This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2006/143/39
Case C-142/06: Reference for a preliminary ruling from the Østre Landsret lodged on 16 March 2006 — Olicom A/S v Skatteministeriet
Sag C-142/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret den 16. marts 2006 , Olicom A/S mod Skatteministeriet
Sag C-142/06: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret den 16. marts 2006 , Olicom A/S mod Skatteministeriet
EUT C 143 af 17.6.2006, p. 22–22
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
|
17.6.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 143/22 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret den 16. marts 2006, Olicom A/S mod Skatteministeriet
(Sag C-142/06)
(2006/C 143/39)
Processprog: dansk
Den forelæggende ret
Østre Landsret
Part(er)
Sagsøger: Olicom A/S
Sagsøgt: Skatteministeriet
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal bilag 1 til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen, som ændret ved Rådets forordning EØF nr. 3009/95, fortolkes således, at kombinerede netværks- og modemkort, som de i hovedsagen omhandlede, efter den 1. januar 1996 skal tariferes som databehandlingsmaskiner i position 84.71 eller som kommunikationsapparater i position 85.17? EF-Domstolen bedes i den forbindelse tage stilling til, om begrebet »selvstændig funktion« i bestemmelse 5 E i kapitel 84 som affattet ved forordning 3009/95 skal fortolkes således, at der skal ske en tarifering i en anden position end position 84.71 på baggrund af tilstedeværelsen af funktionen (WAN), eller opstilles der krav om, at der alene foretages en tarifering af produktet i en anden position end position 84.71, i det omfang funktionen (WAN) kan fungere uafhængigt af en automatisk databehandlingsmaskine. |
|
2) |
I det omfang EF-Domstolen finder, at WAN-funktionen i det kombinerede netværks- og modemkort udgør en selvstændig funktion, bedes EF-Domstolen tage stilling til, om det er af betydning for tariferingen, om produktets hovedfunktion kan anses for at være LAN-funktionen. |