1.4.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 87/98

A.

der henviser til, at den internationale økonomi og de globale markeder gennem de seneste 25 år har formået at skabe en hidtil uset vækst, der er uden sidestykke i historien, med en produktionskapacitet, der har skabt fremgang for flere mennesker end nogensinde før, men som skal tilpasses i økonomiske nedgangstider, som efterfølges af faldende efterspørgsel,

B.

der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise bliver værre dag for dag, hvilket i mangel af en langt stærkere og mere effektiv offentlig indsats end hidtil bringer EU og nabolandene nærmere en dyb social og politisk krise og dermed den europæiske solidaritet i fare,

C.

der henviser til, at de største udfordringer i forbindelse med håndteringen af den nuværende nedgang inden for den internationale økonomi og EU’s økonomi er den manglende tillid til finans- og kapitalmarkederne, og ligeledes den stigende arbejdsløshed,

D.

der henviser til, at det hidtil usete omfang af den nuværende finanskrise og deraf følgende økonomiske nedgang har gjort det nødvendigt med en grundig bearbejdelse af de lovgivnings- og styringsmæssige rammer for de finansielle markeder, både på EU- og på internationalt plan med henblik på både at forhindre fremtidige problemer i den internationale økonomi i at forårsage problemer af samme art på de finansielle markeder og at gøre EU’s økonomi mere modstandsdygtig over for forandringer,

E.

der henviser til, at de centrale finansinstitutioners svigt undergraver kreditmarkederne, hæmmer kapitalbevægelser, investeringer og samhandel samt lægger et nedadgående pres på priser og værdier, hvilket udhuler den soliditet og de kapitalaktiver, der er nødvendige for, at finansinstitutioner kan tilbyde lån, og for, at virksomheder kan sikre deres egen finansiering,

F.

der henviser til, at årsagerne til finanskrisen har vist sig at være lempelige pengepolitikker og forhøjede boliglån med støtte fra politisk hold samt fortidens makroøkonomiske skævheder, især mellem USA og nye vækstøkonomier som f.eks. Kina; understreger behovet for at videreudvikle EU’s konkurrenceevne og investeringer i infrastruktur og forskning samt i nye virksomheder og nye markeder,

G.

der henviser til, at hovedprioriteterne for EU’s politiske beslutningstagere i forsøget på at sikre økonomisk genopretning bør være at få finans- og kapitalmarkederne til at fungere igen og sikre beskæftigelsen, hvormed det vil blive muligt at hjælpe økonomien i EU tilbage på sporet mod vækst, investeringer og nye arbejdspladser,

H.

der henviser til, at den nuværende afmatning bør ses som en mulighed for at fremme »grønne« investeringer og »grøn« beskæftigelse i forlængelse af indsatsen for at nå de langsigtede Lissabon-Göteborgmål og klima- og energipakken,

I.

der henviser til, at forudsætningen for en økonomisk genopretning er koordinerede foranstaltninger inden for rammerne af EU-lovgivningen for konkurrence og statsstøtte, såvel som stabilitet for finans- og arbejdsmarkedet, idet konkurrenceforvridning mellem virksomheder eller balance mellem medlemsstaterne bør undgås,

J.

der henviser til, at finanskrisens konsekvenser for realøkonomien medfører ekstraordinære økonomiske forhold, der kræver rettidige, målrettede og forholdsmæssige beslutninger og handling med det formål at finde løsninger på en hidtil uset verdensomspændende økonomisk og beskæftigelsesmæssig situation, og til, at det offentliges indgriben er uundgåelig, men ikke desto mindre forvrider, hvad der burde være den private og den offentlige sektors roller i mere normale tider,

K.

der henviser til, at den eksisterende lovgivnings mangler allerede er blevet behandlet af Parlamentet i dets holdninger til lovgivningsforslag og i dets beslutninger,

L.

der henviser til, at de seneste oplysninger fra Fællesskabet om udsigterne for 2009 tyder på en hurtig forværring af økonomien i hele EU; der henviser til, at medlemsstaterne har det endelige ansvar for at sikre den makroøkonomiske stabilitet og holdbar vækst og beskæftigelse,

M.

der henviser til, at finanskrisen har afsløret dilemmaet mellem på den ene side behovet for at håndtere den lovgivningsmæssige kompetence vedrørende den økonomiske politik og på den anden side den kendsgerning, at de økonomiske stimuleringsplaner er et anliggende for medlemsstaternes myndigheder,

N.

der henviser til, at de kortvarige initiativer, som de enkelte medlemsstater har taget, kræver en omfattende samordning på EU-plan for dels at sikre en kombineret multiplikatoreffekt og dels at undgå eksterne bivirkninger, forvridning af markederne og unødigt dobbeltarbejde,

O.

der henviser til, at kortvarige foranstaltninger skal være i overensstemmelse med og understøtte de langsigtede mål om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige videnøkonomi, ikke må undergrave tilliden til fremtiden og skal sikre den makroøkonomiske stabilitet,

P.

der henviser til, at medlemsstaternes ulige kapacitet til at gennemføre økonomiske genopretningsprogrammer bør tages til efterretning; der henviser til behovet for at udarbejde en bredtfavnende, supplerende EU-tilgang med nøje fokus på et mix af politiske foranstaltninger, der gensidigt støtter hinanden, inden for økonomi, miljø, beskæftigelse og socialpolitik,

Q.

der henviser til, at medlemskab af euroområdet har vist sig at skabe økonomisk stabilitet i de pågældende medlemsstater, der henviser til borgernes forventninger om, at der ud over ansvarlig statslig indgriben for at imødegå den økonomiske nedgang, også reageres fra EU’s side gennem bestemmelser og social og regional samhørighed, samtidig med at reglerne og principperne til sikring af en stærk og stabil fælles valuta overholdes,

R.

der henviser til, at det er af største betydning at genoprette tilliden, for at finansmarkederne kan fungere korrekt og for dermed at begrænse den økonomiske krises negative virkninger på realøkonomien,

S.

