28.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 487/62

Ordfører:

Victor ALISTAR

Medordfører:

Petru Sorin DANDEA

1.1.

EØSU støtter Kommissionens forslag, der tager sigte på at gøre skattesystemerne mere gennemsigtige takket være landespecifik rapportering, og mener, at denne foranstaltning er egnet til at styrke borgernes tillid til Den Europæiske Union.

1.2.

Skattemæssig gennemsigtighed udgør et nyttigt redskab til at sikre anerkendelsen af de multinationale selskabers bidrag til de offentlige indtægter i de lande, hvor de opererer.

1.3.

EØSU konstaterer, at både offentligheden og virksomhederne efterspørger offentliggørelsen af specifikke data, inden for rammerne af et landeopdelt system, om overholdelse af skatteregler, der allerede er fastsat ved andre bestemmelser i EU, i medlemsstaterne og på kapitalmarkederne.

1.4.

Et klima med fair økonomisk konkurrence er sikret, når der findes en retfærdig skattepligt blandt alle aktive aktører på det indre europæiske marked, hvad angår overskud optjent på dette marked, uanset hvordan de er organiseret på verdensmarkedsniveau.

1.5.

Hvor de standarder, Kommissionen har foreslået, er mindstekrav og lavere end OECD's normer med hensyn til, hvilke data der skal indberettes, opfordrer direktivforslaget derimod til dataenes offentliggørelse for at sikre en overordnet sammenhæng med de pågældende virksomheders fagetiske erklæringer og offentlige ansvar over for samtlige forbrugere, partnere og skatteydere i EU. Derfor mener EØSU, at det datasæt, der skal indberettes, bør være det, der er fastsat af bestemmelserne vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, og som allerede er blevet vedtaget af EU og hovedparten af medlemsstaterne, idet de undersøgte bestemmelser henviser til princippet om gennemsigtighed og ikke har til hensigt at nedjustere de internationale forpligtelser, der hidtil er indgået.

1.6.

Efter EØSU's mening skal Kommissionens bestemmelser i pakken af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteunddragelse sikre, at de store virksomheder eller multinationale selskaber, der hæderligt opfylder deres skattemæssige forpligtelser, ikke bliver ugunstigt stillet på grund af andre multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning.

1.7.

EØSU anbefaler, at offentliggørelsen af data foretages på et af de officielle EU-sprog, der er internationale arbejdssprog, for at opfylde målsætningen om at give den brede offentlighed reel adgang til dataene angående hele det indre marked.

1.8.

For at mindske den administrative byrde i forbindelse med offentliggørelsen og forvaltningen af data på EU-plan finder EØSU det hensigtsmæssigt at forpligte medlemsstaterne til at føre et offentligt landespecifikt erklæringsregister, der ledsages af et standardiseret europæisk system.

1.9.

I overensstemmelse med de forpligtelser, som medlemsstaterne og Kommissionen indgik i forbindelse med partnerskabet om offentlighed i forvaltningen, bør offentliggørelsen af data på en portal tage form af et åbent system, der letter civilsamfundets og virksomhedernes adgang til og anvendelse af dataene.

1.10.

EØSU mener, at for at løse de grundlæggende problemer skal Kommissionen fremsætte en mere ambitiøs række foranstaltninger, der fortsætter den nuværende indsats for skattemæssig harmonisering og sikrer en effektiv, forholdsmæssigt afpasset og ikke-diskriminerende indsamling af de fornødne ressourcer til medlemsstaternes investeringsprogrammer, sociale beskyttelse og økonomiske vækst, og samtidig undgå både udhulingen af beskatningsgrundlaget og risikoen for misbrug og overdreven beskatning i visse jurisdiktioner.

1.11.

EØSU mener, at grænsen på 750 mio. EUR er for høj og anmoder om, at den enten bliver nedjusteret, eller at der fastsættes en tidsplan for gradvist at sænke denne grænse.

1.12.

Det er nødvendigt at fastlægge klare kriterier for definitionen af god forvaltningspraksis på skatteområdet og identificere de skattejurisdiktioner, der ikke opfylder kriterierne.

2.1.

I marts 2016 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (1), der omfatter et forslag til direktiv om ændring af regnskabsdirektivet (2). Dette forslag til direktiv blev annonceret i forbindelse med den pakke med foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse, som Kommissionen fremlagde i marts 2016, som et underområde i handlingsplanen (3) for et mere gennemsigtigt, retfærdigt og effektivt selskabsskattesystem.

2.2.

