19.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 65/136

—

der henviser til FN's millenniumerklæring af 8. september 2000,

—

der henviser til resolutionen »Keeping the promise: United to achieve the Millennium Development Goals«, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling på mødet på højt plan om årtusindudviklingsmålene under generalforsamlingens 65. samling i 2010,

—

der henviser til den fjerde verdenskonference om kvinder, der blev afholdt i Beijing i september 1995, til erklæringen og handlingsplatformen fra Beijing og til de efterfølgende slutdokumenter, der blev vedtaget på FN's særlige samlinger Beijing + 5, Beijing+10 og Beijing+15 vedrørende yderligere tiltag og initiativer til gennemførelse af Beijing-erklæringen og handlingsplatformen, som blev vedtaget henholdsvis den 9. juni 2000, 11. marts 2005 og 2. marts 2010, hvori medlemsstaterne forpligtede sig til at gøre en indsats for at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder på 12 forskellige områder,

—

der henviser til Istanbulhandlingsprogrammet for de mindst udviklede lande for årtiet 2011-2020,

—

der henviser til gennemførelsen af handlingsplanen fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), som blev fastlagt i Kairo i 1994 i anerkendelse af, at seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder er grundlæggende for at opnå en bæredygtig udvikling,

—

der henviser til rapporten fra FN's udviklingsprogram (UNDP) med titlen ”Beyond the Midpoint: — achieving the Millenium Development Goals, der blev udgivet i januar 2010,

—

der henviser til UNDP’s »Human Development Report« fra 2010 med titlen »The Real Wealth of Nations: Pathways to Human Development«,

—

der henviser til FN’s »Gender Chart 2012«, som måler forbedringer i ligestillingsaspektet inden for de otte udviklingsmål,

—

der henviser til UNDP's »Human Development Report« for 2011,

—

der henviser til sluterklæringen, der blev vedtaget ved FN-konferencen om bæredygtig udvikling (Rio+20) i Rio de Janeiro, Brasilien, den 20.—22. juni 2012,

—

der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), vedtaget i 1979 af FN's Generalforsamling, som indeholder en definition af, hvad der udgør diskrimination mod kvinder, og en dagsorden for de nationale foranstaltninger, der skal træffes for at sætte en stopper for denne slags diskrimination,

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og de retlige rammer for menneskerettighederne,

—

der henviser til arbejdet i FN's gruppe for udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015, der ledes i fællesskab af FN's Afdeling for Økonomiske og Sociale Anliggender og UNDP med støtte fra alle FN-organer og i samråd med relevante interessenter,

—

der henviser til FN's rapport fra juni 2012 til FN's generalsekretær »Realizing the future we want for all«,

—

der henviser til arbejdet i FN's generalsekretærs Panel på Højt Plan vedrørende udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 og resultatet af Rio + 20-konferencen,

—

der henviser til »Monterreykonsensussen«, som blev vedtaget på den internationale konference om udviklingsfinansiering i Monterrey, Mexico, den 18.—22. marts 2002,

—

der henviser til erklæringen og handlingsplanen vedtaget på mødet på højt plan om bistandseffektivitet, der blev afholdt i Busan i december 2011,

—

der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet og Accrahandlingsplanen,

—

der henviser til den europæiske konsensus om udvikling (1) og EU's adfærdskodeks for komplementaritet og arbejdsdeling i udviklingspolitik (2),

—

der henviser til artikel 7 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det bekræftes, at EU skal sikre sammenhæng mellem sine politikker og aktiviteter, samtidig med at der tages højde for alle Unionens mål,

—

der henviser til artikel 208, stk. 1, i TEUF, hvori det fastsættes, at »Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene«,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 om sammenhæng i udviklingspolitikken (COM(2005)0134) og Rådets konklusioner med titlen »Udviklingsvenlig politikkohærens«, 3166. samling i Rådet (udenrigsanliggender) den 14. maj 2012,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »EU-rammepolitik for bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerhedsproblemer« (COM(2010)0127),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. marts 2010 med titlen »Humanitær fødevarebistand« (COM(2010)0126),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012 med titlen »EU's strategi til styrkelse af resiliens: Anvendelse af erfaringer fra fødevaresikkerhedskriser« (COM(2012)0586),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. marts 2013 med titlen »Forbedring af mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande: En EU-rammepolitik« (COM(2013)0141),

—

der henviser til den europæiske rapport om udvikling af 19. september 2008 med titlen »Millennium Development Goals at Midpoint: Where do we stand and where do we need to go?«,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. februar 2013»Et værdigt liv for alle: udrydde fattigdom og give verden en bæredygtig fremtid« (COM(2013)0092),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande (COM(2011)0843, SEC(2011)1475, SEC(2011)1476),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 7. december 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (COM(2011)0840),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 om et budget for Europa 2020 (COM(2011)0500) og Kommissionens arbejdsdokument af samme dato med titlen »Et budget for Europa 2020: det nuværende finansieringssystem, de udfordringer, vi står over for, resultaterne af høringen af interessenterne samt de forskellige valgmuligheder inden for de vigtigste horisontale og sektorspecifikke problemstillinger« (SEC(2011)0868),

—

der henviser til Kommissionens fælles meddelelse af 7. december 2011 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen »Det globale Europa: en ny strategi for finansieringen af EU's optræden udadtil« (COM(2011)0865),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2011 med titlen »Fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for finansiering af EU-samarbejdet med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og de oversøiske lande og territorier for perioden 2014-2020« (COM(2011)0837),

—

der henviser til Rådets konklusioner om EU-støtte til bæredygtig forandring i overgangssamfund, som blev vedtaget på den 3218. samling i Rådet (udenrigsanliggender) den 31. januar 2013,

—

der henviser til Rådets konklusioner med titlen »Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring«, som blev vedtaget på den 3166. samling i Rådet (udenrigsanliggender) den 14. maj 2012,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. september 2012 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser« (COM(2012)0492),

—

der henviser til Kommissionens offentlige høringer i forbindelse med forberedelsen af en EU-holdning med titlen »Towards a Post-2015 Development Framework« (3), der løb fra den 15. juni 2012 til den 15. september 2012 og var tilgængelig for alle interessenter, privatpersoner, organisationer (statslige og ikke-statslige, parlamentariske, akademiske, fra den private sektor, osv.) og lande,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. april 2010»En EU-handlingsplan i tolv punkter til støtte af Millenniumudviklingsmålene« (COM(2010)0159),