der henviser til, at de medlemsstater, der er blevet medlemmer af EU for nylig, og som ikke er med i euroområdet, rammes hårdt af spekulation mod deres valutaer, kapitalflugt og stilstanden på de internationale kreditmarkeder,

1.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at iværksætte en økonomisk genopretningsplan som reaktion på den alvorlige og vedvarende økonomiske afmatning; bemærker, at fællesskabsandelen af dette forslag udgør 15 % af budgettet for genopretningsprogrammet, som fortsat skal gennemføres hurtigst muligt;

2.

understreger, at genopretningsplanens vigtigste prioritering skal være at stimulere økonomien og konkurrenceevnen i EU med henblik på at skabe muligheder for borgerne og give dem jobsikkerhed og for at undgå stigende ledighed; mener, at genopretningsplanen må vende den økonomiske afmatning ved at gøre finansmarkederne funktionsdygtige igen, fremme investeringer og forbedre mulighederne for vækst og beskæftigelse, samtidig med at økonomien og arbejdsmarkedet i EU skal styrkes og de ydre betingelse for jobskabelse forbedres;

3.

forventer endvidere, at Kommissionen udviser klart og stærkt lederskab i sammenstykningen af en forbedret og samordnet tilgang mellem medlemsstaterne til styring af denne svære, økonomiske krise med henblik på at sikre så mange arbejdspladser i EU som muligt;

4.

insisterer på, at enhver økonomisk støtte skal være rettidig, målrettet og midlertidig; advarer om en mulig fortrængningseffekt og om opløsning af EU’s konkurrencepolitik; opfordrer til snarlig genetablering af de konkurrencedygtige markeder i overensstemmelse med traktaterne; noterer med bekymring den hastige forøgelse af den offentlige gæld og budgetunderskuddene; opfordrer endvidere til en tilbagevenden til en forsvarlig statsfinansiering så snart som muligt, i henhold til den reviderede stabilitets- og vækstpakke for at undgå at pålægge de kommende generationer for store byrder;

5.

fremhæver nødvendigheden af, at midlertidige undtagelser og afvigelser fra Fællesskabets konkurrencepolitik omgøres og normale forhold genoprettes inden for klart fastlagte tidsrammer;

6.

understreger, at genopretningsplanen skal have til formål at sikre en retfærdig og ligelig international aftale om at gennemføre Kyotoprotokollen i 2012, og at en sådan aftale bl.a. skal give fattigere lande mulighed for at undgå fattigdom uden at bidrage til den globale opvarmning ved at medvirke til massive investeringer i tilpasning til klimaændringer og vedvarende energi og energieffektivitet;

7.

noterer med bekymring den hastige stigning i den offentlige gæld og budgetunderskuddet; er bekymret for, at den offentlige gæld kan blive en uforholdsmæssigt stor byrde for de kommende generationer;

8.

anerkender behovet for at tilpasse sig de globale konkurrenceforhold og for at spore økonomien i EU tilbage mod vækst som yderst vigtige fælles mål, og opfordrer EU til at intensivere sin indsats for at investere i opkvalificering, skabelse af stabile jobs, beskæftigelsessikkerhed og forebyggelse af massearbejdsløshed samtidig med at sørge for konstruktive skattepolitikker, som kan bidrage til at afgøre størrelsen og indholdet af genopretningsplanen; forventer, at der på Det Europæiske Råds forårsmøde 2009 vil være enighed om klare retningslinjer og konkrete foranstaltninger til sikring og skabelse af abejdspladser;

9.

anbefaler som afgørende forudsætning for succes, at samordningen af de nationale genopretningsplaner gør det muligt at tilpasse hvert program til hvert lands specifikke behov, dog under hensyntagen til fælles interesser, de fælles strategier for kampen mod klimaændringer og sikkerhed for opnåelsen af den størst mulige multiplikatoreffekt, især på beskæftigelsesområdet;

10.

foreslår nye horisontale initiativer på EU-plan, idet de nationale budgettilpasninger indebærer forskellige kapaciteter og marginer, der kan medføre meget asymmetriske resultater i de forskellige dele af EU; erindrer imidlertid om de enkelte medlemsstaters ansvar for at udvise disciplin på skatteområdet, foretage investeringer og gennemføre strukturreformer;

11.

advarer om risikoen for, at løsningerne blot vil være summen af de nationale politikker, med alt hvad det indebærer af mulighed for konflikter og udgifter, undergravning af fællesmarkedet og den økonomiske og monetære union samt svækkelse af EU’s rolle som aktør på den globale scene;

12.

støtter Kommissionens engagement i den reviderede stabilitets- og vækstpakke og bemærker dens vilje til at udnytte al den fleksibilitet, der ligger i pagten, til at føre konjunkturudjævnende politikker til imødegåelse af den økonomiske afmatning, som pagten tager forbehold for med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for at reagere hensigtsmæssigt på den økonomiske krise, dvs. for at vurdere, hvorvidt beslutninger om korttidsinvesteringer er forenelige med budgetmålene på mellemlang sigt og vil bidrage til holdbar vækst og de langsigtede mål for Lissabonstrategien;

13.

understreger, at det er helt nødvendigt, at medlemsstaterne fortsat benytter den reviderede stabilitets- og vækstpagt med henblik på dels at håndtere de nuværende exceptionelle omstændigheder på effektiv vis og dels at sikre et konsekvent engagement for at få den normale budgetdisciplin tilbage på sporet, så snart økonomien er i bedring, idet den reviderede pagts modcykliske effekt samtidig forstærkes;

14.

glæder sig over foranstaltninger, der er vedtaget for på kort sigt at genoprette tilliden til det finansielle system; minder om, at disse nødforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til at løse nogle af de problemer, der ligger til grund for krisen, nemlig globale skævheder, ekstrem risikovillighed, låntagning i forbindelse med virksomhedsovertagelse og begunstigelse af kortsigtede dispositioner; minder om nødvendigheden af at undersøge, om lønordninger kan være kilden til finansiel ustabilitet;

15.

