Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document C2005/304E/03

PROTOKOL
Onsdag, den 23. februar 2005

EUT C 304E af 1.12.2005, p. 135–272 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

1.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 304/135

PROTOKOL

(2005/C 304 E/03)

AFVIKLING AF MØDET

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES

formand

1.   Åbning af mødet

Formanden åbnede mødet kl. 09.00.

2.   Mindeord

Formanden udtalte på Parlamentets vegne mindeord over Renzo Imbeni, tidligere næstformand for Parlamentet.

Parlamentet iagttog et minuts stilhed.

3.   Erklæring fra formanden

Formanden redegjorde kort for det møde, der havde fundet sted dagen i forvejen i Bruxelles mellem medlemsstaternes stats- og regeringschefer, formanden for henholdsvis Rådet, Kommissionen og Parlamentet og USA's præsident, George W. Bush.

4.   Velkomstord

Formanden bød på Parlamentets vegne velkommen til Sam Rainsy, leder af et af de politiske oppositionspartier i Cambodja, som havde taget plads i den officielle loge, og henviste til menneskerettighedssituationen i landet.

5.   Forbindelser mellem EU og Middelhavsområdet (forhandling)

Redegørelser fra Rådet og Kommissionen: Forbindelser mellem EU og Middelhavsområdet

Nicolas Schmit (formand for Rådet) og Benita Ferrero-Waldner (medlem af Kommissionen) afgav redegørelserne.

Talere: Hans-Gert Poettering for PPE-DE-Gruppen, Pasqualina Napoletano for PSE-Gruppen, Philippe Morillon for ALDE-Gruppen, Hélène Flautre for Verts/ALE-Gruppen, Miguel Portas for GUE/NGL-Gruppen, Bastiaan Belder for IND/DEM-Gruppen, Sebastiano (Nello) Musumeci for UEN-Gruppen, Edward McMillan-Scott, Carlos Carnero González, Ignasi Guardans Cambó og Cem Özdemir.

FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS

næstformand

Talere: Adriana Poli Bortone, Louis Grech, Elmar Brok, Véronique De Keyser, Tokia Saïfi, Panagiotis Beglitis, Giorgos Dimitrakopoulos, Béatrice Patrie, Jana Hybášková, Jamila Madeira, Francisco José Millán Mon, Camiel Eurlings, Ioannis Kasoulides, Armin Laschet, Nicolas Schmit (formand for Rådet) og Benita Ferrero-Waldner (medlem af Kommissionen).

Beslutningsforslag fremsat som afslutning på forhandlingen (forretningsordenens artikel 103, stk. 2):

—

Pasqualina Napoletano og Carlos Carnero González for PSE-Gruppen om Middelhavspolitikken (B6-0095/2005)

—

Luisa Morgantini, Adamos Adamou, Dimitrios Papadimoulis, Kyriacos Triantaphyllides og Umberto Guidoni for GUE/NGL-Gruppen om EU's forbindelser med Middelhavsområdet (B6-0100/2005)

—

Hélène Flautre, Raül Romeva i Rueda, David Hammerstein Mintz og Daniel Marc Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen om Euro-Middelhavs-processen (B6-0101/2005)

—

Adriana Poli Bortone og Sebastiano (Nello) Musumeci for UEN-Gruppen om Den Europæiske Unions forbindelser med Middelhavsområdet (B6-0108/2005)

—

João de Deus Pinheiro, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra og Tokia Saïfi for PPE-DE-Gruppen om Euro-Middelhavs-partnerskabet (B6-0114/2005)

—

Philippe Morillon, Emma Bonino, Marielle De Sarnez og Ignasi Guardans Cambó for ALDE-Gruppen om Den Europæiske Unions forbindelser med Middelhavsområdet (B6-0117/2005).

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 9.5 i protokollen af 23.02.2005.

6.   Menneskerettigheder (Genève, 14. marts til 22. april 2005) (forhandling)

Redegørelser fra Rådet og Kommissionen: Den 61. samling i FN's Menneskerettighedskommission (Genève, 14. marts til 22. april 2005)

Nicolas Schmit (formand for Rådet) og Benita Ferrero-Waldner (medlem af Kommissionen) afgav redegørelserne.

Talere: José Ribeiro e Castro for PPE-DE-Gruppen, María Elena Valenciano Martínez-Orozco for PSE-Gruppen, Cecilia Malmström for ALDE-Gruppen, Hélène Flautre for Verts/ALE-Gruppen, Vittorio Agnoletto for GUE/NGL-Gruppen, Francesco Enrico Speroni for IND/DEM-Gruppen, Irena Belohorská løsgænger, Charles Tannock, Józef Pinior, Thierry Cornillet, Raül Romeva i Rueda, Koenraad Dillen, Geoffrey Van Orden, Margrietus van den Berg, Johan Van Hecke og Eija-Riitta Korhola.

På grund af afstemningstiden blev forhandlingen afbrudt her.

Den ville blive genoptaget kl. 15.00 (punkt 14 i protokollen af 23.02.2005).

FORSÆDE: Luigi COCILOVO

næstformand

Jean-Louis Bourlanges tog ordet.

7.   Afstemningstid

Resultaterne af afstemningerne som helhed (ændringsforslag, særskilte afstemninger, opdelte afstemninger osv.) fremgår af bilag 1, som er vedlagt protokollen.

7.1.   Euro-Middelhavsaftalen EU/Egypten *** (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)

Henstilling: Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til Euro-Middelhavsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union [05100/2005 — C6-0027/2005 — 2004/0131(AVC)] — Udenrigsudvalget

Ordfører: Elmar Brok (A6-0041/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt1)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2005)0036)

Parlamentet afgav dermed samstemmende udtalelse

7.2.   Indførelse af en EF-toldkodeks ***II (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)

Indstilling ved andenbehandling: Fælles holdning vedtaget af Rådet med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks [12060/2/2004 — C6-0211/2004 — 2003/0167(COD)] — Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Ordfører: Janelly Fourtou (A6-0021/2005)

(Kvalificeret flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 2)

RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Benita Ferrero-Waldner (medlem af Kommissionen) tog ordet.

Erklæret godkendt (P6_TA(2005)0037)

7.3.   Statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder ***I (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)

Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder [KOM(2004)0095 — C5-0083/2004 — 2004/0041(COD)] — Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Ottaviano Del Turco (A6-0033/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 3)

KOMMISSIONENS FORSLAG, ÆNDRINGSFORSLAG og FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Ottaviano Del Turco (ordfører) tog ordet, jf. forretningsordenens artikel 131, stk. 4.

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2005)0038)

7.4.   Søfarendes identitetsdokumenter * (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)

Betænkning: Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om søfarendes identitetsdokumenter (konvention nr. 185) [KOM(2004)0530 — C6-0167/2004 — 2004/0180(CNS)] — Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Ioannis Varvitsiotis (A6-0037/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 4)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2005)0039)

7.5.   Indførelse af sanktioner for ulovlig forurening ***II (afstemning)

Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser [11964/3/2004 — C6-0157/2004 — 2003/0037(COD)] — Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Corien Wortmann-Kool (A6-0015/2005)

(Kvalificeret flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 5)

RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Erklæret godkendt som ændret (P6_TA(2005)0040)

7.6.   Kørekort ***I (afstemning)

Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort (omarbejdet udgave) [KOM(2003)0621 — C5-0610/2003 — 2003/0252(COD)] — Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Mathieu Grosch (A6-0016/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 6)

KOMMISSIONENS FORSLAG

Godkendt som ændret (P6_TA(2005)0041)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget (P6_TA(2005)0041).

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES

formand

8.   Højtideligt møde — Ukraine

Fra 12.20 til 12.50 afholdt Parlamentet et højtideligt møde i anledning af den ukrainske præsident Viktor Justjenkos besøg.

FORSÆDE: Luigi COCILOVO

næstformand

9.   Afstemningstid (fortsat)

9.1.   Flodtrafikinformation ***I (afstemning)

Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmoniserede flodtrafikinformationstjenester på de indre vandveje i Fællesskabet [KOM(2004)0392 — C6-0042/2004 — 2004/0123(COD)] — Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Renate Sommer (A6-0055/2004)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 7)

KOMMISSIONENS FORSLAG

Godkendt som ændret (P6_TA(2005)0042)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget (P6_TA(2005)0042)

9.2.   Anerkendelse af sønæringsbeviser ***I (afstemning)

Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af sønæringsbeviser, som er udstedt af medlemsstaterne, og om ændring af direktiv 2001/25/EF [KOM(2004)0311 — C6-0033/2004 — 2004/0098(COD)] — Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Robert Evans (A6-0057/2004)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 8)

KOMMISSIONENS FORSLAG

Godkendt som ændret (P6_TA(2005)0043)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget (P6_TA(2005)0043)

Indlæg til afstemningen:

—

Robert Evans, ordfører, om den opdelte afstemning om ændringsforslag 32.

9.3.   EF-fiskerikontrolagentur * (afstemning)

Betænkning: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik [KOM(2004)0289 — C6-0021/2004 — 2004/0108(CNS)] — Fiskeriudvalget

Ordfører: Elspeth Attwooll (A6-0022/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 9)

KOMMISSIONENS FORSLAG

Godkendt som ændret (P6_TA(2005)0044)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget (P6_TA(2005)0044)

Indlæg til afstemningen:

—

Elspeth Attwooll, ordfører, meddelte, at den spanske version af ændringsforslag 13 var gældende.

9.4.   Miljø og sundhed 2004-2010 (afstemning)

Betænkning: Den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010 [2004/2132(INI)] — Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: Frédérique Ries (A6-0008/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 10)

FORSLAG TIL BESLUTNING

Vedtaget (P6_TA(2005)0045)

9.5.   Forbindelser mellem EU og Middelhavsområdet (afstemning)

Forslag til beslutning B6-0095/2005, B6-0100/2005, B6-0101/2005, B6-0108/2005, B6-0114/2005 og B6-0117/2005

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 11)

FORSLAG TIL BESLUTNING RC-B6-0095/2005

(erstatter B6-0095/2005, B6-0100/2005, B6-0101/2005, B6-0108/2005, B6-0114/2005 og B6-0117/2005):

stillet af:

—

João de Deus Pinheiro, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra og Tokia Saïfi for PPE-DE-Gruppen

—

Pasqualina Napoletano og Carlos Carnero González for PSE-Gruppen

—

Philippe Morillon og Emma Bonino for ALDE-Gruppen,

—

Hélène Flautre, Raül Romeva i Rueda, David Hammerstein Mintz og Daniel Marc Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen

—

Luisa Morgantini og Adamos Adamou for GUE/NGL-Gruppen

—

Adriana Poli Bortone og Sebastiano (Nello) Musumeci for UEN-Gruppen

Vedtaget (P6_TA(2005)0046)

Indlæg til afstemningen:

—

Philippe Morillon stillede et mundtligt ændringsforslag til punkt 9

—

Carlos Carnero González stillede et mundtligt ændringsforslag om tilføje et punkt efter punkt 18

—

José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra tog ordet til det mundtlige ændringsforslag af Philippe Morillon og meddelte, at den sidste sætning i punkt 9 efter aftale med de politiske grupper skulle ændres til et nyt punkt (Formanden svarede, at dette ville blive gjort).

10.   Stemmeforklaringer

Skriftlige stemmeforklaringer:

De skriftlige stemmeforklaringer, jf. forretningsordenens artikel 163, stk. 3, var indeholdt i det fuldstændige forhandlingsreferat fra mødet.

Mundtlige stemmeforklaringer:

Indstilling ved andenbehandling Corien Wortmann-Kool — A6-0015/2005

—

Gilles Savary, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou

Betænkning Elspeth Attwooll — A6-0022/2005

—

Catherine Stihler

Betænkning Frédérique Ries -A6-0008/2005

—

Linda McAvan

11.   Stemmerettelser

Maria da Assunção Esteves og Piia-Noora Kauppi var til stede, men havde ikke deltaget i første del af afstemningen (indtil afstemningen blev genoptaget efter det højtidelige møde).

María Isabel Salinas García havde af tekniske årsager ikke deltaget i afstemningen om ændringsforslag 37 til betænkningen af Corien Wortmann-Kool (A6-0015/2005)

(Mødet udsat kl. 13.35 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Janusz ONYSZKIEWICZ

næstformand

12.   Anmodning om ophævelse af parlamentarisk immunitet

De kompetente britiske myndigheder havde sendt en anmodning om ophævelse af Ashley Mote's parlamentariske immunitet i forbindelse med en verserende retssag.