—

der henviser til sin betænkning af 15. juni 2010 om de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene: midtvejsevaluering som forberedelse til FN's møde på højt plan i september 2010 (4),

—

der henviser til undersøgelsen fra januar 2013 med titlen »Millennium Development Goals and beyond 2015 — a strong EU engagement«,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0165/2013),

A.

der henviser til, at årtusindudviklingsmålene (MDG) har skabt opmærksomhed om, at udryddelse af global fattigdom er en presserende udfordring og en prioritet, der kræver en global indsats, takket være deres begrænsede række af konkrete og tidsbundne mål; der henviser til, at der to år før tidsfristen for årtusindudviklingsmålene i 2015 er sket betydelige fremskridt: målet om at nedbringe ekstrem fattigdom med 50 % er nået i lighed med målet om at halvere andelen af mennesker, der ikke har pålidelig adgang til rent drikkevand, livsbetingelserne for mere end 200 millioner mennesker, der lever i slumområder, er blevet forbedret, optagelsen af piger i grundskolen svarer nu til optagelsen af drenge, og der ses voksende fremskridt i nedgangen i børne- og mødredødeligheden; der imidlertid henviser til, at de nuværende årtusindudviklingsmål ikke i tilstrækkelig grad tackler de grundlæggende årsager til fattigdom, såsom uligheder i og mellem lande, social udstødelse, biodiversitet og regeringsførelse;

B.

der henviser til, at den europæiske konsensus om udvikling, som Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet har undertegnet, er gældende EU-ret; minder om betydningen og rækkevidden af dette dokument, som sikrer den europæiske køreplan for udvikling samt de resultater og retningslinjer, der følger heraf;

C.

der henviser til, at årtusindudviklingsmålene har bidraget til at definere fattigdom som flerdimensionale afsavn i menneskers liv, der omfatter uddannelse, sundhed, miljø, fødevarer, beskæftigelse, boligforhold og ligestilling mellem kønnene;

D.

der henviser til, at der stadig er globale udfordringer, og at de forventes at vokse — fattigdom, sult og underernæring, manglende adgang til sundhedspleje af høj kvalitet for alle, begrænset adgang til medicin, mangel på ordentlig, sikker sanitet og hygiejne, utilstrækkelige niveauer af kvalitetspræget primær og sekundær uddannelse, høj arbejdsløshed, især ungdomsarbejdsløshed, manglende socialsikring og respekt for menneskerettighederne, ulighed, herunder mellem kønnene, samt nedbrydelse af miljøet og klimaforandringer — som gør det nødvendigt at finde nye udviklingsveje, der kan føre til inklusiv og bæredygtig udvikling for alle;

E.

der henviser til, at næsten en milliard mennesker i verden er underernærede, og over 200 millioner er arbejdsløse; der henviser til, at kun 28 % af verdens befolkning er dækket af omfattende socialsikringssystemer, hvilket afspejler en høj grad af uformel arbejdsløshed, og som henviser til, at ca. 1,4 milliarder mennesker mangler adgang til tilstrækkelige energitjenester, hvorved deres mulighed for at bekæmpe fattigdom begrænses;

F.

der henviser til, at problemet med fejlernæring i udviklingslandene dræber ca. 2,6 millioner børn hvert år, og at antallet af underernærede mennesker som følge af klimaforandringerne forventes at stige;

G.

der henviser til, at ca. 140 millioner piger vil blive barnebrude inden udgangen af 2020, hvis den nuværende andel af tidlige giftermål fortsætter;

H.

der henviser til, at tre fjerdedele af verdens fattige bor i mellemindkomstlande, og at ulighederne med hensyn til indkomst og velstand inden for landene ifølge Verdensbankens World Development Indicators 2008 er steget siden de tidlige 1980'ere, også i højindkomstlande; der henviser til, at usikkerheden med hensyn til indkomster og job også er steget på grund af globaliseringsmønstre baseret på outsourcing og ringere arbejdsmiljøbeskyttelse;

I.

der henviser til, at det forventes, at der i 2015 fortsat vil være mere end 600 millioner mennesker, der stadig benytter usikre vandkilder, som udgør en sundhedsrisiko, og at en milliard mennesker, hvoraf 70 % er kvinder, vil leve for mindre end 1,25 USD per dag, især i en række afrikanske lande, men også i de nye vækstlande, samt til, at årtusindudviklingsmålet om at halvere andelen af mennesker uden basale sanitetstjenester ikke vil blive opfyldt før 2049, hvis den nuværende tendens fortsætter; der henviser til, at næsten 200 millioner mennesker er arbejdsløse på nuværende tidspunkt — hvoraf ca. 74 millioner er i aldersgruppen 15-24 år, og at kun 20 % af verdens befolkning har tilstrækkelig sygeforsikring, mens over halvdelen overhovedet ingen dækning har; der henviser til, at udråbelse af 2015 som det europæiske år for udvikling derfor vil gøre det muligt at øge EU-borgernes opmærksomhed på vigtigheden af de nye udviklingsmål;

J.

der henviser til, at den globale fødevare-, energi- og finanskrise i 2007-2010 i kombination med den globale økonomiske tilbagegang og klimaforandringerne har fremhævet, hvor skrøbelige de globale fødevareforsyningssystemer er, og afdækket manglerne ved finans- og råvaremarkederne og de globale styringsmekanismer;

K.

der henviser til, at bæredygtighedsproblemer, herunder det presserende behov for at nedbringe drivhusgasemissionerne globalt og opnå en mere rimelig og bæredygtig forvaltning og styring af naturressourcer, udgør den største udfordring for en transformativ dagsorden;

L.

der henviser til, at udvikling som en grundlæggende menneskerettighed bekræftes i erklæringen om retten til udvikling fra 1986; der henviser til, at erklæringen giver tilsagn om en »menneskerettighedsbaseret« tilgang, der er karakteriseret ved overholdelse af alle menneskerettigheder (økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og politiske), og til, at erklæringen ligeledes giver tilsagn om styrkelse af de internationale samarbejde;

