27.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/78

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) hilser Meddelelsen fra Kommissionen »En EU-strategi til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere alkoholrelaterede skader« velkommen. EØSU beklager dog, at man i meddelelsen i høj grad savner en »overordnet strategi«, hvilket Rådet anmodede om i sine konklusioner fra 5. juni 2001.

1.2

Denne udtalelse behandler det sundhedspolitiske spørgsmål om nedbringelse af alkoholrelaterede skader, nærmere bestemt skadeligt og farligt alkoholforbrug samt mindreåriges alkoholindtag.

1.3

EØSU havde forventet, at Kommissionen havde præsenteret en mere omfattende og gennemskuelig analyse af alle de relevante EU-politikområder, som indkredses i konsekvensanalysen, samt af de problemer, som nogle medlemsstater på grund af det indre markeds regler har oplevet i forbindelse med opretholdelsen af en forsvarlig alkoholpolitik i forhold til folkesundheden.

1.4

EØSU opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med dens traktatlige forpligtelser at udvise et stærkt lederskab ved aktivt at støtte medlemsstaterne i deres forsøg på at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved at mindske antallet af alkoholrelaterede skader og ved at påse, at aktioner på EU-niveau supplerer de nationale politikker.

1.5

EØSU erkender, at der er forskellige kulturelle vaner i forskellige dele af Europa. I de foreslåede initiativer og aktioner skal der tages højde for disse forskelle.

1.6

EØSU bifalder udviklingen af en fælles dokumentation, herunder udviklingen af standarddefinitioner til brug for dataindsamling, hvilket vil give en klar merværdi på EU-niveau, men beklager, at der ikke er opstillet specifikke målsætninger med klare og kvantificerbare mål og tidsfrister for størstedelen af de prioriterede områder, der er blevet udpeget.

1.7

EØSU beklager, at Kommissionen intetsteds i meddelelsen anerkender, at en af årsagerne til mange af de alkoholrelaterede skader er, at alkohol er et psykoaktivt stof, dvs. et giftigt stof, når det misbruges, og for nogle et stof med vanedannende egenskaber.

1.8

EØSU støtter kraftigt børns rettigheder og mener, at børn, som følge af deres sårbarhed og særlige behov, har brug for særlig beskyttelse og omsorg, herunder passende retsbeskyttelse. EØSU anbefaler, at børn i EU-strategiens regi bør defineres som enhver person under 18 år, i overensstemmelse med FN-konventionen om barnets rettigheder.

1.9

EØSU anbefaler, at en reduktion af børns udsættelse for alkoholholdige produkter samt reklamer og salgsfremstød for sådanne skal indgå som en særlig målsætning med henblik på at yde børn større beskyttelse.

1.10

EØSU opfordrer kraftigt Kommissionen til at sætte ind over for de økonomiske konsekvenser af alkoholrelaterede skader. De negative virkninger er i modstrid med målsætningerne i Lissabon-strategien og har betydning for arbejdspladsen, samfundet og økonomien.

1.11

EØSU bifalder oprettelsen af et forum for alkohol og sundhed, der kunne blive en vigtig platform for dialog mellem alle relevante aktører og føre til en konkret indsats rettet mod en nedbringelse af alkoholrelaterede skader. EØSU så meget gerne, at det fik observatørstatus i forummet for alkohol og sundhed.

1.12

EØSU opfordrer kraftigt til, at initiativer til uddannelse og bevidstgørelse indgår som en del af en overordnet integreret strategi til reduktion af alkoholrelaterede skader.

1.13

EØSU er bekymret over den foruroligende mangel på sammenhæng, der eksisterer mellem de forskningsdokumenterede effektive tiltag til mindskelse af alkoholrelaterede skader og forslagene til tiltag på EU-niveau. Information og oplysning fremhæves gang på gang i meddelelsen som de foranstaltninger, der sigtes efter. Forskningsresultater viser imidlertid, at sådanne foranstaltninger kun i mindre grad bidrager til en reduktion af alkoholrelaterede skader.

