28.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 487/75

Ordfører:

Marian KRZAKLEWSKI

1.1.

EØSU mener, at EU-strategien for flydende naturgas (LNG) og gaslagring, der er beskrevet i meddelelsen COM(2016) 49 final, er et væsentligt element i energiunionsprojektet, der har til formål at garantere en sikker og diversificeret energiforsyning.

1.2.

Inden for de næste få år vil potentialet til at gøre gas flydende øges på verdensplan, hvilket sandsynligvis vil presse priserne. Udvalget ser dette som en mulighed for at øge sikkerheden og modstandsdygtigheden i EU's gassystem.

1.3.

Udvalget mener, at det europæiske gasmarked bør gøres mere fleksibelt ved at øge andelen af LNG.

1.4.

EØSU mener, at en udvidelse af andelen af LNG på gasmarkedet i EU, sikring af passende gasreserver i lagrene og fremme af en virkelig diversificering af energiforsyningerne er faktorer, som vil garantere energisikkerheden i Den Europæiske Unions medlemsstater.

1.5.

Kommissionens meddelelse peger med rette på, at EU tilsyneladende har en tilstrækkelig regasificeringskapacitet — »tilsyneladende«, siden den ikke er fordelt optimalt på regionalt plan.

1.6.

Udvalget er enigt i, at der kræves en varieret tilgang til opførelsen af nye LNG-terminaler for at opnå en fuldstændig og bæredygtig diversificering af gasforsyningerne til EU.

1.6.1.

Man bør prioritere investeringer, som har til formål at skabe balance mellem forsyningsvejene. Forsigtighedsbaserede EU-tiltag til støtte for opførelsen af nye LNG-terminaler og grænseoverskridende transmissionsforbindelser bør tage hensyn til regioner, som i dag er isolerede og afhængige af én enkelt leverandør.

1.6.2.

Effektive og rettidige investeringer i projekter af fælles interesse er vigtige for udvidelsen af LNG-markedet i EU. Der bør indføres gennemsigtige mekanismer for at sikre en fair fordeling af investeringer og driftsomkostninger mellem medlemsstaterne og de økonomiske aktører.

1.6.3.

EU bør efter udvalgets mening sikre, at udviklingen af LNG-terminaler af »fast-track«-typen og FSRU-projekter (Floating Storage Regasification Units, dvs. fartøjer til transport, lagring og regasificering) bliver et teknologisk neutralt alternativ, som understøttes af så effektive investeringer som muligt.

1.7.

EØSU støtter Kommissionens intention om at kontrollere, at mellemstatslige aftaler om indkøb af LNG fra ikke-EU-lande overholder EU-lovgivningen.

1.8.

Udvalget påpeger, at Kommissionens meddelelse ikke gør rede for, hvordan strategien til at øge andelen af LNG og udvide gaslagringen hænger sammen med de store investeringer i netværk, der i øjeblikket planlægges i EU's nabolande, eksempelvis Nordstream 2.

1.9.

EØSU anerkender og understreger værdien af naturgas, herunder LNG's vigtige rolle, for EU's overgang til et energisystem med lavt kulstofudslip og bestræbelserne på at reducere drivhusgasemissioner og giftige gas- og støvemissioner (PM10 og PM2,5), som er skadelige for menneskers helbred og liv i medlemsstaterne.

1.9.1.

Den strategi, der beskrives i meddelelsen, bør lægge mere vægt på den vigtige rolle, naturgas spiller som en brobyggende teknologi i omstillingen fra kulbaserede til kulstoffattige energikilder. Som en renere energikilde spiller gas en særlig vigtig rolle i bestræbelserne på mærkbart at nedbringe emissionerne fra lave skorstene, især fra husholdninger og transport.

1.9.2.

EØSU anbefaler, at naturgasandelen i medlemsstaternes energimiks øges under omstillingen fra kul til en lavemissionsøkonomi, særligt i de lande, hvor kul spiller en dominerende rolle.