M.

der henviser til, at opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene inden fristens udløb i høj grad vil afhænge af virkeliggørelsen af det globale partnerskab for udvikling, og til, at EU og dets medlemsstater bør opfylde deres forpligtelser og ikke lade den nuværende økonomiske og finansielle krise standse de fremskridt, der er gjort;

N.

der henviser til, at artikel 208 i TEUF fastslår, at nedbringelse og på sigt udryddelse af fattigdom er det primære mål for EU 's udviklingspolitik;

O.

der henviser til, at 50 års donordrevet udviklingspolitik har skabt overdreven afhængighed (5);

P.

der henviser til, at FN arbejder tæt sammen med alle interessenter på en inklusiv måde for at bygge videre på det momentum, der blev skabt af årtusindudviklingsmålene, og for at fortsætte med en ambitiøs udviklingsdagsorden efter 2015, som bør baseres på at øge kvaliteten af støtte og sikre bedre samordning og respekt for princippet om politikkohærens;

Q.

der henviser til, at EU's tilsagn om at sikre udviklingsvenlig politikkohærens i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i 2005 blev bekræftet i konklusionerne af 14. maj 2012 (6);

R.

der henviser til, at EU som verdens største donor er fast besluttet på at nå årtusindudviklingsmålene rettidigt og er dybt engageret i forhandlingerne om udviklingsdagsordenen efter 2015;

S.

der henviser til, at Parlamentet lægger særlig vægt på denne proces og mener, at EU skal fungere som en drivkraft for rammen efter 2015;

T.

der henviser til, at et betydeligt antal ustabile eller konfliktramte stater ikke har opfyldt et eneste af årtusindudviklingsmålene (7);

U.

der henviser til, at manglende fred, sikkerhed, demokrati, respekt for menneskerettigheder og politisk stabilitet kombineret med korruption og menneskerettighedskrænkelser ofte hindrer fattige lande i at nå deres fulde udviklingspotentiale;

V.

der henviser til, at 75 % af verdens fattige bor i mellemindkomstlande trods deres økonomiske vækst, og til, at den særlige situation i mellemindkomstlandene derfor ikke bør overses, når årtusindudviklingsmålene evalueres, samtidig med at der bør tages hensyn til princippet om differentiering som vedtaget i forbindelse med den nye udviklingsdagsorden;

1.

bekræfter, at årtusindudviklingsmålene som defineret i 2000 figurerer blandt mange vellykkede tiltag i mellemindkomstlande og udviklingslande, og at disse resultater skal analyseres korrekt med henblik på den fremtidige ramme for at opnå mere globale og bæredygtige resultater;

2.

understreger, at den globale situation har ændret sig radikalt over de sidste ti år, og det samme gælder fattigdommens karakter, idet en stigende forskel og ulighed mellem og inden for landene er ved at blive et stort problem i forbindelse med fattigdomsbekæmpelsen;

3.

påpeger, at selv om nogle udviklingslande er blevet donorlande, står de stadig selv med høje og voksende niveauer af ulighed, som er sammenlignelige med uligheden i andre udviklingslande; påpeger, at blandt andet klimaforandringer, fødevareusikkerhed, migration, arbejdsløshed, demografiske ændringer, korruption, ressourcemæssige begrænsninger, ikke-bæredygtig vækst, finansielle og økonomiske kriser og krænkelser af menneskerettighederne udgør komplekse og indbyrdes forbundne udfordringer;

4.

minder om, at nedbrydelse af miljøet bringer opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene, herunder målet om at udrydde den ekstreme fattigdom og sult, i fare; minder navnlig om, at vedvarende uligheder og kampe om knappe ressourcer er blandt de vigtigste drivkræfter for konflikter, sult, usikkerhed og vold, som til gengæld er vigtige faktorer, der bremser den menneskelige udvikling og bestræbelserne på at opnå bæredygtig udvikling; opfordrer til, at der indføres en mere holistisk tilgang, som afspejler resultatet og opfølgningen af Rio + 20-konferencen om bæredygtig udvikling;

5.

minder om behovet for sammenhæng mellem EU's handels- og udviklingspolitik, navnlig hvad angår regionerne i den yderste periferi;

6.

opfordrer indtrængende EU til at stille sig i spidsen med én stærk stemme under drøftelserne af rammen for perioden efter 2015 og helt frem til FN-topmødet og til at vedtage en fælles, effektiv og ambitiøs holdning om de principper og mål, der bør indgå i den nye udviklingsramme for perioden efter 2015; påpeger samtidig, at der skal være en fælles, sammenhængende og integreret ramme med klare benchmarks, som inkorporerer de vigtigste spørgsmål vedrørende udvikling og bæredygtighed, og at denne ramme skal være af universel og global karakter, fremme velstand, menneskerettigheder og velfærd for alle og direkte og aktivt inddrage alle lande i sin udformning og gennemførelse, og agte på de rigere landes rolle i og ansvar — ud over finansiering — for at den får succes;

7.

påpeger, at det globale partnerskab for udvikling bør reorganiseres for at tage højde for den ændrede kontekst og bør være tæt forbundet med de nye dimensioner af dagsordenen for tiden efter 2015; understreger, at et reorganiseret og styrket globalt partnerskab for udvikling vil være af afgørende betydning for gennemførelsen af dagsordenen for tiden efter 2015 og for sikring af effektive ansvarliggørelsesmekanismer på alle niveauer;

8.

mener, at denne fælles tilgang kræver hensigtsmæssig samordning mellem EU og medlemsstaterne, inden den fremlægges på efterårets topmøde i New York, og stor synlighed i forhandlingsprocessen under ledelse af den europæiske udviklingskommissær; opfordrer EU, som er den største donor i verden, til fuldt ud at påtage sig sin rolle som den centrale aktør vedrørende dagsordenen for tiden efter 2015;

9.

opfordrer til, at udviklingsrammen for tiden efter 2015 indbefatter årtusindudviklingsmålene og målene om bæredygtig udvikling og fremmer velstand og velfærd for alle, herunder ugunstigt stillede grupper som kvinder, børn, ældre og personer med handicap; understreger, at der skal være reel fleksibilitet alt efter kapaciteten til at opstille nationale mål under direkte og aktiv inddragelse af udviklingslandene og udviklingspartnerne, navnlig civilsamfundet; påpeger, at rige lande skal afgive solide løfter, både hvad angår deres egen udvikling og hvad angår de af deres politikker, som har indvirkning på andre lande;