Bekæmpelsen af skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning er en prioritet for Kommissionen. Sidstnævnte vil med sit forslag sikre overholdelsen af princippet om, at fortjenester skal beskattes i de lande, hvori de realiseres.

2.3.

Det foreslåede direktiv pålægger multinationale selskaber, hvis årlige omsætning udgør over 750 mio. EUR, i en land for land-rapportering at offentliggøre deres selskabsskat sammen med andre relevante skatterelaterede oplysninger.

2.4.

Direktivforslaget pålægger ikke små virksomheder og mikrovirksomheder nye forpligtelser hvad angår skat, der allerede er betalt af overskud.

2.5.

Direktivforslaget om ændring af direktiv 2013/34/EU omfatter foranstaltninger, der tager sigte på en ensartet gennemførelse på medlemsstatsniveau af aktion 13 (4) i OECD's BEPS-handlingsplan (base erosion and profit shifting — handlingsplan vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud). Disse bestemmelser vedrører forbedring af mekanismen for automatisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes skattemyndigheder og medregner i den type data, som informationsudvekslingen vedrører, oplysninger om multinationale selskabers årsregnskaber.

2.6.

Kommissionens forslag er en reaktion på Europa-Parlamentets anmodninger om, at der på EU-plan indføres land for land-rapportering om selskabsskat.

2.7.

Fra juni til december 2015 har Kommissionens tjenestegrene gennemført en bred høring vedrørende forslagene til oprettelse af et land for land-rapporteringssystem. 400 aktører har deltaget, ikke mindst virksomheder, erhvervssammenslutninger, NGO'er, borgere og refleksionsgrupper. I mange af de individuelle besvarelser til den offentlige høring blev EU opfordret til at føre an i debatten og om nødvendigt gå videre end de nuværende internationale initiativer vedrørende land for land-rapportering. Størstedelen af de deltagende virksomheder gav udtryk for, at de foretrak en land for land-rapporteringsordning baseret på OECD's BEPS-standard.

2.8.

Forslaget bygger på en konsekvensanalyse, der blev hilst velkommen af Udvalget for Forskriftskontrol og har opnået flere forbedringer efter det omtalte udvalgs udtalelse.

2.9.

Kommissionen mener, at ca. 6 000 virksomheder bør udarbejde en landeopdelt erklæring, eftersom de udøver deres aktiviteter i Den Europæiske Union. Af disse har ca. 2 000 hovedkvarter i EU, altså blot en brøkdel af de i alt 7,5 mio. europæiske virksomheder.

3.1.

I direktivforslaget opfordres der til en ensartet gennemførelse i alle medlemsstater af de regler, der er fastlagt i OECD's handlingsplan om BEPS (5), og som sigter mod at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning på globalt plan. Som EØSU allerede har understreget i tidligere udtalelser (6), hilser udvalget Kommissionens initiativ velkommen og støtter dens bestræbelser på at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning, der praktiseres af visse multinationale selskaber og medvirker til at udhule medlemsstaternes skattegrundlag med et anslået tocifret milliardbeløb i euro årligt.

3.2.

Kommissionens række af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteunddragelse bidrager til at styrke gennemsigtigheden af skattepraksis og skaber et legitimt pres for at sikre en retfærdig ramme for konkurrencen og den økonomiske ydeevne blandt de virksomheder, der har midlerne til at udføre skatteplanlægning, og dem, der kun opererer på det indre marked. Direktivforslaget ændrer ikke principperne for beskatning, men indfører en større gennemsigtighed, hvad angår deres overholdelse, som ønsket af den europæiske offentlighed i kølvandet på LuxLeaks-skandalen og Panama-papirerne.

3.3.

Direktivforslaget udelukker 85-90 % af alle multinationale selskaber fra sit anvendelsesområde ved at fastsætte en tærskel på 750 mio. EUR, over hvilken det bliver obligatorisk at fremlægge en land for land-rapportering. EØSU anser denne tærskel for at være for høj og diskriminerende. For ved at udelukke størstedelen af de multinationale selskaber fra sit anvendelsesområde risikerer direktivet at begrænse sine forventede virkninger.

3.4.

EØSU mener, at tærsklen på 750 mio. EUR gradvist bør revideres nedad, og at der skal udarbejdes en tidsplan for dette efter en mellemliggende konsekvensanalyse.

3.5.

