Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013IP0284

    Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2013 om retsstatsforholdene i Rusland (2013/2667(RSP))

    EUT C 65 af 19.2.2016, p. 150–154 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    19.2.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 65/150


    P7_TA(2013)0284

    Retsstatsprincippet i Rusland

    Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2013 om retsstatsforholdene i Rusland (2013/2667(RSP))

    (2016/C 065/20)

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til sine tidligere betænkninger og beslutninger om Rusland, navnlig beslutningen af 17. februar 2011 om retsstatsprincippet i Rusland (1), beslutningen af 13. september 2012 om den politiske anvendelse af retsvæsenet i Rusland (2) og betænkningen med Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten af 13. december 2012 om forhandlingerne om en ny aftale mellem EU og Rusland (3),

    der henviser til den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side og de igangværende forhandlinger om en ny aftale mellem EU og Rusland,

    der henviser til aftalen om »partnerskab for modernisering«, som blev lanceret i 2010 i Rostov ved Don, og til tilsagnet fra Ruslands ledelse om at anvende retsstatsprincippet som grundlag for moderniseringen af Rusland,

    der henviser til Ruslands forfatning, navnlig artikel 118, ifølge hvilken retsplejen i Den Russiske Føderation alene varetages af domstolene, og artikel 120, der fastslår, at dommerne er uafhængige og kun underlagt forfatningen og de føderale love,

    der henviser til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden,

    der henviser til resultaterne af EU-Rusland-topmødet den 3.—4. juni 2013 og konsultationerne om menneskerettigheder den 19. maj 2013,

    der henviser til erklæringerne fra Unionens højtstående repræsentant om udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Golos-sammenslutningen, om situationen for ngo'er i Rusland og om Magnitskij-sagen,

    der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere og FN's erklæring om individers og samfundsgruppers ret og pligt til at fremme og beskytte universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

    der henviser til, at det i 2009 tildelte Sakharov-prisen for tankefrihed til Memorial, en russisk ikke-statslig organisation, der bl.a. kæmper for politiske fangers rettigheder i Rusland, og at der i Europa Parlamentet er voksende støtte til tanken om at indstille »Memorial« til Nobels fredspris,

    der henviser til Venedigkommissionens udtalelser om den russiske føderale lov nr. 65 af 8. juni 2012 om forsamlinger, møder, demonstrationer, marcher og strejkeblokader og loven om administrative forseelser, den russiske føderale lov om bekæmpelse af ekstremistiske aktiviteter og den russiske føderale lov om den føderale sikkerhedstjeneste (FSB),

    der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

    A.

    der henviser til, at Den Europæiske Union fortsat er fast besluttet på at uddybe og videreudvikle forbindelserne mellem EU og Rusland i overensstemmelse med de principper, der er nedfældet i partnerskabet for modernisering, og som er baseret på et dybt gensidigt engagement i de demokratiske principper, respekten for grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder, retsstatsprincippet, tale- og ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og respekten for den menneskelige værdighed og lighed;

    B.

    der henviser til, at Rusland som medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og medunderskriver af FN-erklæringerne har forpligtet sig til at fremme og beskytte menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet;

    C.

    der henviser til, at udviklingen i Den Russiske Føderation fortsat vækker alvorlig bekymring hvad angår respekten for og beskyttelsen af menneskerettigheder og overholdelsen af almindeligt vedtagne demokratiske principper, regler og procedurer;

    D.

    der henviser til, at presse- og mediefriheden, såvel online som offline, er et afgørende aspekt i et demokratisk og åbent samfund, ligesom den er af grundlæggende betydning for bekæmpelsen af korruption og beskyttelsen af menneskerettighederne og retsstatsprincippet; der henviser til, at den uafhængige presse som et kollektivt udtryk for ytringsfrihed er en af de centrale aktører i medieverdenen og har rollen som demokratiets vagthund;

    E.