10.

understreger, at de manglende fremskridt inden for de udviklingsmål, der vedrører kvinders stilling, ikke kun skyldes finansielle eller tekniske hindringer, men især skyldes manglende politisk vilje;

11.

opfordrer indtrængende til, at udryddelse af fattigdom, som er den primære målsætning i EU's udviklingssamarbejde, og opnåelse af en bæredygtig udvikling bliver de vigtigste globale prioriteringer for udviklingsdagsordenen efter 2015;

12.

understreger, at ulighed er en hindring for bestræbelserne på at opnå økonomisk udvikling og mindske fattigdommen; minder navnlig om, at stor ulighed gør det vanskeligt at etablere bredt funderede, omfordelende og finansielt bæredygtige sociale velfærdssystemer, der er baseret på principper om social solidaritet, samtidig med at stor ulighed kan forårsage øget kriminalitet eller voldelige konflikter, navnlig i multietniske samfund; mener, at det er nødvendigt at tackle de strukturelle årsager til fattigdom for at skabe virkelige samfundsmæssige ændringer;

13.

erkender, hvorledes udvikling og fattigdomsbekæmpelse hænger uløseligt sammen med udfordringerne i forbindelse med fred og sikkerhed, miljø, menneskerettighederne, ligestilling mellem kønnene, demokrati og god regeringsførelse; opfordrer derfor til en fornyet tilgang til fattigdomsbekæmpelse, som tager hensyn til betydningen af inklusiv økonomisk udvikling og vækst, omfordeling af velstand gennem budgettiltag, anstændigt arbejde, erhvervsmæssig uddannelse, miljømæssig bæredygtighed, menneskerettighederne og god regeringsførelse;

14.

opfordrer til, at »dagsordenen efter årtusindudviklingsmålene« forankres i erklæringen om retten til udvikling fra 1986, der ikke blot bekræfter udvikling som en grundlæggende menneskerettighed, men også ser på udvikling som en proces;

15.

opfordrer til, at kønsmainstreaming integreres i en vækstorienteret tilgang til udryddelse af fattigdom, og til, at ligestilling mellem kønnene inkluderes i alle EU-programmer, -politikker og -strategier;

16.

understreger, at »inklusivitet« er et dynamisk koncept, der er mere vidtrækkende end en »profattig« strategi og indebærer, at der også sættes fokus på udsatte befolkningsgrupper med usikre levebrød, hvilket gør det påkrævet, at udviklingsstrategien forankres i den makroøkonomiske ramme; mener, at det er afgørende at definere kvalitative indikatorer for at kunne overvåge, i hvor høj grad udviklingen er inklusiv og bæredygtig, og i hvilket omfang behovene hos de mest ugunstigt stillede og udsatte grupper imødekommes;

17.

opfordrer i denne forbindelse til, at der fastlægges en bredere definition af fattigdom end en, der udelukkende er baseret på bruttonationalproduktet (BNP); understreger, at store dele af verdens fattige ikke er medregnet i de globale og nationale gennemsnit;

18.

anerkender, at tackling af fejlernæring hos børn og mødre kræver langsigtede udviklingsstrategier, der fokuserer på sektorer, som har indflydelse på fejlernæring, f.eks. sundhed, uddannelse, vand og sanitet samt landbrug;

19.

minder om, at det flerdimensionale aspekt af menneskelig velfærd skal anerkendes fuldt ud; minder i denne sammenhæng om, at sundhed, ernæring, social beskyttelse og uddannelse er centrale drivkræfter for fattigdomsbekæmpelse og inklusiv økonomisk udvikling;

20.

understreger betydningen af at mindske uligheder mellem kønnene, først og fremmest inden for uddannelse med henblik på at hæve humankapitalens gennemsnitlige kvalitet, og dernæst inden for sundhed med henblik på at opnå større fremskridt med hensyn til at forbedre mødrenes sundhed og reducere børnedødeligheden;

21.

anmoder EU om at yde en stor indsats for at forsvare retten til den højeste opnåelige standard for sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i denne sammenhæng og integration af hiv/aids, bl.a. i leveringen af frivillig familieplanlægning, sikker abort og svangerskabsforebyggelse;

22.

understreger, at rammen for årtusindudviklingsmålene efter 2015 skal omfatte et specifikt mål om afskaffelse af alle former for vold mod kvinder;

23.

understreger, at adgang til sygesikring for alle, som kombinerer både behandling og forebyggelse, adgang til tilstrækkeligt nærende fødevarer for alle samt adgang til uddannelse af høj kvalitet for alle og på alle niveauer, som fremmer beskæftigelse, bør betragtes som vigtige mål for dagsordenen efter 2015;

24.

insisterer på, at udviklingsrammen efter 2015 for det første skal indeholde mål for adgang til prismæssigt overkommelig sundhedspleje af høj kvalitet med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og helbredende indgreb, herunder som centrale elementer seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og hiv/aids, og for det andet praktiske skridt til oprettelse af grundlæggende sundhedssystemer, der sikrer forebyggelse, behandling, pleje og støtte til alle, inklusive de mest marginaliserede og ringest stillede grupper såsom minoriteter, fængslede, migranter, uregistrerede personer, sexarbejdere og narkotikamisbrugere;

25.

opfordrer til en øget global indsats for at nedbringe dødeligheden blandt mødre, nyfødte og børn og bekræfter den centrale betydning af universel adgang til reproduktiv sundhedspleje;

26.

opfordrer til fortsat støtte til forskning i mere effektive og bæredygtige forebyggelses- og behandlingsprogrammer, herunder forskning i og udvikling af effektive former for medicinske indgreb såsom vacciner, lægemidler og diagnosticeringsværktøjer;

27.

