14.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/26

—

artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

—

konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16. marts 2002 i Barcelona, som opfordrede til en indsats til »forbedring af beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog« samt fastsættelse af en indikator for sprogkundskaber (1)

—

Rådets konklusioner af 19. maj 2006, som opstillede principperne for den europæiske indikator for sprogkundskaber (2)

—

Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), som fremhævede betydningen af at styrke de sproglige kvalifikationer (3)

—

Rådets konklusioner af 28.-29. november 2011 om sprogkundskaber med henblik på at øge mobiliteten, som understregede betydningen af en god beherskelse af fremmedsprog som en nøglekompetence, der er afgørende for at kunne begå sig i den moderne verden og på arbejdsmarkedet (4)

—

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet »Erasmus+«, der omfatter målet om at forbedre sprogundervisningen og sprogindlæringen (5),

—

Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om flersprogethed, som opfordrede medlemsstaterne til at arbejde sammen for at fremme europæisk samarbejde om flersprogethed og tage passende skridt til at forbedre effektiv sprogundervisning (6)

—

Rådets resolution af 21. november 2008 om en europæisk strategi for flersprogethed, som opfordrede medlemsstaterne til at fremme flersprogethed til støtte for konkurrenceevne, mobilitet og beskæftigelsesegnethed samt som et middel til at styrke interkulturel dialog (7),

1.

Sproglig mangfoldighed er en grundlæggende del af europæisk kultur og interkulturel dialog, og muligheden for at kommunikere på et andet sprog end ens modersmål er anerkendt som en af de nøglekompetencer, som borgerne bør tilstræbe at tilegne sig (8).

2.

Det sproglige landskab i EU er komplekst og mangfoldigt, idet nationale faktorer påvirker sprogindlæringen og sprogundervisningen, og der er betydelige forskelle i lovgivning og praksis med hensyn til disse.

3.

Sprogkundskaber bidrager til de europæiske borgeres og navnlig unges mobilitet, beskæftigelsesegnethed og personlige udvikling i overensstemmelse med målene for Europa 2020-strategien for beskæftigelse og vækst.

4.

Mange europæiske unges sprogkundskaber kan forbedres, og trods visse fremskridt i de seneste årtier er der fortsat store forskelle landene imellem med hensyn til adgang til sprogindlæring.

5.

Eftersom klassiske sprog som oldgræsk og latin danner grundlaget for mange moderne sprog, kan det fremme sprogindlæringen og bidrage til vores fælles arvs bæredygtighed at lære disse sprog.

1.

EU og medlemsstaterne bør vurdere fremskridtene med udviklingen af sprogkundskaber, idet hvert land bidrager til disse fremskridt alt efter de nationale forhold og omstændigheder.

2.

Vurderingen af sprogkundskaberne kan bidrage til at fremme flersprogethed og effektiv sprogundervisning og sprogindlæring i skolen.

3.

Denne vurdering kan gennemføres på det grundlag, der anføres i bilaget, og bør omfatte alle fire sprogkundskaber: læse-, skrive- lytte- og talefærdigheder.

4.

Denne vurdering

1.

at vedtage og forbedre foranstaltninger til fremme af flersprogethed og forbedring af sprogindlæringens og sprogundervisningens kvalitet og effektivitet, herunder ved at undervise i mindst to sprog ud over det/de vigtigste undervisningssprog fra en tidlig alder og ved at undersøge potentialet for innovative tilgange til udviklingen af sprogkundskaber

2.

at bestræbe sig på at udvikle passende metoder til vurdering af sprogfærdighederne, jf. bilaget

3.

at udvikle foranstaltninger, der støtter børn og voksne med indvandrerbaggrund i at lære værtslandets sprog

4.

at udnytte mulighederne i programmet Erasmus+ og de europæiske struktur- og investeringsfonde med henblik på at opfylde disse mål

5.

gøre større brug af de europæiske gennemsigtighedsværktøjer og -initiativer, som er udformet for at støtte og fremme sprogindlæringen, som f.eks. den fælles europæiske referenceramme for sprog, Europass, den europæiske sprogmappe og Den Europæiske Sprogpris.

1.

at udveksle erfaringer og god praksis via den åbne koordinationsmetode for at forbedre sprogindlæringens og sprogundervisningens effektivitet og kvalitet

2.

anerkende den rolle, som ikkeformel og uformel læring kan spille med hensyn til sprogindlæring, ved at undersøge, hvorledes sprogkundskaber, der er opnået på denne måde, kan anerkendes og valideres i overensstemmelse med Rådet henstilling fra 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (10)

3.

at undersøge, hvordan man kan gøre sprogindlæringen mere attraktiv og sikre større engagement omkring denne, herunder gennem brug af IKT og åbne uddannelsesressourcer, med henblik på at nedbringe frafaldet fra sprogstudierne, inden de lærende har opnået de fornødne færdigheder.

1.

at undersøge mulighederne for at vurdere sprogkundskaber i medlemsstaterne, herunder ved brug af tilgængelige nationale data, med støtte fra en gruppe af eksperter fra medlemsstaterne og i samarbejde med Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks

2.

sammen med medlemsstaterne og Eurostat inden for rammerne af det europæiske statistiske system og med henblik på at forbedre sammenligneligheden at undersøge, hvordan eksisterende EU-data om antallet af elever på uddannelser på sekundærtrinnet, som lærer et tredjesprog (11), kan suppleres i overensstemmelse med ambitionerne i Barcelonamålet og ET 2020-rammen

3.

at fortsætte og forbedre samarbejdet med andre organisationer, der er aktive på dette område, f.eks. Europarådet og dets europæiske center for moderne sprog.