Denne anmodning var i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6, stk. 2, blevet henvist til det kompetente udvalg, JURI.

13.   Godkendelse af protokollen fra foregående møde

Raffaele Lombardo havde meddelt, at han havde været til stede, men at hans navn ikke fremgik af tilstedeværelseslisten.

Stemmerettelser

Betænkning: in 't Veld — A6-0034/2005

—

modifikation 3

imod: Véronique De Keyser

—

ændringsforslag 3

for: Véronique De Keyser, Alain Lipietz

—

ændringsforslag 4

for: Véronique De Keyser

—

beslutning (som helhed)

imod: Robert Navarro

***

Protokollen fra det foregående møde godkendtes.

14.   Menneskerettigheder (Genève, 14. marts til 22. april 2005) (fortsat forhandling)

Talere: Richard Howitt, Ursula Stenzel, Nicolas Schmit (formand for Rådet) og Benita Ferrero-Waldner (medlem af Kommissionen).

Beslutningsforslag fremsat som afslutning på forhandlingen (forretningsordenens artikel 103, stk. 2):

—

Hélène Flautre for AFET om EU's prioriteter og henstillinger med henblik på den 61. samling i FN's Menneskerettighedskommission i Genève (14. marts-22. april 2005) (B6-0086/2005).

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 7.5 i protokollen af 24.02.2005.

15.   Valg i Moldavien (forhandling)

Redegørelser fra Rådet og Kommissionen: Valg i Moldavien

Nicolas Schmit (formand for Rådet) og Benita Ferrero-Waldner (medlem af Kommissionen) afgav redegørelserne.

Talere: Zdzisław Zbigniew Podkański for PPE-DE-Gruppen, Jan Marinus Wiersma for PSE-Gruppen, Jelko Kacin for ALDE-Gruppen, Elisabeth Schroedter for Verts/ALE-Gruppen, Jiří Maštálka for GUE/NGL-Gruppen, Ryszard Czarnecki løsgænger, Charles Tannock, Marianne Mikko, Jorgo Chatzimarkakis, Erik Meijer, Laima Liucija Andrikienė, Giovanni Pittella, Athanasios Pafilis og Nicolas Schmit.

FORSÆDE: Mario MAURO

næstformand

Tog ordet: Benita Ferrero-Waldner.

Beslutningsforslag fremsat som afslutning på forhandlingen (forretningsordenens artikel 103, stk. 2):

—

Jorgo Chatzimarkakis og Jelko Kacin for ALDE-Gruppen, om parlamentsvalget i Moldova (B6-0122/2005);

—

Elisabeth Schroedter, Hélène Flautre og Milan Horáček for Verts/ALE-Gruppen, om parlamentsvalget i Moldova (B6-0123/2005);

—

Jan Marinus Wiersma, Marianne Mikko og Giovanni Pittella for PSE-Gruppen, om parlamentsvalget i Moldova (B6-0124/2005);

—

Jiří Maštálka og Helmuth Markov for GUE/NGL-Gruppen, om valget i Republikken Moldova (B6-0143/2005);

—

Armin Laschet, Charles Tannock og Bogdan Klich for PPE-DE-Gruppen, om parlamentsvalget i Moldova (B6-0144/2005);

—

Cristiana Muscardini og Anna Elzbieta Fotyga for UEN-Gruppen, om parlamentsvalget i Moldova (B6-0145/2005).

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 7.9 i protokollen af 24.02.2005.

16.   Bekæmpelse af sult og fattigdom (forhandling)

Mundtlig forespørgsel af Enrique Barón Crespo for INTA og Luisa Morgantini for DEVE til Rådet: Foranstaltninger til bekæmpelse af sult og fattigdom (B6-0005/2005)

Mundtlig forespørgsel af Enrique Barón Crespo for INTA og Luisa Morgantini for DEVE til Kommissionen: Foranstaltninger til bekæmpelse af sult og fattigdom (B6-0006/2005)

Enrique Barón Crespo og Luisa Morgantini begrundede de mundtlige forespørgsler.

Nicolas Schmit (formand for Rådet) besvarede spørgsmålet (B6-0005/2005).

Benita Ferrero-Waldner (medlem af Kommissionen) besvarede spørgsmålet (B6-0006/2005).

Talere: Zbigniew Zaleski for PPE-DE-Gruppen, Margrietus van den Berg for PSE-Gruppen, Johan Van Hecke for ALDE-Gruppen, Marie-Hélène Aubert for Verts/ALE-Gruppen, Miloslav Ransdorf for GUE/NGL-Gruppen, Jan Tadeusz Masiel løsgænger, Maria Martens, Luis Yañez-Barnuevo García, Witold Tomczak, Anna Záborská, Ana Maria Gomes, John Bowis, Kader Arif, Filip Andrzej Kaczmarek, Karin Scheele, Linda McAvan, Pierre Schapira, Hélène Goudin, Nicolas Schmit og Benita Ferrero-Waldner.

Beslutningsforslag fremsat som afslutning på forhandlingen (forretningsordenens artikel 108, stk. 5):

—

Nirj Deva, Maria Martens, John Bowis, Filip Andrzej Kaczmarek, Ioannis Kasoulides, Eija-Riitta Korhola, Geoffrey Van Orden, Anna Záborská og Zbigniew Zaleski for PPE-DE-Gruppen om bekæmpelse af sult og fattigdom (B6-0103/2005)

—

Frithjof Schmidt, Marie-Hélène Aubert, Margrete Auken, Carl Schlyter og Jean Lambert for Verts/ALEGruppen om foranstaltninger til bekæmpelse af sult og fattigdom (B6-0105/2005)

—

Brian Crowley, Cristiana Muscardini, Eoin Ryan og Umberto Pirilli for UEN-Gruppen om bekæmpelse af sult og fattigdom (B6-0107/2005)

—

Luisa Morgantini, Vittorio Agnoletto, Helmuth Markov, Gabriele Zimmer, Pedro Guerreiro, Marco Rizzo og Miguel Portas for GUE/NGL-Gruppen om bekæmpelse af sult og fattigdom (B6-0110/2005)

—

Miguel Angel Martínez Martínez, Enrique Barón Crespo, Luis Yañez-Barnuevo García og Pasqualina Napoletano for PSE-Gruppen om bekæmpelse af sult og fattigdom (B6-0116/2005)

—

Johan Van Hecke og Thierry Cornillet for ALDE-Gruppen om foranstaltninger til bekæmpelse af sult og fattigdom (B6-0118/2005).

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 7.6 i protokollen af 24.02.2005.

17.   WTO-aftalen om tekstiler og beklædning (forhandling)

Mundtlig forespørgsel af Luisa Morgantini for DEVE, Enrique Barón Crespo for INTA, Giles Chichester for ITRE til Rådet: Udløbet af WTO-aftalen om tekstiler og beklædning (B6-0007/2005)

Mundtlig forespørgsel af Luisa Morgantini for DEVE, Enrique Barón Crespo for INTA, Giles Chichester for ITRE til Kommissionen: Udløbet af WTO-aftalen om tekstiler og beklædning (B6-0008/2005)

Luisa Morgantini begrundede de mundtlige forespørgsler.

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA

næstformand

Enrique Barón Crespo begrundede de mundtlige forespørgsler.

Nicolas Schmit (formand for Rådet) besvarede spørgsmålet (B5-0007/2005).

Benita Ferrero-Waldner (medlem af Kommissionen) besvarede spørgsmålet (B5-0008/2005).

Talere: Maria Martens for PPE-DE-Gruppen, Joan Calabuig Rull for PSE-Gruppen, Johan Van Hecke for ALDE-Gruppen, Ilda Figueiredo for GUE/NGL-Gruppen, Nils Lundgren for IND/DEM-Gruppen, Adriana Poli Bortone for UEN-Gruppen, Carl Lang løsgænger, Tokia Saïfi, Francisco Assis, Anne Laperrouze, Bernat Joan i Marí, Diamanto Manolakou, Cristiana Muscardini, Ryszard Czarnecki, José Albino Silva Peneda, Panagiotis Beglitis, Ivo Belet, Harald Ettl, Elisa Ferreira, Erika Mann, Pia Elda Locatelli, Brigitte Douay, Nicolas Schmit (formand for Rådet) og Benita Ferrero-Waldner (medlem af Kommissionen).

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN

næstformand

18.   Spørgetid (spørgsmål til Rådet)

Parlamentet behandlede en række spørgsmål til Rådet (B6-0009/2005).

Spørgsmål nr. 1 (Bernd Posselt): Forhandlinger med Kroatien.

Nicolas Schmit (formand for Rådet) besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Bernd Posselt, Paul Rübig og Michl Ebner.

Spørgsmål nr. 2 (Kyriacos Triantaphyllides): Tilbageholdelse af Mordechai Vanunu.

Nicolas Schmit besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Kyriacos Triantaphyllides og David Martin.

Spørgsmål nr. 3 (Dimitrios Papadimoulis): Skabelse af et europæisk system for rettidig advarsel og hurtig intervention i tilfælde af katastrofer.

Nicolas Schmit besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Dimitrios Papadimoulis og Georgios Papastamkos.

Spørgsmål nr. 4 (Georgios Papastamkos): Lissabon-strategien.

Nicolas Schmit besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Georgios Papastamkos og Dimitrios Papadimoulis.

Spørgsmål nr. 5 (Georgios Karatzaferis): »Loft« over dyrkning af landbrugsprodukter, som EU er i underskud med.

Nicolas Schmit besvarede spørgsmål samt tillægsspørgsmål af Matteo Salvini (for stilleren) og Francesco Enrico Speroni.

Spørgsmål nr. 6 (Marilisa Xenogiannakopoulou): Beskyttelse af børn i de oversvømmede områder efter tsunamien.

Nicolas Schmit besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Marilisa Xenogiannakopoulou og David Martin.

Spørgsmål nr. 7 (Robert Evans): Skatteparadiser i EU.

Nicolas Schmit besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Robert Evans, Paul Rübig og Jean Lambert.

Spørgsmål nr. 8 (David Martin): Tsunamien og Afrika-budgettet.

Nicolas Schmit besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af David Martin.

Spørgsmål nr. 9 (Jonas Sjöstedt): Lagring af trafikdata.

Nicolas Schmit besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Jonas Sjöstedt og Ole Krarup.

Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt.

Formanden erklærede spørgetiden til Rådet for afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.10 og genoptaget kl. 21.05)

FORSÆDE: Luigi COCILOVO

næstformand

19.   Virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne ***II (forhandling)

Indstilling ved andenbehandling Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. /2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) [11630/2/2004 — C6-0190/2004 — 2003/0134(COD)] — Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Ordfører: Mercedes Bresso (A6-0027/2005)

Markos Kyprianou (medlem af Kommissionen) tog ordet.

Mercedes Bresso forelagde indstillingen ved andenbehandling.

Talere: Marianne Thyssen for PPE-DE-Gruppen, Evelyne Gebhardt for PSE-Gruppen, Diana Wallis for ALDEGruppen, Malcolm Harbour, Phillip Whitehead, Anneli Jäätteenmäki, Joachim Wuermeling, Bernadette Vergnaud, José Ribeiro e Castro, Anna Hedh, Arlene McCarthy, Béatrice Patrie og Markos Kyprianou.

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 7.2 i protokollen af 24.02.2005.

20.   Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (forhandling)

Betænkning: Fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen [2004/2205(INI)] — Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Jiří Maštálka (A6-0029/2005)

Jiří Maštálka forelagde sin betænkning.

Talere: Vladimír Špidla (medlem af Kommissionen), Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (ordfører for udtalelse fra FEMM), Anja Weisgerber for PPE-DE-Gruppen, Ole Christensen for PSE-Gruppen, Elizabeth Lynne for ALDE-Gruppen, Sepp Kusstatscher for Verts/ALE-Gruppen, Mary Lou McDonald for GUE/NGL-Gruppen, Kathy Sinnott for IND/DEM-Gruppen, José Albino Silva Peneda, Marios Matsakis, Philip Bushill-Matthews, Ljudmila Novak og Vladimír Špidla.

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 7.10 i protokollen af 24.02.2005.

21.   Stålsektoren (forhandling)

Redegørelse fra Kommissionen: Stålsektoren

Vladimír Špidla (medlem af Kommissionen) afgav redegørelsen.

