26.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 126/20

1.

Regionsudvalget bifalder Kommissionens meddelelse om »Åbning af uddannelsessektoren«. Efter udvalgets mening er det et godt tidspunkt til at stimulere undervisning og læring, der er både innovativ og af høj kvalitet, gennem ny teknologi og digitalt indhold. Det overordnede mål med de foranstaltninger, som Kommissionens meddelelse omhandler, er at forbedre resultaterne og øge målopfyldelsen, bl.a. gennem øget motivation og mere effektive læreprocesser.

2.

De prioriteringer, som fremhæves i dokumentet, handler først og fremmest om:

3.

Regionsudvalget bakker op om Kommissionens tanke om, at »alle kan lære hvor som helst, når som helst, med et hvilket som helst udstyr og med støtte fra hvem som helst«. Udvalget påpeger dog, at hvis dette skal blive til virkelighed, kræver det, at de lokale og regionale niveauer i høj grad inddrages, og at dette sker på et tidligt tidspunkt.

4.

Regionsudvalget er enigt i Kommissionens konklusioner om, at:

5.

Det er en stor udfordring at støtte adgangen til åbne uddannelsesressourcer (1). En sådan udvikling er allerede i gang. Det er imidlertid nødvendigt nøje at overveje, hvordan den kan foregå på en systematisk måde, så alle inddrages og ikke kun dem, der fatter spontan interesse.

6.

Det er også en stor udfordring at få uddannelsesudbydere, lærere og studerende til at blive fortrolige med digitale kompetencer og derigennem udvikle undervisningsformerne og elevernes læring. Det er en udvikling, som er nødvendig at stimulere, aktivere og fremskynde. Der findes allerede visse læringsmoduler, der er udformet til støtte for læreres og skolelederes digitale læring.

7.

Regionsudvalget tvivler ikke på, at udviklingen i sig selv vil komme til at skabe en række nye tekniske muligheder, og at disse vil blive udnyttet af personer, som spontant og på et tidligt tidspunkt tager udviklingen til sig. Det er efter Regionsudvalgets opfattelse EU's, medlemslandenes og de regionale og lokale myndigheders opgave at sørge for, at der findes holdbare og sikre systemer, som slår igennem i uddannelsessystemet som helhed, og at bidrage til at opnå den bedst mulige nyttevirkning i uddannelsessituationen. Alle har ikke samme evne til at udnytte de teknologiske muligheder, og derfor bør man overveje at iværksætte særlige foranstaltninger for at undgå at øge afstanden mellem de forskellige befolkningsgrupper.

8.

Sådanne satsninger bør ske på en systematisk og struktureret måde, således at de kommer alle til gode, uanset faktorer som skole, skoletype, uddannelsessituation, køn, alder, social og etnisk baggrund samt geografisk placering. Endvidere bør teknologien anvendes med respekt for menneskers integritet og vores fælles værdier. Når der indføres ny teknologi i uddannelsesøjemed, og der udvikles nye former for læring og undervisning, bliver det nødvendigt at sørge for at beskytte den enkeltes integritet og de personoplysninger, som lærerne er i besiddelse af.

9.

Som Kommissionen påpeger, handler digitale kompetencer om så meget andet og mere end blot at kunne bruge en computer rent teknisk. Det omfatter blandt andet evnen til at stille sig kritisk over for og reflektere over informationer samt anvende interaktive medier på en ansvarsfuld måde. Interesse for at tage del i fællesskaber og netværk i kulturelt, socialt og/eller erhvervsmæssigt øjemed understøtter også denne kompetence.

10.

Et af hovedformålene med Kommissionens initiativ er at få sat gang i en bred debat i Europa om adgangen til åbne uddannelsesressourcer. Desuden ønsker Kommissionen at sikre, at der udvikles nye innovative og mere målrettede læringsmetoder ved hjælp af den nye teknologi og drages fordel af de nye muligheder, den tilbyder, med hensyn til at skabe og anvende kontaktflader og netværk omkring en sådan læring.

11.

Regionsudvalget bakker op om dette og mener, at de lokale og regionale myndigheder har en central rolle at spille i forbindelse med udbredelse og gennemførelse såvel som med hensyn til drøftelse af og overvejelser om forskellige tiltag omkring opbygning af infrastrukturen. Foranstaltningerne bør derfor inddrage alle forvaltningsniveauer, både EU-niveauet og det nationale, regionale og lokale niveau.