understreger, at kvinder spiller en afgørende rolle i forbindelse med ernæring og fødevaresikkerhed, da de er ansvarlige for 80 % af landbruget i Afrika, selv om det stadig næsten aldrig er muligt for dem at eje den jord, de dyrker; understreger, at udryddelsen af sult som følge heraf afhænger af den støtte, der gives til smålandbrugerne, så de kan producere tilstrækkeligt med fødevarer til sig selv og deres familier; minder om, at de fleste smålandbrugere er kvinder; kræver en strategi, der tager hensyn til kønsaspektet, og som er integreret i alle elementer af fødevaresikkerhedsprogrammeringen; understreger, at det er nødvendigt at forebygge og behandle fejlernæring ved hjælp af evidensbaserede indgreb, der prioriterer gravide kvinder og børn;

28.

understreger, at det er nødvendigt at udarbejde og gennemføre sundhedsprogrammer for at styrke sundhedssystemerne, i betragtning af at den globale finansielle krise har undermineret fremskridtene i forbindelse med hiv/aids, tuberkulose, malaria og oversete tropiske sygdomme;

29.

understreger betydningen af målet om forbedring af gravide og fødende kvinders sundhed for at reducere mødredødeligheden og opnå universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester og familieplanlægning; understreger betydningen af uddannelse i og bevidstgørelse om seksuel og reproduktiv og sundhed som en integreret del af dagsordenen for kvinders sundhed;

30.

anfører, at der skal lægges særlig vægt på at lære begge køn om kønsspørgsmål, helt fra de begynder i skolen, så holdninger og sociale stereotyper gradvist ændrer sig, og ligestilling bliver et grundlæggende samfundsprincip i alle verdens lande;

31.

opfordrer indtrængende til, at leveringen af EU's humanitære bistand bidrager til gennemførelsen af årtusindudviklingsmålene og reelt fritages fra de restriktioner, USA eller andre donorer pålægger humanitær bistand, navnlig ved at sikre kvinder og piger, der er blevet voldtaget i væbnede konflikter, adgang til abort;

32.

anerkender, at anstændige beskæftigelsesmuligheder giver fattige husstande mulighed for at bringe sig ud af fattigdommen og er vigtige midler for enkeltpersoner og familier til at opnå selvværd, tilhørsforhold til et samfund og en måde, hvorpå de kan yde et produktivt bidrag; opfordrer til, at fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde gøres til et centralt mål i udviklingsdagsordenen efter 2015 og opfordrer til, at dette mål støttes ved gennemførelse af hensigtsmæssige nationale rammer for social beskyttelse med henblik på fattigdomsbekæmpelse og resiliens;

33.

understreger, at sundhedsrelateret oplysning og uddannelse er vigtige elementer i en forbedret folkesundhed;

34.

opfordrer indtrængende til, at der endvidere lægges særlig vægt på at tackle ikkeoverførbare sygdomme, som f.eks. kræft;

35.

opfordrer til, at rammen for tiden efter 2015 fremmer kvinders status og ligestilling mellem kønnene ved at mindske ulighederne mellem kønnene på alle uddannelsesplaner med specifikke mål, herunder universel adgang til og fuldførelse af uddannelse (primær, sekundær og videregående uddannelse) og erhvervsuddannelse med en ungdomsvenlig jobskabelsespolitik, udryddelse af analfabetisme blandt kvinder samt adgang til omfattende seksualundervisning i og uden for skolesystemet;

36.

understreger, at rammen for bæredygtig udvikling efter 2015 kræver respekt for princippet om demokratisk regeringsførelse og menneskerettighederne, effektive, gennemsigtige og ansvarlige institutioner og partnere på alle niveauer og et stærkt civilsamfund, der systematisk inddrages i den demokratiske proces; insisterer på, at rammen skal drives af de centrale idéer om deltagelsesdemokrati og effektivt medborgerskab gennem fuldstændig og voksende udøvelse af de borgerlige og politiske rettigheder;

37.

opfordrer EU til at dele sine erfaringer og sin ekspertise med udviklingslandene og give adgang til viden inden for områder af relevans for bæredygtig udvikling, så de navnlig kan drage nytte af EU-medlemsstaternes erfaringer med overgangsprocesser;

38.

mener, at de løbende forhandlinger og drøftelser skal være struktureret således, at den nye udviklingsramme afspejler og forfølger en klar forpligtelse til en demokratisk styreform;

39.

understreger, at klimaforandringerne, den nylige fødevarepriskrise og den globale finansielle krise alle hænger sammen med manglen på tilstrækkelig global styring; understreger derfor, at global styring bør udgøre en central del af udviklingsdagsordenen for tiden efter 2015;

40.

beklager dybt den manglende sammenhæng mellem institutionerne for global styring, navnlig inden for multilateral handel, finansiering og miljøstrukturer; mener, at omend den mangelfulde globale styring har ført til, at landene har søgt regionale løsninger for at opfylde regionsspecifikke udviklingsbehov, er det nødvendigt at samordne sådanne ordninger for at undgå opsplitning af politikkerne og manglende sammenhæng med multilaterale ordninger og internationale standarder; mener mere generelt, at der er behov for tiltag på globalt plan som supplement til de nationale foranstaltninger;

41.

bemærker, at der, selv om formatet for rammerne for årtusindudviklingsmålene har gjort det muligt at etablere konkrete og tidsbundne mål, som kan overvåges ved hjælp af statistisk solide indikatorer, mangler ejerskab af disse mål; advarer i denne sammenhæng imod, at der indføres en universel tilgang og mener, at globale mål skal skræddersys og tilpasses de nationale og regionale sammenhænge og udgangsbetingelserne;

42.

påpeger, at myndigheder på alle niveauer spiller en afgørende rolle i en bæredygtig udviklingsdagsorden ved at deltage i den politiske debat, omsætte forpligtelser til lovgivning, holde regeringer ansvarlige for deres politikker på det sociale, miljømæssige og retlige område og bygge på princippet om ejerskab;

43.

opfordrer indtrængende det internationale samfund til at være særligt opmærksomt på at skabe et gunstigt og deltagelsesfremmende miljø, som gør det muligt for civilsamfundsorganisationer (CSO'er), den private sektor, velgørenhedsfonde og andre uafhængige udviklingspartnere samt for nationale parlamenter og lokale myndigheder på lokalt, nationalt og regionalt plan at påtage sig deres ansvar for udarbejdelsen af politikker og overvågningen af, hvordan de gennemføres, og dermed at spille en rolle i udviklingsrammen for tiden efter 2015;