Talere: Antonio Tajani for PPE-DE-Gruppen, Pier Antonio Panzeri for PSE-Gruppen, Alfonso Andria for ALDE-Gruppen, Sepp Kusstatscher for Verts/ALE-Gruppen, Roberto Musacchio for GUE/NGL-Gruppen, Roberta Angelilli for UEN-Gruppen, Alessandro Battilocchio løsgænger, Werner Langen, Stephen Hughes, Anne Laperrouze, Marco Rizzo, Paul Rübig, Reino Paasilinna, Armando Dionisi, Guido Sacconi, Alfredo Antoniozzi og Vladimír Špidla.

Beslutningsforslag fremsat som afslutning på forhandlingen (forretningsordenens artikel 103, stk. 2):

—

Roberta Angelilli for UEN-Gruppen om krisen i stålsektoren (B6-0091/2005)

—

Antonio Tajani for PPE-DE-Gruppen om stålsektorens fremtid (B6-0096/2005)

—

Nicola Zingaretti, Guido Sacconi for PSE-Gruppen, Lapo Pistelli, Antonio Di Pietro, Luciana Sbarbati for ALDE-Gruppen, Monica Frassoni, Sepp Kusstatscher for Verts/ALE-Gruppen, Roberto Musacchio og Umberto Guidoni for GUE/NGL-Gruppen om krisen i stålsektoren (TK Terni) (B6-0119/2005).

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 7.4 i protokollen af 24.02.2005.

22.   Dagsorden for næste møde

Dagsordenen for mødet den følgende dag var fastsat (»Dagsorden« PE 354.151/OJJE).

23.   Hævelse af mødet

Formanden hævede mødet kl. 23.40.

Julian Priestley

generalsekretær

Alejo Vidal-Quadras Roca

næstformand

TILSTEDEVÆRELSESLISTE

Følgende skrev under:

Adamou, Agnoletto, Allister, Alvaro, Andersson, Andrejevs, Andria, Andrikienė, Angelilli, Antoniozzi, Arif, Ashworth, Assis, Atkins, Attard-Montalto, Attwooll, Aubert, Auken, Ayala Sender, Aylward, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Baco, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Barsi-Pataky, Batten, Battilocchio, Batzeli, Bauer, Beaupuy, Beazley, Becsey, Beer, Beglitis, Belder, Belet, Belohorská, Bennahmias, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlato, Berlinguer, Berman, Bersani, Bertinotti, Bielan, Birutis, Blokland, Bobošíková, Böge, Bösch, Bonde, Bonino, Bono, Bonsignore, Booth, Borghezio, Borrell Fontelles, Bourlanges, Bowis, Bozkurt, Bradbourn, Mihael Brejc, Brepoels, Bresso, Breyer, Březina, Brie, Brok, Budreikaitė, van Buitenen, Bullmann, van den Burg, Bushill-Matthews, Busk, Busquin, Busuttil, Buzek, Calabuig Rull, Callanan, Camre, Capoulas Santos, Carlotti, Carlshamre, Carnero González, Casa, Casaca, Cashman, Caspary, Castex, Castiglione, del Castillo Vera, Catania, Cavada, Cederschiöld, Cercas, Chatzimarkakis, Chichester, Chiesa, Chmielewski, Christensen, Chruszcz, Cirino Pomicino, Claeys, Clark, Cocilovo, Coelho, Cohn-Bendit, Corbett, Corbey, Cornillet, Correia, António Costa, Costa, Cottigny, Coveney, Cramer, Crowley, Marek Aleksander Czarnecki, Ryszard Czarnecki, D'Alema, Daul, Davies, de Brún, Degutis, Dehaene, De Keyser, Del Turco, Demetriou, De Michelis, Deprez, De Rossa, De Sarnez, Descamps, Désir, Deß, Deva, De Veyrac, De Vits, Díaz de Mera García Consuegra, Dičkutė, Díez González, Dillen, Dimitrakopoulos, Dionisi, Dobolyi, Dombrovskis, Doorn, Douay, Dover, Doyle, Drčar Murko, Duchoň, Dührkop Dührkop, Duff, Duin, Duka-Zólyomi, Duquesne, Ebner, Ehler, Ek, El Khadraoui, Elles, Esteves, Estrela, Ettl, Eurlings, Jillian Evans, Jonathan Evans, Robert Evans, Fajmon, Falbr, Farage, Fatuzzo, Fava, Fazakas, Ferber, Fernandes, Fernández Martín, Anne Ferreira, Elisa Ferreira, Figueiredo, Fjellner, Flasarová, Flautre, Florenz, Foglietta, Fontaine, Ford, Fotyga, Fourtou, Fraga Estévez, Frassoni, Freitas, Friedrich, Fruteau, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, García Pérez, Gargani, Garriga Polledo, Gauzès, Gawronski, Gebhardt, Gentvilas, Geremek, Geringer de Oedenberg, Gibault, Gierek, Giertych, Gill, Gklavakis, Glante, Glattfelder, Goebbels, Goepel, Golik, Gollnisch, Gomes, Gomolka, Goudin, Genowefa Grabowska, Grabowski, Graça Moura, Graefe zu Baringdorf, Gräßle, Grech, Griesbeck, Gröner, de Groen-Kouwenhoven, Grosch, Grossetête, Gruber, Guardans Cambó, Guellec, Guerreiro, Gurmai, Gutiérrez-Cortines, Guy-Quint, Gyürk, Hänsch, Hall, Hammerstein Mintz, Hamon, Handzlik, Hannan, Harbour, Harkin, Harms, Hassi, Hatzidakis, Haug, Hazan, Heaton-Harris, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Helmer, Henin, Hennicot-Schoepges, Hennis-Plasschaert, Herczog, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Honeyball, Hoppenstedt, Horáček, Hortefeux, Howitt, Hudacký, Hudghton, Hughes, Huhne, Hutchinson, Hybášková, Ibrisagic, Ilves, in 't Veld, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jäätteenmäki, Jałowiecki, Janowski, Jarzembowski, Jeggle, Jensen, Joan i Marí, Jöns, Jørgensen, Jonckheer, Jordan Cizelj, Jelko Kacin, Kaczmarek, Kallenbach, Kamiński, Karas, Karatzaferis, Karim, Kasoulides, Kaufmann, Kauppi, Tunne Kelam, Kindermann, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Klinz, Knapman, Koch, Koch-Mehrin, Kohlíček, Konrad, Korhola, Koterec, Kozlík, Krahmer, Krarup, Krasts, Kratsa-Tsagaropoulou, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kristovskis, Krupa, Kuc, Kudrycka, Kuhne, Kułakowski, Kušķis, Kusstatscher, Kuźmiuk, Lagendijk, Laignel, Lamassoure, Lambert, Lambrinidis, Lambsdorff, Lang, Langen, Langendries, Laperrouze, La Russa, Laschet, Lauk, Lax, Lechner, Lehideux, Lehne, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Marine Le Pen, Fernand Le Rachinel, Lévai, Janusz Lewandowski, Libicki, Lichtenberger, Lienemann, Liese, Liotard, Locatelli, Lombardo, López-Istúriz White, Louis, Lucas, Ludford, Lulling, Lundgren, Lynne, Maat, Maaten, McAvan, McCarthy, McDonald, McGuinness, McMillan-Scott, Madeira, Malmström, Manders, Maňka, Erika Mann, Thomas Mann, Manolakou, Mantovani, Markov, Marques, Martens, David Martin, Hans-Peter Martin, Martinez, Martínez Martínez, Masiel, Masip Hidalgo, Maštálka, Mastenbroek, Mathieu, Mato Adrover, Matsakis, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Medina Ortega, Meijer, Méndez de Vigo, Menéndez del Valle, Meyer Pleite, Miguélez Ramos, Mikko, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Mölzer, Mohácsi, Montoro Romero, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Morgantini, Morillon, Moscovici, Mote, Mulder, Musacchio, Muscardini, Muscat, Musotto, Musumeci, Myller, Napoletano, Nassauer, Nattrass, Navarro, Newton Dunn, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Nicholson, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Obiols i Germà, Öger, Özdemir, Olajos, Olbrycht, Ó Neachtain, Onesta, Onyszkiewicz, Oomen-Ruijten, Ortuondo Larrea, Őry, Ouzký, Oviir, Paasilinna, Pack, Pafilis, Borut Pahor, Paleckis, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Pannella, Panzeri, Papadimoulis, Papastamkos, Parish, Patrie, Pavilionis, Peillon, Pęk, Alojz Peterle, Pflüger, Piecyk, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pinior, Piotrowski, Piskorski, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Poignant, Polfer, Poli Bortone, Pomés Ruiz, Portas, Posselt, Prets, Prodi, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Ransdorf, Rapkay, Rasmussen, Remek, Resetarits, Reul, Reynaud, Ribeiro e Castro, Riera Madurell, Ries, Riis-Jørgensen, Rizzo, Rocard, Rogalski, Roithová, Romagnoli, Romeva i Rueda, Rosati, Roszkowski, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Rudi Ubeda, Rübig, Rühle, Rutowicz, Ryan, Sacconi, Saïfi, Sakalas, Salafranca Sánchez-Neyra, Salinas García, Salvini, Samaras, Samuelsen, Sánchez Presedo, Santoro, dos Santos, Sartori, Saryusz-Wolski, Savary, Schapira, Scheele, Schenardi, Schierhuber, Schlyter, Ingo Schmitt, Pál Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schroedter, Schulz, Schuth, Schwab, Seeber, Seeberg, Segelström, Siekierski, Sifunakis, Silva Peneda, Sinnott, Siwiec, Sjöstedt, Skinner, Škottová, Smith, Sommer, Sonik, Sousa Pinto, Spautz, Staes, Staniszewska, Starkevičiūtė, Šťastný, Stenzel, Sterckx, Stevenson, Stihler, Stockmann, Strejček, Strož, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Svensson, Swoboda, Szájer, Szejna, Szent-Iványi, Szymański, Tabajdi, Tajani, Takkula, Tannock, Tarabella, Tarand, Tatarella, Thomsen, Thyssen, Titford, Titley, Toia, Tomczak, Toussas, Trakatellis, Trautmann, Triantaphyllides, Trüpel, Turmes, Tzampazi, Uca, Ulmer, Väyrynen, Vaidere, Vakalis, Valenciano Martínez-Orozco, Van Hecke, Van Lancker, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vatanen, Vaugrenard, Vergnaud, Vernola, Vidal-Quadras Roca, de Villiers, Villiers, Vincenzi, Virrankoski, Vlasák, Voggenhuber, Wagenknecht, Wallis, Walter, Watson, Henri Weber, Manfred Weber, Weiler, Weisgerber, Westlund, Whitehead, Whittaker, Wieland, Wiersma, Wierzejski, Wijkman, Wise, von Wogau, Wohlin, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Wurtz, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Ždanoka, Železný, Zieleniec, Zingaretti, Zvěřina, Zwiefka

BILAG I

AFSTEMNINGSRESULTATER

Tegnforklaring

+

vedtaget

-

forkastet

↓

bortfaldt

W

taget tilbage

RCV (..., ..., ...)

AN, (for, imod, hverken/eller)

EV (..., ..., ...)

elektronisk afstemning (for, imod, hverken/eller)

split

opdelt afstemning

sep

særskilt afstemning

am

ændringsforslag

CA

kompromisændringsforslag

CP

tilsvarende tekstdel

D

ændringsforslag udgår

=

identiske ændringsforslag

§

punkt

art

artikel

rec

stk.

MOT

beslutningsforslag

JT MOT

fælles beslutningsforslag

SEC

hemmelig afstemning

1.   Euro-Middelhavsaftalen EU/Egypten ***

Henstilling: Elmar BROK (A6-0041/2005)

Angående

RCV osv.

Resultat

RCV/EV — Bemærkninger

enkelt afstemning

 

+

 

2.   Indførelse af en EF-toldkodeks ***II

Indstilling ved andenbehandling: Janelly FOURTOU (A6-0021/2005)

Angående

RCV osv.

Resultat

RCV/EV — Bemærkninger

godkendt uden afstemning

 

+

 

3.   Statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder ***I

Betænkning: Ottaviano DEL TURCO (A6-0033/2005)

Angående

RCV osv.

Resultat

RCV/EV — Bemærkninger

enkelt afstemning

 

+

 

Ændringsforslag 15 og 16 vedrørte ikke alle sprogversioner og blev derfor ikke sat under afstemning (forretningsordenens artikel 151, stk. 1, litra d).

4.   Søfarendes identitetsdokumenter *

Betænkning: Ioannis VARVITSIOTIS (A6-0037/2005)

Angående

RCV osv.

