4.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/2

1.

Ungdomsarbejdsløsheden udgør fortsat en stor udfordring for EU og dets medlemsstater. I august 2013 lå ungdomsarbejdsløsheden på 23,3 % i EU 28 (1), idet der var store forskelle mellem medlemsstater og regioner i medlemsstaterne (2).

2.

De unge er blevet ramt uforholdsmæssigt hårdt af den økonomiske krise. I alle EU's medlemsstater er ungdomsarbejdsløsheden generelt meget højere end arbejdsløsheden for andre aldersgrupper. Ved udgangen af 2012 var ungdomsarbejdsløsheden 2,6 gange højere end den samlede arbejdsløshed (3).

3.

Denne udvikling har ikke kun alvorlige konsekvenser for de berørte enkeltpersoner, men også for samfundet og økonomien som helhed. Langtidsledighed kan øge marginalisering og føre til fattigdom og større risiko for social udstødelse. Det indebærer også alvorlige farer for lokalsamfund, eftersom manglende deltagelse på arbejdsmarkedet kan få nogle unge til at fravælge deltagelse i civilsamfundet, hvilket kan føre til yderligere social fragmentering.

4.

Et af de vigtigste spørgsmål, Europas unge står over for i dag som følge af krisen, er udfordringen i forbindelse med manglen på arbejdspladser og arbejdserfaring. Der er også en voksende kløft mellem de kvalifikationer, som visse arbejdsgivere efterspørger, og kvalifikationerne hos mange af de arbejdssøgende.

5.

Har anerkendt, at bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed »er et særligt og øjeblikkeligt mål«, og understreget vigtigheden af at »være tilstrækkeligt opmærksom på arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt grupper af sårbare unge med specifikke udfordringer« (4),

6.

Ved at engagere sig i sporten opnår unge særlige personlige og faglige kvalifikationer og kompetencer, som gør dem mere beskæftigelsesegnede. Disse omfatter: at lære at lære, sociale og medborgerlige kompetencer, lederskab, kommunikation, teamwork, disciplin, kreativitet og iværksætterånd. Sporten giver også faglig viden og faglige kvalifikationer inden for markedsføring, ledelse og offentlig sikkerhed. Alle disse kvalifikationer og kompetencer støtter aktivt unges deltagelse, udvikling og uddannelses- og beskæftigelsesmæssige fremgang på måder, som er relevante og kan anvendes på arbejdsmarkedet, og som arbejdsgivere værdsætter og efterspørger.

7.

Tilrettelæggelse, administration og gennemførelse af sportsaktiviteter i Europa er traditionelt baseret på frivillig deltagelse. Ifølge en Eurobarometerundersøgelse fra 2011 (5) er næsten en fjerdedel af de frivillige (24 %) aktive på idrætsområdet. Frivilligt arbejde på idrætsområdet, som hovedsagelig foregår inden for breddeidrætten og via klubber, er af stor værdi i en social, økonomisk og demokratisk henseende

8.

Sporten har en universel værdi og kender ingen kulturelle eller samfundsøkonomiske grænser. Den har en international karakter og tiltrækker mange forskellige mennesker. Sportsaktiviteter er derfor en fremragende måde at integrere minoritetsgrupper og marginaliserede grupper på. Sporten er følelsesmæssigt opløftende og kan bidrage betydeligt til at give en følelse af sammenhold og derigennem være med til at skabe stabilitet, samhørighed og fred i lokalsamfund.

9.

Sportssektoren, herunder frivillige idrætsaktiviteter, udgør en målelig og vigtig økonomisk og social værdi i de nationale økonomier. Der er i stigende grad bevis for, at sporten yder et betydeligt bidrag til Europas økonomi og er en vigtig drivkraft for vækst og beskæftigelse, der samtidig sikrer social samhørighed og velfærd, hvorved der tages et betragteligt skridt hen imod at nå målene i Europa 2020-strategien (6).

10.