opfordrer til samordnede foranstaltninger mellem medlemsstaterne, der giver mulighed for overordnede og eksplicitte nationale bankgarantier til dækning af forpligtelser, men som ikke dækker egenkapital, med henblik på at begrænse usikkerheden på kreditmarkederne og lette disse markeders funktion;

16.

opfordrer medlemsstaterne og især dem, der indgår i euroområdet, til at undersøge muligheden for at yde et større EU-lån, som medlemsstaterne stiller sikkerhed for;

17.

gentager, at nødvendigheden af at sikre opsparinger og låntagninger for personer såvel som erhvervslivet, herunder små og mellemstore virksomheder, er den absolut afgørende begrundelse for den nuværende offentlige indgriben i finanssystemet; minder medlemsstaterne om deres ansvar, herunder over for deres parlamenter, ved anvendelsen af offentlige midler til redningsplaner og anbefaler kraftigt, at der indføres overvågning og om nødvendigt retsmidler, der kan sikre opnåelsen af sådanne mål;

18.

understreger betydningen af at sikre, at nedsættelser af de ledende rentesatser kommer låntagerne til gode;

19.

minder om nødvendigheden af, at tilsynsmyndighederne og de i medlemsstaterne hertil beregnede myndigheder, indgående undersøger banksektorens aktiviteter inden for den seneste måned for at afgøre, om forkastelige eller ligefrem kriminelle handlinger bidrog til sektorens forlis og for at sikre, at de offentlige indgreb og pengepolitiske beslutninger i form af rentesatser har kunnet vende kreditkrisen;

20.

mener, at der med henblik på at sikre fælles spilleregler skal indføres nøje overvågning af redningsplanens midler til finansinstitutioner, herunder: solvensniveauet, forventede fordele, likviditeten på bankernes interne marked, udviklingen af de menneskelige ressourcer og kundernes tillid, både privatkunder og virksomhedsejere;

21.

er overbevist om nødvendigheden af at stille betingelser i forbindelse med redningsplanen for banksektoren, for så vidt angår lånemuligheder, udlånsvilkår, omstrukturering af sektoren og beskyttelse af arbejdsmarkedspolitiske vilkår;

22.

mener, at udviklingen af mikrokreditter, der anerkendes som et effektivt værktøj med en kraftig multiplikatoreffekt, bør fremmes, navnlig ved at gøre dem obligatoriske for kommercielle banker, der har modtaget offentlig støtte;

23.

betoner, at en tilbagevenden til normale niveauer for långivning fra bankerne bør gives højeste prioritet i overvejelserne over nye reguleringsrammer, navnlig med henblik på at genoplive skiftet til omsættelige værdipapirer som en væsentlig del af genopretningen af finansieringen af realkreditlån, bilfinansiering og finansiering af kreditkort;

24.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en nøjagtig analyse af redningsplanens indvirkning på den finansielle sektors konkurrenceevne og interbankmarkedets funktion; opfordrer Kommissionen til at oprette tværfaglige grupper, der omfatter eksperter fra Kommissionens generaldirektorater for Konkurrence, Økonomiske og Finansielle Anliggender samt Indre Marked og Tjenesteydelser, de tre tilsynsudvalg på niveau 3 og Det Europæiske System af Centralbanker for at samle viden og knowhow og for at sikre, at der foretages afbalancerede, upartiske og rettidige vurderinger af høj kvalitet i alle medlemsstater;

25.

mener, at selv om Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke har noget officielt tilsynsmandat, er der behov for at styrke dens opgave vedrørende overvågningen af den makroøkonomiske og finansielle stabilitet i EU, især hvad angår tilsynet med banksektoren i EU; anbefaler derfor, at ECB inddrages i det behørige tilsyn med systemvigtige finansinstitutioner i medfør af traktatens artikel 105, stk. 6;

26.

beklager, at EU savner målrettede instrumenter og politiske tiltag, hvormed de asymmetriske indvirkninger af finanskrisen blandt medlemsstaterne inden og uden for euroområdet kan imødegås grundigt og rettidigt;

27.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at analysere virkningen af, at visse banker har flyttet deres aktiver fra nyligt tiltrådte medlemsstater efter at andre medlemsstater vedtog redningsplaner, og om at foretage en grundig undersøgelse af spekulative transaktioner (baissespekulation) i de senest tiltrådte medlemsstaters valutaer; opfordrer Kommissionen til at formidle resultaterne af disse analyser til de Larosière-gruppen og til Parlamentets ansvarlige udvalg;

28.

tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at løse problemet med bankgarantier for at sikre, at ordninger med en tilsvarende udformning kan forhindre bankerne i at gå konkurs rundt om i EU og dermed sætte gang i interbanklånene igen, hvilket er en nødvendig forudsætning for at kunne bremse bankkrisen og give mulighed for at tilføre få nye kreditter ud i realøkonomien nye kreditter, øge investeringerne og forbruget og dermed skabe en udvej af den økonomiske krise;

29.

opfordrer indtrængende de Larosière-gruppen til at følge de henstillinger, som Parlamentet har fremsat i dets tidligere beslutninger om tilsyn med finansmarkedet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at give sin tilslutning til opbygningen af en stabil og effektiv lovgivnings- og tilsynsstruktur, der skal have til formål at forebygge eller begrænse ugunstige følger af fremtidige kriser; opfordrer Rådet til at tage skyldigt hensyn til den holdning, som Parlamentet måtte udtrykke over for disse konklusioner, før det giver dem sin støtte;

30.

anerkender de Larosière-gruppens anbefalinger og fremhæver, at Parlamentet selv har fremsat mange af dem i de seneste år; glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at bruge sin initiativret til at gribe ind over for de mest presserende problemer vedrørende finanskrisen, og opfordrer Kommissionen til at påbegynde processen hurtigst muligt; opfordrer Det Europæiske Råd til på sit forårsmøde 2009 at give en kraftig politisk impuls og til at udarbejde en køreplan for alle lovgivningsmæssige initiativer med henblik på at sikre, at de sammen med Parlamentet vedtages inden for en rimelig tid;

31.