2.1

Den Europæiske Union har kompetence og forpligtelse til at sætte ind over for folkesundhedsproblemer, der opstår som følge af et skadeligt og farligt alkoholforbrug. Artikel 152, stk. 1, i EF-traktaten (1) fastsætter, at »Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker (…).« Endvidere fastsættes, at »Fællesskabets indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed«.

2.2

I 2001 vedtog Rådet en henstilling om unge menneskers, især børns og helt unges alkoholforbrug (2), og opfordrede Kommissionen til at følge op på, vurdere og overvåge udviklingen og de trufne foranstaltninger samt aflægge beretning om, hvorvidt der er behov for en yderligere indsats.

2.3

I sine konklusioner af 5. juni 2001 opfordrede Rådet Kommissionen til at fremsætte forslag til en omfattende fællesskabsstrategi til mindskelse af alkoholrelaterede skader, der kan supplere de nationale politikker. I juni 2004 gentog Rådet denne opfordring. (3)

3.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) hilser meddelelsen fra Kommissionen »En EU-strategi til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere alkoholrelaterede skader« velkommen (4).

3.1.1

Der er ofte store forskelle med hensyn til alkoholforbrug og skader fra land til land, såvel hvad angår alkoholforbrugets omfang og ytringsformer som hvad angår niveauet for de sundhedsmæssige og sociale farer. På den baggrund mener EØSU, at de »fællesskabstiltag«, der skal iværksættes »under respekt for de områder, som er medlemsstatsanliggender«, skal forstås som »fælles retningslinjer«, som tager udgangspunkt i et fælles syn på bekæmpelse af alle former for alkoholmisbrug. Inden for disse fælles retningslinjer skal den enkelte medlemsstat så fastlægge den indsats, der skal gøres, med hensyn til metoder, teknikker og omfang.

3.2

I meddelelsen savner EØSU imidlertid den »omfattende strategi«, der blev slået til lyd for i Rådets konklusioner, til trods for, at meddelelsen har været længe undervejs. Det er jo veldokumenteret, at der er problemer med alkoholmisbrug overalt i EU med de konsekvenser, det har for EU-borgernes sundhed, sociale velfærd og økonomiske velstand.

3.3

Rådet opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag til en række fællesskabstiltag på alle relevante politikområder for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. De relevante politikområder er punktafgifter, transport, reklame, marketing, sponsorering, forbrugerbeskyttelse og forskning, under respekt for de områder, som er medlemsstatsanliggender.

3.4

EØSU sætter pris på anerkendelsen af, at et skadeligt og farligt alkoholforbrug er en af de vigtigste sundhedsdeterminanter og en af de vigtigste årsager til sundhedsskader og for tidlige dødsfald i EU. I mange alkoholrelaterede sammenhænge er der ikke nogen »sikker« grænse for alkohol (5).

3.5

EØSU beklager, at Kommissionen intetsteds i meddelelsen anerkender, at en af årsagerne til mange af de alkoholrelaterede skader er, at alkohol er et psykoaktivt stof, dvs. et giftigt stof, når det misbruges, og for nogle et stof med vanedannende egenskaber. Det er skuffende, eftersom EU-strategien har sit udspring i Kommissionens Direktorat for Folkesundhed, der gør brug af en omfattende lægevidenskabelig ekspertise.

3.6

EØSU bifalder anerkendelsen af, at et skadeligt og farligt alkoholforbrug har negative konsekvenser ikke blot for den enkelte forbruger, men også for andre personer, især i forbindelse med ulykker, skader og vold. EØSU erkender, at den mest sårbare og udsatte gruppe er børn, og at andre sårbare grupper omfatter personer med indlæringsvanskeligheder og mentale problemer samt personer, der er afhængige af alkohol eller andre rusmidler.

