15.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/201

Ordfører uden studiegruppe:

Brian CURTIS

1.1.

EØSU støtter generelt Kommissionens hensigt om at bygge videre på de elementer, der fungerer godt, og dermed sikre en høj grad af kontinuitet og samtidig opfylde nye krav. Det er endvidere EØSU's opfattelse, at de foreslåede ændringer ikke går videre end, hvad der er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at nå det grundlæggende mål om at forbedre datakvalitet, -adgang og -tilgængelighed i fiskerisektoren.

1.2.

Datatilgængelighed er det område, hvor der bør sættes mest ind på at gøre fremskridt. Den procedure, som slutbrugerne skal anvende ved anmodning om data fra medlemsstaterne, er for besværlig og ressourcekrævende. Adgangen til data om fiskeriaktiviteter varierer fra medlemsstat til medlemsstat som følge af forskellige adgangsregler, der i et vist omfang skyldes de begrænsninger, der er forbundet med disse datas mange anvendelsesmuligheder, og data fra dataindsamlingsrammen udnyttes ikke tilstrækkeligt, fordi det er vanskeligt at få adgang til dem, hvilket betyder, at potentielle anvendelsesmuligheder går tabt, og der investeres unødigt i indsamling af de samme data til andre formål (f.eks. inden for rammerne af maritim fysisk planlægning). Revisionen af er en mulighed for på den ene side at sikre, at der står fiskeridata til rådighed for en bredere kreds af interesserede parter, og på den anden side at lette medlemsstaternes arbejde med dataanmodninger ved at gøre brug af den nyeste teknologi.

1.3.

Der bør dog arbejdes på at opnå bedre og mere pålidelige data. Der kan sikres høj datakvalitet ved bl.a. at anvende adfærdskodeksen for europæiske statistikker og kvalitetssikringsreglerne for det europæiske statistiske system.

2.1.

Der blev i 2000 fastlagt en EU-ramme for indsamling og forvaltning af data i fiskerisektoren (1), som blev revideret i 2008 (EU-rammen for dataindsamling) (2). Denne ramme for dataindsamling var et stort skridt hen imod målet om at fastlægge et harmoniseret sæt EU-regler for indsamling af biologiske, miljømæssige, tekniske og socioøkonomiske data om fiskeri-, akvakultur- og forarbejdningssektoren.

2.2.

I forbindelse med vedtagelsen af reformen af den fælles fiskeripolitik (3) i 2013 bad Rådet og Europa-Parlamentet Kommissionen om at fremskynde vedtagelsen af et forslag til ændring af dataindsamlingsrammen, således at de principper og målsætninger for dataindsamling, der er vigtige som støtte for den fælles fiskeripolitik efter reformen, kan få praktisk virkning så hurtigt som muligt. Det er hensigten med nærværende forslag at realisere dette mål gennem en styrkelse af det regionale samarbejde og tilpasning til nye databehov.

2.2.1.

Dataindsamlingsrammen skal tilpasses til de behov, der følger af den nye FFP-forordning: den gradvise overgang til maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), fiskeriets indvirkning på økosystemerne (f.eks. beskyttede arter og habitater på havbunden), miljømæssige og andre konsekvenser af akvakultur (illustreres ved hjælp af oplysninger om mortalitet/tab, anvendelse af medicin) og virkningen af landingsforpligtelsen.

2.2.2.

Ved revisionen af dataindsamlingsrammen bør det også sikres, at dataene indsamles på grundlag af en cost-benefit- eller en omkostningsnytteanalyse af det præcisionsniveau, der opnås med de videnskabelige modeller og det dertil knyttede risikoniveau (i stedet for at foretage undersøgelser hvert år kunne man f.eks. foretage dem hvert tredje år). En sådan analyse bør bygge på drøftelser mellem fiskeriforvaltere, dataindsamlere og de organer, der forelægger videnskabelig rådgivning.

2.3.

Kommissionens forslag tager sigte på at bringe dataindsamlingsrammen i overensstemmelse med andre relevante EU-retsforskrifter vedrørende indsamling af fiskeridata med det formål at fjerne overlapning og således reducere de omkostninger, der opstår som følge af indsamling af havdata i henhold til flere regelsæt. Det blev ikke fundet nødvendigt med en særskilt konsekvensanalyse, eftersom dataindsamlingsrammen indgik i den konsekvensanalyse, der blev foretaget af den fælles fiskeripolitik, og da det klart var hensigten, at dataindsamlingsrammen skulle være et led i fiskeripolitikken.

3.1.

Dataindsamlingsrammen er for kompleks, både når det gælder de retlige rammer og gennemførelsesordningerne. Et af de elementer, der giver anledning til kompleksitet og ineffektivitet er overlapningen af krav om dataindsamling i henhold til dataindsamlingsrammen og andre EU-retsakter som f.eks. kontrolforordningen (4) og de specifikke statistikforordninger (5). Den kendsgerning, at de samme rådata skal sendes i forskellige aggregerede formater til forskellige slutbrugere, er endnu en kilde til kompleksitet og ineffektivitet.

3.2.

Dataindsamlingsrammens juridiske udformning er unødigt præskriptiv og detaljeret, hvilket giver sig udslag i et omstændeligt system, der ikke på tilfredsstillende vis kan imødekomme udviklingen i brugernes behov. Man bør derfor inddrage slutbrugerne i fastsættelsen af datakravene for at sikre, at de imødekommer brugernes behov.

3.3.

Det er endvidere nødvendigt at skabe større synergi med de mål, der er opstillet i andre EU-politikker. Det gælder navnlig havstrategirammedirektivet.