gentager, at større gennemsigtighed og bedre risikostyring og desuden et koordineret tilsyn er hovedkomponenterne i den fremtidige kriseforebyggelse, og at reformen på lovgivningsområdet skal være altomfattende, dvs. gælde for alle aktører og alle former for transaktioner på finansmarkedet; påpeger, at finansmarkedernes globale karakter nødvendiggør en international koordinering af reformerne; understreger, at lovgivningsinitiativer skal sigte mod at skabe gennemsigtighed, holdbarhed, stabilitet og ansvarlighed blandt markedsaktørerne; minder Kommissionen om dens forpligtelse til at svare på Parlamentets anmodninger om hedgefonde og private equity (kapitalfonde);

32.

mener, at kreditvurderingsinstitutter bør slå bro over informationskløften og offentliggøre såvel usikkerhedsmomenter som interessekonflikter; pointerer behovet for en revision og en forbedring af regnskabsprincipperne for at kunne modvirke de procykliske virkninger;

33.

foreslår, at det omhyggeligt vurderes, om fremtidige skridt til hensigtsmæssig lovgivning om finanssektoren, især makrotilsyn af de lovgivningsmæssige rammer, kan gøre den økonomiske genopretning og innovationen på området for finansielle produkter svær eller umulig og mindske EU’s finansmarkeders tiltrækningskraft og derved styre finansstrømmene og virksomhederne i retning af tredjelandes markeder; minder om, at det har til hensigt at opretholde sin position som verdens førende finansmarked;

34.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige midler til støtte af de europæiske virksomheder, særlig små og mellemstore virksomheder (SMV), med henblik på at fremme jobskabelse og styrke tilliden hos de europæiske investorer, arbejdsgivere, arbejdstagere og forbrugere;

35.

henstiller kraftigt til, at små og mellemstore virksomheder i EU, borgere såvel som sektorer, hvis stabile fremtidsudsigter er truet af krisen og især manglende långivning, snarest muligt sikres adgang til tilstrækkelige, økonomisk overkommelige og relativt sikre lånemuligheder; opfordrer Kommissionen til at formidle udveksling af bedste praksisser i denne forbindelse;

36.

understreger, at i det nuværende klima, hvor små og mellemstore virksomheder har alvorlige likviditetsproblemer og begrænset låneadgang, bør offentlige myndigheder og privatkunder overholde en betalingsfrist på maksimalt 30 dage til små og mellemstore virksomheder; opfordrer Kommissionen til at medtage dette spørgsmål ved revisionen af direktivet om forsinkede betalinger (7);

37.

opfordrer til en fuldstændig håndhævelse og fremskyndet gennemførelse af Parlamentets henstillinger vedrørende Kommissionens meddelelse »»Tænk småt først« - En »Small Business Act« for Europa« (KOM(2008)0394), både på EU-plan og på nationalt plan;

38.

opfordrer til en effektiv iværksættelse af et omfattende EU-beskæftigelsesinitiativ ved at sørge for sikre muligheder for, at der afgiftsfrit kan etableres virksomhed hvor som helst i EU inden for tre dage, og at formaliteterne vedrørende ansættelse af de første ansatte kan opfyldes dels gennem et enkelt adgangssted og dels ved at styrke aktiveringsordninger, især for arbejdstagere med korte uddannelser, gennem personlig rådgivning, intensiv efteruddannelse og opkvalificering, lærlingeordninger, jobtilskud og støtteydelser til selvstændige og virksomheder; støtter endvidere Kommissionens bevilling af midler fra Den Europæiske Socialfond til at fremme udviklingen og tilpasningen af arbejdskompetencer;

39.

anbefaler kraftigt, at EU’s beskæftigelsesinitiativ indbefatter en hurtig indgriben, når der reelt nedlægges arbejdspladser, ikke mindst for at mindske risikoen for, at de afskedigede udelukkes fra arbejdsmarkedet; mener, at sådanne indgreb vil kræve en omfattende investering i erhvervsuddannelse, herunder et større antal uddannelsesudbydere, samtidig med, at der fokuseres på bedre koordinering mellem uddannelse og programmer for genintegration på arbejdsmarkedet og at disse indgreb ikke alene bør omfatte foranstaltninger på kort sigt, men også tage sigte på at muliggøre kvalifikationer på højt niveau for at hæve det overordnede kvalifikationsniveau i EU og for at reagere på de skiftende behov i den økonomiske udvikling;

40.

bifalder forslagene fra Kommissionen og opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse nye bestemmelser af forordningerne om Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, herunder en forenkling af procedurerne og en udvidelse af de støtteberettigede udgifter for at tjene målsætningerne om beskæftigelse og social inddragelse endnu mere effektivt, idet beskæftigelsen i økonomiske nøglesektorer fortsat fremmes og det sikres, at den sociale og territoriale samhørighed forbliver en prioritering, når en sådan støtte ydes, således at en asymmetrisk udvikling i EU undgås; håber på en hurtigere udbetaling af de midler, der er rettet mod beskæftigelsesstøtte, og at EU-støtteprogrammer, lige såvel som programmer, der garanterer rimelige leveforhold og adgang til almennyttige tjenesteydelser af høj kvalitet, bliver beregnet til at hjælpe de mest udsatte grupper i samfundet;

41.

opfordrer medlemsstaterne til at investere i den sociale økonomi, som kan bidrage til vækst, eftersom den har et betydeligt potentiale, når det gælder om at skabe arbejdspladser af høj kvalitet og styrke social og territorial samhørighed;

42.

understreger betydningen af at anvende fælles principper for fleksibilitet og sikkerhed og samtidig garantere den enkelte borger tilstrækkelig social beskyttelse, navnlig sociale sikringsordninger, der yder passende beskyttelse under hensyntagen til nationale traditioner;

43.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne fortsat løbende at følge udviklingen i situationen på det europæiske arbejdsmarked og krisens betydning for markedet og træffe passende foranstaltninger med henblik på at styre EU’s økonomier i retning mod en bæredygtig udvikling;

44.