12.

De lokale og regionale niveauer er i høj grad berørt af disse udviklingsspørgsmål, både i deres egenskab af samfundsaktører og som uddannelsesudbydere. De ser det også som en nødvendighed, at borgerne er veluddannede og har relevante kvalifikationer for arbejds- og samfundslivet og med henblik på fortsat udvikling og social samhørighed.

13.

Med hensyn til anvendelse af den nye teknologi er det nødvendigt at flytte fokus fra den enkelte lærers IT-færdigheder og holdninger og over til den sammenhæng, som læreren indgår i. Det er nødvendigt at rette større opmærksomhed og fokus mod forvaltningsniveauet, hvor skoleplaner og politikker kan inspirere til øget anvendelse af IT i undervisningen.

14.

I Kommissionens meddelelse påpeges det, at udviklingen i Europa ikke holder trit med udviklingen i andre regioner i verden, og at Europa risikerer at sakke agterud i forhold til disse. Der er derfor efter udvalgets mening god grund til nærmere at analysere, hvilke faktorer der gør, at f.eks. USA og visse lande i Asien har succes med at investere i IKT-baserede strategier med henblik på at omstrukturere uddannelserne.

15.

Regionsudvalget støtter derfor Kommissionens forslag om via de nye uddannelsesprogrammer Erasmus+ og Horisont 2020 at støtte uddannelsesudbydernes udvikling af nye forretnings- og uddannelsesmodeller og iværksætte aktiviteter med henblik på at afprøve innovative læringsmetoder, udvikling af læseplaner og vurdering af færdigheder.

16.

Et afgørende punkt for at fremme nye innovative former for læring er efter Regionsudvalgets opfattelse, at der udvikles kriterier for bedømmelse af uddannelsesresultater, som modsvarer de nye former og nye forudsætninger for læring. Dette er et spørgsmål, som Kommissionen også tidligere har beskæftiget sig med (2).

17.

Fra forskningen ved man, at undervisningen bevidst eller ubevidst rettes mod det, som bliver testet, det vil sige »det, der kommer til eksamen«. Hvis man bibeholder de traditionelle former for nationale prøver og eksaminer, så vil de nye kompetencer ganske enkelt ikke få den helt store gennemslagskraft. I mange alt for traditionelle uddannelsesmiljøer betragtes det som snyd at benytte sig af IKT-udstyr og smartphones.

18.

De nye former for bedømmelser af færdigheder er ofte nødt til at frigøre sig fra de traditionelle skolefags begrænsninger og afspejle de mål, som er afledt af behovet for at udvikle nøglekompetencer.

19.

Regionsudvalget ser her et behov for en udvikling bort fra de traditionelle summative prøver, som måske administreres ved hjælp af computere, hen imod prøver, som følger eleven under hele læringsprocessen, opfanger dynamiske forandringer og kontinuerligt kan give feedback på ting, som misforstås, eller fejl der bliver begået. Hvis eleverne arbejder i digitale miljøer, kan man opbygge værktøjer, således at man løbende kan indsamle denne information og give effektiv feedback. Muligheden for opfølgning på en mere struktureret og gennemsigtig måde gør, at pædagogerne lettere kan følge hver enkelt person og på et tidligt tidspunkt træffe de nødvendige foranstaltninger, hvilket også understreges i Kommissionens meddelelse.

20.

I denne sammenhæng indgår også Kommissionens forslag om — i samarbejde med de berørte parter og medlemsstaterne — at undersøge og afprøve rammer for digitale kvalifikationer og selvevalueringsredskaber for studerende, lærere og uddannelsesinstitutioner. Også her vil Regionsudvalget fremhæve betydningen af, at de lokale og regionale myndigheder — som befinder sig tæt på begivenhederne — inddrages tidligt og kommer til at udgøre omdrejningspunktet i udviklings- og forandringsprocesserne.

21.

Et af de områder, hvor Kommissionen efter Regionsudvalgets opfattelse bør spille en vigtig rolle, er, ved på forskellige måder at støtte læringen henover lande- og sproggrænser gennem udnyttelse af ny teknologi samt kreative og innovative former for læring. Dette vil ofte motivere og stimulere indlæring af fremmedsprog, men bør ligeledes omfatte samfundsorienterede emner, kultur, æstetik og naturvidenskab.

