1.1

Efter EØSU's opfattelse er direktivforslaget overflødigt (det gælder navnlig kravet om at offentliggøre oplysninger om »mangfoldighedspolitikker«). Udvalget mener nemlig ikke, at der bør vedtages nye lovbestemmelser på EU-plan inden for dette område. I det store hele kan EØSU ikke se, at direktivforslaget bidrager med nogen særlig merværdi i forhold til de gældende bestemmelser. Derimod frygter udvalget, at det kan gøre den administrative byrde tungere.

1.2

EØSU mener, at gennemsigtighed er en integreret del af moderne virksomhedsledelse. De europæiske virksomheder har bevist, at de er tilstrækkeligt åbne inden for rammerne af den gældende lovgivning. I Europa ligger det sociale ansvar inden for virksomhedens kompetenceområde. Det er en integreret del af virksomhedens strategi og bygger på princippet om frivillighed. Selv ikke under krisen har de europæiske virksomheder slækket på deres åbenhed og ansvar.

1.3

EØSU medgiver, at visse aktører såvel som den brede offentlighed har brug for større gennemsigtighed i forhold til virksomhedernes politikker, ikke mindst for så vidt angår offentliggørelse af sociale og miljømæssige oplysninger. Det gælder især, når det drejer sig om virksomheder, som har aktiviteter i tredjelande – f.eks. virksomheder i udvindingsindustrien, som er aktive i Afrika (miljørisici, korruption), tekstilvirksomheder med aktiviteter i Asien (sociale aspekter, menneskerettigheder) osv.

1.4

Den eneste potentielle merværdi, der kan tilskrives forslaget, er, at det tager fat i problematikken vedrørende risici, dvs. hvordan risici defineres og styres, og hvordan pligten til at gøre rede for dem håndteres. Dette ville kunne hjælpe virksomhederne med at blive bedre til at styre disse risici og muligheder og dermed tage større ansvar for følgerne af deres aktiviteter på det ikke-finansielle område. Dog gælder det under alle omstændigheder, at det bør være op til den enkelte virksomhed at beslutte, om den vil gøre denne indsats eller ej.

2.1

EØSU er godt klar over, at man ved at øge gennemsigtigheden generelt bidrager væsentligt til, at det indre marked fungerer optimalt. Hvis det bliver lettere at sammenligne oplysninger om virksomhedernes drift, kan det påvirke effektiviteten af investorernes og aktionærernes beslutninger.

2.2

Efter EØSU's mening er den nuværende ramme for offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger både hensigtsmæssig og tilstrækkelig. Det samme gælder omfanget af disse oplysninger. De nye krav til, hvilke oplysninger der ifølge forslaget skal offentliggøres, vil medføre en overdreven byrde, hvilket vil være i strid med proportionalitetsprincippet. EØSU foreslår derfor, at man i forslaget kun indfører krav om offentliggørelse af virkelig relevante og meningsfulde oplysninger, således at virksomhederne ikke pålægges en unødig stor administrativ byrde. Dermed ville forslaget også indebære størst mulig merværdi for brugerne af disse oplysninger (investorer, aktionærer og arbejdstagere).

2.3

EØSU foretrækker, at virksomhederne udelukkende offentliggør ikke-finansielle oplysninger på frivillig basis. Derfor foreslår udvalget, at direktivforslagets artikel 1 og 2 ændres i henhold hertil.

2.4

Ifølge forslaget skal de små og mellemstore virksomheder ikke have pligt til at offentliggøre ikke-finansielle oplysninger, hvilket er i tråd med EU's langsigtede mål om at begrænse virksomhedernes administrative byrde.

2.5

Efter EØSU's opfattelse er forslagets krav om en ikke-finansiel redegørelse, der indgår som en del af årsberetningen, samt en revisors revision heraf et både omfattende og kompliceret stykke arbejde. Der bør derfor også udarbejdes en praktisk vejledning. EU's lovgivning kræver, at en revisor kontrollerer, at årsberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Samtidig kræver de gældende bestemmelser, at årsberetningen skal indeholde årsregnskabet og revisionsberetningen samt eventuelt yderligere dokumenter. Kontrollen af de ikke-finansielle oplysninger vil ikke desto mindre kunne vise sig at være ekstremt problematisk og bekostelig. Det er nødvendigt helt præcist at definere sammenhængen mellem de oplysninger, der skal offentliggøres i årsberetningen, og samtidig tage hensyn til, at brugerne af årsberetningen ikke bør overdænges med irrelevante oplysninger. EØSU går ind for offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger i dokumenter, som ikke kræver revision.

3.1

EØSU mener, at krav om offentliggørelse af selskabernes mangfoldighedspolitikker medfører en overflødig administrativ byrde, som ikke er tilstrækkelig begrundet og ikke bevisligt har nogen positive virkninger. Efter EØSU's opfattelse er krav om indførelse af en mangfoldighedspolitik i private virksomheder, og navnlig pligten til at offentliggøre selskabets mangfoldighedspolitik samt begrunde, hvorfor et selskab eventuelt ikke har indført en sådan politik, utidig indblanding i den frie erhvervsudøvelse og i virksomhedsejernes frihed til at træffe beslutninger. Derfor afviser udvalget på det bestemteste et sådant krav. Offentliggørelsen af oplysninger om selskabet bør fortsat være helt op til selskabet selv, alt efter hvorvidt en sådan offentliggørelse indebærer en konkurrencefordel for selskabet eller ej. EØSU stiller sig ligeledes afvisende over for de foranstaltninger, som vedrører offentliggørelse af detaljerede oplysninger om mangfoldighedspolitikken. De er flere årsager hertil.

3.2

For det første skal det understreges, at offentliggørelsen af oplysninger om mangfoldighedspolitikken i forhold til sammensætningen af selskabets organer ikke har nogen indflydelse på hverken det pågældende selskabs administration eller dets resultater, sådan som det fejlagtigt angives i begrundelsen. Efter EØSU's mening bør det være enten selskabets ejer eller dets aktionærer, som skal afgøre, hvem der skal lede virksomheden, hvilke mekanismer der skal anvendes til at føre tilsyn med dets forvaltning, og hvilken rolle medlemmerne af selskabets tilsyns- og administrationsorganer skal spille i denne proces. En virksomheds drift er først og fremmest dens ejers og dens aktionærers ansvar. Det gælder også risikoen for tab som følge af dårlige ledelsesbeslutninger. Ved kunstigt at ændre sammensætningen af tilsyns- og administrationsorganerne opnår man blot at forstyrre den nuværende og velfungerende situation.

3.3

Europa-Kommissionen bør under ingen omstændigheder blande sig i virksomhedens beslutningsproces (f.eks. hvor mange personer der skal være i direktionen, hvilke kvalifikationer de skal have, hvor gamle de skal være, eller hvilket køn de skal have). Det fremgår ikke af Kommissionens analyse, at der skulle være en direkte forbindelse mellem alder, køn og andre forhold og et selskabs resultater; og skulle dette alligevel vise sig at være tilfældet, ville det ikke retfærdiggøre en autoritær indblanding i sammensætningen af et selskabs ledelses- og tilsynsorganer.

1)

foretrækker EØSU, at den offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger, som nu atter fremføres som et krav, i overensstemmelse med nærhedsprincippet overlades til en frivillig beslutning fra selskabernes side, eller at der i stedet udarbejdes nationale bestemmelser om, hvilke krav der skal gælde vedrørende offentliggørelse af oplysninger;

2)

anbefaler EØSU, at bestemmelserne i artikel 1, stk. 2, vedrørende mangfoldighedspolitik udgår af forslaget, eller – hvis dette skulle dette vise sig at være umuligt – at man enten lader det være op til virksomhederne selv, om de frivilligt vil offentliggøre oplysninger om deres mangfoldighedspolitik, herunder forklare årsagerne til, at de eventuelt ikke har iværksat en sådan politik, eller alternativt at der udarbejdes nationale bestemmelser herom.

For

:

37

Imod

:

96

Hverken for eller imod

:

2