understreger behovet for at sikre alle EU-borgere en tilstrækkelig levestandard og kræver, at der træffes tilstrækkelige nødforanstaltninger; kræver, at socialpolitikkerne tilpasses med henblik på at håndtere den økonomiske nedgang gennem støtte til en aktiv arbejdsmarkedspolitik og politik for social inddragelse, og at der vises særlig opmærksomhed over for samfundets mest udsatte grupper;

45.

opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at vurdere de risici, som lavkonjunkturen udgør for industrisektorerne i Europa med henblik på, om nødvendigt, at foretage et indgreb på EU-niveau; understreger imidlertid, at nogle af problemerne for EU’s industrisektorer måske ikke kun er forårsaget af finanskrisen; mener derfor, at statsstøtten bør målrettes omhyggeligt, så den ikke går videre end til at afbøde virkningerne af finanskrisen, og at den skal ledsages af strenge betingelser for omstrukturering, investeringer i innovation og holdbarhed;

46.

advarer mod unødvendige lempelser af EU’s konkurrenceregler, da dette kan svække det indre marked; er bekymret for, at de nationale svar på den økonomiske nedgang kan føre til protektionisme og konkurrenceforvridning, hvilket på længere sigt i alvorlig grad kan undergrave den økonomiske fremgang for EU-borgerne;

47.

opfordrer til, at der foretages en vurdering af, hvilken umiddelbar indvirkning foranstaltningerne i de nationale genopretningsplaner har på købekraften;

48.

opfordrer Rådet til at godkende forslaget om at give alle medlemsstaterne mulighed for at nedsætte momssatsen for energieffektive varer og tjenesteydelser og arbejdskraftintensive og tjenester, der leveres lokalt, set i lyset af deres potentielle beskæftigelses- og efterspørgselsfremmede virkning;

49.

understreger den merværdi, som det transeuropæiske transportnet (TEN-T) har for gennemførelsen af Lissabonstrategien, for EU’s klimaændringsmål og for en større social, økonomisk og territorial samhørighed, samtidig med at det også yder relevant støtte til opretholdelsen af den samlede efterspørgsel i EU; understreger betydningen af de 30 prioriterede TEN-T-projekter - navnlig de grænseoverskridende korridorer - med henblik på en genopretning af økonomien og på at sikre efterspørgslen efter en bedre og mere miljøvenlig samordnet modalitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle nye metoder til finansiering af transportinfrastrukturer samt sikre øget bæredygtighed for budgettet for TEN-T-projekter i den næste finansielle ramme for EU og i genopretningsplanen;

50.

beder medlemsstaterne overveje muligheden for at nedsætte beskatningen på arbejde på lavere indkomster for at øge købekraften og stimulere efterspørgslen på detailprodukter;

51.

understreger betydningen af målene for territorial samhørighed inden for rammerne af de foreslåede stimuleringstiltag i lyset af de klare asymmetriske indvirkninger, som krisen har på de forskellige dele af EU;

52.

kræver, at Kommissionen, ikke mindst under indtryk af den nuværende krise, tager passende skridt til at håndtere virkningerne af de horisontale politikker på de uens forløb i euroområdets forskellige regioner, som det blev fremhævet i dens meddelelse om EMU@10;

53.

kræver udarbejdelse af mekanismer, der i tilstrækkelig grad kan sikre, at de mindre dynamiske regioners intensiverede indsats for at opnå konvergens baseres på strategiske mål, såsom omlægning til grøn økonomi og tilstrækkelig deltagelse i Lissabonstrategien i form af støtte til innovation, små og mellemstore virksomheder og initiativer på mikroplan;

54.

glæder sig over alle de forslag fra Kommissionen, der forenkler og fremskynder adgangen til de tilgængelige samhørighedsinstrumenter og fremskynder projektrealisering, dvs. ved fortrinsvist at anvende støttemidler i begyndelsen af perioderne, forhøje Fællesskabets støttesatser midlertidigt og forbedre den tekniske assistance og fremrykke betalingerne;

55.

opfordrer til, at der både i EU- og i medlemsstatsregi udformes mere detaljerede instrumenter og politikker beregnet til økonomisk genopretning, der vil være i stand til at øge efterspørgslen og styrke tilliden i EU i overensstemmelse med en række fælles prioriteringer inden for rammerne af Lissabonstrategien, såsom: Investering i uddannelse, infrastruktur, forskning og udvikling, kompetencer og livslang læring, energieffektivitet og grønne teknologier, bredbåndsnetværk, transport i byer, kreative industrier og service, sundhedsydelser og tjenesteydelser for børn og ældre;

56.

glæder sig over Kommissionens forslag om at rykke investeringer i transportinfrastruktur på 500 mio. EUR frem fra 2010 til 2009; opfordrer dog på det kraftigste Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage bytransportprojekter og prioriterede TEN-T-projekter blandt de projekter, der er berettigede til støtte fra den supplerende fond på 5 mia. EUR, der skal mobiliseres under genopretningsplanen; mener, at især de TEN-T-projekter, der nærmer sig fuld gennemførelse, bør drage fordel af den større tilgængelighed af bevillinger;

57.

understreger, at der under de nuværende meget dystre omstændigheder er behov for at give de medlemsstater, der for nylig af blevet medlemmer af EU, og som ikke er medlemmer af euroområdet, adgang til EU-midler; disse midler vil udgøre den nødvendige budgetstimulans for lande, der ikke har samme manøvremargen som medlemsstaterne inden for euroområdet, eller fordi de kører med store budgetunderskud og underskud på de løbende poster;

58.

understreger, at krisen har ekstremt negative økonomiske og sociale konsekvenser i mange af de nye medlemsstater, hvad der udgør en betydelig risiko for en ringere vækst og stabilitet og mere fattigdom; forventer desuden, at der er afsmittende virkninger, som påvirker euroen og økonomierne i euroområdet; opfordrer derfor til en EU-dækkende og samordnet strategi af hensyn til solidariteten i Fællesskabet og til udvisning af kollektiv ansvarlighed; opfordrer Kommissionen til at revidere og styrke alle instrumenter til stabilisering af de berørte medlemsstater, herunder en stabilisering af vekselkurserne, så der hurtigt og effektivt kan gennemføres bestemmelser om et sikkerhedsnet og pakkeløsninger;