3.7

Vold i hjemmet er et alvorligt problem i mange lande (6). EØSU opfordrer til, at der lægges særlig vægt på dette problem, da der er en tæt sammenhæng mellem et stort alkoholforbrug og vold i hjemmet (7). Selv om vold også sker i hjem uden alkoholmisbrug, bidrager et stort alkoholforbrug til, at nogle personer under visse omstændigheder bliver voldelige. Et stort alkoholforbrug kan føre til flere og mere voldsomme voldshandlinger. Behandling af alkoholmisbrug har vist sig at reducere volden i parforhold. Et reduceret alkoholforbrug kommer ikke blot offeret og voldsudøveren til gode, men gavner også de børn, der vokser op i hjem med vold.

3.8

Europas skæbne afhænger af en sund og produktiv befolkning. EØSU er derfor alvorligt bekymret over, at en stadig større del af sygeligheden som følge af et skadeligt og farligt alkoholforbrug rammer yngre personer (8).

3.9

Mens de kulturelt betingede alkoholvaner fortsat varierer i de forskellige medlemsstater, tegner der sig et ensartet mønster for yngres og mindreåriges alkoholvaner. EØSU er bekymret over, at der i løbet af de seneste 10 år i mange medlemsstater er sket en stigning i antallet af børn og unge med et skadeligt og farligt alkoholforbrug, især kraftigt lejlighedsdrikkeri (»binge drinking«). Samfundets accept af en livsstil, i hvilken alkohol konstant er til stede, befordrer disse skadelige drikkevaner.

3.10

EØSU anmoder kraftigt Kommissionen om at anerkende, at et lejlighedsvist skadeligt alkoholforbrug blandt personer, der normalt har moderate drikkevaner, bidrager til alkoholrelaterede skader, så som spirituskørsel, vold på offentlige steder som følge af alkoholpåvirkning og kraftigt lejlighedsdrikkeri i forbindelse med sportsarrangementer eller andre lignende arrangementer. Et sådant skadeligt lejlighedsdrikkeri blandt flertallet af de personer, der har moderate drikkevaner, kan medføre betydelige problemer for folkesundheden og den offentlige sikkerhed (9).

3.11

EU-strategien henviser udtrykkeligt til EU's traktatfæstede kompetence til at supplere de nationale politikker til beskyttelse af folkesundheden. Det nævnes ligeledes, at EF-Domstolen gentagne gange har bekræftet, at nedbringelse af alkoholrelaterede skader er en vigtig og relevant målsætning i folkesundhedsmæssig henseende, og at foranstaltningerne til opnåelse af denne målsætning skal være hensigtsmæssige og i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

3.12

EØSU havde i lyset af ovennævnte forventet, at Kommissionen havde præsenteret en mere omfattende og gennemskuelig analyse af alle de relevante EU-politikområder.

3.13

I Kommissionens konsekvensanalyse peges der faktisk på alle de relevante politikområder og de problemer, som nogle medlemsstater har oplevet i forbindelse med opretholdelsen af en forsvarlig alkoholpolitik i forhold til folkesundheden, så som privat import og reklame på tværs af grænserne. Alkoholstrategien indeholder imidlertid ikke forslag til løsninger af dette problem.

4.1

Den Europæiske Union er den region i verden, der har det største alkoholforbrug, med 11 liter ren alkohol pr. person om året (10). Selv om tendensen går mod et faldende samlet alkoholforbrug, er der også en tendens til mere skadelige drikkevaner.

4.2

EØSU bemærker, at de fleste forbrugere i overvejende grad har et fornuftigt forhold til alkohol, men er bekymret over, at 55 millioner voksne i EU (15 % af den voksne befolkning) skønnes jævnligt at have et alkoholforbrug på et skadeligt niveau (11). Et skadeligt alkoholforbrug anslås at være skyld i omkring 195.000 dødsfald om året i EU som følge af ulykker, leversygdomme, kræftsygdomme m.m. Det er den tredjestørste årsag til for tidlige dødsfald og sygdomme i EU (12).

4.3

Skadelige drikkevaner har også en indvirkning på samfundsøkonomien på grund af øgede sundhedsudgifter, sociale omkostninger og produktivitetstab. Omkostningerne ved alkoholrelaterede skader for EU's økonomi blev anslået til 125 mia. EUR i 2003, hvilket svarer til 1,3 % af BNP, og relaterer til kriminalitet, trafikulykker, sundhedsproblemer, for tidlige dødsfald samt sygdomsbehandling og -forebyggelse (13).