Resultat

RCV/EV — Bemærkninger

enkelt afstemning

 

+

 

5.   Indførelse af sanktioner for ulovlig forurening ***II

Indstilling ved andenbehandling: Corien WORTMANN-KOOL (A6-0015/2005)

Angående

Am. nr.

Fra

RCV osv.

Resultat

RCV/EV — Bemærkninger

Blok 2 kompromis

25-36

PPE-DE, PSE og Verts/ALE

 

+

 

37

PPE-DE, PSE og Verts/ALE

sep RCV

+

574, 64, 3

Blok 2

1

3-8

14-15

korr.udv.

 

↓

 

16

korr.udv.

sep

↓

 

Blok 3

9

10

17

korr.udv.

 

+

 

Blok 4

2

12

13

18

korr.udv.

 

-

 

Art 5, § 2

21

23

ALDE

VARVITSIOTIS m.fl.

 

W —

 

Art 8, § 2

19

GUE/NGL

 

-

 

11

korr.udv.

 

-

 

22

ALDE

 

W

 

Efter § 10

20

ALDE

 

W

 

Ændringsforslag 24 bortfaldt.

Anmodning om AN,

PPE-DE: am 37

Diverse

ALDE-Gruppen havde trukket am. 20, 21 og 22 tilbage.

6.   Kørekort ***I

Betænkning: Mathieu GROSCH (A6-0016/2005)

Angående

Am. nr.

Fra

RCV osv.

Resultat

RCV/EV — Bemærkninger

ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under et

3

6-8

10-12

14

20-28

31-34

38-39

44

47

50-53

56-60

62-66

68

70-75

77-79

84-85

korr.udv.

 

+

 

ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — særskilt afstemning

2

korr.udv.

sep/EV

+

408, 232, 7

5

korr.udv.

sep

+

 

9

korr.udv.

sep

+

 

13

korr.udv.

sep

+

 

15

korr.udv.

sep

+

 

16

korr.udv.

sep

+

 

17

korr.udv.

sep

+

 

18

korr.udv.

sep

+

 

29

korr.udv.

sep

+

 

30

korr.udv.

sep

+

 

35

korr.udv.

sep

+

 

36

korr.udv.

split

 

 

1

+

 

2

+

 

37

korr.udv.

sep

+

 

41

korr.udv.

sep

+

 

42

korr.udv.

sep

+

 

43

korr.udv.

sep/EV

+

399, 226, 16

45

korr.udv.

sep/EV

-

306, 327, 16

54

korr.udv.

sep

+

 

55

korr.udv.

sep

+

 

61

korr.udv.

sep

+

 

67

korr.udv.

sep

+

 

80

korr.udv.

RCV

+

380, 268, 4

81

korr.udv.

RCV

+

362, 270, 17

82

korr.udv.

sep/EV

+

365, 267, 15

83

korr.udv.

sep

+

 

86

korr.udv.

sep/EV

+

343, 290, 19

Art 4, § 1, kategori A2

122

PSE

 

-

 

Art 4, § 1, kategori B

87

BRADBOURN m.fl.

 

-

 

19

korr.udv.

 

+

 

Art 6, § 3, indledning

107

PPE-DE

EV

-

230, 412, 7

Art 6, § 3, litra b)

101=

114=

BRADBOURN m.fl.

ALDE

EV

+

417, 223, 19

Art 6, § 4, efter litra b)

103

KOCH m.fl.

 

+

 

Art 7, § 1, litra a)

116

115

ALDE

 

-

 

Art 7, § 1, litra c), led 1

108=

117=

127=

PPE-DE

ALDE

DIONISI m.fl.

RCV

+

377, 264, 18

40cp

korr.udv.

 

↓

 

Art 7, § 1, resten af litra c)

40 cp

korr.udv.

 

+

 

Art 7, § 1, litra d), led 1

118=

128=

ALDE

DIONISI m.fl.

 

-

 

Art 7, § 2, afsnit -2

119

ALDE

 

-

 

Art 7, § 2, efter afsnit -3

123

PSE

 

+

 

124

PSE

EV

+

361, 287, 8

Art 8, § 1, litra c)

125

PSE

EV

-

320, 320, 10

Art 8, § 1, litra d)

46

korr.udv.

EV

+

341, 284, 26

100

BRADBOURN m.fl.

 

↓

 

126

PSE

 

-

 

Art 8, § 2, afsnit -1

88

BRADBOURN m.fl.

 

-

 

109

PPE-DE

RCV

-

254, 389, 16

48

korr.udv.

 

+

 

Art 8, § 2, afsnit -2

89

BRADBOURN m.fl.

 

-

 

49

korr.udv.

 

+

 

Art 8, § 3, indledning

110

PPE-DE

RCV

-

262, 392, 5

Art. 15, før § 1

130

Verts/ALE

 

-

 

Bilag 2, § 5.2, kategori A1

102

BRADBOURN m.fl.

 

-

 

Bilag 2, § 5.2, kategori A2

129

DIONISI m.fl.

 

-

 

Bilag 2, § 5.2, kategori A

111

PPE-DE

 

+

 

Bilag 3, § 6, afsnit -1

112

PPE-DE

EV

-

251, 389, 13

Bilag 3, § 6.3

90

BRADBOURN m.fl.

 

-

 

Bilag 3, § 7

91

BRADBOURN m.fl.

 

-

 

Bilag 3, § 8.2, afsnit -1

113

PPE-DE

 

-

 

Bilag 3, § 9.2

92

BRADBOURN m.fl.

 

-

 

Bilag 3, § 9.4

93

BRADBOURN m.fl.

 

-

 

Bilag 3, § 12.1

121

ALDE

RCV

-

236, 403, 21

94

BRADBOURN m.fl.

 

-

 

120

ALDE

 

+

 

Bilag 3, § 14.1, afsnit -1

95

BRADBOURN m.fl.

 

-

 

Bilag 3, § 15.1

96

BRADBOURN m.fl.

 

-

 

Bilag 3, § 16.1

97

BRADBOURN m.fl.

 

-

 

Bilag 3, § 17.1

98

BRADBOURN m.fl.

 

-

 

Bilag 3, § 18

99

BRADBOURN m.fl.

 

-

 

§ 3

104

PPE-DE

 

-

 

1

korr.udv.

 

+

 

§ 4

105

PPE-DE

 

-

 

§ 5

4

korr.udv.

 

+

 

106

PPE-DE

EV

+

431, 204, 16

afstemning: ændret forslag

 

+

 

afstemning: lovgivningsmæssig beslutning

RCV

+

548, 103, 9

Ændringsforslag 69 og 76 vedrørte ikke alle sprogversioner og blev derfor ikke sat under afstemning (forretningsordenens artikel 151, stk. 1, litra d).

Anmodning om AN,

PPE-DE: am 80, 81, 109, 110 + endelig afstemning

PSE: endelig afstemning

ALDE: am 117, 121

Anmodning om opdelt afstemning

PPE-DE:

am 36

1. del: indtil »... gyldige til kategori AM«

2. del: resten

Anmodning om særskilt afstemning

PPE-DE: am 2, 13, 43, 54 + am 5, 15, 16, 17, 18, 29, 30, 35, 37, 55, 82, 86

IND/DEM: am 13

PSE: am 45, 80, 81, 82, 86

ALDE: am 41, 42, 61, 67, 9, 83

7.   Flodtrafikinformation ***I

Betænkning: Renate SOMMER (A6-0055/2004)

Angående

Am. nr.

Fra

RCV osv.

Resultat

RCV/EV — Bemærkninger

Blok 1

»kompromis«

1

3

8

9

11

13

16

18

19

24

26

31-34

+

35-52

54-66

korr.udv.

PPE-DE

 

+

 

53

PPE-DE

split

 

 

1

+

 

2/RCV

+

490, 82, 7

Blok 2

2

4-7

10

12

14

15

17

20-23

25

27-30

korr.udv.

 

↓

 

afstemning: ændret forslag

 

+

 

afstemning: lovgivningsmæssig beslutning

 

+

 

Anmodning om AN,

ALDE:

am 53, del 2

Anmodning om opdelt afstemning

ALDE:

am 53

1. del: teksten uden slettelse af ordene »med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv«

2. del: slettelse af disse ord

8.   Anerkendelse af sønæringsbeviser ***I

Betænkning: Robert EVANS (A6-0057/2004)

Angående

Am. nr.

Fra

RCV osv.

Resultat

RCV/EV — Bemærkninger

Blok 1

kompromis

10-31

PSE

 

+

 

32

PSE

split

 

 

1

+

 

2/RCV

+

534, 82, 17

Blok 2

1-9

korr.udv.

 

↓

 

afstemning: ændret forslag

 

+

 

afstemning: lovgivningsmæssig beslutning

RCV

+

619, 20, 3

Anmodning om AN,

PPE-DE: endelig afstemning

ALDE: am. 32, del 2

Anmodning om opdelt afstemning

ALDE:

am 32

1. del: teksten uden slettelse af ordene »med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv«

2. del: slettelse af disse ord

9.   EF-fiskerikontrolagentur *

Betænkning: Elspeth ATTWOOLL (A6-0022/2005)

Angående

Am. nr.

Fra

RCV osv.

Resultat

RCV/EV — Bemærkninger

ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under et

1-2

5-16

19-21

25-26

28-34

korr.udv.

 

+

 

ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — særskilt afstemning

3

korr.udv.

sep

+

 

4

korr.udv.

sep

+

 

23

korr.udv.

sep

+

 

24

korr.udv.

sep

+

 

27

korr.udv.

sep

+

 

Art 11, § 2, efter litra d)

35

ALDE

 

-

 

Art 12, overskrift

36

ALDE

 

-

 

Art 12, § 1

37

ALDE

 

-

 

Art 12, § 2

38

ALDE

sprogligt

 

 

Art 12, § 3

39

ALDE

 

-

 

Art 13, § 2, litra b)

40

ALDE

 

-

 

Art 13, § 2, litra c)

41

ALDE

 

-

 

Art 14

42

ALDE

 

-

 

18

korr.udv.

 

+

 

Art 24, § 2, litra c)

43

ALDE

 

-

 

22

korr.udv.

 

+

 

afstemning: ændret forslag

 

+

 

afstemning: lovgivningsmæssig beslutning

 

+

 

Ændringsforslag 17 og 38 vedrørte ikke alle sprogversioner og blev derfor ikke sat under afstemning (forretningsordenens artikel 151, stk. 1, litra d).

Anmodning om særskilt afstemning

Verts/ALE: am 3, 4, 23, 24, 27

10.   Miljø og sundhed 2004-2010

Betænkning: Frédérique RIES (A6-0008/2005)

Angående

Am. nr.

Fra

RCV osv.

Resultat

RCV/EV — Bemærkninger

§ 2

10

Verts/ALE

 

-

 

§ 3

11

Verts/ALE

 

-

 

§ 5

1

PPE-DE

EV

-

303, 326, 4

§ 6

6

Schnellhardt m.fl.

EV

-

184, 430, 19

2

PPE-DE

split

 

 

1/RCV

+

600, 27, 7

2

-

 

3

-

 

§

originaltekst

 

↓

 

§ 13

 

originaltekst

split

 

 

1

+

 

2

+

 

§ 20

9/rev

Schnellhardt m.fl.

 

W

 

8

Schnellhardt m.fl.

 

-

249, 376, 12

7

Schnellhardt m.fl.

 

-

 

4

ALDE

RCV

+

544, 65, 24

§

originaltekst

 

↓

 

§ 23

3

PPE-DE

 

-

 

§ 28

 

originaltekst

split

 

 

1

+

 

2

+

 

afstemning: beslutning (som helhed)

RCV

+

576, 48, 13

Ændringsforslag 5 bortfaldt.

Anmodning om AN,

ALDE: am 2 — del 1, am 4 + endelig afstemning

Verts/ALE: am 2

Anmodning om opdelt afstemning

PPE-DE

§ 13

1. del: teksten uden ordene »kønsindelt statistisk materiale er f.eks.«

2. del: disse ord

§ 28

1. del: indtil »... år 2010 (uden ordene«»ud fra bestemte procentsatser og referenceår«

2. del: resten

Verts/ALE

am 2

1. del: teksten uden ordene »med det nødvendige hensyn til« og »inden for rammerne af direktiv 91/414/EØF«

2. del:»med det nødvendige hensyn til«

3. del:»inden for rammerne af direktiv 91/414/EØF«

Diverse

KLAMT og FLORENZ tog deres underskrift på ændringsforslag 7, 8 og 9/rev. tilbage. Som følge heraf havde ændringsforslag 9/rev. ikke længere det krævede antal underskrifter og blev taget tilbage.

