1)

Skal fællesskabsretten, især EF-toldkodeksens (1) artikel 12, stk. 2 og 5, og artikel 217, stk. 1, og artikel 11 i gennemførelsesforordningen til EF-toldkodeksen (2), jf. EF-toldkodeksens, artikel 243, fortolkes således, at en person, der er impliceret i en sag om opkrævet told, kan bestride tolden under henvisning til, at der i en anden medlemsstat og for de samme varer er udstedt en bindende tariferingsoplysning, der på det pågældende tidspunkt stadig er anfægtet under en retssag, men til slut ændres?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan klarereren, der i eget navn og for egen regning foretager toldangivelsen med henblik på varernes overgang til fri omsætning, i et tilfælde som det foreliggende påberåbe sig en bindende tariferingsoplysning, i forhold til hvilken et med klarereren forbundet selskab, i hvis opdrag klarereren har foretaget toldangivelsen, er den berettigede og ikke klarereren?

3)

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, er fællesskabsretten da til hinder for, at en impliceret person i et tilfælde som det foreliggende kan påberåbe sig en national administrativ praksis, hvorefter de nationale myndigheder skaber en forventning om, at der ved tariferingen af angivne varer kan støttes ret på en tariferingsoplysning vedrørende de samme varer, som er udstedt til tredjemand?