Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 for så vidt angår reglerne for gennemførelse af frivillig graduering af direkte betalinger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

KOM(2010) 772 endelig — 2010/0372 (COD)

2011/C 132/16

Ordfører uden studiegruppe: Luís MIRA

Europa-Parlamentet og Rådet besluttede den 18. januar 2011 under henvisning til artikel 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 for så vidt angår reglerne for gennemførelse af frivillig graduering af direkte betalinger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

KOM(2010) 772 endelig – 2010/0372 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, der vedtog sin udtalelse den 28. februar 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 470. plenarforsamling den 15.-16. marts 2011, mødet den 15. marts, følgende udtalelse med 176 stemmer for, 2 imod og 14 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   I tilpasningen af forordning nr. 378/2007 (frivillig graduering af direkte betalinger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik) til Lissabontraktaten skelnes der mellem de beføjelser, der tillægges Kommissionen til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i lovgivningsmæssige retsakter (delegerede retsakter), og de beføjelser, der tillægges Kommissionen til at vedtage ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk bindende retsakter (gennemførelsesretsakter). EØSU går ind for høring af de berørte parter og medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af EU's retsakter og mener, at denne fremgangsmåde bør fastholdes.

1.2   EØSU er enigt i, at Kommissionen bør fastsætte de nettobeløb, der fremkommer ved anvendelsen af frivillig graduering ved hjælp af gennemførelsesretsakter uden bistand fra et udvalg for at sikre, at procedurerne bliver hurtige og effektive.

1.3   EØSU er enigt i, at Kommissionen bør have beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med bistand fra Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne for at sikre integreringen af frivillig graduering i programmeringen af udviklingen af landdistrikterne.

1.4   EØSU er enigt i, at Kommissionen bør have beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med bistand fra Komitéen for Landbrugsfondene for at sikre den finansielle styring af frivillig graduering.

2.   Bemærkninger

2.1   Den frivillige graduering er et instrument, som frit kan anvendes til at overføre op til 20 % af de samlede direkte betalinger under første søjle og i stedet anvende dem til landdistriktudvikling uden nogen omfordeling. De graduerede beløb (som tages fra første søjle) svarer nøjagtigt til det beløb, der overføres til anden søjle i hver medlemsstat, og der kræves ingen medfinansiering.

Portugal og Det Forenede Kongerige er de eneste to EU-lande, som har ønsket at bruge denne bestemmelse, men Portugal har aldrig nået at anvende den i praksis, fordi der allerede er balance mellem de to søjler i den fælles landbrugspolitik.

2.2   Det Forenede Kongerige er den eneste medlemsstat, som benytter frivillig graduering til at overføre en procentdel af de direkte betalinger under første søjle til landdistriktudvikling.

Med denne overførsel af midler får Det Forenede Kongerige flere midler til landdistriktudvikling.

2.3   Kommissionens forslag om ændring af forordning 378/2007 (frivillig graduering af direkte betalinger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik) indeholder to typer ændringer:

2.4   Lissabontraktaten skelner mellem to typer af retsakter: delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

2.5   Delegerede retsakter: lovgiver delegerer en beføjelse til Kommissionen til at vedtage retsakter, der ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt. De delegerede retsakter kan indeholde visse tekniske detaljer eller bestå i en efterfølgende ændring af visse elementer i en lovgivningsmæssig retsakt. Lovgiver kan således koncentrere sig om de politiske retningslinjer og mål uden at gå ind i for mange tekniske detaljer. Der er dog strenge begrænsninger for denne delegering, for kun Kommissionen er beføjet til at vedtage delegerede retsakter. Desuden fastsætter lovgiver betingelserne for, at denne delegering kan finde sted. Artikel 290 i traktaten om EU's funktionsmåde fastsætter således, at Rådet og Parlamentet kan tilbagekalde en delegation eller begrænse den tidsmæssigt.

2.6   Gennemførelsesretsakter: Lissabontraktaten styrker ligeledes Kommissionens gennemførelsesbeføjelser. Anvendelsen af EU-lovgivningen på medlemsstaternes område påhviler principielt medlemsstaterne. Ikke desto mindre er det for visse EU-foranstaltningers vedkommende nødvendigt at sikre, at de bliver gennemført ensartet. I disse tilfælde kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter om deres anvendelse.

Indtil Lissabontraktatens ikrafttræden tilfaldt gennemførelsesbeføjelsen Rådet, som delegerede vedtagelsen af gennemførelsesretsakterne til Kommissionen. Nu anerkender artikel 291 i traktaten om EU's funktionsmåde Kommissionens grundlæggende beføjelse. EU-foranstaltninger, der kræver en ensartet gennemførelse i medlemsstaterne, tildeler Kommissionen direkte beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter.

3.   Afsluttende bemærkninger

3.1   EØSU gør endvidere opmærksom på vigtigheden af de fora for høring af de berørte civilsamfundspartnere, som de rådgivende grupper repræsenterer, selvom de ikke er berørt af tilpasningen til Lissabontraktaten. Det er altafgørende, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved disse fora for udveksling af synspunkter, da de spiller en vigtig rolle i formidlingen af ekspertviden og synspunkter til Kommissionen og også gør det lettere for de berørte parter at blive bekendt med lovgivning under udarbejdelse på et tidligt tidspunkt.

3.2   EØSU konstaterer, at Rådet og Kommissionen ikke anvender samme fortolkning af, hvad der er delegerede retsakter, og hvad der er gennemførelsesretsakter. Derfor mener EØSU, at der bør være klare kriterier for, hvilken procedure der skal finde anvendelse for de enkelte retsakter.

3.3   Det kan også være nødvendigt på forhånd at høre medlemsstaterne om andre beslutninger for at fremme den gensidige forståelse. På den måde kan Kommissionen også trække på medlemsstaternes ekspertise.

3.4   EØSU er enigt i, at Kommissionen bør fastsætte de nettobeløb, der fremkommer ved anvendelsen af frivillig graduering ved hjælp af gennemførelsesretsakter uden bistand fra et udvalg for at sikre, at procedurerne bliver hurtige og effektive.

3.5   EØSU er enigt i, at Kommissionen bør have beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med bistand fra Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne for at sikre integreringen af frivillig graduering i programmeringen af udviklingen af landdistrikterne.

3.6   EØSU er enigt i, at Kommissionen bør have beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med bistand fra Komitéen for Landbrugsfondene for at sikre den finansielle styring af frivillig graduering.