Ifølge en nylig undersøgelse i hele EU om økonomisk vækst og beskæftigelse i EU (7) udgør sportens andel 1,76 % af den samlede værditilvækst i EU (8). Andelen af sportsrelateret beskæftigelse er på 2,12 % i EU. Når multiplikatoreffekten tages i betragtning, stiger sportens andel endda til 2,98 % af den samlede bruttoværditilvækst i EU. Ifølge undersøgelsen kan sportens andel i den europæiske værditilvækst dermed sammenlignes med landbrugets, skovbrugets og fiskeriets andel kombineret, hvor hver tresindstyvende euro, der genereres og tjenes i EU, er relateret til sport.

11.

Sporten er en robust sektor i økonomien. Deltagelsen forbliver forholdsvis stabil gennem den økonomiske cyklus' forskellige faser. Sporten er struktureret gennem et system af sportsbegivenheder og -aktiviteter, der er tilrettelagt af sportsorganisationer og spænder fra begivenheder på græsrodsniveau til topniveau. Disse begivenheder forbliver populære, navnlig blandt unge, selv under vanskelige økonomiske vilkår. Selv om sportsbegivenheder kan påvirkes af skiftende økonomiske vilkår, forbliver sportsbegivenhedernes og idrætsaktiviteternes rammer stabile.

12.

Sporten har potentialet til at skabe arbejdspladser og støtter den økonomiske udvikling på lokalt plan gennem opførelse og vedligeholdelse af sportsanlæg, tilrettelæggelse af sportsbegivenheder, markedsaktiviteter inden for sportsartikler og serviceerhverv og relaterede aktiviteter i andre sektorer. Infrastrukturen i tilknytning til sportsbegivenheder og -aktiviteter (på lokalt plan) kan, når den planlægges nøje med et multifunktionelt formål og en klar vision om dens fremtidige funktionelle rolle, være med til at stabilisere og styrke økonomien.

13.

Sporten har en afsmittende virkning på andre sektorer. Sportsbegivenheder og mesterskaber har generelt en positiv indvirkning på sektorer som f.eks. turisme, kultur, transport, medier, offentlig infrastruktur osv. De har også en evne til at bringe mennesker sammen og skabe en følelse af at høre til og af fælles succes. Sporten kan således gøre det væsentlig lettere for EU at overvinde de igangværende økonomiske vanskeligheder.

14.

På grund af sportssektorens betydning for økonomien og de muligheder, denne sektor giver unge — herunder særligt sårbare og ugunstigt stillede unge — for at erhverve nyttige kvalifikationer og viden, kan sporten spille en vigtig rolle, når det gælder om at tackle det presserende ungdomsarbejdsløshedsproblem og skabe incitament til økonomisk genopretning. Der kræves et bredt spektrum af tiltag, herunder mobilisering af forskellige interessenter, for at løse ovenstående udfordringer.

15.

Deltagelse i frivillige aktiviteter kan, om end det ikke erstatter lønnet beskæftigelse, udruste borgerne med nye kvalifikationer og derved bidrage positivt til deres beskæftigelsesegnethed og styrke deres følelse af at høre til i samfundet. Unges deltagelse, navnlig inden for breddeidrætten — enten som deltagere, formidlere eller arrangører — udvikler vigtige personlige kvalifikationer og kompetencer. Frivillige idrætsaktiviteter som en form for ikkeformel og uformel læring hjælper unge med at erhverve kvalifikationer og kompetencer, som supplerer formel uddannelse.

16.

Sporten udstikker nogle rammer for unges udvikling af disse kvalifikationer og forbedrer derved beskæftigelsesegnetheden og den fremtidige produktivitet på et tidspunkt, hvor arbejdsmarkedsvilkårene er yderst krævende, hvor der er ringe jobmuligheder og kun begrænsede muligheder for udvikling af erhvervskvalifikationer.

17.

Deltagelse i sporten, navnlig i breddeidrætten, giver unge mulighed for at kanalisere deres energi, håb og iboende entusiasme på en konstruktiv måde, som bidrager til det lokalsamfund, de lever i. Sporten kan være med til at bekæmpe sociale problemer i medlemsstaterne, f.eks. social fragmentering og fordomme mod specifikke grupper, ved at give unge, navnlig dem uden lønnet beskæftigelse eller muligheder for relevant uddannelse, et positivt og konstruktivt fokus med udgangspunkt i lokalsamfundet.