5.1

EØSU beklager, at meddelelsen ikke indeholder specifikke målsætninger med klare og kvantificerbare mål og tidsfrister for fire ud af de fem hovedtemaer.

5.2

Børn er særligt udsatte for alkoholrelaterede skader. Det skønnes, at alkohol har en negativ indvirkning på mellem 5 og 9 millioner børn, at alkohol er årsag til 16 % af tilfældene af børnemisbrug og omsorgssvigt, og at omkring 60.000 for tidlige fødsler om året skyldes alkohol (14).

5.3

Kommissionen har allerede anerkendt børns rettigheder og støtter de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af deres basale behov. Kommissionen fastslår børns rettigheder som en prioritet og påpeger, at børn har ret til effektiv beskyttelse mod økonomisk udnyttelse og alle former for misbrug (15).

5.4

EØSU støtter kraftigt børns rettigheder og mener, at børn, som følge af deres sårbarhed og særlige behov, har brug for særlig beskyttelse og omsorg, herunder passende retsbeskyttelse. EØSU har også anerkendt familiens vigtige rolle og medlemsstaternes medansvar for forældrenes børneopdragelse (16).

5.5

EØSU anerkender, at det kan have alvorlige negative konsekvenser for børn at blive udsat for alkoholrelaterede skader, herunder omsorgssvigt, fattigdom, social udstødelse, misbrug og vold, hvilket kan skade deres helbred, uddannelse og velfærd både nu og i fremtiden.

5.6

EØSU slår kraftigt til lyd for, at en beskyttelse af børn mod alkoholrelaterede skader skal indgå som en specifik målsætning i den foreslåede EU-strategi for børns rettigheder, når det gælder opstilling af prioriteter og i høringsprocessen.

5.7

EØSU anbefaler, at EU's alkoholstrategi indføjer en definition af børn som enhver person, der er under 18 år, i overensstemmelse med FN-konventionen om barnets rettigheder (UNCRC), og som anerkendt i Kommissionens meddelelse »Mod en EU-strategi for børns rettigheder«.

5.8

EØSU opfordrer Kommissionen til at tilskynde til lokale tiltag, idet positive forskningsresultater viser, at sådanne tiltag rent faktisk kan reducere mindreåriges alkoholindtag og alkoholrelaterede skader. Effektive lokale tiltag vil være en kombination af lokale politikker og praksis, støttet af oplysning og uddannelse og involverer alle relevante aktører (17).

5.9

EØSU tilskynder kraftigt Kommissionen til at anerkende Verdenssundhedsorganisationens europæiske charter om alkohol (18), der blev vedtaget af alle medlemsstater i 1995, navnlig det etiske princip om, at »Alle børn og unge har ret til at vokse op i et miljø beskyttet mod de negative konsekvenser af alkoholforbrug og så vidt det er muligt mod markedsføring af alkoholiske drikkevarer«.

5.10

Rådets henstilling opfordrede medlemsstaterne til at fastlægge effektive mekanismer på områderne reklame, markedsføring og detailhandel og til at sikre, at alkoholprodukter ikke blev udformet eller markedsført på en sådan måde, at de appellerer til børn og unge. I den forbindelse henleder EØSU opmærksomheden på, at det er på mode blandt teenagere i Europa at drikke »alcopops« (19).

5.11

Den stigende tendens til »binge-drinking« og børns tidlige alkoholdebut i mange medlemsstater tyder på, at de eksisterende politikker ikke har den ønskede virkning. I sin meddelelse anerkender Kommissionen behovet for at overveje nye tiltag, der skal bremse mindreåriges drikkevaner og unges skadelige alkoholforbrug.

5.12

EØSU anbefaler, at en reduktion af børns adgang til alkoholholdige produkter samt reklamer og salgsfremstød for disse skal indgå som en særlig målsætning med henblik på at yde børn større beskyttelse.