22.

For medlemsstaterne og uddannelsesudbyderne bliver det en vigtig opgave at støtte innovative undervisnings- og læringsmiljøer, bl.a. ved hjælp af de europæiske struktur- og investeringsfonde. Samtidig er der på nationalt niveau (eller det niveau, hvorpå der lovgives) i mange tilfælde brug for en gennemgang af, hvilke krav til skolegangen der er til hinder for læring og videnoverførsel i andre former end via den traditionelle klasseundervisning. En sådan gennemgang vil muligvis resultere i en omstrukturering af uddannelsessystemerne (og af de krav, de stiller) for at fremme anvendelse af moderne teknologi i læringen, undervisningen, gennemgangen og bedømmelsen.

23.

Udvalget understreger, at det ud fra en territorial synsvinkel er yderst vigtigt at sørge for, at den digitale kløft, som gradvis er ved at blive mindsket, når det gælder adgangen til IKT-udstyr, ikke blot erstattes af en lignende uligevægt med hensyn til udnyttelsen af dette udstyr. Der er derfor behov for supplerende programmer, ikke mindst i landdistrikterne og når det gælder samfundets dårligt stillede grupper. Der kan være tale om programmer rettet mod at forebygge den såkaldte »anden digitale kløft«, eller om støtteprogrammer, hvis kløften allerede skulle være opstået.

24.

Mange af de IKT-baserede former for læring anvendes i dag inden for de videregående uddannelser. På det niveau har de studerende jo i mange tilfælde allerede tilegnet sig færdigheder i selv at tage ansvar, søge informationer og bearbejde dem. I dag findes der muligheder for at studere helt gratis og få eksamen fra Stanford, MIT eller Harvard uden omfattende optagelses-, merit- eller udvælgelsesprocedurer. Millioner af elever strømmer til, og dermed forandres den gængse universitetsmodel.

25.

Et vigtigt spørgsmål for Regionsudvalget er, om visse højtprofilerede universiteter, hovedsageligt fra det angelsaksiske sprogområde, vil komme til at dominere universitetssektoren inden for de næste 15 år og få mange nationale eller regionalt forankrede universiteter til at virke mindre attraktive, eller om fænomenet blot får marginal betydning.

26.

Den skærpede internationale konkurrence kan komme til at påvirke forskellige discipliner i varierende grad. Fag eller uddannelser med et stærkt nationalt præg som f.eks. jura og læreruddannelser, hvor såvel det faglige indhold som lærebøgerne hovedsageligt har et nationalt udgangspunkt, vil højst sandsynligt blive påvirket mindre end fag, som i sagens natur er internationale, hvilket gælder mange tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, medicin og moderne sprog.

27.

De små og mellemstore virksomheder spiller en stadig større rolle for væksten i Europa såvel som for væksten i regional- og lokalområdet. Den globale konkurrence og de nye teknologiske muligheder ændrer kravene til kvalifikationer og kompetencer.

28.

Både institutioner og enkeltpersoner må alt for ofte omstille sig — lære nyt og lære mere for at kunne gøre sig gældende også i fremtiden. Det bliver derfor stadig vigtigere for virksomheder og regioner at udvikle innovative metoder til at sikre, at de nødvendige kvalifikationer er til stede i fremtiden. Som den største forhindring herfor nævnes manglen på relevante kvalifikationer og kompetencer. Regionsudvalget mener, at øget åben adgang til åben uddannelse, f.eks. onlinekurser, ville være et vigtigt skridt på vejen mod at nedbryde disse forhindringer.

29.

Der er efter Regionsudvalgets mening brug for særlige foranstaltninger for at støtte de yngre elevers udvikling systematisk og over en bred kam. Undersøgelser viser, at børn i en tidlig alder sagtens kan lære at anvende e-bogslæsere. Her handler det også om at samle erfaringer om, hvordan undervisning og læring ved hjælp af moderne digital teknologi kan støtte de yngre aldersgrupper.

30.

Hovedformålet er at støtte udviklingen af relevante og indbyrdes forbundne kompetencer på en bedre måde, bl.a. ved at børnene lærer at tage initiativ, styre deres egen læring og arbejde med selvevaluering. Der findes allerede en række gode initiativer, men Regionsudvalget understreger behovet for foranstaltninger, der sikrer, at disse kommer alle elever til gode.