44.

opfordrer desuden indtrængende til, at unge, navnlig piger og unge kvinder, gives mulighed for at spille en vigtig rolle i rammen for tiden efter 2015, i lyset af at unges deltagelse i regeringsførelse kan have store fordele, herunder etablering af demokratiske beslutningsstrukturer og -processer og forbedring af situationen for unge og deres samfund;

45.

kræver, at rammen for tiden efter 2015 understøttes af menneskerettighedsprincipperne, og at den i særdeleshed tackler problemer med ulighed, skadelig traditionel praksis, forskelsbehandling, kønsbaseret vold, inddragelse og styrkelse af marginaliserede og ugunstigt stillede personer i samfundet — med særlig vægt på rettigheder for unge, kvinder, migranter, personer, der lever med hiv, lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle samt personer med handicap;

46.

opfordrer i denne sammenhæng til, at der fastsættes et selvstændigt mål med sigte på at tackle de vedvarende uligheder for kvinder og piger og skabe den nødvendige politiske vilje, de nødvendige ressourcer og det nødvendige ejerskab med henblik på at træffe bæredygtige og effektive foranstaltninger;

47.

understreger, at FN's udviklingsdagsorden for tiden efter 2015 skal være orienteret mod en menneskerettighedsbaseret tilgang, som omfatter sociale og økonomiske rettigheder samt borgerlige og politiske rettigheder i forhold til fred og sikkerhed samt retten til udvikling;

48.

henstiller, at der skabes et overordnet mål om lighed;

49.

opfordrer EU til at støtte udviklingslandene i at opbygge politisk vilje og øge deres indsats for at forbedre ratificerings- og gennemførelsesniveauet for retlige instrumenter på menneskerettighedsområdet med henblik på at forbyde forskelsbehandling eller eventuelle retlige, politiske og lovgivningsmæssige hindringer og strafferetlige bestemmelser baseret på alder, køn, race, etnicitet, kaste, kultur, religion, tro, ægteskabelig status, handicap, hivstatus, national oprindelse, indvandrerstatus, sprogkundskaber, seksuel orientering, kønsidentitet eller andre faktorer eller anden status; opfordrer endvidere EU til at støtte udviklingslandene i at indføre tilstrækkelig social mindstebeskyttelse;

50.

opfordrer indtrængende til, at alle lande ratificerer FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene;

51.

understreger, at væbnede konflikter og postkonfliktsituationer udgør nogle af de største hindringer for udvikling og er en trussel mod demokratiet; understreger ligeledes, at fred og sikkerhed, udvikling og menneskerettighederne er indbyrdes forbundet og gensidigt styrker hinanden; tilskynder derfor Unionen til at gøre brug af alle relevante instrumenter, som f.eks. verdenserklæringen om menneskerettigheder, eller dem der er fastsat inden for rammerne af Cotonouaftalen, for at styrke konfliktforebyggelse;

52.

opfordrer i denne forbindelse til, at kapacitetsopbygning i konfliktramte og ustabile stater prioriteres; mener, at effektive internationale partnerskaber, videndelings- og kapacitetsudviklingsmetoder baseret på EU-medlemsstaternes erfaringer med samfundsmæssige omstillinger, som bygger på modellen i den nye aftale om engagement i ustabile stater, der blev lanceret under det fjerde forum på højt plan for bistandseffektivitet i Busan, er nødvendige for stabiliseringen og udviklingen af disse stater;

53.

opfordrer EU til fortsat at være dybt involveret i ustabile stater og tilvejebringe integrerede indsatser, som er knyttet til udviklingspolitikker, levering af humanitær bistand, bidrag til reduktion af risikoen for katastrofer, konfliktforebyggelse og statsopbygning;

54.

vurderer, at rammen for tiden efter 2015 skal afspejle målene om fredsskabelse og statsopbygning, der blev fastsat i Busan;

55.

understreger, at forebyggelse af vold og forskelsbehandling, navnlig seksuel vold mod piger og kvinder, skal indgå i rammen for tiden efter 2015, og at det er nødvendigt at etablere og fremme omfattende beskyttelsessystemer, som er tilgængelige for alle;

56.

opfordrer EU til på en inklusiv og gennemsigtig måde at bidrage til at styrke sammenhængen mellem målene for bæredygtig udvikling (SDG) på det sociale og miljømæssige område og udviklingsmålene efter 2015;

57.

understreger, at det endelige resultat bør være »én udviklingsdagsorden«, så man undgår dobbeltarbejde og anvendelse af dobbelte ressourcer; understreger, at EU, eftersom miljø- og udviklingsspørgsmål ofte behandles separat på globalt plan, bør søge efter nye måder at komme ud over denne opdeling og bygge broer mellem disse tæt forbundne områder, herunder ud fra et institutionelt synspunkt;

58.

understreger, at bæredygtighed er en overordnet udfordring, og at manglende opnåelse heraf sandsynligvis vil true alle aspekter af menneskelig udvikling; erkender navnlig den uadskillelige forbindelse mellem fødevarer, bæredygtig og sikker adgang til energi, vand, bæredygtig udnyttelse af jorden, effektiv anvendelse af naturressourcer, beskyttelse af havmiljøet og andre økosystemer og biodiversitet, skovrydning og afbødning af klimaforandringer, tilpasning til og nedbringelse af katastroferisici, bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, social inklusion og anstændigt arbejde inden for rammerne af fattigdomsbekæmpelse;

59.

påpeger, at universel adgang til sikkert drikkevand og sanitet som en horisontal grundlæggende social tjeneste for at opnå alle mål såvel som moderne, pålidelige, økonomisk overkommelige, klimavenlige og bæredygtige energitjenester er en vigtig drivkraft for fattigdomsbekæmpelse og inklusiv, bæredygtig vækst;

60.

understreger, at energisikkerhed kræver, at der gennemføres strategier baseret på en diversificering af energikilder, herunder solenergi, beskyttelse af økosystemer og naturressourcer, nedbringelse af katastroferisici, integreret forvaltning af vandressourcer, forbedring af markeder, infrastruktur og reguleringsforanstaltninger;