18.

Begrænsede offentlige investeringer i lokale sportsanlæg og støtte til lokalt baserede sportsklubber kan generere betydelige fordele med hensyn til stærkere og mere trygge lokalsamfund med større sammenhængskraft.

19.

Deltagelse i tilrettelæggelsen af nationale og internationale sportsbegivenheder og deltagelse i udviklingen og vedligeholdelsen af — enten lokal eller national — sportsinfrastruktur kan være en af nøglefaktorerne til at skabe nye arbejdspladser, navnlig for unge.

20.

Udveksle gode erfaringer og god praksis om:

21.

Fremme politiske foranstaltninger, som sigter mod at udvikle jobfærdigheder gennem sporten, og i den forbindelse støtte frivillige organisationer og/eller sportsklubber samt sportsaktiviteter og/eller -begivenheder — inden for breddeidrætten og/eller den professionelle sport.

22.

Undersøge, hvordan uddannelsesforløb for fremtidige professionelle og frivillige på sportsområdet kan forbedres, og fremme læring på arbejdspladsen for at udvikle kvalifikationer, som kan anerkendes inden for de nationale kvalifikationsrammer. Disse kan forsynes med en henvisning til den europæiske referenceramme for kvalifikationer og derved forbedre den internationale gennemsigtighed og mobilitet for de pågældende unge. Muligheden for at anerkende kvalifikationer, der er opnået gennem uformel og ikkeformel læring inden for sporten, bør også undersøges.

23.

Tilskynde til strategiske investeringer i sporten ved at gøre brug af mulighederne i EU's finansieringsinstrumenter, når det er relevant, herunder EU's strukturfonde (navnlig Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) og EU's finansieringsværktøjer, bl.a. finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank.

24.

Fremme et effektivt internt samarbejde i de offentlige myndigheder på tværs af sektorer på social-, ungdoms- og beskæftigelsesområdet og det økonomiske område for at sikre større bevidsthed om sportens sociale og økonomiske rolle.

25.

Fremme et tværsektorielt engagement med eksperter på uddannelses-, ungdoms- og beskæftigelsesområdet med henblik på at udforske udviklingen af kvalifikationer og kompetencer.

26.

Gøre fuld brug af Erasmus+-programmet som en mulighed for at udvikle personlige og faglige kvalifikationer og kompetencer.

27.

Vurdere, hvordan sporten kan finansieres med henblik på at fremme social inklusion og ungdomsbeskæftigelse gennem strukturfondene (navnlig Den Europæiske Socialfond eller Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) eller andre finansieringsmekanismer i EU, f.eks. finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank, navnlig udvikling og eventuelt vedligeholdelse af mindre offentlig sportsinfrastruktur i både mindre og større byer med særlig vægt på socialt udsatte områder. Mindre infrastruktur af denne art kan være med til at opfylde mange forskellige sociale mål, f.eks. jobskabelse, social inklusion og forbedring af sundheden.

28.

Styrke dialogen og fælles initiativer med centrale interessenter, navnlig sportsorganisationer, industrien for sportsartikler og ungdomsorganisationer med henblik på at videreudvikle gunstige rammer, der kan tiltrække unge til sportssektoren.

29.

Overveje, hvordan sportens bidrag til udviklingen af unges kvalifikationer og bevarelsen af socialt inklusive lokalsamfund i tider med høj ungdomsarbejdsløshed kan behandles mest effektivt i forbindelse med det fremtidige arbejde med sporten på EU-niveau.

30.

Tilrettelægge et tværsektorielt seminar på højt niveau om sportens bidrag til jobskabelse og tackling af arbejdsløsheden i EU, navnlig ungdomsarbejdsløsheden.

31.

Forberede en undersøgelse om sportens bidrag til unges beskæftigelsesegnethed i forbindelse med Europa 2020-strategien, der er baseret på det igangværende EU-samarbejde på ekspertniveau.