1.10.

Udvalget støtter meddelelsens idé om, at brug af LNG i sektoren for tung godstransport og til søtransport vil kunne begrænse skaderne på miljøet betragteligt.

1.10.1.

Samtidig påpeger udvalget, at meddelelsens afsnit om LNG ikke kommer tilstrækkeligt ind på den intensive udvikling af det europæiske system til fremskaffelse og anvendelse af LNG som brændstof i transportsektoren, både til lands og til vands.

1.11.

EØSU anerkender, at gaslagring spiller en særlig vigtig rolle for Europas sikkerhedsarkitektur og for bevarelsen af en stabil naturgasforsyning. EU's nuværende lagringskapacitet er betragtelig (COM(2016) 49 final), men den er ikke fordelt godt nok.

1.12.

EØSU gør opmærksom på det faktum, at man kun kan sikre balance og opnå energisikkerhed, hvis markedsaktørerne følger en række principper, såsom ideen om, at minimumslageret af gas skal kunne dække 100 % af det nationale markeds gasbehov i vinterperioden. Den bedste løsning ville dog være at fastlægge et afbalanceret gaslager i forhold til det regionale behov.

1.13.

Udvalget anser Kommissionens planer om at fjerne barriererne for handel mellem effektive regionale gasterminaler og de enkelte nationale markeder for vigtige og støtter planerne.

1.14.

Hvad angår opbygningen af manglende infrastruktur, som fremhæves i meddelelsen, mener EØSU, at der bør gøres brug af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) med henblik på at tilvejebringe ekstra finansiering til projekter vedrørende energi- og telekommunikationsinfrastruktur af afgørende betydning.

2.1.

Det Europæiske Råd vedtog i marts 2015 sine konklusioner om energiunionen. Det vigtigste afsnit i dokumentet fastslår, at »EU er fast besluttet på at opbygge en energiunion med en fremadrettet klimapolitik på grundlag af Kommissionens rammestrategi, hvis fem dimensioner er tæt forbundne og styrker hinanden gensidigt:

2.2.

EØSU bemærker, at Rådet i punkt 2, litra a), i dette dokument opfordrede til at fremskynde infrastrukturprojekter, herunder sammenkoblinger med navnlig fjerntliggende regioner, for elektricitet og gas for at sikre energisikkerhed og et velfungerende indre marked for energi.

2.3.

Denne udtalelse fra EØSU drejer sig om EU-strategien for flydende naturgas (LNG) og gaslagring, der er beskrevet i meddelelsen COM(2016) 49 final. Strategien er en vigtig del af planerne for en energiunion (COM(2015) 80), idet den skal bidrage til energiforsyningssikkerhed, energimarkedernes konkurrencedygtighed og de klima- og miljømål, der forfølges både i og uden for energiunionen.

2.4.

Naturgas er et vigtigt brændstof i EU's energimiks og udgør 25 % af det samlede energiforbrug. Det er vigtigt at fremhæve, at udvindingen af dette råstof i medlemslandene opfylder 34 % af industriens, servicesektorens og de private husholdningers energibehov.

2.5.

Udvindingen af naturgas i EU aftager relativt hurtigt. I 2004 blev der udvundet 229,5 mia. m3 naturgas, men det faldt til 132,3 mia. m3 i 2014. Desuden vil de eksisterende reserver kun vare i 11,3 år. Dette forklarer, hvorfor EU er verdens største importør af naturgas. I 2014 var gasforbruget i EU på 386,9 mia. m3. Det var det laveste niveau i ti år — 11,6 % lavere end det foregående år. Det gennemsnitlige gasforbrug i EU mellem 2004 og 2013 var på 477 mia. m3 om året.

2.6.

De globale reserver af naturgas, som kan udvindes, er enorme (187 000 mia. m3), med et R/P-forhold på 54 år. Hvis de ukonventionelle gasressourcer tælles med, øges dette forhold til 290 år.