61.

opfordrer endvidere til konkret handling i forbindelse med fremme og udvikling af sunde marine økosystemer, bæredygtigt fiskeri og bæredygtig akvakultur, som kan spille en vigtig rolle for fødevaresikkerhed og ernæring og bæredygtigt landbrug;

62.

understreger imidlertid, hvor vigtigt det er, at differentieringsprincippet i den nye udviklingsdagsorden gennemføres ordentligt; opfordrer indtrængende de nye vækstlande til at påtage sig ansvaret for at omfordele indtægter blandt deres borgere via det statslige budget med henblik på at få lukket fattigdomskløften;

63.

minder om de tilsagn, der er afgivet om at yde 0,7 % af bruttonationalindkomsten til offentlig udviklingsbistand (ODA) inden 2015; understreger, at dette niveau som et minimum skal fastholdes i en fremtidig ramme og opfordrer alle medlemsstater til at indføre dette gennem bindende lovgivning og vedtage flerårige budgetmæssige tidsplaner med henblik på at opfylde denne forpligtelse;

64.

fremhæver betydningen af at have et EU-budget, der er i stand til at imødekomme de udfordringer, som EU står over for, navnlig i krisetider og især i forbindelse med finansiering af udvikling; opfordrer i denne sammenhæng — og for at budgettet ikke længere skal være gidsel i forhold til det ene spørgsmål om niveauet af betalingsbevillinger — til, at der genereres egne indtægter, f.eks. i form af en afgift på finansielle transaktioner, hvoraf en andel skal gå til EU-budgettets udgiftsområde IV;

65.

fastholder, at støtte til bekæmpelsen af og tilpasningen til virkningerne af klimaforandringerne skal være et decideret supplement til de eksisterende forpligtelser; opfordrer derfor EU til at foreslå, at finansieringskilder ud over ODA stilles til rådighed til klimafinansiering, og at man under drøftelserne af tiden efter 2015 klarlægger rollerne for ODA og tilpasningsfinansiering i forbindelse med bæredygtig fattigdomsbekæmpelse;

66.

opfordrer Kommissionen til at fremskynde drøftelserne med alle interessenter om finansieringsmekanismer med henblik på at opfylde de finansielle behov til udviklingsindsatsen efter 2015;

67.

minder om, at behovet for øget samordning frem for konkurrence mellem de forskellige bistandsmekanismer og -donorer tydeligt blev fremhævet under FN's forum for udviklingssamarbejde i 2012; opfordrer EU til at fremme en dagsorden for bistandseffektivitet, eftersom EU og dets medlemsstater har et fælles ansvar for at mindske opsplitningen af bistanden;

68.

opfordrer Kommissionen til fortsat at samarbejde med andre donorer på globalt plan om udviklingen af yderligere innovative finansieringsmekanismer til udvikling, da de sammen med nye partnerskaber vil spille en afgørende rolle i en ny udviklingsramme og supplere andre kilder og kompromiser om finansiering af bæredygtig udvikling; minder de EU-medlemsstater, der er blevet enige om at indføre afgift på finansielle transaktioner, om, at de bør afsætte en del af disse midler til bæredygtig udvikling og bekæmpelsen af klimaforandringer;

69.

påpeger, at EU bør fremme en integreret og komplementær tilgang til finansiering, herunder gennem offentlig-private partnerskaber;

70.

opfordrer EU til at fremme sociale, etiske og miljøvenlige offentlige indkøb på internationalt plan som et redskab til gennemførelse af rammen for tiden efter 2015;

71.

opfordrer EU til at evaluere mekanismen til kombination af lån og tilskud — navnlig hvad angår udvikling og yderligere midler (additionalitet), gennemsigtighed og ansvarlighed, lokalt ejerskab og gældsrisiko — inden kombinationer af lån og tilskud videreudvikles, med henblik på at øge de finansielle ressourcer til udvikling og fremme mikrokredit; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre retningslinjer og præcise kriterier, som er baseret på harmoniserede fattigdomsbekæmpelsesstrategier, og som har en tydelig indvirkning på bæredygtig udvikling, når disse nye ordninger gennemføres;

72.

gentager sin opfordring til at gøre bekæmpelse af korruption, hvidvaskning af penge, skattely, ulovlige kapitalstrømme og skadelige skattestrukturer til en overordnet prioritering på EU's dagsorden for internationale finans- og udviklingsinstitutioner for at gøre det muligt for udviklingslandene at øge deres nationale indtægter;

73.

fremhæver det presserende behov for en øget mobilisering af nationale midler og opfordrer derfor EU og det internationale samfund til at øge bistanden til udviklingslandene, når det handler om at fastlægge en effektiv skattepolitik og et bæredygtigt skattegrundlag og styrke kapaciteten, færdighederne og kvalifikationerne inden for deres forvaltninger med henblik på at tackle ulovlige pengestrømme, skatteundgåelse, skatteunddragelse og svig og forbedre skatteopkrævningen;

74.

minder om, at kvaliteten af den økonomiske indberetning er afgørende for en effektiv bekæmpelse af skatteunddragelse; understreger derfor betydningen af fuld gennemsigtighed i virksomhedernes indberetning af overskud og betalt skat, især for så vidt angår — men ikke begrænset til — virksomheder, der udnytter naturressourcerne; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme indføjelsen af et krav i IASB's internationale regnskabsstandard om, at alle multinationale selskaber skal indberette deres indkomst og skat for hvert land for sig; understreger, at dette krav er i tråd med behovet for at forbedre de multinationale selskabers sociale ansvar;

75.

understreger, at der er et presserende behov for at bevæge sig hen imod en passende blanding af kvantitative og kvalitative målinger af udvikling;

76.

påpeger, at det for at opnå velstand og udvikling og overvinde nye sociale og miljømæssige udfordringer er nødvendigt med et nyt sæt indikatorer udover BNP, der bør omfatte indikatorer såsom indekset for menneskelig udvikling, andelen af fattige, indekset for fattigdomskløften og Gini-koefficienten for indkomst;

77.