11.   Forbindelser mellem EU og Middelhavsområdet

Forslag til beslutning: B6-0095/2005, B6-0100/2005, B6-0101/2005, B6-0108/2005, B6-0114/2005 and B6-0117/2005

Angående

Am. nr.

Fra

RCV osv.

Resultat

RCV/EV — Bemærkninger

fælles beslutningsforslag RC-B6-0095/2005 (PPE-DE, PSE, ALDE, Verts/ALE, GUE/NGL og UEN)

§ 9

 

originaltekst

 

+

mundtligt ændringsforslag

Efter § 18

 

ny tekst

 

+

mundtligt ændringsforslag

afstemning: beslutning (som helhed)

 

+

 

beslutningsforslag fra de politiske grupper

B6-0095/2005

 

PSE

 

↓

 

B6-0100/2005

 

GUE/NGL

 

↓

 

B6-0101/2005

 

Verts/ALE

 

↓

 

B6-0108/2005

 

UEN

 

↓

 

B6-0114/2005

 

PPE-DE

 

↓

 

B6-0117/2005

 

ALDE

 

↓

 

Diverse

Efter aftale mellem de politiske grupper blev sidste sætning i § 9 til § 9a:

9. tager til efterretning, at associeringsaftalen mellem EF og Syrien snart vil blive undertegnet, og at den forpligter Damaskus til at gennemføre tilbundsgående og omfattende reformer for at påbegynde en virkelig demokratisering af strukturerne i Syrien; opfordrer Syrien til ikke at tolerere nogen form for terrorisme, herunder støtte til Hizbollahs militære fløj, samt til at afstå fra enhver form for indblanding i interne libanesiske anliggender; anmoder om en øjeblikkelig tilbagetrækning af de syriske styrker fra Libanon, således som det fremgår af resolutionerne fra FN's Sikkerhedsråd,

9 a. opfordrer Rådet til at overveje at sende en delegation af EU-observatører til valget i Libanon;

Morillon stillede følgende mundtlige ændringsforslag til den eksisterende § 9:

9. tager til efterretning, at associeringsaftalen mellem EF og Syrien snart vil blive undertegnet, og at den forpligter Damaskus til at gennemføre tilbundsgående og omfattende reformer for at påbegynde en virkelig demokratisering af strukturerne i Syrien; opfordrer Syrien til ikke at tolerere nogen form for terrorisme, herunder støtte til Hizbollahs militære fløj, samt til at afstå fra enhver form for indblanding i interne libanesiske anliggender; anmoder om en øjeblikkelig tilbagetrækning af de syriske styrker fra Libanon, således som det fremgår af resolutionerne fra FN's Sikkerhedsråd , og denne betingelse vil udgøre et afgørende element i overvejelserne i forbindelse undertegnelsen af associeringsaftalen;

Carnero González, PSE-Gruppen, stillede et mundtligt ændringsforslag om at tilføje et nyt punkt efter § 18:

opfordrer Rådet til at træffe afgørelse om afholdelse af et Euro-Middelhavs-topmøde mellem stats- og regeringscheferne for at fejre tiåret for Barcelona-processens iværksættelse; understreger i den sammenhæng betydningen af den parlamentariske dimension i denne proces og anmoder EMPA, der holder møde i Kairo den 12.- 15. marts 2005, til at indkalde til et ekstraordinært møde for at medvirke til at fejre denne begivenhed;

BILAG II

RESULTAT AF AFSTEMNINGERNE VED NAVNEOPRÅB

1.   Indstilling Wortmann-Kool A6-0015/2005

Nr. 37

Ja-stemmer: 574

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Chiesa, Cocilovo, Cornillet, Costa Paolo, Davies, Degutis, Deprez, De Sarnez, Dičkutė, Duff, Duquesne, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, Huhne, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Morillon, Mulder, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Adamou, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, McDonald, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Papadimoulis, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Sjöstedt, Stroz, Svensson, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz

IND/DEM: Belder, Blokland, Bonde, Chruszcz, Giertych, Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Salvini, Sinnott, Speroni, Tomczak, Wierzejski

NI: Belohorská, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Martin Hans-Peter, Masiel, Resetarits, Rutowicz

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ayuso González, Barsi Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Busuttil, Buzek, Casa, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dionisi, Doorn, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Eurlings, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gauzès, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jałowiecki, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, Lombardo, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Protasiewicz, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stenzel, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Andersson, Arif, Assis, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bersani, Bösch, Bono, Bozkurt, Bresso, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Costa António, Cottigny, D'Alema, De Keyser, Del Turco, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Duin, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Kuhne, Laignel, Lambrinidis, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Sánchez Presedo, Santoro, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Whitehead, Wiersma, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zingaretti

UEN: Angelilli, Aylward, Bielan, Foglietta, Fotyga, Janowski, Kamiński, Kristovskis, Libicki, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Poli Bortone, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 64

GUE/NGL: Manolakou, Pafilis, Toussas

IND/DEM: Batten, Booth, Clark, Farage, Goudin, Karatzaferis, Knapman, Louis, Lundgren, Nattrass, Titford, de Villiers, Whittaker, Wise, Wohlin, Železný

NI: Allister, Bobošíková, Claeys, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Pen Marine, Le Rachinel, Mölzer, Mote, Schenardi

PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Callanan, Chichester, Deva, Dover, Duchoň, Elles, Evans Jonathan, Fajmon, Fjellner, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Helmer, Hökmark, Ibrisagic, Jackson, Kirkhope, Nicholson, Parish, Purvis, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sumberg, Tannock, Van Orden, Villiers

Hverken eller: 3

NI: Kozlík, Romagnoli

PSE: Wynn

2.   Betænkning af Grosch A6-0016/2005

Nr. 80

Ja-stemmer: 380

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Chiesa, Cocilovo, Cornillet, Costa Paolo, Davies, Degutis, Deprez, De Sarnez, Dičkutė, Duff, Duquesne, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Hennis-Plasschaert, Huhne, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Kacin, Karim, Koch-Mehrin, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: de Brún, McDonald, Sjöstedt, Svensson

IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Booth, Chruszcz, Clark, Farage, Giertych, Goudin, Grabowski, Karatzaferis, Knapman, Krupa, Louis, Lundgren, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Salvini, Sinnott, Speroni, Titford, Tomczak, de Villiers, Whittaker, Wierzejski, Wise, Wohlin, Železný

NI: Allister, Belohorská, Bobošíková, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Masiel, Mölzer, Resetarits, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Brejc, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Casa, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dionisi, Doorn, Dover, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gauzès, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Helmer, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klich, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Langen, Laschet, Lehne, Lewandowski, López-Istúriz White, Lombardo, Maat, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Mauro, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Őry, Pack, Pálfi, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stenzel, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Ulmer, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Villiers, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

PSE: D'Alema, Santoro

UEN: Angelilli, Foglietta, Musumeci, Poli Bortone, Tatarella

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 268

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Brie, Catania, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Portas, Ransdorf, Remek, Stroz, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz

IND/DEM: Bonde

NI: Mote

PPE-DE: Belet, Brepoels, Coveney, Dehaene, Dimitrakopoulos, Doyle, Gklavakis, Grosch, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Higgins, Kasoulides, Klaß, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Langendries, Lauk, Lechner, Liese, Lulling, McGuinness, Matsis, Mavrommatis, Mitchell, Oomen-Ruijten, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Pomés Ruiz, Samaras, Thyssen, Trakatellis, Vakalis

PSE: Andersson, Arif, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bersani, Bösch, Bono, Bozkurt, Bresso, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Costa António, Cottigny, De Keyser, Del Turco, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Duin, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Kuhne, Laignel, Lambrinidis, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zingaretti

UEN: Aylward, Bielan, Crowley, Fotyga, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Libicki, Ó Neachtain, Pavilionis, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere

Hverken eller: 4

ALDE: Klinz, Krahmer

NI: Kozlík

Verts/ALE: van Buitenen

3.   Betænkning af Grosch A6-0016/2005

Nr. 81

Ja-stemmer: 362

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Chiesa, Cocilovo, Cornillet, Costa Paolo, Davies, Degutis, Deprez, De Sarnez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Duquesne, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Hennis-Plasschaert, Huhne, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Kacin, Karim, Koch-Mehrin, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: de Brún, McDonald, Sjöstedt, Svensson

IND/DEM: Belder, Blokland, Chruszcz, Giertych, Grabowski, Karatzaferis, Krupa, Louis, Piotrowski, Rogalski, Salvini, Sinnott, Speroni, Tomczak, de Villiers, Wierzejski, Železný

NI: Allister, Belohorská, Bobošíková, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Masiel, Mölzer, Resetarits, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Brejc, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Casa, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dionisi, Doorn, Dover, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gauzès, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Helmer, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Hökmark, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klich, Konrad, Korhola, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Langen, Laschet, Lehne, Lewandowski, López-Istúriz White, Lombardo, Maat, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Mauro, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Őry, Pack, Pálfi, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Šťastný, Stenzel, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Ulmer, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Villiers, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Santoro

UEN: Angelilli, Foglietta, Musumeci, Poli Bortone, Tatarella

Verts/ALE: Aubert, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 270

ALDE: Ek, Malmström, Samuelsen

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Brie, Catania, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Portas, Ransdorf, Remek, Stroz, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz

IND/DEM: Bonde

NI: Mote

PPE-DE: Belet, Brepoels, Coveney, Dehaene, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doyle, Gklavakis, Grosch, Gutiérrez-Cortines, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Higgins, Kasoulides, Klaß, Koch, Kratsa-Tsagaropoulou, Langendries, Lauk, Lechner, Liese, Lulling, McGuinness, Matsis, Mavrommatis, Mitchell, Oomen-Ruijten, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Samaras, Spautz, Thyssen, Trakatellis, Vakalis

PSE: Andersson, Arif, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bersani, Bösch, Bono, Bozkurt, Bresso, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Costa António, Cottigny, D'Alema, Del Turco, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Duin, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Kuhne, Laignel, Lambrinidis, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zingaretti

UEN: Aylward, Bielan, Crowley, Fotyga, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Libicki, Ó Neachtain, Pavilionis, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere

Hverken eller: 17

ALDE: Klinz, Krahmer

IND/DEM: Batten, Booth, Clark, Farage, Goudin, Knapman, Lundgren, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise, Wohlin

NI: Kozlík

PPE-DE: Varvitsiotis

Verts/ALE: van Buitenen

4.   Betænkning af Grosch A6-0016/2005

Nr. 108

Ja-stemmer: 377

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Chiesa, Cocilovo, Cornillet, Costa Paolo, Davies, Degutis, Deprez, De Sarnez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Duquesne, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, Huhne, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Kacin, Karim, Koch-Mehrin, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Oviir, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Brie, Catania, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Stroz, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz

IND/DEM: Chruszcz, Giertych, Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Salvini, Speroni, Tomczak, de Villiers, Wierzejski

NI: Allister, Bobošíková, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Masiel, Mölzer, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Brejc, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Casa, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dionisi, Dombrovskis, Doorn, Dover, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Evans Jonathan, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gauzès, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Helmer, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klich, Korhola, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Langen, Laschet, Lehne, Lewandowski, López-Istúriz White, Lombardo, Maat, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Mauro, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Őry, Pack, Pálfi, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Podestà, Podkański, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stenzel, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Ulmer, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, Vidal-Quadras Roca, Villiers, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Assis, Beglitis, Cottigny, D'Alema, Dührkop Dührkop, Hutchinson, Mikko, Obiols i Germà, Öger, Paleckis, Santoro

UEN: Angelilli, Aylward, Bielan, Crowley, Foglietta, Fotyga, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pavilionis, Poli Bortone, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere

Nej-stemmer: 264

GUE/NGL: de Brún, McDonald, Sjöstedt, Svensson

IND/DEM: Belder, Blokland, Karatzaferis, Sinnott, Železný

NI: Martin Hans-Peter, Mote, Resetarits

PPE-DE: Belet, Brepoels, Coveney, Dehaene, Dimitrakopoulos, Doyle, Eurlings, Gklavakis, Grosch, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Kasoulides, Klaß, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Langendries, Lauk, Lechner, Liese, Lulling, McGuinness, Matsis, Mavrommatis, Mitchell, Oomen-Ruijten, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Piskorski, Pleštinská, Samaras, Thyssen, Trakatellis, Vakalis, Varvitsiotis

PSE: Andersson, Arif, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bersani, Bösch, Bono, Bozkurt, Bresso, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Costa António, De Keyser, Del Turco, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Duin, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Kuhne, Laignel, Lambrinidis, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Paasilinna, Pahor, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Stihler, Stockmann, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zingaretti

