8.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 184/119

A.

der påpeger, at medlemsstaterne i stadig større udstrækning gør brug af nye teknologier via programmer og systemer, der omfatter indsamling, anvendelse, lagring eller udveksling af personoplysninger, som et middel til at bekæmpe terrorisme eller imødegå andre trusler i kampen mod kriminalitet,

B.

der henviser til, at der er behov for, at der på europæisk plan fastsættes en klar definition af profilanalyse under hensyntagen til det konkrete mål, der tilstræbes; der påpeger, at profilanalyse er en undersøgelsesmetode, som de nye teknologier har muliggjort, og som ofte anvendes i handelssektoren, men som nu også i stigende grad anvendes som et retshåndhævelsesinstrument, navnlig med henblik på afsløring og forebyggelse af kriminalitet og i forbindelse med grænsekontrol,

C.

der påpeger, at praksissen med profilanalyser, der ofte gennemføres ved hjælp af automatiseret »minering« af computerdata, bør undersøges og drøftes politisk, da den på kontroversiel vis bryder med den almindelige regel om, at retshåndhævelsesbeslutninger bør hvile på et individs personlige adfærd; der ligeledes påpeger, at profilanalyse er en efterforskningsmetode, hvor man anvender oplysninger fra forskellige kilder om personer, hvilket kan omfatte deres etnicitet, race, nationalitet eller religion, som grundlag for at forsøge at identificere og eventuelt træffe prohibitive foranstaltninger over for de personer, om hvilke der er mistanke om, at de er kriminelle eller terrorister, og metoden kan defineres således:

»systematisk sammenkædning af sæt af fysiske, adfærdsmæssige eller psykologiske karakteristika med bestemte lovovertrædelser og deres brug som grundlag for retshåndhævelsesbeslutninger« (24)

eller på følgende måde, hvor forholdet mellem dataminering og profilanalyse præciseres:

»en teknik, hvor man ud fra tidligere erfaringer tillægger en bestemt persongruppe en række karakteristika, og datamateriale gennemgås derpå for at finde frem til personer, der nøje svarer til disse karakteristika« (25),

D.

der henviser til, at etnisk profilanalyse, der har et specifikt racemæssigt eller etnisk grundlag og dermed giver anledning til alvorlige bekymringer om konflikt med normer om ikke-forskelsbehandling, kan defineres som:

»den praksis systematisk at bruge »race« eller etnisk tilhørsforhold, religion eller national herkomst enten som den eneste faktor eller som en af flere faktorer i beslutninger om retshåndhævelse, uanset om de berørte personer identificeres med eller uden brug af elektronisk databehandling« (26)

eller

»politiets brug af f.eks. race, farve, sprog, religion, nationalitet eller national eller etnisk tilhørsforhold i forbindelse med kontrol, overvågning og efterforskning uden nogen objektiv eller fornuftig begrundelse« (27),

E.

der understreger, at profilanalyse, hvad enten denne sker via dataminering eller politiets eller andre organers praksis, i stigende grad anvendes som et redskab med henblik på retshåndhævelse og grænsekontrol, og at der i utilstrækkelig grad tages hensyn til en vurdering af dens effektivitet og til udvikling og anvendelse af retlige garantier for at sikre, at retten til privatlivets fred respekteres, og forskelsbehandling forebygges,

F.

der påpeger, at profiler kan være:

G.

der understreger, at dataminering og profilanalyser udvisker grænserne mellem tilladt målrettet overvågning og problematisk masseovervågning, hvor der indsamles data, fordi de er nyttige, og ikke til nærmere fastlagte formål, hvilket potentielt kan udgøre en ulovlig krænkelse af privatlivets fred,

H.

der påpeger, at uberettigede rejserestriktioner og påtrængende kontrolpraksisser kan have en negativ indvirkning på afgørende økonomiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udvekslinger med tredjelande; understreger følgelig vigtigheden af at minimere risikoen for, at visse grupper, samfund eller nationaliteter udsættes for forskelsbehandling eller diskriminerende foranstaltninger, som ikke kan begrundes objektivt,

I.

der påpeger, at der er fare for, at uskyldige personer kan blive udsat for vilkårlige tilbageholdelser, forhør, rejserestriktioner, overvågning eller sikkerhedsalarmer, fordi en statslig repræsentant har føjet oplysninger til deres profil, og at dette - hvis oplysningerne ikke straks fjernes - via udveksling af oplysninger og gensidig anerkendelse af afgørelser kan medføre, at de pågældende personer nægtes visum, udrejse- eller indrejsetilladelse, placeres på overvågningslister, opføres i databaser, rammes af ansættelses- eller bankforbud, udsættes for arrestationer eller frihedsberøvelse eller andre indskrænkninger af deres rettigheder, uden at der måske er mulighed for at klage,

J.