59.

opfordrer Kommissionen til at overveje mulige foranstaltninger til forbedring af energisikkerheden gennem fremskyndet udvikling af et internt gastransmissionsnet i EU, der kan garantere forsyningssikkerhed;

60.

mener, at en konsekvent politik for offentlige investeringer, der er beregnet på at skabe en »kulstoffattig økonomi« er af den største betydning for at imødegå den økonomiske afmatning;

61.

opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at gennemføre reformer af deres skattesystemer for at sikre, at aktiviteterne inden for bestemte sektorer som landbrug, transport og energi, der har store konsekvenser for miljøet, er bæredygtige;

62.

støtter kraftigt iværksættelsen af en række bypolitiske tiltag, der kombinerer energieffektivitet inden for transport- og byggesektoren med skabelse af arbejdspladser;

63.

fremhæver behovet for en samordning af hidtil uset omfang med henblik på at foretage store investeringer inden for energi, miljø og infrastruktur til støtte for den bæredygtige udvikling, bistand til skabelsen af jobs af høj kvalitet og sikring af den sociale samhørighed; mener derfor, at der vil være større tilbøjelighed til at gøre den indsats, der kræves, hvis denne indsats opfattes som retfærdig, og den desuden garanterer beskæftigelse og social integration;

64.

kræver EU-initiativer på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet og adgang til risikokapital, kredit- og mikrokreditfaciliteter med henblik på at fremme væksten og konvergensen i hele EU;

65.

understreger behovet for at mindske den bureaukratiske byrde på investeringsprojekter, der medfinansieres af private virksomheder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på at fremme og lette investeringerne;

66.

understreger, at løsningen af de akutte problemer, der skyldes den økonomiske krise, ikke må resultere i en tilsidesættelse af muligheden får at nå nogle højst relevante mål, navnlig:

67.

opfordrer til bedre overensstemmelse mellem den fremlagte genopretningsplan på medlemsstatsniveau, Lissabonstrategiens mål og prioriteringer, de integrerede politiske retningslinjer og de nationale reformprogrammer, samt til anvendelse af de fleksibilitetsordninger, der indgår i den reviderede stabilitets- og vækstpakke;

68.

anser det for et afgørende dilemma i den nuværende krise, at de europæiske instrumenter for den økonomiske politik ikke er tilstrækkeligt udviklede til effektivt at kunne tage de forventede trusler op; kræver derfor en gennemgang og en ajourføring af de vigtigste instrumenter inden Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2010, især af de integrerede politiske retningslinjer;

69.

kræver en vejledning fra Kommissionen i forbindelse med de nationale reformprogrammer i lyset af dens vækstprognoser;

70.

kræver formulering af tilstrækkelige, detaljerede kriterier og standarder for nøje overvågning og regelmæssige vurderinger af genopretningsplanens effektivitet udført af Kommissionen, især hvad angår virkeligheden vedrørende de planlagte investeringer, velvidende at det fulde omfang af krisen og de nødvendige hjælpeforanstaltninger endnu ikke kan endeligt anslås;

71.

opfordrer alle involverede parter - Parlamentet, Kommissionen, arbejdsmarkedets parter på EU- og nationalt plan - til at samarbejde med udgangspunkt i følgende forslag på Det Europæiske Råds forårsmøde i marts 2009:

72.

opfordrer til, at Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank snarest gennemfører en undersøgelse af fordelene ved en europæisk statsgældsfond, hvis gældsforvaltningsomkostninger er lavere end de tilsvarende omkostninger for medlemsstaternes samlede nationale gæld, og skal forbeholdes transportinfrastrukturprojekter, der er delvist finansieret af offentlig-private partnerskaber;

73.

finder det afgørende at inddrage Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og mener, at EIB kan yde en stor del af de lån, der er indeholdt i genopretningsplanen; glæder sig over medlemsstaternes aftale om at forøge indskudskapitalen til EIB; minder om, at visse EIB-tiltag også kræver støtte over EU-budgettet, hvilket genopretningsplanen på nuværende tidspunkt ikke tager højde for; mener, at dette kan nås enten gennem en blanding af tilskud og lån eller i form af fælles risikodelingsinstrumenter, som f.eks. finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF) og lånegarantiinstrumentet for TEN-transportprojekter; foreslår i forbindelse med sidstnævnte mulighed, at ECB skal kunne bidrage til LGTT med sine egne reserver, idet dette vil kunne mangedoble løftestangsvirkningen; fremhæver EIB’s rolle vedrørende genfinansiering af små og mellemstore virksomheder, kommercielle banker, herunder gennem eksisterende offentlige-private partnerskabsstrukturer; erindrer i denne forbindelse om behovet for at udarbejde miljøvenlige finansieringskriterier;

74.

minder om, at den økonomiske genopretningsplan og de efterfølgende foranstaltninger, som Kommissionen foreslog den 28. januar 2009, indeholder en fællesskabsdel på 30 mia. EUR, der skal fordeles blandt følgende sektorer: 5 mia. EUR til sammenkobling af energinet og højhastighedsinternetforbindelser gennem en revision af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 og foranstaltninger i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, forskudsbetalinger fra struktur- og samhørighedsfondene, adskillige initiativer på forsknings- og innovationsområdet, som f.eks. de europæiske initiativer vedrørende miljøvenlige biler, fremtidens fabrikker og energieffektive bygninger, en forhøjelse af forhåndsfinansieringen af de mest avancerede projekter inden for det transeuropæiske transportnet samt initiativer til fordel for små og mellemstore virksomheder eller EF-initiativprogrammet, og finansiering, der allerede er ydet gennem eksisterende eller nye lån og midler fra EIB;

75.