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Hverken eller: 18

ALDE: Klinz, Krahmer

IND/DEM: Batten, Bonde, Booth, Clark, Farage, Goudin, Knapman, Lundgren, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise, Wohlin

NI: Belohorská, Kozlík

Verts/ALE: van Buitenen

5.   Betænkning af Grosch A6-0016/2005

Nr. 109

Ja-stemmer: 254

ALDE: Harkin

GUE/NGL: de Brún, McDonald, Sjöstedt, Svensson

IND/DEM: Bonde, Chruszcz, Giertych, Goudin, Grabowski, Krupa, Louis, Lundgren, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Salvini, Speroni, Tomczak, de Villiers, Wierzejski, Wohlin

NI: Allister, Belohorská, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Masiel, Mölzer, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Brejc, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Casa, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dionisi, Dombrovskis, Dover, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Elles, Esteves, Evans Jonathan, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gauzès, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Helmer, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Laschet, Lehne, Lewandowski, López-Istúriz White, Lombardo, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mathieu, Mato Adrover, Mauro, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, Niebler, Novak, Olajos, Olbrycht, Őry, Pack, Pálfi, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Podestà, Podkański, Poettering, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stenzel, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Ulmer, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, Vidal-Quadras Roca, Villiers, Vlasák, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wojciechowski, Wuermeling, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

UEN: Angelilli, Berlato, Foglietta, Libicki, Muscardini, Musumeci, Poli Bortone, Tatarella

Verts/ALE: Schlyter

Nej-stemmer: 389

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Chiesa, Cocilovo, Cornillet, Costa Paolo, Davies, Degutis, Deprez, De Sarnez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Duquesne, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Hennis-Plasschaert, Huhne, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Kacin, Karim, Koch-Mehrin, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Oviir, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Brie, Catania, Flasarová, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Stroz, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz

IND/DEM: Belder, Blokland, Karatzaferis, Sinnott, Železný

NI: Bobošíková, Martin Hans-Peter, Mote, Resetarits

PPE-DE: Belet, Brepoels, Coveney, Dehaene, Dimitrakopoulos, Doorn, Doyle, Eurlings, Gklavakis, Grosch, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Kasoulides, Kratsa-Tsagaropoulou, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, Martens, Matsis, Mavrommatis, Mitchell, van Nistelrooij, Oomen-Ruijten, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Pleštinská, Posselt, Samaras, Thyssen, Trakatellis, Vakalis, Varvitsiotis, Wijkman, Wortmann-Kool

PSE: Andersson, Arif, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bersani, Bösch, Bono, Bozkurt, Bresso, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Costa António, Cottigny, D'Alema, De Keyser, Del Turco, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Duin, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Kuhne, Laignel, Lambrinidis, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, Santoro, dos Santos, Savary, Scheele, Schulz, Segelström, Siwiec, Skinner, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zingaretti

UEN: Aylward, Bielan, Crowley, Fotyga, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Ó Neachtain, Pavilionis, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Hverken eller: 16

ALDE: Klinz, Krahmer, Takkula

IND/DEM: Batten, Booth, Clark, Farage, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise

NI: Kozlík

UEN: Camre

Verts/ALE: van Buitenen, Schroedter

6.   Betænkning af Grosch A6-0016/2005

Nr. 110

Ja-stemmer: 262

ALDE: Takkula

GUE/NGL: de Brún, McDonald, Sjöstedt, Svensson

IND/DEM: Chruszcz, Giertych, Goudin, Grabowski, Krupa, Louis, Lundgren, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Salvini, Speroni, Tomczak, de Villiers, Wierzejski, Wohlin

NI: Allister, Belohorská, Bobošíková, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Masiel, Mölzer, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Brejc, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Casa, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Coveney, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dionisi, Dombrovskis, Dover, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Elles, Esteves, Evans Jonathan, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gauzès, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Harbour, Heaton-Harris, Helmer, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klich, Korhola, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Laschet, Lehne, Lewandowski, Lombardo, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Mathieu, Mato Adrover, Mauro, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, Niebler, Novak, Olajos, Olbrycht, Őry, Pack, Pálfi, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Podestà, Podkański, Poettering, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Stenzel, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Ulmer, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, Vidal-Quadras Roca, Villiers, Vlasák, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wojciechowski, Wuermeling, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Foglietta, Fotyga, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Libicki, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pavilionis, Poli Bortone, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere

Verts/ALE: Schlyter, Schroedter

Nej-stemmer: 392

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Chiesa, Cocilovo, Cornillet, Costa Paolo, Davies, Degutis, Deprez, De Sarnez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Duquesne, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, Huhne, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Kacin, Karim, Koch-Mehrin, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Oviir, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Brie, Catania, Flasarová, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Stroz, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz

IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Booth, Clark, Farage, Karatzaferis, Knapman, Nattrass, Sinnott, Titford, Whittaker, Wise, Železný

NI: Martin Hans-Peter, Mote, Resetarits

PPE-DE: Belet, Brepoels, Dehaene, Dimitrakopoulos, Doorn, Doyle, Eurlings, Friedrich, Gklavakis, Grosch, Hannan, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Kasoulides, Klaß, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Liese, López-Istúriz White, Lulling, Maat, McGuinness, Marques, Martens, Matsis, Mavrommatis, Mitchell, van Nistelrooij, Oomen-Ruijten, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Pleštinská, Posselt, Samaras, Thyssen, Trakatellis, Vakalis, Varvitsiotis, Wijkman, Wortmann-Kool

PSE: Andersson, Arif, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bersani, Bösch, Bono, Bozkurt, Bresso, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Costa António, Cottigny, D'Alema, De Keyser, Del Turco, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Duin, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Kuhne, Laignel, Lambrinidis, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, Santoro, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zingaretti

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Hverken eller: 5

ALDE: Klinz, Krahmer

IND/DEM: Bonde

NI: Kozlík

Verts/ALE: van Buitenen

7.   Betænkning af Grosch A6-0016/2005

Nr. 121

Ja-stemmer: 236

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Chiesa, Cocilovo, Cornillet, Costa Paolo, Davies, Degutis, De Sarnez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Duquesne, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, Huhne, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Kacin, Karim, Koch-Mehrin, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Oviir, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Brie, Catania, Figueiredo, Flasarová, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Portas, Ransdorf, Remek, Stroz, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz

IND/DEM: Bonde, Chruszcz, Giertych, Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, de Villiers, Wierzejski

NI: Allister, Belohorská, Bobošíková, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Mölzer, Resetarits, Romagnoli, Schenardi

PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Cederschiöld, Chichester, Deva, Doorn, Dover, Duchoň, Elles, Eurlings, Evans Jonathan, Fjellner, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Helmer, Hökmark, Ibrisagic, Jackson, Kirkhope, Maat, McMillan-Scott, Martens, Nicholson, van Nistelrooij, Parish, Podkański, Protasiewicz, Škottová, Stevenson, Strejček, Sturdy, Tannock, Van Orden, Villiers, Vlasák, Wortmann-Kool, Zahradil, Zvěřina

PSE: García Pérez, Santoro

UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Camre, Crowley, Foglietta, Fotyga, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Libicki, Ó Neachtain, Pavilionis, Poli Bortone, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 403

ALDE: Deprez

GUE/NGL: de Brún, McDonald, Rizzo, Sjöstedt, Svensson

IND/DEM: Belder, Blokland, Karatzaferis, Salvini, Sinnott, Železný

NI: Masiel, Mote

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Busuttil, Buzek, Casa, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dionisi, Dombrovskis, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gauzès, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jałowiecki, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Langen, Langendries, Laschet, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, Lombardo, McGuinness, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Niebler, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posselt, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stenzel, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vatanen, Vidal-Quadras Roca, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wojciechowski, Wuermeling, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zwiefka

PSE: Andersson, Arif, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bersani, Bösch, Bono, Bozkurt, Bresso, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Costa António, Cottigny, D'Alema, De Keyser, Del Turco, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Duin, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Kuhne, Laignel, Lambrinidis, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zingaretti

UEN: Muscardini

Hverken eller: 21

ALDE: Klinz, Krahmer

IND/DEM: Batten, Booth, Clark, Farage, Goudin, Knapman, Lundgren, Nattrass, Speroni, Titford, Whittaker, Wise, Wohlin

NI: Czarnecki Ryszard, Kozlík, Rutowicz

UEN: Musumeci, Tatarella

Verts/ALE: van Buitenen

8.   Betænkning af Grosch A6-0016/2005

Beslutning

Ja-stemmer: 548

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Chiesa, Cocilovo, Cornillet, Costa Paolo, Davies, Degutis, Deprez, De Sarnez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Duquesne, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, Huhne, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Kacin, Karim, Koch-Mehrin, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Oviir, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Brie, Catania, Flasarová, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Portas, Ransdorf, Remek, Stroz, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz

IND/DEM: Belder, Blokland, Sinnott

NI: Belohorská, Bobošíková, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Kozlík, Lang, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Masiel, Mölzer, Resetarits, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Bonsignore, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Busuttil, Buzek, Casa, Castiglione, del Castillo Vera, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dionisi, Dombrovskis, Doorn, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Esteves, Eurlings, Fatuzzo, Fernández Martín, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gauzès, Gklavakis, Glattfelder, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Higgins, Hudacký, Hybášková, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jałowiecki, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kelam, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Langendries, Lechner, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, Lombardo, Maat, McGuinness, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Peterle, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Pomés Ruiz, Protasiewicz, Queiró, Rack, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schöpflin, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Sonik, Spautz, Šťastný, Stenzel, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Trakatellis, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vatanen, Vidal-Quadras Roca, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zwiefka

PSE: Andersson, Arif, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bersani, Bösch, Bono, Bozkurt, Bresso, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Costa António, Cottigny, D'Alema, De Keyser, Del Turco, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Duin, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Kuhne, Laignel, Lambrinidis, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, Santoro, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zingaretti

UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Foglietta, Fotyga, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Libicki, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pavilionis, Poli Bortone, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere

Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 103

ALDE: Ek, Krahmer, Malmström

GUE/NGL: de Brún, McDonald, Sjöstedt, Svensson

IND/DEM: Batten, Bonde, Booth, Chruszcz, Clark, Farage, Giertych, Goudin, Grabowski, Karatzaferis, Knapman, Krupa, Louis, Lundgren, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Salvini, Speroni, Titford, Tomczak, de Villiers, Whittaker, Wierzejski, Wise, Wohlin, Železný

NI: Allister, Mote

PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Callanan, Caspary, Cederschiöld, Chichester, Deva, Dover, Duchoň, Elles, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fjellner, Florenz, Gahler, Gál, Goepel, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Helmer, Hieronymi, Hökmark, Hoppenstedt, Ibrisagic, Jackson, Jeggle, Kirkhope, Klamt, Langen, Lauk, Lehne, McMillan-Scott, Nassauer, Nicholson, Niebler, Pack, Parish, Pieper, Posselt, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Radwan, Salafranca Sánchez-Neyra, Schröder, Schwab, Škottová, Sommer, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sumberg, Tannock, Ulmer, Van Orden, Villiers, Vlasák, von Wogau, Zahradil, Zvěřina

Verts/ALE: Schlyter

Hverken eller: 9

ALDE: Klinz, Lambsdorff, Samuelsen

PPE-DE: Jarzembowski, Laschet, Reul, Schnellhardt

PSE: Goebbels

Verts/ALE: van Buitenen

9.   Betænkning af Sommer A6-0055/2004

Nr. 53, 2. del

Ja-stemmer: 490

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Henin, Kohlíček, Liotard, McDonald, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Morgantini, Musacchio, Remek, Sjöstedt, Stroz, Svensson, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz

IND/DEM: Belder, Blokland, Chruszcz, Giertych, Goudin, Grabowski, Karatzaferis, Lundgren, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Salvini, Sinnott, Speroni, Tomczak, Wierzejski, Wohlin, Železný

NI: Bobošíková, Claeys, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Masiel, Mölzer, Resetarits, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi

PPE-DE: Ashworth, Atkins, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Bowis, Bradbourn, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Casa, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dionisi, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Garriga Polledo, Gauzès, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Helmer, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Langen, Langendries, Lauk, Lehne, Lewandowski, López-Istúriz White, Lulling, Lombardo, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Peterle, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Šťastný, Stenzel, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vidal-Quadras Roca, Villiers, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, von Wogau, Wuermeling, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Costa António, Cottigny, D'Alema, De Keyser, De Rossa, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Kuhne, Laignel, Lambrinidis, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Öger, Paasilinna, Pahor, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rasmussen, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, Santoro, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Siwiec, Skinner, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García

UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Fotyga, Janowski, Kamiński, Krasts, Libicki, Musumeci, Pavilionis, Poli Bortone, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere

Verts/ALE: Aubert, Auken, Breyer, Buitenweg, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Kallenbach, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 82

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bonino, Bourlanges, Budreikaitė, Busk, Chatzimarkakis, Chiesa, Cocilovo, Cornillet, Costa Paolo, Davies, Degutis, Deprez, De Sarnez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Duquesne, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, Huhne, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Kacin, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Oviir, Pannella, Polfer, Prodi, Ries, Samuelsen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

IND/DEM: Clark, Knapman, Titford, Whittaker, Wise

NI: Mote

PPE-DE: Coveney

Verts/ALE: Lipietz

Hverken eller: 7

IND/DEM: Bonde, Louis, de Villiers

NI: Allister, Belohorská, Kozlík

Verts/ALE: van Buitenen

10.   Betænkning af Evans Robert A6-0057/2004

Nr. 32, 2. del

Ja-stemmer: 534

ALDE: Bourlanges, Costa Paolo, De Sarnez, Morillon

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, McDonald, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Morgantini, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Ransdorf, Remek, Sjöstedt, Stroz, Svensson, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz

IND/DEM: Belder, Blokland, Chruszcz, Giertych, Grabowski, Karatzaferis, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Salvini, Sinnott, Speroni, Tomczak, Wierzejski, Železný

NI: Belohorská, Bobošíková, Czarnecki Marek Aleksander, De Michelis, Martin Hans-Peter, Masiel, Resetarits, Romagnoli

PPE-DE: Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Casa, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dionisi, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gauzès, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Helmer, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Langen, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, Lombardo, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Marques, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stenzel, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vidal-Quadras Roca, Villiers, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Andersson, Arif, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bresso, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Costa António, Cottigny, D'Alema, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Duin, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Kuhne, Laignel, Lambrinidis, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, Santoro, dos Santos, Savary, Scheele, Schulz, Segelström, Siwiec, Skinner, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zingaretti

UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Fotyga, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Libicki, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pavilionis, Poli Bortone, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere

Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cramer, Evans Jillian, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Kallenbach, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 82

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bonino, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Chiesa, Cornillet, Davies, Degutis, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Duquesne, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Hennis-Plasschaert, Huhne, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Kacin, Karim, Klinz, Krahmer, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Mohácsi, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Pannella, Polfer, Prodi, Ries, Samuelsen, Schuth, Staniszewska, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Rizzo

IND/DEM: Clark, Farage, Knapman, Louis, Nattrass, Titford, de Villiers, Whittaker, Wise, Wohlin

NI: Czarnecki Ryszard, Mote, Rutowicz

Verts/ALE: Flautre

Hverken eller: 17

ALDE: Cocilovo, Deprez, Harkin, Kułakowski, Starkevičiūtė

IND/DEM: Bonde, Goudin, Lundgren

NI: Allister, Gollnisch, Kozlík, Lang, Le Pen Marine, Martinez, Mölzer, Schenardi

Verts/ALE: van Buitenen

11.   Betænkning af Evans Robert A6-0057/2004

Beslutning

Ja-stemmer: 619

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bonino, Bourlanges, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Chiesa, Cocilovo, Cornillet, Costa Paolo, Davies, Degutis, Deprez, De Sarnez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Duquesne, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, Huhne, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Pannella, Polfer, Prodi, Ries, Samuelsen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, McDonald, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Morgantini, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Ransdorf, Remek, Rizzo, Sjöstedt, Stroz, Svensson, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz

IND/DEM: Belder, Blokland, Bonde, Chruszcz, Giertych, Grabowski, Karatzaferis, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Salvini, Sinnott, Speroni, Tomczak, de Villiers, Wierzejski, Železný

NI: Belohorská, Bobošíková, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Martin Hans-Peter, Masiel, Resetarits, Romagnoli, Rutowicz

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Casa, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dionisi, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gauzès, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Helmer, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Langen, Lauk, Lechner, Lehne, Liese, López-Istúriz White, Lulling, Lombardo, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Marques, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stenzel, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vidal-Quadras Roca, Villiers, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Andersson, Arif, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bresso, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Costa António, Cottigny, D'Alema, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Duin, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Kuhne, Laignel, Lambrinidis, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, Santoro, dos Santos, Savary, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zingaretti

UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Fotyga, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Libicki, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pavilionis, Poli Bortone, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere

Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 20

IND/DEM: Clark, Farage, Goudin, Knapman, Lundgren, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise, Wohlin

NI: Claeys, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Mölzer, Mote, Schenardi

Hverken eller: 3

NI: Allister, Kozlík

Verts/ALE: van Buitenen

12.   Betænkning af Ries A6-0008/2005

Nr. 2, 1. del

Ja-stemmer: 600

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bonino, Bourlanges, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa Paolo, Davies, Degutis, Deprez, De Sarnez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Duquesne, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, Huhne, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Oviir, Pannella, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, McDonald, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Morgantini, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Ransdorf, Remek, Sjöstedt, Stroz, Svensson, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz

IND/DEM: Belder, Blokland, Louis, Sinnott, de Villiers

NI: Belohorská, Bobošíková, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Resetarits, Schenardi

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Casa, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Coveney, Daul, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dionisi, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gauzès, Gklavakis, Glattfelder, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Helmer, Hennicot- Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, Lombardo, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Marques, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stenzel, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Trakatellis, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vidal-Quadras Roca, Villiers, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Andersson, Arif, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bozkurt, Bresso, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Costa António, Cottigny, D'Alema, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Duin, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Kuhne, Laignel, Lambrinidis, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Öger, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, Santoro, dos Santos, Savary, Scheele, Schulz, Segelström, Siwiec, Skinner, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez- Barnuevo García, Zingaretti

UEN: Angelilli, Berlato, Bielan, Crowley, Foglietta, Fotyga, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Libicki, Muscardini, Pavilionis, Poli Bortone, Roszkowski, Szymański

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 27

ALDE: Chiesa

IND/DEM: Batten, Bonde, Booth, Chruszcz, Clark, Farage, Giertych, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Salvini, Speroni, Titford, Tomczak, Whittaker, Wierzejski, Wise, Železný

NI: Czarnecki Ryszard, Masiel, Mote, Rutowicz

Hverken eller: 7

NI: Allister, Kozlík, Romagnoli

PPE-DE: Ulmer

PSE: Paasilinna

UEN: Camre

Verts/ALE: van Buitenen

13.   Betænkning af Ries A6-0008/2005

Nr. 4

Ja-stemmer: 544

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bonino, Bourlanges, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Chiesa, Cocilovo, Cornillet, Costa Paolo, Davies, Degutis, Deprez, De Sarnez, Dičkutė, Duff, Duquesne, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Hall, Hennis- Plasschaert, Huhne, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Oviir, Pannella, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Adamou, Kaufmann, Manolakou, Pafilis, Toussas

IND/DEM: Bonde, Chruszcz, Giertych, Grabowski, Karatzaferis, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Salvini, Speroni, Tomczak, Wierzejski, Železný

NI: Bobošíková, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Masiel, Resetarits, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Bowis, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Busuttil, Buzek, Callanan, Casa, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dionisi, Dombrovskis, Doorn, Dover, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gauzès, Gklavakis, Glattfelder, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Helmer, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, Lombardo, Maat, McMillan-Scott, Mann Thomas, Marques, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Peterle, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Protasiewicz, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Šťastný, Stenzel, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vidal-Quadras Roca, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Andersson, Arif, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bozkurt, Bresso, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Corbett, Corbey, Correia, Costa António, Cottigny, D'Alema, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Douay, Dührkop Dührkop, Duin, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Kindermann, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Kuhne, Laignel, Lambrinidis, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Lienemann, Locatelli, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Napoletano, Navarro, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Roth- Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, Santoro, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Siwiec, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Wiersma, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zingaretti

UEN: Foglietta, Krasts, Kristovskis, Libicki, Pavilionis

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 65

ALDE: Guardans Cambó, Harkin

GUE/NGL: Agnoletto, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kohlíček, Liotard, McDonald, Markov, Maštálka, Meijer, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Ransdorf, Remek, Rizzo, Sjöstedt, Stroz, Svensson, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz

IND/DEM: Belder, Blokland, Goudin, Louis, Lundgren, Sinnott, de Villiers, Wohlin

NI: Allister

PPE-DE: Coveney, Doyle, Higgins, McGuinness, Mitchell, Purvis

PSE: Christensen, Evans Robert, Gill, Goebbels, Honeyball, Howitt, Jørgensen, McAvan, McCarthy, Martin David, Moraes, Morgan, Myller, Skinner, Stihler, Titley, Whitehead, Wynn

UEN: Camre, Fotyga

Verts/ALE: Schlyter

Hverken eller: 24

ALDE: Newton Dunn

IND/DEM: Batten, Booth, Clark, Farage, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise

NI: Belohorská, Kozlík, Mote

PPE-DE: Pieper

UEN: Angelilli, Berlato, Bielan, Crowley, Janowski, Kamiński, Muscardini, Poli Bortone, Szymański

Verts/ALE: van Buitenen

14.   Betænkning af Ries A6-0008/2005

Beslutning

Ja-stemmer: 576

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bonino, Bourlanges, Budreikaitė, Busk, Cavada, Chatzimarkakis, Chiesa, Cocilovo, Cornillet, Costa Paolo, Davies, Degutis, Deprez, De Sarnez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Duquesne, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, Huhne, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Oviir, Pannella, Polfer, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, McDonald, Markov, Maštálka, Meijer, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Ransdorf, Remek, Rizzo, Sjöstedt, Stroz, Svensson, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz

IND/DEM: Belder, Blokland, Chruszcz, Giertych, Goudin, Grabowski, Karatzaferis, Krupa, Louis, Lundgren, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Salvini, Sinnott, Speroni, Tomczak, de Villiers, Wierzejski, Wohlin, Železný

NI: Belohorská, Bobošíková, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Kozlík, Lang, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Masiel, Resetarits, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Bonsignore, Bowis, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Busuttil, Buzek, Callanan, Casa, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dionisi, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Gál, Gaľa, Galeote Quecedo, Gargani, Garriga Polledo, Gauzès, Gklavakis, Glattfelder, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Harbour, Hatzidakis, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klich, Korhola, Kratsa- Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Langendries, Lehne, Lewandowski, López-Istúriz White, Lulling, Lombardo, McGuinness, McMillan-Scott, Marques, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Peterle, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Ribeiro e Castro, Rudi Ubeda, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schmitt Pál, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Spautz, Šťastný, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Trakatellis, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Vidal-Quadras Roca, Villiers, Vlasák, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Andersson, Arif, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bozkurt, Bresso, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Costa António, Cottigny, D'Alema, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Duin, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Kuhne, Laignel, Lambrinidis, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Lienemann, Locatelli, McAvan, McCarthy, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Scheele, Schulz, Segelström, Siwiec, Skinner, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Westlund, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez- Barnuevo García, Zingaretti

UEN: Angelilli, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Foglietta, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Libicki, Muscardini, Pavilionis, Poli Bortone, Roszkowski, Szymański

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jillian, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 48

IND/DEM: Batten, Bonde, Booth, Clark, Farage, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise

NI: Allister, Mote

PPE-DE: Ehler, Ferber, Friedrich, Gahler, García-Margallo y Marfil, Hennicot-Schoepges, Jeggle, Klaß, Koch, Konrad, Langen, Lauk, Lechner, Maat, Mann Thomas, Nassauer, Niebler, Pieper, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Rübig, Schmitt Ingo, Schnellhardt, Schöpflin, Schwab, Sommer, Sonik, Stenzel, Ulmer, Weber Manfred, Weisgerber, Wuermeling, Záborská

PSE: Santoro

Hverken eller: 13

ALDE: Prodi

GUE/NGL: Manolakou, Pafilis, Toussas

PPE-DE: Caspary, Hannan, Heaton-Harris, Helmer, Liese, Varvitsiotis

PSE: Goebbels

UEN: Fotyga

Verts/ALE: van Buitenen

VEDTAGNE TEKSTER

 

P6_TA(2005)0036

Euro-Middelhavsaftalen EF/Egypten ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til Euro-Middelhavsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union (5100/2005 — KOM(2004)0428 — C6-0027/2005 — 2004/0131(AVC))

(Procedure med samstemmende udtalelse)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til forslag til Rådets afgørelse (5100/2005 — KOM(2004)0428) (1),

—

der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit, sammenholdt med artikel 310 og artikel 300, stk. 2, andet afsnit, (C6-0027/2005),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 43, stk. 1, artikel 75 og artikel 83, stk. 7,

—

der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A6-0041/2005),

1.

afgiver samstemmende udtalelse om indgåelse af protokollen;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Arabiske Republik Egyptens regeringer og parlamenter.