    der henviser til, at en række retssager og processer, heriblandt sagerne mod Magnitskij, Khodorkovskij og Politkovskaja, i de seneste år har skabt tvivl om domstolenes uafhængighed og upartiskhed i Den Russiske Føderation; der henviser til, at de ovennævnte højtprofilerede sager, som er dem, der er bedst kendt uden for Rusland, blot er enkelte eksempler på den russiske stats systematiske undladelse af at opretholde retsstaten og sikre borgerne retfærdighed;

    F.

    der henviser til, at en fremtrædende advokat, korruptionsbekæmper og samfundsaktivist, Aleksej Navalnij, i øjeblikket er på anklagebænken i Rusland på grund af anklager, som han hævder repræsenterer et politisk motiveret forsøg på at straffe ham som en af de mest fremtrædende modstandere af regeringen, der henviser til, at Navalnij konsekvent har afsløret massiv korruption på de højeste niveauer af det russiske statsapparat;

    G.

    der henviser til, at de oppositionsaktivister, der deltog i »millionmarchen« den 6. maj 2012, dagen før indsættelsen af præsident Putin, fortsat retsforfølges; der henviser til, at demonstrationen ifølge pålidelige uafhængige kilder blev opløst med magt på Bolotnaja-Pladsen af uropoliti, der udsatte deltagerne for overdreven magtanvendelse og vilkårlig vold; der henviser til, at rapporter fra præsidentens menneskerettighedsråd, menneskerettighedsombudsmanden og en uafhængig undersøgelseskommission sammensat af fremtrædende offentlige personligheder placerede ansvaret for volden hos såvel de russiske myndigheder som politiet;

    H.

    der henviser til, at der i de seneste måneder er vedtaget love om registrering af politiske partier, finansiering af ngo'er, forsamlingsfrihed, ekstremisme, æreskrænkelse og restriktioner i form af internetfiltrering, som har bidraget væsentligt til forværringen af klimaet for udvikling af et reelt civilsamfund i Rusland;

    I.

    der henviser til, at det russiske parlament i juli 2012 vedtog en lov, som giver russiske ikke-kommercielle organisationer, der er politisk aktive og finansieres fra udlandet, status af »udenlandske agenter«; der henviser til, at den nye lovgivning om ngo'er og om retten til forsamlingsfrihed inden for det seneste år er blevet brugt til at undertrykke civilsamfundet, kvæle afvigende politiske synspunkter og chikanere ngo'er, den demokratiske opposition og medierne;

    J.

    der henviser til, at de føderale myndigheder intet har gjort for at forhindre den diskriminerende lovgivning, der forbyder »homoseksuel propaganda« i at træde i kraft i ni regioner i Rusland, der henviser til, at Dumaen for nylig vedtog en lignende lov på nationalt plan;

    K.

    der henviser til medlemmer af præsidentens menneskerettighedsråd har klaget over at være blevet udsat for chikane, intimidering, forhør, ransagning af deres kontorer og ejendom og andre tiltag fra russisk politis side;

    L.

    der henviser til, at den fremtidige udvikling af forbindelserne mellem EU og Rusland fortsat hæmmes af Ruslands undladelse af at engagere sig fuldt ud i de demokratiske værdier og styrke retsstaten;

    1.

    erindrer Rusland om vigtigheden af, at det fuldt ud overholder sine internationale retlige forpligtelser som medlem af Europarådet og de grundlæggende menneskerettigheder og retsstatsprincipper, der er nedfældet i den europæiske menneskerettighedskonvention og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

    2.

    tilkendegiver alvorlige betænkeligheder ved de seneste undertrykkende love og den vilkårlige håndhævelse heraf fra de russiske myndigheders side, ofte i form af chikane af ngo'er, civilsamfundsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere og minoriteter;

    3.

    er stærkt foruroliget over Ruslands manglende overholdelse af sin internationale retlige forpligtelse til at beskytte forenings-, ytrings- og forsamlingsfriheden, der udgør en trussel mod såvel Ruslands pulserende civilsamfund som dets samarbejde med EU;