understreger, at den aktuelle krise ikke bør bruges som et påskud for at forsinke den yderst tiltrængte omlægning af udgifterne i retning af »grønne« investeringer, men snarere bør bruges som et ekstra incitament til at skubbe på for en sådan omlægning, og understreger i denne forbindelse endnu en gang vigtigheden af den budgetgennemgang, der er planlagt i 2009, og som ikke bør begrænses til en teoretisk vision for, hvordan budgettet vil kunne se ud efter 2013, men som bør omfatte ambitiøse forslag til en ændret programmering på tidspunktet for midtvejsevalueringen af de flerårige programmer som reaktion på den aktuelle krise, idet en bæredygtig udvikling fremmes, og der tages hensyn til de udfordringer, som klimaændringerne medfører;

76.

understreger, at nogle af de foreslåede elementer i genopretningsplanen er for vagt formuleret; anmoder Kommissionen om straks at meddele budgetmyndighedens to parter alle de præciseringer, der er nødvendige for at kunne træffe en beslutning; understreger ligeledes, at flere af de elementer, der indgår i genopretningsplanen, kræver en ændring af de eksisterende flerårige programmer; minder i denne forbindelse om, at disse ændringer skal gennemføres med fuld respekt for Parlamentets beføjelser;

77.

understreger, at den konkrete gennemførelse af den genopretningsplan, som Kommissionen har foreslået, derfor risikerer at tage nogen tid, og anmoder indtrængende alle de berørte institutioner om hurtigst muligt at træffe de nødvendige beslutninger på grund af den meget vanskelige økonomiske situation, som EU oplever;

78.

understreger, at størstedelen af de fællesskabsforanstaltninger, som Kommissionen har foreslået, er baseret på en omfordeling af allerede programmerede budgetbevillinger og ikke på en anvendelse af nye budgetressourcer; anmoder Kommissionen om at drage alle konsekvenserne af de meget dårlige økonomiske forudsigelser, den offentliggjorde i januar 2009, og til at reevaluere dens budgetforslag i lyset af disse nye prognoser;

79.

glæder sig over genopretningsplanen og de dertil hørende initiativer og minder om, at eventuelle nye udgifter, der ikke var forudset i 2009-budgettet, skal finansieres med nye midler for ikke at bringe den gældende flerårige finansielle ramme for 2007-2013, som er forhandlet på plads mellem budgetmyndighedens to parter, i fare; minder i denne forbindelse om de muligheder, der fremgår af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, herunder punkt 21-23;

80.

understreger, at der i genopretningsplanen foreslås koordineret handling på flere niveauer for at styrke de europæiske økonomier; gentager, at Parlamentet er parat til at indlede forhandlinger med Rådet om den revision af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 på 5 mia. EUR, som Kommissionen har foreslået, og enhver anden justering af instrumenterne, som måtte have budgetmæssige konsekvenser; mener, at forhandlingerne bør koncentreres om en forøgelse af det antal projekter, der støttes inden for rammerne af denne budgetrevision i overensstemmelse med medlemsstaternes prioriteringer;

81.

anerkender Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udviklings (EBRD) fremtrædende rolle i finansieringen af investeringer og forbedringen af små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering; påpeger, at EU-budgettets bidrag til EIB’s operationer potentielt kan skabe en betydelig løftestangsvirkning på investeringerne og ønsker at undersøge, hvordan EU-budgettet kan bidrage yderligere til en sådan virkning, og at de under alle omstændigheder bør ledsages af et aftalememorandum mellem Kommissionen, Rådet, Parlamentet og EIB om investeringsprioriteringer, der sikrer, at investeringerne rettes mod reelt bæredygtige projekter; er foruroliget over den voksende tendens i Rådet og Kommissionen til at overdrage EIB og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) mange supplerende opgaver uden på forhånd at have stillet de nødvendige garantier på det økonomiske og finansielle område vedrørende EIB’s og EBRD’s kapacitet til at udføre disse opgaver ordentligt; noterer sig, at Kommissionen foreslår at styrke de finansielle instrumenter, som EIB har indført inden for rammerne af aftalen om den flerårige finansielle ramme 2007-2013; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en første status over de aktiviteter, der allerede er gennemført i denne forbindelse, og til at foreslå mulige løsninger, hvad angår de budget- og lovgivningsmæssige problemer i forbindelse med gennemførelsen af aktioner som f.eks. Jasmineinitiativet, Jaspersinitiativet og Jeremieinitiativet;

82.

forventer, at Kommissionen præciserer sine hensigter med hensyn til fremtidige aktioner, navnlig vedrørende et eventuelt budgetbidrag fra EU til en styrkelse af disse instrumenter; anmoder Kommissionen om at oplyse budgetmyndighedens to parter om, hvorvidt disse nye instrumenter, der er tilgængelige for EIB til fremtidige initiativer, kræver et indgreb via EU’s budget; konstaterer desuden, at stigningen i antallet af opgaver, der pålægges EIB og EBRD, medfører en række vigtige spørgsmål om demokratisk kontrol med de finansierede projekter, når midler fra EU-budgettet indgår;

83.

beklager, at Kommissionens forslag om at investere i transeuropæisk energisammenkobling og projekter vedrørende bredbåndsinfrastruktur er forgæves på grund af Rådets interne uenighed i strid med det ønske, som Det Europæiske Råd gav udtryk for i december 2008; mener, at EU-budgettet skal anvendes til at bidrage til løsningen af den økonomiske krise ved hjælp af de relevante instrumenter, der findes i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, og opfordrer Rådet til at drøfte alternative forslag med Europa-Parlamentet hurtigst muligt; mener, at man kun kan bruge de margener, der er blevet bekræftet og ikke gå ud fra de beregnede behov i kommende regnskabsår; minder om, at en omfordeling kan udgøre en hindring for eksisterende politikker; mener, at midtvejsevalueringen kan være en sidste og forsinket mulighed for at reagere på den økonomiske krise; påpeger, at denne plan, hvis den godkendes, vil have stor betydning for 2009-budgettet; minder Kommissionen om, at dens forslag er vejledende og afhængig af godkendelse fra lovgivers side; anmoder om yderligere oplysninger om hvert af projekternes udviklingsstadium for at sikre en hurtig gennemførelse samt en vurdering af deres virkninger på kort sigt for beskæftigelsen og væksten i hele EU’s økonomi og anmoder om konkrete tal vedrørende gennemførelsen, navnlig med hensyn til den finansielle programmering; påpeger, at EU’s udgifter til energiprojekter, der i henhold til den nuværende finansielle ramme for EU skal begrænses, bør fokusere på projekter, der kan startes hurtigt, og som bidrager til at nå EU’s mål for 2020 med hensyn til klimaændringspolitikkerne, navnlig energibesparelses- og energieffektivitetsprojekter samt investeringer i vedvarende energinet;