påpeger, at klare og målbare indikatorer, herunder output og resultater, er afgørende for overvågningen af og rapporteringen om de fremskridt, der opnås på områder såsom fattigdomsbekæmpelse og økonomisk og social udvikling og bør omfatte ligestilling, beskæftigelse, social beskyttelse (f.eks. adgang til sundhedspleje og pension, beskyttelse mod risikoen for arbejdsløshed og beskyttelse mod særlige underholdsafsavn for kvinder, børn og ældre), handicap, migration og minoritetsstatus;

78.

opfordrer EU til at udvikle relevante basisscenarier, indikatorer og målsætninger for måling af virkningen af udviklingsvenlig politikkohærens;

79.

understreger, at det er nødvendigt at implementere FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; opfordrer på denne baggrund alle lande til at etablere et egentligt regelsæt for erhvervslivet, fremme af fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde, respekt for menneskerettighederne, herunder ILO's standarder, gennemsigtighed samt sociale og miljømæssige standarder;

80.

mener, at det vigtigste mål med støtte til den private sektor bør være at hjælpe borgerne i udviklingslandene ud af fattigdommen og styrke den private sektor i udviklingslandene, idet man i modsat fald skaber uafbalanceret udvikling og vækst;

81.

opfordrer indtrængende EU-baserede virksomheder med produktionsfaciliteter i udviklingslande til at overholde deres forpligtelser til at respektere menneske- og frihedsrettighederne, sociale og miljømæssige standarder, ligestilling mellem kønnene, grundlæggende arbejdstagerrettigheder, internationale aftaler og betaling af passende skatter på en gennemsigtig måde;

82.

påpeger betydningen af at beskytte privat ejendom for at fremme investeringsmiljøet og retsstatsprincippet;

83.

understreger, at selv om den private sektor spiller en afgørende rolle i økonomien, så er det statens overordnede ansvar at levere grundlæggende serviceydelser af høj kvalitet til borgerne og dermed bidrage til bekæmpelse af fattigdom;

84.

understreger, at aktørerne i den offentlige og private sektor er nødt til at finde nye måder at kombinere deres interesser, kapacitet og indsats med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af dagsordenen efter 2015;

85.

understreger, at økonomisk vækst og udvikling bør være bæredygtig og inklusiv og bidrage til at styrke produktionskapaciteten, skabe anstændige job og social inklusion for alle, således at udviklingslandene får mulighed for at omlægge deres økonomier; opfordrer til, at der etableres social mindstebeskyttelse i udviklingslandene, og at der sættes en stopper for alle former for børnearbejde;

86.

påpeger, at fair trade er et handelspartnerskab baseret på dialog, gennemsigtighed og respekt, der tilstræber større lighed i international handel (8); er af den opfattelse, at fair trade er et eksempel på et succesrigt partnerskab, der involverer mange interessenter i hele verden og på forskellige stadier i en forsyningskæde, som sikrer markedsadgang til ugunstigt stillede producenter, garanterer bæredygtigt underhold, respekterer arbejdstagerrettighederne, udfaser børnearbejde og tilskynder til miljøvenlige landbrugs- og produktionspraksisser;

87.

opfordrer EU til — samtidig med at det sikres, at udviklingsvenlig politikkohærens inkorporeres markant i rammen for tiden efter 2015 — fortsat at være særligt opmærksomt på følgende prioriterede områder: handel og finansiering, sundhed og uddannelse, klimaforandringer, naturressourcer, landbrug, fiskeri, sundhedspleje, ernæring og fødevaresikkerhed, migration, energi, freds- og sikkerhedspolitik samt menneskerettigheder;

88.

påpeger, at handel kan være en grundlæggende drivkraft for fattigdomsbekæmpelse, som kan føre til større lighed og gennemsigtighed og fremme bæredygtig menneskelig udvikling og økonomisk vækst; opfordrer i denne forbindelse indtrængende EU til at sikre, at dets handelspolitik er i overensstemmelse med EU's udviklingsmål;

89.

er af den opfattelse, at skønt årtusindudviklingsmålene afgjort har været en succes med hensyn til at sætte større fokus på udviklingsbistand, er fokus på bistand alene ikke tilstrækkeligt; mener, at der er behov for en ny tilgang, som fremmer global styring, med stærkt fokus på udviklingsvenlig politikkohærens og tilvejebringelse af globale offentlige goder;

90.

mener, at en udviklingsdagsorden for tiden efter 2015 skal indeholde en identifikation af grundlæggende globale offentlige goder, fastlægge finansieringen heraf og udpege de globale institutioner, der skal have ansvaret for, at de bliver tilvejebragt;

91.

er af den opfattelse, at udviklingsvenlig politikkohærens, både i og uden for Europa, bør gå længere end et perspektiv om »ikke at gøre skade« i retning af en mere integreret tilgang, hvor international handel, miljø og internationale finansielle strukturer opfattes som globale offentlige politikker, der medvirker til at fremme de globale udviklingsmål; støtter i denne sammenhæng idéen om at etablere et globalt økonomisk råd inden for rammerne af FN-systemet;

92.

påpeger, at udviklingsvenlig politikkohærens kun kan skabe reelle og effektive resultater gennem en kollektiv indsats og aktiv inddragelse af udviklede lande og udviklingslande, nye vækstøkonomier og internationale organisationer;

93.

understreger, at den fremtidige udviklingsramme bør indeholde en henvisning til bistand og til begrebet »udviklingseffektivitet«; mener navnlig, at omdannelse af »bistandseffektivitet« til en dagsorden om »udviklingseffektivitet« indebærer en kombination af udviklingsbistand, støtte til tilvejebringelse af globale offentlige goder og tilpasning af de eksisterende strukturer for global styring med henblik på at øge deres kapacitet til at tackle globale udfordringer;

94.

opfordrer indtrængende EU til at fungere som en drivkraft, der sikrer komplementaritet og arbejdsdeling i udviklingsprocessen på en inklusiv og gennemsigtig måde, bl.a. gennem øget anvendelse af fælles programmering;

95.

bifalder Kommissionens ambitiøse og engagerende meddelelse af 27. februar 2013 med titlen »Et værdigt liv for alle«;

96.

understreger, at følgende principper bør tages i betragtning ved fastlæggelse af en sammenhængende EU-holdning med henblik på forhandling af en ny udviklingsramme:

97.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt FN's generalsekretær.