EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012CA0132

Sag C-132/12 P: Domstolens dom (Første Afdeling) af 27. februar 2014 — Stichting Woonpunt, Stichting Havensteder, tidligere Stichting Com.wonen, Woningstichting Haag Wonen og Stichting Woonbedrijf SWS.Hhvl mod Europa-Kommissionen (Appel — statsstøtte — støtteordning til fordel for sociale boligselskaber — beslutning om forenelighed — de nationale myndigheders tilsagn om at overholde EU-retten — artikel 263, stk. 4, TEUF — annullationssøgsmål — betingelser for antagelse til realitetsbehandling — retlig interesse — søgsmålskompetence — individuelt og umiddelbart berørte modtagere — begrebet »sluttet kreds« )

EUT C 112 af 14.4.2014, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 112/3


Domstolens dom (Første Afdeling) af 27. februar 2014 — Stichting Woonpunt, Stichting Havensteder, tidligere Stichting Com.wonen, Woningstichting Haag Wonen og Stichting Woonbedrijf SWS.Hhvl mod Europa-Kommissionen

(Sag C-132/12 P) (1)

((Appel - statsstøtte - støtteordning til fordel for sociale boligselskaber - beslutning om forenelighed - de nationale myndigheders tilsagn om at overholde EU-retten - artikel 263, stk. 4, TEUF - annullationssøgsmål - betingelser for antagelse til realitetsbehandling - retlig interesse - søgsmålskompetence - individuelt og umiddelbart berørte modtagere - begrebet »sluttet kreds«))

2014/C 112/04

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellanter: Stichting Woonpunt, Stichting Havensteder, tidligere Stichting Com.wonen, Woningstichting Haag Wonen og Stichting Woonbedrijf SWS.Hhvl (ved advocaten P. Glazener og E. Henny)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved H. van Vliet, S. Noë og S. Thomas, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 16. december 2011 i sag T-203/10, Stichting Woonpunt m.fl. mod Kommissionen, hvorved Retten afviste en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 9963 endelig af 15. december 2009 vedrørende støtteordningerne E 2/2005 og N 642/2009 — Nederlandene — eksisterende støtte og særlig støtte til et projekt med henblik på boligselskaber

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Rets kendelse af 16. december 2011, Stichting Woonpunt m.fl. mod Kommissionen (sag T-203/10), ophæves, for så vidt som den afviser annullationssøgsmålet anlagt af Stichting Woonpunt, Stichting Havensteder, Woningstichting Haag Wonen og Stichting Woonbedrijf SWS.Hhvl til prøvelse af Kommissionens beslutning K(2009) 9963 endelig af 15. december 2009 vedrørende statsstøtte E 2/2005 og N 642/2009 — Nederlandene — eksisterende støtte og særlig støtte til et projekt med henblik på boligselskaber, for så vidt som denne beslutning angår støtteordning E 2/2005.

2)

I øvrigt forkastes appellen.

3)

Annullationssøgsmålet anlagt af Stichting Woonpunt m.fl., nævnt i denne domskonklusions punkt 1, kan antages til realitetsbehandling.

4)

Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse vedrørende realiteten i det i denne domskonklusions punkt 1 nævnte annullationssøgsmål.

5)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.


(1)  EUT C 138 af 12.5.2012.


Top