84.

minder om de fælles erklæringer, der blev vedtaget under budgetsamrådet den 21. november 2008 om henholdsvis »gennemførelse af samhørighedspolitikken«, hvori det fremhæves, at det kan gavne økonomien at fremskynde gennemførelsen af struktur- og samhørighedsfondene, og om »betalingsbevillinger« til finansiering af nye initiativer, især vedrørende den økonomiske krise; bemærker, at de ekstra forskudsbetalinger, der forventes i 2009 på baggrund af Kommissionens forslag om den økonomiske forvaltning af ESF, EFRU og Samhørighedsfonden, beløber sig til 6,3 milliarder EUR, og at andre foreslåede ændringer af den økonomiske forvaltning af fondene kan øge hyppigheden af de mellemliggende betalinger;

85.

anmoder Kommissionen om at holde budgetmyndighederne informeret og præcisere, om en fremrykning af betalingerne inden for rammerne af den økonomiske forvaltning af fondene vil være i overensstemmelse med den af budgetmyndigheden fastlagte plan for betalingerne, dvs. om de betalinger, som Parlamentet og Rådet er blevet enige om, vil være tilstrækkelige til at finansiere igangværende eller fremtidige initiativer;

86.

minder om, at eventuelle ændringer i de betalinger, som Kommissionen måtte foreslå, skal indgå i et ændringsbudget, der skal vedtages af budgetmyndighedens to parter;

87.

understreger den merværdi, som det transeuropæiske transportnet (TEN-T) har for gennemførelsen af Lissabonstrategien, for EU’s klimaændringsmål og for en større social, økonomisk og territorial samhørighed, samtidig med at det også yder relevant støtte til opretholdelsen af den samlede efterspørgsel i Europa; glæder sig over Kommissionens forslag om at fremskynde investeringer i transportinfrastruktur på 500 millioner EUR fra 2010 til 2009;

88.

anmoder Kommissionen om, at den ved fremlæggelsen af lister over specifikke projekter, hvortil der ansøges om finansiering via EU-budgettet, og som krævet af Det Europæiske Råd i december 2008, tager højde for behovet for at styrke EU-økonomiens konkurrenceevne på længere sigt gennem fremrykkelse af infrastrukturprojekter, der allerede er vedtaget og planlagt;

89.

anbefaler en fleksibel tilgang til EU-budgettets udgiftsstruktur og at uudnyttede bevillinger eller bevillinger, der ikke er årligt tilbagevendende poster, afsættes til prioriteter, der er blevet fastsat inden for rammerne af samhørighedshensyn; opfordrer atter til, at EU’s budget snarest muligt styrkes, og dets størrelse og udgiftsstruktur revurderes;

90.

opfordrer kraftigt til, at EU som sådan spiller en ledende rolle i internationale sammenhænge, især i Forummet for Finansiel Stabilitet (FSF) og Den Internationale Valutafond (IMF), og ved de kommende møder i G20; finder det særligt vigtigt at styrke det multilaterale tilsyn med valutaområderne og finansmarkederne; minder om, at i en tid med frie kapitalstrømme på tværs af grænser, er konvergens alfa og omega for eksistensen af ensartede vilkår for alle og veludbyggede lovgivnings- og tilsynsstrukturer;

91.

erindrer om betydningen af det næste G20-topmøde i London den 2. april 2009, hvor det ventes, at erklæringerne vil blive omsat til beslutninger; minder om betydningen af, at der opnås enighed om en klar tidsplan for tiltagene, således at processen bliver resultatorienteret; insisterer på, at man ikke kun bør indgå økonomiske aftaler, men at stats- og regeringscheferne også bør overveje, hvordan man kan rette op på globale skævheder og enes om at koordinere de forskellige genopretningsplaner, der er vedtaget for nylig, idet også ledighedssituationen tages i betragtning; giver sin støtte til, at anbefalingerne fra de Larosière-gruppen følges som grundlaget for udformningen af EU’s holdning til de fremtidige finansielle strukturer; opfordrer Rådet og Kommissionen til at lytte til Parlamentets synspunkter, før de fastlægger deres forhandlingsposition til topmødet;

92.

støtter kraftigt den beslutning, som EU-medlemmerne af G20 har taget om at gøre en definitiv indsats mod skattely og usamarbejdsvillige retsmyndigheder ved hurtigst muligt at aftale et sæt retsmidler, som kan sanktioneres på topmødet i London; henstiller, at EU i eget regi vedtager tilstrækkelige lovgivningsmæssige rammer til at begrænse erhvervsaktiviteter inden for disse retsmyndigheders jurisdiktion; understreger, at globale samstemmende tilgange er nødvendige for at håndtere dette spørgsmål;

93.

henstiller kraftigt til, at der foretages en grundig vurdering af internationale transaktioners indvirkning, især vedrørende handel, på realøkonomien i de forskellige dele af EU; støtter udbygget international dialog med de vigtigste valutaområder med henblik på at forebygge konsekvenserne for realøkonomien af valutamanipulation og omskiftelighed;

94.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at intensivere høringerne og fremme samarbejdet med EU’s samhandelspartnere og navnlig med den nyudnævnte amerikanske administration;

95.

mener, at den nuværende krise ikke må afholde EU fra at leve op til sine forpligtelser til at fremme den internationale udvikling og bekæmpe verdens fattigdom; advarer om, at risikoen for en tilbagevenden til protektionistiske tiltag skal undgås; understreger, at de verdensomspændende bestræbelser på at genoprette økonomien vil kunne styrkes af en rettidig afslutning af handelsforhandlingerne under Doha-runden;

96.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og formanden for Eurogruppen.