der understreger, at retshåndhævelse altid skal ske under overholdelse af grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred og retten til et familieliv, beskyttelse af persondata og ikke-forskelsbehandling; et tæt internationalt samarbejde er absolut nødvendigt i kampen mod terrorisme og alvorlig kriminalitet, men alle former for et sådant samarbejde skal overholde folkeretten og europæiske normer og værdier om ligebehandling og ordentlig retlig beskyttelse, ikke mindst således at EU ikke undergraver sin troværdighed som forkæmper for menneskerettigheder inden for sine egne grænser og på internationalt plan,

K.

der påpeger, at EU bør undgå efterforskningsmetoder, som unødigt kunne skade diplomatiske forbindelser, hindre et sådant internationalt samarbejde eller skade det billede, som verden har af EU, og EU's troværdighed som fortaler for international ret; der ligeledes påpeger, at de europæiske standarder for ligebehandling, ikke-forskelsbehandling og retlig beskyttelse fortsat bør være foregangseksempler,

L.

der påpeger, at både deskriptiv og prædiktiv profilanalyse kan være legitime efterforskningsredskaber, når de hviler på specifikke, pålidelige og rettidige oplysninger i modsætning til uafprøvede generaliseringer, der bygger på stereotyper, og når de foranstaltninger, der træffes på grundlag af sådanne profiler, opfylder de retlige krav om nødvendighed og proportionalitet; der dog understreger, at der uden tilstrækkelige juridiske restriktioner og sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til anvendelse af oplysninger om etnisk tilhørsforhold, race, religion, nationalitet og politisk tilhørsforhold er en stor risiko for, at profilanalyse kan føre til forskelsbehandling,

M.

der henviser til den rettesnor, der er indeholdt i den europæiske kodeks om politietik, og som går ud på, at »politiets efterforskning som et minimum skal hvile på en rimelig mistanke om en faktisk eller mulig lovovertrædelse eller forbrydelse«; der påpeger, at det hævdes, at der er sandsynlighed for en krænkelse af menneskerettighederne (29), som truer enkeltpersoner og samfundet som helhed, hvis der ikke findes en sådan rimelig mistanke, når profilanalyserne baseres på stereotyper eller fordomme,

N.

der påpeger, at »prædiktiv profilanalyse«, hvor der anvendes brede profiler udviklet ved krydshenvisninger mellem databaser, og som afspejler utestede generaliseringer eller adfærdsmønstre, der skønnes sandsynligvis at indikere, at der i fremtiden vil blive begået en kriminel handling eller terrorhandling, der hidtil ikke er afsløret, giver anledning til alvorlige bekymringer vedrørende privatlivets fred og kan udgøre en indblanding i retten til respekt for privatlivets fred i henhold til artikel 8 i ECHR og artikel 7 i chartret (30),

O.

der gør opmærksom på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis gør det klart, at fravigelser af artikel 8, stk. 2, i ECHR kun er tilladt, hvis de er i overensstemmelse med loven og nødvendige i et demokratisk samfund (31), hvilket blev stadfæstet i dens nylige ovennævnte dom i S. og Marper mod Det Forenede Kongerige, da domstolen fastslog, at Generelle og vilkårlige (…) »beføjelser til at opbevare fingeraftryk, celleprøver og DNA-profiler af personer, der er mistænkt, men ikke dømt for lovovertrædelser«, udgør en krænkelse af artikel 8 i ECHR,

P.

der understreger, at det forhold, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i ovennævnte sag S. og Marper mod Det Forenede Kongerige fastslog, at det indebar en »fare for stigmatisering«, at personer, der ikke er dømt for nogen lovovertrædelse, behandles på samme måde som dømte lovovertrædere i Det Forenede Kongeriges DNA-database, også må give anledning til spørgsmål om lovligheden af profilanalyser, der bygger på behandling af persondata vedrørende personer, som domstolene ikke har fundet skyldige (32),

Q.

der påpeger, at programmet med eftersøgning af kriminelle ved hjælp af computer, i hvilket de tyske politimyndigheder indsamlede persondata fra offentlige og private databaser om mænd mellem 18 og 40, der var eller tidligere havde været studerende, og som man formodede var af muslimsk tro, i et (mislykket) forsøg på at identificere terrormistænkte, blev kendt forfatningsstridigt af den tyske forfatningsdomstol i dens ovennævnte dom, i hvilken domstolen fastslog, at dataminering er et ulovligt indgreb i persondata og privatlivets fred, som ikke kan retfærdiggøres som et svar på en almindelig trusselssituation af den slags, der har eksisteret permanent med hensyn til terrorangreb siden den 11. september 2001, men kræver påvisning af en »konkret fare« som f.eks. forberedelse eller udførelse af terrorangreb,

R.

der påpeger, at der er sået tvivl om nytten af dataminering og profilanalyser i forskellige amerikanske undersøgelser, blandt hvilke

S.