31.

I Europa sker der generelt en vandring fra områder, der allerede er tyndtbefolkede, fra landsbyer, mindre og mellemstore byer i retning af storbyområderne. Udvalget mener, at det bør undersøges nærmere, hvordan ny teknologi specifikt kan støtte læring, indsamling af oplysninger, kommunikation og opbygning af netværk i tyndere befolkede områder, hvor elevgrundlaget er vigende, skoler kan risikere at blive nedlagt, og elevernes transporttider dermed kan blive lange. Den nye teknologi kommer næppe til at kunne erstatte behovet for uddannede pædagoger i lokalområdet, men man bør overveje og videreformidle, hvordan man ved hjælp af IKT og tilstrækkeligt veluddannede pædagoger kan tilvejebringe et relevant og bredt udbud af uddannelser af en høj standard.

32.

Regionsudvalget vil også gerne gøre opmærksom på de forudsætninger for voksnes indlæring, som kan støttes og udvikles i den forbindelse. Efter udvalgets opfattelse giver de vilkår, som er en følge af den nye teknologi og nye pædagogik, nye muligheder for at opbygge mere fleksible former for læring for voksne, så de kan kombinere studier fra forskellige uddannelsesniveauer, således at de hurtigere, og uanset hvor i regionen de er bosat, kan opnå de kompetencer, som kræves på arbejdsmarkedet.

33.

Dette kan igen lettes, hvis der lokalt og/eller regionalt kan skabes mulighed for at støtte enkeltpersoner i at udarbejde studieplaner, støtte dem i spørgsmål om validering og vejledning, og hvis der findes muligheder for anerkendelse af de kompetencer, som er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem eller i et andet land, f.eks. i form af validering. Her er der dog brug for en gennemgang, så eventuelle hindringer i de nationale regelsæt kan fjernes, og der kan skabes incitamenter for forskellige aktører — f.eks. universiteter — til at samarbejde og deltage.

34.

Endnu et område, som bør undersøges, er, hvordan anerkendelse af færdigheder, som er blevet udviklet gennem digital teknologi, og færdigheder, der er opnået online, kan dokumenteres gennem validering i overensstemmelse med de nationale redskaber og EU-redskaber, der er blevet udviklet. I den forbindelse er det uhyre vigtigt, at der bliver oprettet et egentligt europæisk område for kompetencer og kvalifikationer. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte et konkret forslag på dette område.

35.

Regionsudvalget understreger, at vellykket læring med en integreret anvendelse af IKT skaber forudsætninger for, at de studerende bedre kan leve op til behovene og efterspørgslen på det aktuelle og fremtidens arbejdsmarked. Dette er et spørgsmål af stor betydning for det lokale og regionale niveau.

36.

De nye former for læring vil også resultere i nye og anderledes kompetenceprofiler, som vil bryde med det traditionelle mønster for læringsresultater, med den måde uddannelsen traditionelt dokumenteres på og med de traditionelle eksamensformer. Det indebærer, at det kan være nødvendigt at gøre noget for, at arbejdsgiverne på forhånd opnår forståelse herfor. De regionale og lokale myndigheder kan spille en aktiv rolle, hvor de støtter arbejdsgivere og lokale/regionale arbejdsmarkedsrepræsentanter i dette spørgsmål.

37.

Regionsudvalget understreger, at frit tilgængeligt uddannelsesmateriale af god kvalitet har afgørende betydning i et vellykket uddannelsessystem. I Kommissionens meddelelse fremhæves betydningen af, at der tilvejebringes åben viden, dvs. viden som distribueres ved hjælp af redskaber, der er tilgængelige for alle borgere.

38.

Regionsudvalget vil ligesom Kommissionen betone, at dette ikke handler om rendyrket fjernundervisning i mere traditionel forstand. Det handler i stedet om at give adgang til uddannelsesressourcer i forening med et mere almindeligt uddannelsesmateriale, hvilket giver mulighed for en kombination af undervisning ansigt til ansigt og online undervisning. En sådan form for uddannelse er ifølge den offentlige høring, der er blevet gennemført, stadig for fragmenteret og bliver ikke fremmet.

