kommissionens skrivelse af 9. marts 2018 om afslag på sagsøgerens anmodning om tilladelse til at deltage i genoptagelsen af proceduren i samme sag, dels et søgsmål støttet på artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af, at Kommissionen i forbindelse med den procedure, der førte til vedtagelsen af den nævnte beslutning, tilsidesatte artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

    Konklusion

    1)

    Europa-Kommissionen frifindes.

    2)

    Lucchini SpA in AS betaler sagsomkostningerne.


    (1)  EUT C 161 af 7.5.2018.


    Top