2.7.

Frem til 2020 vil verdens kapacitet til flydendegørelse af naturgas vokse betydeligt (+ 50 %), særligt i USA og Australien (over 100 mio. ton om året), hvilket med sikkerhed vil presse priserne ned. Dette er en lejlighed for EU's medlemsstater til at styrke det europæiske gassystems sikkerhed og modstandsdygtighed, så det kan klare enhver forsyningsafbrydelse.

2.8.

I det første årti af det 21. århundrede blev gas især importeret til EU via et system af gasrørledninger, og gas i flydende tilstand (LNG) udgjorde kun en femtedel af importen på trods af, at dets volumen i flydende tilstand reduceres til 1/600, hvilket gør LNG mere økonomisk i forhold til transport og lagring.

3.1.

EØSU anerkender den vigtige rolle, som gas spiller i EU's omstilling til kulstoffattig energi og i tiltagene til at reducere emissionerne. At sikre medlemsstaterne en afbalanceret og uhindret adgang til diversificerede og politisk stabile gasproducerende markeder vil være en nøgleprioritet på kort og mellemlangt sigt, hvilket vil bidrage til EU's klima- og energipolitik og skabelsen af en stabil energiunion. Politiske tiltag vedrørende andelen af gas i energimikset bør tage hensyn til de langsigtede mål i Parisaftalen (COP21) om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur under 1,5 oC.

3.2.

Udvalget bemærker, at Kommissionens meddelelse (COM(2016) 49 final) er en fortsættelse af aftalen om EU's politikramme for klima- og energipolitikken, der blev vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union den 23.-24. oktober 2014. Aftalen indeholder følgende mål, der skal nås senest i 2030:

3.3.

Den økonomiske konkurrencedygtighed for gas som brændstof i EU-lande og spørgsmålet om, hvorvidt gas bliver en levedygtig konkurrent til fast brændstof, særligt kul, vil blive afgjort i løbet at det næste tiår ud fra samspillet mellem fem forskellige faktorer:

3.4.

EØSU anser Kommissionens planer om at fjerne barrierer for handel mellem effektive regionale gasterminaler og de enkelte nationale markeder for vigtige og støtter planerne. Det er derfor vigtigt at færdiggøre det indre gasmarked, fjerne lovgivnings- og handelsmæssige samt juridiske barrierer og sikre adgang til disse markeder.

3.4.1.

Eftersom importen af flydende skifergas fra USA kan gavne det europæiske gasmarked, opfordrer EØSU EU til at gå ind i aktive forhandlinger inden for rammerne af TTIP for at fjerne hindringer for import af denne type gas fra USA.

3.5.

Det skal påpeges, at Kommissionens meddelelse ikke gør rede for, hvordan strategien til at øge andelen af LNG og udvide gaslagringen hænger sammen med den planlagte investering i Nordstream 2 (COM(2016) 49 final).

3.6.

Den strategi, der beskrives i meddelelsen, bør lægge mere vægt på den vigtige rolle, naturgas spiller som en brobyggende teknologi i omstillingen fra kulbaserede til kulstoffattige energikilder. Som brændstof er gas særligt egnet til hurtig og stabil produktion af el og varme og kan derfor bruges som reserveteknologi for vedvarende energikilder.

3.7.

EØSU anbefaler, at naturgasandelen i medlemsstaternes energimiks øges under omstillingen fra kul til en lavemissionsøkonomi, særligt i de lande, hvor kul spiller en dominerende rolle. Dette er særligt vigtigt for forbedringen af luftkvaliteten, hvilket vil have en positiv indvirkning på borgernes helbred i disse lande og deres naboer og samtidig reducere emissionerne af drivhusgasser og giftige gasser betragteligt.

3.7.1.

