16.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/15

1.1

EØSU godkender generelt Kommissionens strategi. Thi det mener, at relancering af investeringerne i F&U er et egnet middel til at bibringe de europæiske virksomheder en sikker referenceramme som led i et nyt instrument, der gør det muligt at overvinde den nuværende opsplitning af EU's finansiering og forhindrer en skæv fordeling af programmerne, som næsten gør det umuligt at evaluere de opnåede resultater.

1.2

Udvalget godkender den bebudede hensigt om at forelægge resultaterne af ARTEMIS årligt. Derimod beklager udvalget, at der ikke foreligger en detaljeret status over de tidligere europæiske teknologiplatformes resultater og virkemåde.

1.3

Udvalget mener, at ARTEMIS-fællesforetagendet, som bygger på et offentligt-privat partnerskab, udgør et stærkt element i etableringen af et europæisk forskningsrum og et vigtigt bidrag til de europæiske virksomheders konkurrenceevne.

1.4

Ved at afgive en positiv udtalelse om det foreliggende forslag understreger EØSU det vigtige i den nyskabende strategi, der foreslås på investeringsområdet, som omfatter ressourcer fra Fællesskabet, virksomheder, diverse medlemsstater og de F&U-organer, der deltager.

1.5

Denne nye samarbejdsmetode, som måske er indviklet, hvad de fremkomne forskningsresultaters anvendelse angår, foranlediger EØSU til at udtrykke tilfredshed med den betydning og præcision, som tillægges intellektuel ejendomsret i artikel 24 i forordningen om fællesforetagendet.

1.6

Endelig anser udvalget følgende for nødvendigt:

2.1

Formålet med det forelagte forslag til forordning er at igangsætte de allerførste offentlig-private partnerskaber på F&U-området. Forslaget definerer ét af de to første fælles teknologiinitiativer (FTI). Initiativet vedrører indlejrede computersystemer (1).

2.2

FTI's formål er, helt eller delvis, at gøre det muligt for industrien, forskningsinstitutionerne, medlemsstaterne og Kommissionen at samle deres ressourcer for at kunne gennemføre målrettede forskningsprogrammer.

2.3

I modsætning til den traditionelle fremgangsmåde, hvor projekterne får tilført midler fra det offentlige ét for ét, vedrører FTI forskningsprogrammer i stor skala med fælles strategiske forskningsmål. Formålet med den nye metode er at give europæisk forskning og innovation kritisk masse, skabe stabile forskningsmiljøer inden for de vigtigste strategiske områder og harmonisere finansieringen af projekterne for at få udnyttet forskningsresultaterne så hurtigt som muligt.

2.4

Forslaget indfører en retsramme for ARTEMIS, det fælles teknologiinitiativ om indlejrede computersystemer.

2.5

FTI ARTEMIS vedrører usynlige computere (integrerede systemer), som får en lang række maskiner, fra biler over energinet til flyvemaskiner og telefoner, og en række husholdningsapparater som vaskemaskiner, fjernsyn m.v. til at fungere.

2.6

Det ventes, at der i verden vil findes over 16 mia. integrerede processorer i 2010 og over 40 mia. i 2020. I 2010 vil dette usynlige udstyr og den indlejrede software tegne sig for 30-40 % af værdien af nye produkter: forbrugerelektronik (41 %), telekommunikation (37 %), motorkøretøjer (36 %) og udstyr i sundhedssektoren (33 %).

2.7

ARTEMIS-budgettet til forskning bliver på i alt 2,7 mia. euro over syv år. Erhvervslivet skal levere de 60 %, 410 mio. euro kommer fra Kommissionen og 800 mio. euro fra medlemsstaternes programmer.

3.1

Informations— og kommunikationsteknologier (ikt) har en grundlæggende økonomisk og social betydning og spiller en væsentlig rolle for gennemførelsen af den reviderede Lissabon-strategi, hvor det fremhæves, at viden og innovation i Fællesskabet er med til at sætte skub i vækst og beskæftigelse.

3.2

De samlede F&U-udgifter på verdensplan ventes i de næste ti år at stige med ca. 170 %, hvorimod udgifterne til indlejrede systemer menes at ville stige med 225 %, nemlig fra 58 mia. euro i 2002 til 132 mia. euro i 2015 (2).