39.

Det er en forudsætning, at elever og lærere har adgang til relevant og moderne udstyr. Regionsudvalget ser adgangen til bredbånd som en afgørende faktor for, at alle kan være med. Som det bl.a. er blevet påpeget i OECD's rapporter, betyder selve computeren stadig mindre, mens opkoblingen til internettet betyder stadig mere (3). Her er forudsætningerne forskellige, og det gælder ikke kun mellem de forskellige medlemsstater. Der findes også internt i medlemsstaterne betydelige forskelle i denne adgang.

40.

Regionsudvalget mener, det er nødvendigt, at de regioner, som halter bagefter i udviklingen, får støtte, således at alle studerende har de samme forudsætninger for at benytte sig af teknologien. En strategisk udbygning af bredbåndsnettet vil være af central betydning. I de regioner og områder, som falder udenfor, går de unge glip af de nye muligheder for læring og demokratisk bevidstgørelse, som der ellers er basis for at udvikle (4).

41.

Regionsudvalget er helt enigt i Kommissionens opfattelse om, at alle skoler og helst også alle klasselokaler skal kobles til bredbånd og have adgang til åbne databaser for e-læring, hvortil der skal anvendes midler fra struktur- og investeringsfondene. Udvalget minder om, at det allerede tidligere har påpeget, at en bred anvendelse af IKT-løsninger hos uddannelsesudbydere på universitetsniveau kan bidrage til at øge andelen af studerende på dette niveau i landdistrikter, på øer, i bjergområder og i områderne i den yderste periferi (5).

42.

Regionsudvalget understreger dog, at 2013-teknologi ikke gør den store forskel, hvis ikke denne teknologi samtidig kombineres med 2013-pædagogik. Ifølge det traditionelle syn på viden vil mængden af viden øges, når blot der er mere information til rådighed. Ansvaret for færdighederne lander set fra en sådan synsvinkel hos eleverne selv. Det er ikke en effektiv måde at arbejde på. Det er derfor vigtigt, at man skelner mellem adgang til information og processen med at omdanne information til viden, hvilket altid sker hos den enkelte person.

43.

Processen med at omdanne information til viden er stærkt betinget af den enkelte persons forudsætninger, forforståelse, interesse og motivation. Det er i dette lys, at mulighederne for digital læring og dertil indrettede pædagogiske aktiviteter skal ses. Med støtte fra den nye teknologi kan der tilbydes forskellige former for læring, som passer til elevens/den lærendes måde at lære på. Samtlige læringsstile kan med digital teknologi støttes i langt højere grad end tidligere.

44.

Det bliver på mange forskellige områder stadig mere almindeligt at benytte såkaldt »cloud computing«, ikke mindst når det gælder direkte lagring af data. Det går ud på, at en leverandør stiller en vis mængde lagerplads til rådighed for virksomheder eller organisationer, som disse har adgang til via internettet. Der har i ca. 10 år fandtes forskellige former for internet. En af grundtankerne er, at brugeren ikke skal kunne mærke nogen forskel, om en fil ligger på en lokal server, eller om den ligger på en enhed, som er placeret tusindvis af kilometer borte.

45.

Udvalget har i den forbindelse en række betænkeligheder med hensyn til vilkårene for at lagre personoplysninger og oplysninger om elever hos en privat udbyder, der i mange tilfælde befinder sig på den anden side af jorden. Det er spørgsmålet, om disse virksomheder er villige til at underskrive brugeraftaler med en lang række lokale, regionale eller statslige myndigheder i forskellige lande. Regionsudvalget så gerne en mere koordineret indsats fra Kommissionens side på dette område.

46.

Et andet spørgsmål, der hænger sammen med dette, er, hvem der ejer retten til de materialer, som elever og lærere udvikler inden for eller uden for skolens aktiviteter. Stadig flere begynder at skabe egne ressourcer til læring ud over de materialer, som andre har produceret, og som kan ændres. Der findes mange årsager til, at mængden af egenproduceret materiale øges — bl.a. bliver produktionsredskaberne i form af f.eks. computere, videokameraer og digitale kameraer stadig billigere.

47.