I nogle medlemsstater bruges i gennemsnit to tredjedele af slutenergien — som produceres i laveffektive, kulfyrede kraftværker — til opvarmning af boliger. Investeringer i mindre gasfyrede kraftvarmeværker ville styrke energisystemets modstandsdygtighed og forbedre luftkvaliteten. Sådanne investeringer bliver foretaget med et kort tidsperspektiv (2 år), og omkostningerne (CAPEX) er relativt små (omend de forøges af driftsomkostninger) og udligner delvist de relativt høje omkostninger til brændstof. En anden fordel ved mindre gasfyrede kraftvarmeværker er den meget korte tid, der er brug for til synkronisering med distributionsnettene for energi, hvilket gør dem til en glimrende kilde til ekstra energi i spidsbelastningsperioder med stor energiefterspørgsel.

3.8.

Hvad angår opbygningen af manglende infrastruktur, som fremhæves i meddelelsen, bør der gøres brug af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). Under dette program ydes der ekstra finansiering til følgende projekter vedrørende energi- og telekommunikationsinfrastruktur af afgørende betydning:

4.1.

Udvalget mener, at det europæiske gasmarked bør gøres mere fleksibelt ved at øge andelen af LNG.

4.2.

En større andel af LNG på EU's gasmarked, sikring af passende gasreserver i lagrene og fremme af en reel diversificering af forsyningsvejene er faktorer, som vil øge energisikkerheden i Den Europæiske Unions medlemsstater.

4.3.

Kommissionens meddelelse peger med rette på, at EU tilsyneladende har en tilstrækkelig regasificeringskapacitet — »tilsyneladende«, siden den ikke er fordelt optimalt. På Den Iberiske Halvø og i Frankrig, Det Forenede Kongerige og Nederlandene bruges regasificeringskapaciteten i meget begrænset omfang, mens medlemsstaterne i Østersøregionerne, Central- og Østeuropa og Sydøsteuropa er dybt afhængige af en enkelt leverandør.

4.4.

Udvalget er enigt i, at det er nødvendigt med en diversificeret tilgang til anlæggelsen af nye LNG-terminaler for at opnå en fuldstændig og bæredygtig diversificering af gasforsyningen til det europæiske marked. Man bør prioritere investeringer, som skal sikre afbalancerede forsyningsveje.

4.5.

Forsigtighedsbaserede EU-tiltag til støtte for opførelsen af nye LNG-terminaler og grænseoverskridende transmissionsforbindelser bør tage hensyn til regioner, som i dag er isolerede og afhængige af én enkelt leverandør. Ved på denne måde at stimulere investeringer sikres det, at flere forskellige gasleverandører har lige adgang til disse regioner i en fair og fri konkurrence. I denne forbindelse er det særligt vigtigt at øge antallet af sammenkoblingspunkter for at lette gashandelen mellem medlemsstaternes hjemmemarkeder, særligt i regioner, som i dag ikke har tilstrækkelig forsyningssikkerhed.

4.6.

Effektive og rettidige investeringer i projekter af fælles interesse er af afgørende betydning for udvidelsen af LNG-markedet i EU. Der skal indføres klare mekanismer for at sikre en fair fordeling af investeringer og driftsomkostninger mellem medlemsstater med forskellige niveauer af LNG-infrastruktur og gaslagringskapacitet.

4.7.

EU må sørge for, at udviklingen af LNG-terminaler, som sikrer hurtige leverancer, og FSRU-projekter bliver et teknologisk neutralt valg baseret på den mest effektive investering. Dette skulle give de lavest mulige tariffer for regasificering, kortere leverancetid for produkterne, mindre gennemførelsesrisici og større vished om markedsudviklingen.

4.8.

EØSU støtter fuldt ud Kommissionens planer om at kontrollere, at mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og ikke-EU-lande om indkøb af LNG overholder EU-lovgivningen.

4.9.

Udvalget støtter meddelelsens idé om, at brug af LNG i sektoren for tung godstransport som et alternativ til diesel og til søtransport i stedet for svær fuelolie vil kunne begrænse skaderne på miljøet betragteligt.

