Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009XC1204(01)

    Kommissionens udtalelse af 30. november 2009 om en ændret plan for bortskaffelse af radioaktivt affald fra STED-anlægget til behandling af flydende affald og affald i Cadarache, Frankrig, i henhold til artikel 37 i Euratom-traktaten

    EUT C 295 af 4.12.2009, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    4.12.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 295/4


    KOMMISSIONENS UDTALELSE

    af 30. november 2009

    om en ændret plan for bortskaffelse af radioaktivt affald fra STED-anlægget til behandling af flydende affald og affald i Cadarache, Frankrig, i henhold til artikel 37 i Euratom-traktaten

    (kun den franske udgave er autentisk)

    2009/C 295/02

    Den 3. juni 2009 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med Euratom-traktatens artikel 37 fra Frankrigs regering almindelige oplysninger om en ændret plan for bortskaffelse af radioaktivt affald fra STED-anlægget til behandling af flydende affald og affald i Cadarache, Frankrig.

    På grundlag af disse oplysninger og efter høring af ekspertgruppen har Kommissionen udfærdiget følgende udtalelse:

    1.

    Afstanden mellem STED-anlægget til behandling af flydende affald og affald og det nærmeste punkt i en anden medlemsstat (i dette tilfælde Italien og Spanien) er hhv. 110 km og 230 km.

    2.

    Ændringen medfører en forhøjelse af den godkendte tilladte udledning af gasformig tritium.

    3.

    Under normale driftsforhold kommer den planlagte ændring ikke til at medføre en eksponering, der skulle påvirke befolkningens sundhed i andre medlemsstater.

    4.

    Fast radioaktivt affald vil blive midlertidigt oplagret lokalt inden overførsel til et bortskaffelsesanlæg, som den franske regering har autoriseret.

    5.

    Skulle der ske utilsigtet udledning af radioaktivt flydende affald som følge af en ulykke af den type og størrelse, som behandles i de almindelige oplysninger, vil befolkningen i andre medlemsstater ikke modtage doser, der giver anledning til nogen sundhedsmæssigt betydende virkning.

    Kommissionen udtaler derfor konkluderende, at gennemførelse af den ændrede plan for bortskaffelse af radioaktivt affald fra STED-anlægget til behandling af flydende affald og affald i Cadarache, Frankrig, hverken under normal drift eller i tilfælde af en ulykke af den type og det omfang, som behandles i de almindelige oplysninger, kan antages at ville medføre en radioaktiv kontaminering af en anden medlemsstats vande, jord eller luftrum.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2009.

    På Kommissionens vegne

    Andris PIEBALGS

    Medlem af Kommissionen


    Top