Redskaberne bliver også stadig nemmere at anvende, samtidig med at brugernes viden øges. Ved hjælp af licensprocedurer kan de, som har udarbejdet eget materiale, vælge, hvilke rettigheder de vil beholde, og hvilke rettigheder de er parate til at opgive. Dette kan indebære en tydeliggørelse af de juridiske rettigheder i sammenhæng med digitalt indhold som f.eks. websteder, uddannelsesmateriale, musik, film, fotografier og blogs. Ind imellem kan der være behov for licenser, som er tilpasset lovgivningen i en lang række lande. Efter Regionsudvalgets opfattelse bør Kommissionen bidrage til, at der fastlægges tekniske løsninger og holdbare rammer i den henseende.

48.

Et andet spørgsmål, der har betydning ikke mindst for de lokale og regionale myndigheder, er, i hvor lang tid resultatoversigter og lignende dokumenter kan holdes tilgængelig for offentligheden.

49.

Endnu et spørgsmål, som udvalget vil fremhæve i denne sammenhæng, handler om »data mining«, dvs. hvordan man skal forholde sig til, at virksomheder videresælger oplysninger om elever og skolepersonale.

50.

Hvis det skal være muligt at etablere et samarbejde mellem de forskellige dele af Europa, er det — som Regionsudvalget også påpeger ovenfor — nødvendigt, at der sættes fokus på ugunstigt stillede områder, således at medlemsstater og regioner, som halter bagefter det øvrige Europa, gennem støtte fra struktur- og investeringsfondene får mulighed for at udvikle deres lokale IKT-strukturer og deltage i fælles projekter med andre skoler i Europa, samt at der er adgang til åbne uddannelsesressourcer.

51.

For de fleste menneskers vedkommende øges tilegnelsen af viden, hvis de får mulighed for at samarbejde og udvikle nye idéer, stille spørgsmål og forholde sig kritisk. Det er også den type af kvalifikationer, som det anses for stadig vigtigere at udvikle med henblik på det aktuelle og fremtidens arbejdsmarked og samfund. Med de mønstre, som er under udvikling gennem sociale medier, computer- og tv-spil og den generelt øgede interaktion i mediesamfundet, bør den læring, der sker i dag, efter Regionsudvalgets opfattelse tilbyde sådanne fora integreret i læringen.

52.

Af den tidligere nævnte (6) OECD-undersøgelse fremgår også, hvilke typer IT-aktiviteter, der er mest almindelige. Det handler om, at læreren forbereder opgaver for eleverne og forbereder lektioner og præsentationer ved at surfe på internettet. Det forekommer i betydeligt mindre omfang, at læreren kommunikerer digitalt med forældrene for at bedømme elevernes udvikling eller evaluere de digitale læringsressourcer. Efter Regionsudvalgets mening påviser dette betydningen af, at de pædagogiske aktiviteter omkring IKT styrkes og udvikles, ikke mindst gennem muligheden for at kommunikere med andre skoler og disses lærere og elever.

53.

Regionsudvalget finder det vigtigt, at der oprettes en fælles europæisk platform, som er åben for forskellige interessenter, med henblik på at kunne udvikle måleredskaber og indikatorer, som gør det muligt at følge bedre med i, i hvilket omfang der sker fremskridt med hensyn til informations- og kommunikationsteknologier hos forskellige uddannelsesudbydere, i skoler og andre læringsmiljøer.

54.

Det udviklingsbehov, som beskrives i Kommissionens meddelelse — om fremme af innovativ læring og undervisning af høj kvalitet gennem nye teknologier og digitalt indhold, berører i høj grad de lokale og regionale niveauer. Det sker på forskellige måder, både i deres egenskab af myndigheder, som uddannelsesudbydere og i mange tilfælde også som dem, der varetager undervisningen, samt som aftagere, der har interesse i og behov for en veluddannet arbejdsstyrke og velrustede samfundsborgere. På trods heraf henvises der kun i ret begrænset omfang til det lokale og regionale niveau i meddelelsen.

55.

Det lokale og regionale niveau bør i højere grad inddrages i det fortsatte arbejde og fremhæves som fora for diskussioner og foranstaltninger til varetagelse af nye tekniske forudsætninger, for læring støttet af digital teknologi, for udvikling af innovative pædagogiske former, som er tilpasset disse, for adgang til åbne uddannelsesressourcer og som støttefunktion ved udvikling af netværk og kontakter for sådan læring.