4.9.1.

Udvalget påpeger, at meddelelsens afsnit om LNG ikke kommer tilstrækkeligt ind på det europæiske system til fremskaffelse og anvendelse af LNG som brændstof i transportsektoren, både til lands og til vands. Dette vedrører især den innovative udvikling af forsyningssystemet og netværket af tankstationer til vejtransport og bunkring inden for søfarten. Disse mål nås blandt andet gennem Blue Corridor-projektet, der omfatter EU-lande fra Frankrig til Østersøen.

4.10.

I nogle EU-medlemsstater med begrænset adgang til gasnetværk, bruges faste fossile brændstoffer i stort omfang til at producere el og varme. Brug af LNG som et alternativt brændstof i lokale systemer, hvor det kan erstatte konventionelle brændstoffer, som medfører en betydelig luft- og partikelforurening, kan give en hurtig forbedring af luftkvaliteten. I betragtning heraf og i tråd med de langsigtede bæredygtige udviklingsmål kan LNG ikke erstatte vedvarende energikilder.

4.11.

EØSU deler synspunktet i Kommissionens meddelelse om, at vedvarende energikilder og energieffektivitet kan udgøre omkostningseffektive løsninger og om, at der i forbindelse med beslutninger om LNG-infrastruktur bør foretages en nøje afvejning af alternativer for at undgå fastlåsning til bestemte teknologier eller strandede aktiver. Investeringer i energikilder må ikke betragtes isoleret fra den økonomiske udvikling i EU's medlemsstater.

5.1.

EØSU anerkender, at gaslagring spiller en særlig vigtig rolle for Europas sikkerhedssystem og for bevarelsen af en stabil naturgasforsyning til EU's økonomi. EU's nuværende lagringskapacitet er betragtelig, men den er absolut ikke fordelt godt nok. Over 83 % af gaslagringskapaciteten ligger i den vestlige og sydvestlige del af Europa. Der er store hindringer for en grænseoverskridende udnyttelse af lagringskapaciteten, blandt andet tariffer og lovgivningsmæssige barrierer samt et utilstrækkeligt sammenkoblingsnetværk i nogle europæiske regioner.

5.2.

EØSU gør opmærksom på det faktum, at man kun kan sikre balance og opnå energisikkerhed, hvis markedsaktørerne følger en række principper, såsom ideen om, at minimumslageret af gas skal kunne dække 100 % af det nationale markeds gasbehov i vinterperioden. Den økonomisk set mest rationelle løsning ville dog være at fastlægge et afbalanceret gaslager i forhold til det regionale behov. Denne optimale model kan opnås, når der er etableret sammenkoblinger i Nordøsteuropa (Finland, Sverige, de baltiske lande, Polen), Sydøsteuropa (Bulgarien, Tyrkiet, Serbien, Kroatien) og Sydvesteuropa (Portugal, Spanien, Frankrig). En anden forudsætning er fjernelse af alle hindringer for grænseoverskridende transmission, især grænseoverskridende takster.

5.3.

Udvalget bifalder Kommissionens forslag til at sikre lige vilkår blandt konkurrerende metoder til sikring af fleksibilitet og til at udarbejde netregler for hele EU, som tager hensyn til harmoniseringen af tariffer for gastransmissioner »til og fra lagerfaciliteter«, forudsat at tarifordningerne afspejler lageromkostningerne.

5.4.

Tiltag til at sikre uhindret fysisk adgang til lagringsfaciliteter og lagringskapacitet i transmissionssystemet, herunder på tværs af grænserne, bør betragtes som afgørende. EØSU er enigt med Kommissionen i behovet for at gøre optimal brug af den eksisterende lagringskapacitet ved at afslutte arbejdet med netreglerne. Ud fra dette perspektiv er det vigtigt, at der foregår et effektivt samarbejde mellem medlemsstater og nabolande om optimal udnyttelse af lagringskapaciteten på begge sider.