5.13

EØSU bifalder erklæringen i meddelelsen om, at aktører i sektorer for alkoholholdige drikkevarer har erklæret sig rede til at være mere proaktive, når det gælder lovmæssige og selvregulerende foranstaltninger. Aktørerne i alkoholindustrien har et stort ansvar for at sikre, at deres produkter fremstilles, forhandles og markedsføres på en forsvarlig måde, således at det bidrager til en reduktion af alkoholrelaterede skader.

5.14

EØSU slår til lyd for, at medlemsstaterne bibeholder muligheden for at bruge afgifter for at imødegå de problemer, der måtte opstå i forbindelse med visse alkoholholdige drikkevarer, der er særligt populære blandt unge, så som »alcopops«, og derigennem beskytte børn og unge.

5.15

EØSU bifalder den specifikke målsætning om at reducere antallet af trafikulykker, idet der opstilles et mål om at halvere antallet af trafikdræbte på de europæiske veje fra 50.000 til 25.000 i løbet af 10 år (2000-2010) (20). Alkoholrelaterede trafikulykker kan også medføre langvarig invaliditet.

5.16

EØSU er enig i, at hyppige og systematiske stikprøvekontroller i form af alkoholtest langt mere effektivt kan reducere alkoholrelaterede trafikulykker, og at undervisnings- og oplysningskampagner er en støttestrategi, der ikke på effektiv vis har kunnet reducere antallet af alkoholrelaterede trafikulykker (21). EØSU anbefaler en maksimal alkoholkoncentration i blodet på 0,5 mg/ml eller lavere og en endnu lavere koncentration for uerfarne bilister og erhvervschauffører i overensstemmelse med Kommissionens henstilling om trafiksikkerhed (22). En strammere lovgivning på området for alkoholkoncentration i blodet bør ledsages af en effektiv overvågning og håndhævelse.

5.17

EØSU opfordrer kraftigt Kommissionen til at sætte ind over for de økonomiske konsekvenser af alkoholrelaterede skader. De negative virkninger er i modstrid med målsætningerne i Lissabon-strategien og har betydning for arbejdspladsen, samfundet og økonomien.

5.18

EØSU anerkender, at der er behov for effektiv regulering angående spørgsmål som adgang til, udskænkning af og reklame for alkohol, f. eks. vedrørende åbningstider, »dobbelt-op«-tilbud og aldersgrænser. EØSU mener ikke, at selvregulering er hensigtsmæssig på dette område.

5.19

Arbejdspladsen er et sted, hvor alkohol kan skade ikke alene enkeltindivider, men også tredjemand. Alkoholrelaterede skader bør også tages op i forbindelse med lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der primært er arbejdsgivernes ansvar. Indførelse af en alkoholpolitik på arbejdspladsen kan bidrage til at nedsætte antallet af alkoholrelaterede ulykker og fravær samt øge arbejdskapaciteten (23).

5.20

EØSU opfordrer kraftigt arbejdsgiverne, fagforeningerne, de lokale myndigheder og andre relevante organisationer til at tage problemstillingen mere alvorligt og arbejde sammen med det formål at reducere omfanget af alkoholrelaterede skader på arbejdspladsen. Der findes i medlemsstaterne eksempler på et tæt og langsigtet samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter med det formål at skabe alkoholfri arbejdspladser (24).

5.21

EØSU bifalder Kommissionens anerkendelse af, at et af de vigtigste formål med uddannelse og oplysning er at mobilisere offentlig støtte til gennemførelse af effektive indgreb. Et andet vigtigt formål, som anerkendes i meddelelsen, er at stille pålidelig og relevant information til rådighed om helbredsrisiciene ved og konsekvenserne af skadelig og sundhedsfarlig alkoholindtagelse.

5.22

EØSU opfordrer kraftigt til, at initiativerne til uddannelse og bevidstgørelse bliver en del af en overordnet integreret strategi. Uddannelsesindsatsen skal ikke kun målrettes mod de unge, men bør ligeledes tage udgangspunkt i, at skadelig alkoholindtagelse finder sted i alle aldersgrupper. Sådanne initiativer bør opmuntre unge mennesker til at træffe sunde livsstilsvalg og forsøge at korrigere det glansbillede af alkoholen og den normalisering af et overdrevent forbrug, der er udbredt i medierne.