3.3

I EU andrager F&U i ikt ca. 18 % af de samlede F&U-udgifter, mens tallet er på 34 % i USA og 35 % i Japan (3). I forhold til antallet af indbyggere er udgifterne i EU på ca. 80 euro pr. indbygger, mod 350 euro i USA og 400 euro i Japan. Forskning i indlejrede systemer er et vigtigt forskningsområde inden for ikt og beløber sig i EU til 380 mio. i offentlige midler og over 50 % af virksomhedernes ikt-forskningsbudget.

3.4

For at kunne spille en rolle på dette felt, som har et kraftigt udviklingspotentiale, er EU nødt til at øge sine investeringer på dette strategiske område og udnytte dem bedre, snarere end at sætte sin lid til en forskningsstruktur, der spreder indsatsen og fører til dobbeltarbejde. EU's virksomheder har i dag ingen ramme at henholde sig til, som gør det muligt at udvikle de fornødne teknologier og standarder.

3.4.1

Generelt set bremses fremskridt af mangelen på koordinering af virksomhedernes F&U-mål, dobbeltarbejde og en ikke-optimal anvendelse af de begrænsede forskningsbevillinger.

3.4.2

Kommissionens forslag har til formål at ændre herpå.

4.1

Beslutningen om oprettelse af ARTEMIS-fællesforetagendet, som behandles i Kommissionens dokument KOM(2007) 243 endelig, er en følge af afgørelse nr. 1982/2006/EF om det syvende rammeprogram, som indeholder bestemmelser om fællesskabsbidrag med henblik på at etablere længerevarende offentligt—private partnerskaber på europæisk plan inden for den videnskabelige forskning.

4.2

Disse partnerskaber har form af fælles teknologiinitiativer (FTI) og udspringer af de tidligere europæiske teknologiplatforme (ETP).

4.3

I beslutning 971/2006/EF om særprogrammet Samarbejde (4) understreger Kommissionen det nødvendige i at etablere offentligt-private partnerskaber og indkredser seks områder, hvor oprettelse af fælles teknologiinitiativer egner sig til at sætte nyt skub i den europæiske forskning. Det drejer sig om:

4.4

I forlængelse af denne overordnede strategi lægger den forordning, som er genstand for det foreliggende forslag i KOM(2007) 243, op til vedtagelse af en Rådsforordning om oprettelse af ARTEMIS-fællesforetagendet til gennemførelse af det fælles teknologiinitiativ vedrørende indlejrede computersystemer.

4.5

Valget af en virksomhed, som skal behandle det vigtige emne »indlejring af intelligens«, indgår i det strategiske område, der omfatter biler, husholdningsapparater, styresystemer og kontorudstyr.

4.6

I disse sektorer forventes det, at indlejrede systemer til styring af apparater, som allerede har stor betydning i dag, vil udvikle sig mærkbart i de næste fem år: indlejrede systemers andel af værdien af de endelige produkter ventes at nå op på mellem 35 og 40 %, og deres samlede antal anslås til 16 mia. i 2010 og over 40 mia. i 2020.

4.7

Når det vælges at indføre et FTI er hovedårsagen den, at man ønsker at udforme et europæisk forsknings- og udviklingsprogram, der skal hjælpe den europæiske økonomi med at blive førende i verden inden for indlejrede computersystemer, som udgør nødvendige nyskabelser i sektorer af afgørende betydning for de europæiske virksomheders konkurrenceevne og udvikling.

4.8

Et initiativ som ARTEMIS er ifølge Kommissionen vigtigt for at undgå en gentagelse af, hvad man oplevede med desktopteknologien og internettet, hvor det netop var manglende investeringer i forskning og innovation, der bevirkede, at produktionen blev flyttet uden for EU (USA, Japan m.fl.).

4.9

Etableringen af et ARTEMIS FTI følger efter bred høring af de berørte parter og en række vigtige initiativer og konferencer i EU. Initiativets mål og opgaver er på forhånd sendt til bedømmelse på universiteter og i virksomheder, som har medvirket til det foreliggende forslag med deres sagkundskab inden for indlejrede systemer. Medlemsstaterne har erkendt, at man kun gennem en indsats på EU-plan kan takle fremtidens udfordringer.

—

Et finansielt bidrag fra ARTEMISIA på højst 20 mio. euro eller højst 1 % af de samlede projektudgifter, dog højst 30 mio. euro,

—

et finansielt bidrag fra Fællesskabet på højst 10 mio. euro

—

bidrag i naturalier fra Artemis-medlemsstaterne.