Kommissionen foreslår, at land for land-rapporteringen indeholder et sæt oplysninger, der findes detaljeret beskrevet i artikel 48c i direktivforslaget. EØSU mener, at denne kategori af oplysninger bør omfatte virksomhedens erklæring om eventuelle aktiviteter, der udøves på de territorier under visse skattejurisdiktioner, der er anført i den i artikel 48 g nævnte liste. For at direktivets anvendelse kan føre til de forventede resultater, er det ligeledes hensigtsmæssigt, at listen over de typer informationer, der skal rapporteres i henhold til ovennævnte artikel, også omfatter data vedrørende virksomhedens aktiver og salg, såvel som en liste over alle virksomhedens datterselskaber eller filialer, som det anbefales i OECD’s BEPS-standard.

3.6.

Kommissionen foreslår, at land for land-rapporteringen er detaljeret og præsenterer årsregnskaberne særskilt for hver medlemsstat, hvori moderselskabet har filialer eller datterselskaber. For jurisdiktioner, der befinder sig uden for Den Europæiske Union, fastsætter direktivforslaget, at informationerne præsenteres på et konsolideret grundlag. EØSU mener, at en sådan konsolideret udgave af dataene vil kunne tænkes at kamuflere eventuelle specifikke tilfælde af aggressiv skatteplanlægning, og således gøre direktivet mindre effektivt. EØSU anbefaler, at Kommissionen forordner en land for land-rapportering, der offentliggøres detaljeret for hver skattejurisdiktion, hvori moderselskabet har filialer eller datterselskaber.

3.7.

Artikel 48 g i direktivforslaget dækker udarbejdelsen af listen over skattejurisdiktioner, der ikke samarbejder eller overholder normerne for god forvaltningspraksis på skatteområdet. EØSU har bakket op om forslaget om en europæisk liste over de jurisdiktioner, der nægter at overholde standarderne for god forvaltningspraksis på skatteområdet (7). På nuværende tidspunkt har hovedparten af medlemsstaterne deres eget listesystem, såvel som sanktioner vedrørende finansielle transaktioner, der involverer disse jurisdiktioner. EØSU mener, at en liste fastlagt på EU-plan med specifikke kriterier for identifikation af jurisdiktioner, der nægter at følge spillets regler, og sanktioner, der anvendes ensartet af alle medlemsstater, vil være et langt mere effektivt middel til at bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. EØSU er enigt i de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået i sin strategi.

3.8.

Med henblik på at opfylde målet inden for offentlig politik om at forbedre virksomhedernes skattemæssige gennemsigtighed anbefaler EØSU at oprette et offentligt nationalt register, som medlemsstaternes skatteforvaltninger vil forvalte, med det formål, at land for land-rapporteringen stilles til rådighed uden begrænsninger. I denne henseende og for at lette arbejdsprocessen og begrænse virksomhedernes administrative byrder henstiller EØSU, at direktivet fastlægger et fælles format for medlemsstaterne, der gør det muligt at behandle oplysninger i et åbent system, i overensstemmelse med de forpligtelser, der blev indgået i forbindelse med partnerskabet om offentlighed i forvaltningen.

3.9.

EØSU mener ligeledes, at for at sikre en ensartet skatteetisk ordning for så vidt angår det indre marked, er det nødvendigt, at skattepolitikken understøttes af en vidtgående harmonisering af principper og strategier for beskatning, der lægger større vægt på princippet om beskatning af overskud dér, hvor de er skabt, også hvad angår medlemsstaternes indbyrdes produktions- og afsætningsforhold.

3.10.

På baggrund af gentagne anmodninger fra civilsamfundsorganisationerne, der opfordrer til større gennemsigtighed hvad angår multinationale selskabers skatter og afgifter, bifalder EØSU Kommissionens initiativ til at indarbejde en forpligtelse for medlemsstaterne til at offentliggøre oplysningerne fra land for land-rapporteringen i direktivets bestemmelser.

3.11.

I henhold til direktivforslaget skal land for land-rapporteringen offentliggøres på det officielle sprog i den medlemsstat, hvori virksomheden opererer. EØSU finder det hensigtsmæssigt yderligere at udgive rapporten på mindst et fremmedsprog med global rækkevidde for at sikre offentlighedens adgang til de indeholdte skattemæssige data.

3.12.

I betragtning af de negative effekter, krisen har haft på den administrative kapacitet hos medlemsstaternes skattemyndigheder, anbefaler EØSU, at Kommissionen og medlemsstaterne afsætter de nødvendige menneskelige og finansielle ressourcer til at sikre en vellykket gennemførelse af de nye regler på skatteområdet.