    4.

    gentager sin skuffelse over den lov, som giver russiske ikke-kommercielle organisationer, der er politisk aktive og finansieres fra udlandet, status af »udenlandske agenter«; opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til at ophøre med at registrere ngo'er som »udenlandske agenter« på grundlag af loven om udvidet statslig kontrol med ngo'erne og den heri indeholdte vage definition af »politisk aktivitet«, idet dette stigmatiserer ngo'er og skaber et fjendtligt klima for civilsamfundet;

    5.

    anser den udbredte anvendelse af målrettede og påtrængende inspektioner, konfiskation af ejendom og administrative bøder over for russiske ngo'er og deres aktivister, der angiveligt modtager udenlandsk finansiering, for at være uacceptabel og et indgreb i retten til foreningsfrihed; kritiserer endvidere de razziaer og den pression, internationale politiske fonde udsættes for; finder det dybt beklageligt, at nogle ngo'er allerede er stillet for retten, såsom Memorial i Sankt Petersborg, eller allerede er dømt, såsom Golos og Levada-centret; er foruroliget over den efterforskning, der er indledt mod internationale ikke-statslige organisationer, der arbejder for opbygningen af demokrati i Rusland, herunder international institutter;

    6.

    opfordrer de russiske myndigheder til at imødekomme denne bekymring ved at bringe ovennævnte love i overensstemmelse med internationale standarder og Ruslands internationale og forfatningsmæssige forpligtelser vedrørende menneskerettigheder, herunder i henhold til sin egen forfatning, navnlig ved at fjerne uberettigede juridiske, administrative og andre restriktioner for ngo'ers arbejde;

    7.

    opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant/næstformanden, EU-Udenrigstjenesten og Europa-Kommissionen til i forbindelse med de igangværende forhandlinger om den næste flerårige finansielle ramme og i programmeringsfasen at tage hensyn til den forværrede situation for civilsamfundet, den tvungne tilbagetrækning af andre internationale donorer og stigende efterspørgsel efter EU-støtte og at sikre en væsentlig forøgelse af Unionens finansielle støtte til ngo'er og civilsamfundet i overensstemmelse hermed;

    8.

    er dybt bekymret over de negative konsekvenser af vedtagelsen af en føderal lov om »homoseksuel propaganda«, som kan forværre diskriminationen af og volden mod LGBTI-personer;

    9.

    opfordrer de russiske myndigheder til at sikre politisk pluralisme, mediefrihed, retsstatsforhold, domstolenes uafhængighed og upartiskhed, ytrings- og forsamlingsfrihed, herunder på internettet, effektive og uafhængige fagforeninger og ikke-diskrimination som en nødvendig forudsætning for Ruslands videreudvikling og modernisering på en måde, der anerkender og beskytter de individuelle og kollektive rettigheder for alle landets borgere; erindrer om, at stater i henhold til folkeretten har pligt til, direkte eller indirekte, at støtte finansiering af civilsamfundets aktiviteter, navnlig ved at skabe et gunstigt miljø og uden at gribe ind i deres uafhængighed;

    10.

    udtrykker dyb bekymring over forlydender om politisk motiverede retssager, uretfærdige procedurer og undladelse af at efterforske alvorlige forbrydelser såsom drab, chikane og andre voldshandlinger, som det er fremgået af sagerne om Magnitskij, Khodorkovskij og Politkovskaja m.fl.; opfordrer indtrængende de russiske retslige og retshåndhævende myndigheder til at udføre deres opgaver effektivt, upartisk og uafhængigt for at bringe gerningsmændene for retten;

    11.