der gør opmærksom på, at effektiviteten af dataminering svækkes af problemet med at »finde en nål i en høstak«, hvor analytikerne skal gennemgå en meget stor mængde tilgængelige data, og at omfanget af »digitale spor«, som lovlydige borgere efterlader sig, er endnu større end for kriminelle og terrorister, der gør sig betydelige anstrengelser for at skjule deres identitet, samt at der er et betydeligt antal »forkerte positive«, hvor ikke alene helt uskyldige personer kommer under mistanke, hvilket eventuelt afstedkommer et indgreb i privatlivets fred for disse personer, men de personer, som med føje er mistænkt, forbliver uidentificerede,

T.

der understreger, at det modsatte problem udgøres af risikoen for, at forbrydere, der ikke svarer til profilen, ikke afsløres; der henviser til, at et eksempel herpå er hovedmanden bag bombeattentaterne i London den 7. juli 2005, som »efterretningstjenesterne var blevet opmærksomme på i en gruppe af mænd, der var mistænkt for at være indblandet i et komplot om gennemførelse af terrorbombninger … men … som man ikke fortsatte efterforskningen af, fordi han ikke opfyldte tilstrækkelig mange af kriterierne i den profil for terrormistænkte, der fandtes før juli 2005« (35),

U.

der betoner, at profilanalyser, der ødelægger de gode forhold i samfundet og indebærer, at visse samfundsgrupper afskrækkes fra at samarbejde med de retshåndhævende myndigheder, ville virke mod hensigten, idet de ville vanskeliggøre indsamling af efterretninger og effektive foranstaltninger mod kriminalitet og terrorisme (36),

V.

der påpeger, at effektiv indsamling af oplysninger om specifikke mistænkte og efterforskning af særlige spor er den bedste måde at afsløre og modvirke terrorisme på, og som et supplement hertil kan stikprøvekontroller, som alle kan udsættes for, og som terrorister ikke kan undslippe, være mere effektive end profilanalyser i indsatsen for at bekæmpe terrorisme (37),

W.

der understreger, at anvendelse af faktorer som etnicitet, nationalitet eller religion i kriminalefterforskninger ikke er udelukket, så længe en sådan anvendelse er i overensstemmelse med reglerne om ikke-forskelsbehandling, bl.a. artikel 14 i ECHR, men en sådan anvendelse skal gennemgås nøje og afprøves ud fra kriterier om effektivitet, nødvendighed og proportionalitet, hvis den skal betragtes som en legitim afvigende behandling, der ikke udgør forskelsbehandling,

X.

der konstaterer, at profilanalyser baseret på stereotype formodninger kan fremkalde følelser af fjendtlighed og fremmedhad i offentligheden over for personer med en vis etnisk, national eller religiøs baggrund (38),

Y.

der påpeger, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sin retspraksis har fastslået, at hvis race udelukkende danner grundlaget for retshåndhævelsesskridt, er der tale om forbudt forskelsbehandling (39); der understreger, at det i praksis ikke altid er klart, om race eller etnisk oprindelse udelukkende dannede grundlaget for eller var den afgørende grund til sådanne skridt, og det er ofte kun, når mønstre i retshåndhævelsesmetoder analyseres, at det klart fremgår, om disse faktorer har haft en fremtrædende betydning,

Z.

der understreger, at selv om der ikke findes nogen international eller europæisk norm, der udtrykkeligt forbyder »etnisk profilanalyse«, bekræfter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis denne slutning, og både CERD (Komité vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination) og ECRI (Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance) har gjort det klart, at en sådan praksis udgør en overtrædelse af forbuddet med forskelsbehandling (40),

AA.

der henviser til, at i det handlingsprogram, der blev vedtaget på verdenskonferencen mod racisme i 2000, opfordres staterne til at udforme, gennemføre og håndhæve effektive foranstaltninger til afskaffelse af »racemæssig profilanalyse« (41), at Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance i sin ovennævnte henstilling nr. 8 om bekæmpelse af racisme i kampen mod terrorisme opfordrede regeringerne til at sikre, at der ikke sker nogen forskelsbehandling som følge af lovgivning og administrative bestemmelser eller gennemførelsen heraf på retshåndhævelsesområdet, samt at EU's netværk af uafhængige eksperter om grundlæggende rettigheder mener, at profiler af terrorister på grundlag af karakteristika som f.eks. nationalitet, alder eller fødested »udgør en væsentlig risiko for forskelsbehandling« (42),

AB.

der konstaterer, at der er behov for en omfattende evaluering af efterforskningsmetoder og databehandlingssystemer i EU og de medlemsstater, der anvender profilanalyser eller skaber grundlag for en sådan anvendelse, for at sikre, at disse metoder er i fuld overensstemmelse med lovfæstede forpligtelser på nationalt, europæisk og internationalt plan, og at uberettigede diskriminatoriske virkninger eller indgreb i privatlivets fred undgås,

AC.

der påpeger, at følgende retningslinjer bør finde anvendelse på sådanne aktiviteter, og at der kræves en kombination af disse beskyttelsesforanstaltninger for at sikre fuld og effektiv beskyttelse,

1.

retter følgende henstillinger til Rådet:

2.

pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.