5.23

EØSU bifalder både udvikling af og Kommissionens støtte til fælles dokumentation med det formål at udarbejde standardiserede definitioner vedrørende data om alkoholforbrug og alkoholrelaterede skader under hensyntagen til kønsforskelle, aldersgrupper og sociale grupper. EØSU støtter ligeledes evalueringen af alkoholpolitikkens effekt og af meddelelsens initiativer. EØSU opfordrer kraftigt til, at der udvikles en række målbare indikatorer med henblik på at dokumentere fremskridtene med hensyn til at reducere omfanget af alkoholrelaterede skader i EU. De foreslåede aktioner på området giver øget merværdi på EU-niveau.

6.1

Set i det lys, at Kommissionen som et led i forberedelsen af EU-strategien har bestilt en omfattende ajourført rapport, der omfatter forskningsbaseret dokumentation af, hvilke tiltag der virker med hensyn til at reducere omfanget af alkoholrelaterede skader, er det bemærkelsesværdigt at konstatere, at denne dokumentation ignoreres i strategien (25).

6.2

EØSU er bekymret over den foruroligende mangel på sammenhæng mellem de forskningsdokumenterede effektive tiltag til mindskelse af alkoholrelaterede skader og forslagene til aktioner på EU-niveau. Information og oplysning fremhæves gentagne gange som de foranstaltninger, der skal reducere alkoholrelaterede skader. Men forskningsresultaterne viser, at information og oplysning har en meget ringe effekt med hensyn til at reducere omfanget af de alkoholrelaterede skader.

6.3

EØSU har noteret sig, at Kommissionen i forbindelse med kortlægningen af aktioner gennemført af medlemsstaterne har udeladt to effektive strategier, nemlig prispolitik baseret på høj alkoholbeskatning samt regulering af markedsføringen af alkohol gennem lovgivning, der med succes har været anvendt af en række medlemsstater til at tackle alkoholrelaterede skader med.

7.1

EØSU opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med dens traktatlige forpligtelser at udvise et stærkt lederskab og aktivt støtte medlemsstaterne i deres forsøg på at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved at mindske antallet af alkoholrelaterede skader og ved at påse, at aktioner på EU-niveau supplerer de nationale politikker.

7.2

EØSU påskønner Kommissionens rolle med hensyn til at lette udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne og deres tilsagn om at forbedre sammenhængen mellem de EU-politikker, der har en indvirkning på alkoholrelaterede skader.

7.3

EØSU bifalder oprettelsen af et forum for alkohol og sundhed, der, såfremt det udfylder den funktion, som det har fået tildelt i Kommissionens meddelelse, kunne tjene som en nyttig platform for dialog mellem alle relevante aktører og give impulser til konkrete indsatser rettet mod en reduktion i alkoholrelaterede skader. EØSU så gerne, at det ved den lejlighed fik en plads som observatør i forummet.

7.4

Undtagen hvor det drejer sig om at udvikle et mere overbevisende dokumentationsgrundlag på EU-niveau, overlader EU's alkoholstrategi den ledende rolle til medlemsstaterne med hensyn til de politiske foranstaltninger til at reducere omfanget af de alkoholrelaterede skader. Imidlertid vil EU's regler for det indre marked fortsat skabe problemer for nogle medlemsstater og således potentielt bremse bekæmpelsen af de alkoholrelaterede skader. EØSU beklager, at EU's alkoholstrategi ikke henstiller til aktioner, der modvirker denne mangel.

7.5

EØSU opfordrer kraftigt til, at Kommissionen forpligter sig til at foretage en konsekvensanalyse af indvirkningerne på sundheden som et led i bedste praksis med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau inden for andre af Fællesskabets politikområder, hvilket ville øge mulighederne for at opnå den forpligtende målsætning i traktatens artikel 152.