    erindrer om sin henstilling vedrørende fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er involveret i Sergej Magnitskij-sagen, og anmoder Rådet og Kommissionen om at implementere et EU-dækkende visumforbud og indefryse finansielle aktiver i EU for alle de embedsmænd, der var involveret i Magnitskijs død, som retsforfølges posthumt, og for andre gerningsmænd til alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Rusland; understreger, at disse personer ikke må drage fordel af en eventuel EU-Rusland-aftale om visumlempelse;

    12.

    opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at lette og godkende visumansøgninger fra forfulgte politiske aktivister fra Rusland;

    13.

    hilser den nylige genåbning af retssagen om mordet på Anna Politkovskaja, mere end 6 år efter hun blev skudt, velkommen, men deler bekymringen om, at spørgsmålet om, hvem der beordrede mordet, næppe vil blive opklaret under sagen;

    14.

    udtrykker sin dybeste bekymring over sagen med Aleksej Navalnij og beklager den angiveligt politisk motiverede karakter af hans retsforfølgelse; opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til at sikre, at han nyder sine fulde rettigheder, og at hans retssag lever op til de internationalt accepterede normer for retfærdig rettergang; opfordrer i den forbindelse EU's delegation og medlemsstaternes missioner i Rusland til at følge retssagerne mod alle menneskerettighedsforkæmpere, herunder Navalnij og andre, navnlig på regionalt plan;

    15.

    opfordrer Rusland til med hensyn til »millionmarchen« at bestille en uafhængig undersøgelse af volden på Bolotnajaya-pladsen og især at undersøge påstandene om overdreven magtanvendelse mod demonstranterne; udtrykker bekymring over den angiveligt politisk motiverede karakter af retsforfølgningen i forbindelse med voldshandlingerne på Bolotnaja-pladsen;

    16.

    opfordrer de russiske myndigheder til at sikre presse- og mediefriheden, både online og offline, fremme et pluralistisk medielandskab og give medieplatforme, journalister og bloggere lov til uafhængigt at udfylde deres centrale rolle i det russiske samfund med henblik på at beskytte den frie informationsstrøm og sikre ytringsfriheden; understreger vigtigheden af love om informationsfrihed, der er en afgørende forudsætning for, at journalister og civilsamfundet kan gøre deres arbejde som vagthunde;

    17.

    opfordrer Rusland til at samarbejde fuldt ud med de uafhængige menneskerettighedseksperter (special procedures) under FN Menneskerettighedsråd, herunder ved at udstede en stående invitation til besøg i landet og reagere positivt på allerede afgivne ansøgninger om indrejsetilladelse fra FN's særlige rapportører om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, om forenings- og forsamlingsfrihed samt om ytringsfrihed; opfordrer Rusland til også acceptere de henstillinger, der er fremsat i forbindelse med Menneskerettighedsrådets universelle regelmæssige gennemgang af Rusland, ophæve eller revidere lovgivningen vedrørende ngo'ers arbejde og ophøre med at obstruere menneskerettighedsarbejde;

    18.

    opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage Udenrigsrådets konklusioner om menneskerettighederne i Rusland, hvilket ville tjene til at give kritisk støtte til alle dem i Rusland, der arbejder for at beskytte menneskerettighederne, og til at binde de 27 EU-medlemsstater og EU-institutionerne til et fælles budskab og en fælles strategi med hensyn til menneskerettighederne i Rusland;

    19.

    opfordrer Rusland til at træffe enhver mulig foranstaltning for at sikre, at alle medlemmer af præsidentens Menneskerettighedsråd, og mere generelt alle, der arbejder for forsvaret af menneskerettighederne i Rusland, ydes beskyttelse mod chikane og intimidering;

    20.

    opfordrer formændene for Rådet og Kommissionen samt den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen til fortsat at følge disse sager nøje og at rejse disse spørgsmål på forskellige planer og møder med Rusland og til at rapportere tilbage til Parlamentet om drøftelserne med de russiske myndigheder;

    21.

    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament, Europarådet samt Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.


    (1)  EUT C 188 E af 28.6.2012, s. 37.

    (2)  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0352.

    (3)  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0505.


    Top