—

et finansielt bidrag fra Fællesskabet på højst 410 mio. euro

—

ARTEMIS-medlemsstaternes bidrag, som udbetales direkte til de forsknings— og udviklingsorganisationer, der deltager i F&U-projekterne,

—

bidrag i naturalier fra forsknings- og udviklingsorganisationer.

4.12.1

Kommissionens maksimale bidrag er på 420 mio. euro frem til 31. december 2013. Midlerne stammer fra særprogrammet Samarbejde til gennemførelse af det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, i henhold til artikel 54, stk. 2, i Rådets forordning nr. 1605/2002. I 2008 afsættes der 42,5 mio.

4.12.2

Denne store investering er begrundet i det forhold, at ARTEMIS' fremtidige resultater på de berørte områder også udgør vigtige holdepunkter for alle fællesskabspolitikker, bl.a. inden for miljø, transport, energi og det indre marked. De yder herigennem et konkret bidrag til opnåelse af Lissabons konkurrencemål og Barcelona-målene, hvad forskningsudgifter angår. Det foreslåede initiativ er et led i Fællesskabets ambitiøse strategi, som bl.a. omfatter forslaget om at oprette et europæisk teknologisk institut (ETI).

4.14

Ifølge Kommissionen indebærer oprettelsen af ARTEMIS-fællesforetagendet følgende objektive fordele:

5.1

EØSU godkender generelt Kommissionens strategi. Thi det mener, at relancering af investeringerne i F&U er et egnet middel til at bibringe de europæiske virksomheder en sikker referenceramme som led i et nyt instrument, der gør det muligt at overvinde den nuværende opsplitning af EU's finansiering og forhindrer en skæv fordeling af programmerne, som næsten gør det umuligt at evaluere de opnåede resultater.

5.2

Som nævnt i punkt 4.2 udspringer FTI'erne af de tidligere europæiske teknologiplatforme (ETP). Disse har imidlertid kun sjældent formået at nå deres mål om strategisk relancering af forskningen i Europa, bl.a. fordi det blandt de deltagende aktører har skortet på ansvarsbevidsthed. Oprettelsen af FTI'er beror således på ETP'ernes delvise fiasko, da deres mål jo var at yde et vigtigt bidrag til at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne.

5.2.1

Dog beklager EØSU, at Kommissionens forslag ikke indeholder en nærmere beskrivelse af det arbejde, som tidligere er udført i de europæiske teknologiplatforme: der gøres ikke status, det nævnes ikke hvilke resultater der er opnået og der er ingen bibliografiske henvisninger.

5.2.2

Med hensyn til FTI kan udvalget derfor godkende den bebudede hensigt om årligt at forelægge en rapport med en statusopgørelse over resultater og fremskridt.

5.3

Udvalget mener, at ARTEMIS-fællesforetagendet, som bygger på et offentligt-privat partnerskab, udgør et stærkt element i etableringen af et europæisk forskningsrum og et vigtigt bidrag til de europæiske virksomheders konkurrenceevne.

5.4

Den fremtidige adgang til stadig mere intelligente systemer kan i høj grad bidrage til at fremstille endnu sikrere produkter og kan samtidig være med til at indføre uddannelser og skabe kvalifikationer på højt niveau, som formår at befordre jobskabelse og -udvikling.

5.5

Ved at afgive en positiv udtalelse om det foreliggende forslag ønsker EØSU først at understrege det vigtige i den nyskabende strategi, som foreslås på investeringsområdet.

5.5.1

For første gang i forbindelse med forsknings- og udviklingsprogrammer skal der trækkes på ressourcer ikke blot fra Fællesskabet og virksomhederne — hvilket er usædvanligt — repræsenteret af ARTEMISIA, men også på ressourcer fra de forskellige medlemsstater og deltagende F&U-organer.

5.5.2

Denne nye samarbejdsmetode, som måske er indviklet, hvad de fremkomne forskningsresultaters anvendelse angår, foranlediger EØSU til at udtrykke tilfredshed med den betydning og præcision, som tillægges intellektuel ejendomsret i artikel 24 i forordningen om fællesforetagendet.

5.6

For imidlertid at nå målene og maksimere det potentiale, som dette nye instrument udgør, anser udvalget følgende for nødvendigt: