Atlasiet eksperimentālās funkcijas, kuras vēlaties izmēģināt!

Šis dokuments ir izvilkums no tīmekļa vietnes EUR-Lex.

Dokuments 62012CA0100

    Sag C-100/12: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 4. juli 2013 — Fastweb SpA mod Azienda Sanitaria Locale di Alessandria (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte — Italien) (Offentlige kontrakter — direktiv 89/665/EØF — klageprocedurer i forbindelse med offentlige kontrakter — klage over en tildelingsbeslutning indgivet af en tilbudsgiver, hvis bud ikke er blevet antaget — klage støttet på, at det valgte bud ikke opfyldte udbuddets tekniske specifikationer — særskilt sag, anlagt af den tilbudsgiver, hvis bud er blevet antaget, støttet på manglende overholdelse af visse tekniske specifikationer i udbuddet for så vidt angår det bud, der blev indgivet af den tilbudsgiver, der har iværksat klagesagen — begge bud ikke i overensstemmelse med udbuddets tekniske specifikationer — national retspraksis, hvorefter det særskilte søgsmål skal behandles først, og hvis dette kan tiltrædes, afvisning af hovedsagen fra realitetsbehandling — forenelighed med EU-retten)

    EUT C 245 af 24.8.2013., 3./4. lpp. (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    24.8.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 245/3


    Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 4. juli 2013 — Fastweb SpA mod Azienda Sanitaria Locale di Alessandria (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte — Italien)

    (Sag C-100/12) (1)

    (Offentlige kontrakter - direktiv 89/665/EØF - klageprocedurer i forbindelse med offentlige kontrakter - klage over en tildelingsbeslutning indgivet af en tilbudsgiver, hvis bud ikke er blevet antaget - klage støttet på, at det valgte bud ikke opfyldte udbuddets tekniske specifikationer - særskilt sag, anlagt af den tilbudsgiver, hvis bud er blevet antaget, støttet på manglende overholdelse af visse tekniske specifikationer i udbuddet for så vidt angår det bud, der blev indgivet af den tilbudsgiver, der har iværksat klagesagen - begge bud ikke i overensstemmelse med udbuddets tekniske specifikationer - national retspraksis, hvorefter det særskilte søgsmål skal behandles først, og hvis dette kan tiltrædes, afvisning af hovedsagen fra realitetsbehandling - forenelighed med EU-retten)

    2013/C 245/05

    Processprog: italiensk

    Den forelæggende ret

    Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Fastweb SpA

    Sagsøgt: Azienda Sanitaria Locale di Alessandria

    Procesdeltagere: Telecom Italia SpA og Path-Net SpA

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte (Italien) — fortolkning af Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT L 395, s. 33), som ændret ved direktiv 2007/66/EF (EUT L 335, s. 31) — principperne om ligebehandling, forbud mod forskelsbehandling og beskyttelse af konkurrencen — retspraksisbaseret national regel, hvorefter den nationale ret, hvorved der er anlagt annullationssøgsmål til prøvelse af en tildelingsbeslutning inden for rammerne af offentligt udbud og et modsøgsmål, hvorved deltagelsen i udbuddet for tilbudsgiver, der ikke fik kontrakten tildelt og som også er sagsøger i hovedsagen, anfægtes, kun kan træffe afgørelse om realiteten i hovedsagen, hvis modsøgsmålet forkastes — begrænset udbud med kun to tilbudsgivere, der ikke havde afgivet gyldige bud

    Konklusion

    Artikel 1, stk. 3, i Rådets direktiv 89/665 af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007, skal fortolkes således, at såfremt tilbudsgiver, hvis bud er blevet antaget, og som har iværksat et særskilt søgsmål, inden for rammerne af en klageprocedure gør en formalitetsindsigelse gældende med henvisning til, at den tilbudsgiver, hvis bud ikke er blevet antaget, og som har iværksat denne klagesag, savner søgsmålskompetence, idet buddet fra denne sidstnævnte skulle have været afvist af den ordregivende myndighed, fordi det ikke var i overensstemmelse med de tekniske specifikationer som fastsat i udbudsmaterialet, er denne bestemmelse til hinder for, at klagen afvises fra realitetsbehandling, efter at denne formalitetsindsigelse er blevet vurderet forudgående, såfremt der ikke er blevet taget stilling til, om såvel buddet fra tilbudsgiver, hvis bud er blevet antaget, som buddet fra tilbudsgiver, hvis bud ikke blev antaget, og som har iværksat klagesagen, er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer.


    (1)  EUT C 151 af 26.5.2012.


    Augša