EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CN0153

Sag C-153/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 1. april 2010 — Sony Logistics Europe BV mod Staatssecretaris van Financiën

EUT C 179 af 3.7.2010, p. 15–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

3.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/15


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 1. april 2010 — Sony Logistics Europe BV mod Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-153/10)

(2010/C 179/24)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sony Logistics Europe BV

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal fællesskabsretten, især EF-toldkodeksens (1) artikel 12, stk. 2 og 5, og artikel 217, stk. 1, og artikel 11 i gennemførelsesforordningen til EF-toldkodeksen (2), jf. EF-toldkodeksens, artikel 243, fortolkes således, at en person, der er impliceret i en sag om opkrævet told, kan bestride tolden under henvisning til, at der i en anden medlemsstat og for de samme varer er udstedt en bindende tariferingsoplysning, der på det pågældende tidspunkt stadig er anfægtet under en retssag, men til slut ændres?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan klarereren, der i eget navn og for egen regning foretager toldangivelsen med henblik på varernes overgang til fri omsætning, i et tilfælde som det foreliggende påberåbe sig en bindende tariferingsoplysning, i forhold til hvilken et med klarereren forbundet selskab, i hvis opdrag klarereren har foretaget toldangivelsen, er den berettigede og ikke klarereren?

3)

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, er fællesskabsretten da til hinder for, at en impliceret person i et tilfælde som det foreliggende kan påberåbe sig en national administrativ praksis, hvorefter de nationale myndigheder skaber en forventning om, at der ved tariferingen af angivne varer kan støttes ret på en tariferingsoplysning vedrørende de samme varer, som er udstedt til tredjemand?


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2.7.1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT L 253, s. 1).


Top