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2005)0037

Indførelse af en EF-toldkodeks ***II

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (12060/2/2004 — C6-0211/2004 — 2003/0167(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Rådets fælles holdning (12060/2/2004 — C6-0211/2004),

—

der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0452) (2),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—

der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0021/2005),

1.

godkender den fælles holdning;

2.

konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;

3.

pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

4.

pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)  »Vedtagne tekster« af 20.4.2004, P5_TA(2004)0281.

(2)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2005)0038

Statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder (KOM(2004)0095 — C5-0083/2004 — 2004/0041(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0095) (1),

—

der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 285, stk. 1 (C5-0083/2004),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0033/2005),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TC1-COD(2004)0041

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. februar 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2005 om statistikker over efterog videreuddannelse i virksomheder

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

På Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 blev der fastlagt en strategisk målsætning for Den Europæiske Union, nemlig at blive det mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede samfund i verden med kapacitet til at skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed.

(2)

Borgernes beskæftigelsesegnethed, tilpasningsevne og mobilitet er af afgørende betydning for, at Europa fortsat kan arbejde hen imod at blive det mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede samfund i verden.

(3)

Livslang læring er vigtig for udvikling og fremme af en kvalificeret, veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke.

(4)

I Rådets konklusioner af 5. maj 2003 om referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet (benchmarks) (4) blev følgende referenceværdi fastsat: »Derfor bør EU-gennemsnittet for deltagelse i livslang læring i 2010 mindst udgøre 12,5% af voksne i den erhvervsaktive alder (25-64 år)«.

(5)

Det Europæiske Råd i Lissabon bekræftede livslang læring som en grundlæggende bestanddel i den europæiske sociale model.

(6)

Den nye europæiske beskæftigelsesstrategi, der blev bekræftet ved Rådets afgørelse 2003/578/EF af 22. juli 2003 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik (5), har til formål at fremme Lissabon-strategien og gennemføre helhedsstrategier for livslang læring.

(7)

Ved anvendelsen af denne forordning bør der tages hensyn til begrebet »ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet«, som det benyttes i de nævnte retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik.

(8)

Der må især sættes fokus på uddannelse på arbejdspladsen og i arbejdstiden, da begge er væsentlige aspekter af livslang læring.

(9)

Det er meget vigtigt for udviklingen af strategier for livslang læring og for opfølgningen af disses gennemførelse at råde over sammenlignelige statistiske oplysninger på fællesskabsplan om efter- og videreuddannelse i virksomheder.

(10)

Udarbejdelsen af specifikke EF-statistikker er reguleret i Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker (6).

(11)

Forordning (EF) nr. 322/97 og Rådets forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90 af 11. juni 1990 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (7) gælder for indberetning af fortrolige oplysninger.

(12)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 831/2002 af 17. maj 2002 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker, for så vidt angår adgang til fortrolige data til videnskabelige formål (8), fastlægges betingelserne for adgang til fortrolige data, der indberettes til fællesskabsmyndigheden.

(13)

Målet for denne forordning, nemlig at fastlægge fælles statistiske standarder, der gør det muligt at udarbejde harmoniserede oplysninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(14)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9). Disse foranstaltninger bør tage højde for den kapacitet, medlemsstaterne har til at indsamle og bearbejde data.

(15)

Udvalget for det Statistiske Program er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 3 i Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom af 19. juni 1989 om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (10) —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Denne forordning opstiller en fælles ramme for udarbejdelse af EF-statistikker om efter- og videreuddannelse i virksomheder.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)

»virksomhed«: et foretagende som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 696/93 af 15. marts 1993 om de statistiske enheder til observation og analyse af det produktive system i Det Europæiske Fællesskab (11)

b)

»NACE Rev. 1«: den systematiske fortegnelse over økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober 1990 om Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber  (12).

Artikel 3

Oplysninger, der skal indsamles

1.   Medlemsstaterne indsamler oplysninger med henblik på udarbejdelse af EF-statistikker til analyse af følgende aspekter af efter- og videreuddannelse i virksomhederne:

a)

virksomhedernes uddannelsespolitik og -strategier for udvikling af arbejdsstyrkens kvalifikationer

b)

styring, tilrettelæggelse af og former for efter- og videreuddannelse i virksomhederne

c)

arbejdsmarkedets parters rolle med hensyn til at sikre alle aspekter af efter- og videreuddannelse på arbejdspladsen

d)

adgangen til efter- og videreuddannelse samt omfanget og indholdet af uddannelserne, særlig på baggrund af økonomisk aktivitet og virksomhedsstørrelse

e)

specifikke efter- og videreuddannelsesforanstaltninger i virksomhederne med henblik på at forbedre arbejdsstyrkens færdigheder inden for informations- og kommunikationsteknologi

f)

SMV-ansattes muligheder for at få adgang til efter- og videreuddannelse og for at tilegne sig nye færdigheder samt SMV'ers særlige behov i forbindelse med tilvejebringelse af uddannelse

g)

følgerne af det offentliges foranstaltninger for efter- og videreuddannelse i virksomhederne

h)

lige muligheder for adgang til efter- og videreuddannelse i virksomhederne for alle ansatte, især under hensyntagen til kønsaspektet og særlige aldersgrupper

i)

specifikke efter- og videreuddannelsesforanstaltninger for grupper, som er dårligt stillet på arbejdsmarkedet

j)

efter- og videreuddannelsesforanstaltninger afpasset efter forskellige former for arbejdskontrakter

k)

udgifter til efter- og videreuddannelse: finansieringsniveauer og -ressourcer samt incitamenter til efterog videreuddannelse

l)

virksomhedernes procedurer til evaluering og kontrol af efter- og videreuddannelse .

2.   Medlemsstaterne indsamler følgende specifikke oplysninger om erhvervsfaglig grunduddannelse i virksomhederne:

a)

antallet af deltagere i grunduddannelsen

b)

de samlede udgifter til grunduddannelsen.

Artikel 4

Dækning

Statistikkerne over efter- og videreuddannelse skal mindst dække alle de økonomiske aktiviteter, der er omfattet af hovedafdeling C-K og O i NACE Rev. 1.

Artikel 5

Statistiske enheder

Ved indsamlingen af oplysninger anses virksomheder, der henhører under de i artikel 4 omhandlede økonomiske aktiviteter, og som har mindst 10 ansatte, for at være statistiske enheder.

Medlemsstaterne kan udvide definitionen på en statistisk enhed i deres respektive lande under hensyntagen til den specifikke nationale fordeling af virksomheder efter størrelse og udviklingen i politikbehovene. Kommissionen kan også vælge at udvide denne definition efter proceduren i artikel 14, stk. 2, hvis en sådan udvidelse vil gøre undersøgelsesresultaterne væsentligt mere repræsentative og føre til en markant forbedring af undersøgelsesresultaternes kvalitet i de pågældende medlemsstater.

Artikel 6

Datakilder

1.   Medlemsstaterne tilvejebringer de nødvendige oplysninger enten ved at foretage en undersøgelse i virksomhederne eller ved at kombinere en sådan undersøgelse med andre datakilder under hensyntagen til principperne om begrænsning af byrden for respondenterne og administrativ forenkling.

2 .   Medlemsstaterne fastlægger reglerne for virksomhedernes deltagelse i undersøgelsen .

3 .   I forbindelse med undersøgelsen opfordres virksomhederne til at give korrekte og fuldstændige oplysninger inden for de fastsatte frister.

4.   Andre datakilder, herunder administrative oplysninger, kan anvendes til at supplere de oplysninger, der indsamles, hvis disse kilder er relevante og aktuelle.

Artikel 7

Undersøgelseskarakteristika

1.   Der skal være tale om en stikprøveundersøgelse .

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de indberettede oplysninger er repræsentative for de statistiske enheders populationsstruktur. Undersøgelsen gennemføres således, at resultaterne kan opdeles på fællesskabsplan efter mindst:

a)

økonomiske aktiviteter i henhold til NACE Rev. 1

b)

virksomhedernes størrelse.

3.   Kravene til stikprøveudtagning og præcision samt størrelsesordenen for de stikprøver, der er nødvendige for at opfylde disse krav , NACE-specifikationer og de størrelseskategorier, som resultaterne skal opdeles i, fastlægges efter proceduren i artikel 14, stk. 2.

Artikel 8

Undersøgelsesmetode

1.   For at mindske byrden for respondenterne skal undersøgelsesmetoden gøre det muligt at tilpasse dataindsamlingen efter:

a)

virksomheder, der tilbyder uddannelse, og virksomheder, der ikke tilbyder uddannelse

b)

forskellige former for uddannelse.

2.   De specifikke oplysninger, der skal indsamles for henholdsvis virksomheder, der tilbyder uddannelse, og virksomheder, der ikke tilbyder uddannelse, og alt efter de forskellige former for uddannelse, fastlægges efter proceduren i artikel 14, stk. 2.

Artikel 9

Kvalitetskontrol og -rapporter

1.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de fremsendte oplysninger.

2.   Senest 21 måneder efter udløbet af referenceperioden forelægger medlemsstaterne en rapport for Kommissionen (Eurostat) med alle de oplysninger og data, denne anmoder om for at efterprøve kvaliteten af de indberettede oplysninger. De påpeger heri eventuelle afvigelser fra metodekravene.

3.   Kommissionen (Eurostat) vurderer på grundlag af de i stk. 2, omhandlede rapporter kvaliteten af de fremsendte oplysninger , navnlig med henblik på at sikre sammenligneligheden af oplysningerne mellem de enkelte medlemsstater .

4.   Kvalitetskravene til de data, der skal indsamles og indberettes med henblik på EF-statistikker over efterog videreuddannelse i virksomheder, opbygningen af de kvalitetsrapporter, medlemsstaterne skal forelægge, og de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at vurdere eller forbedre kvaliteten af oplysningerne, fastlægges efter proceduren i artikel 14, stk. 2.

Artikel 10

Referenceperiode og hyppighed

1.   Dataindsamlingen skal dække en referenceperiode på ét kalenderår.

2.   Kommissionen fastlægger det første referenceår, for hvilket der skal indsamles oplysninger, efter proceduren i artikel 14, stk. 2.

3.   Medlemsstaterne indsamler oplysningerne hvert femte år.

Artikel 11

Fremsendelse af oplysninger

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen skaber inden for deres respektive kompetenceområder forudsætninger for at øge anvendelsen af elektronisk indsamling og indberetning af oplysninger samt automatisk bearbejdning heraf.

2.   Medlemsstaterne indberetter oplysningerne fra de enkelte virksomheder i overensstemmelse med de eksisterende fællesskabsbestemmelser om fremsendelse af fortrolige oplysninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 322/97 og forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90. Medlemsstaterne sikrer, at de fremsendte oplysninger ikke giver mulighed for direkte identifikation af de statistiske enheder.

3.   Medlemsstaterne indberetter oplysningerne elektronisk i overensstemmelse med et passende teknisk format og en udvekslingsstandard, der skal fastlægges efter proceduren i artikel 14, stk. 2.

4.   Medlemsstaterne fremsender fuldstændige og korrekte oplysninger senest 18 måneder efter udløbet af referenceåret.

Artikel 12

Rapport om gennemførelsen

1.   Senest fem år efter denne forordnings ikrafttrædelse og efter høring af Udvalget for det Statistiske Program fremsender Kommissionen en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af forordningen. Rapporten skal bl.a.:

a)

vurdere fordelene for Fællesskabet, medlemsstaterne og brugerne af de udarbejdede statistikker i forhold til den byrde, der pålægges respondenterne

b)

påpege mulige forbedringer og ændringer, der anses for nødvendige på baggrund af de opnåede resultater.

2.   På grundlag af gennemførelsesrapporten kan Kommissionen foreslå foranstaltninger til en forbedret anvendelse af forordningen.

Artikel 13

Gennemførelsesbestemmelser

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning, herunder foranstaltninger af hensyn til den økonomiske og tekniske udvikling vedrørende indsamling, indberetning og bearbejdning af oplysninger, vedtages efter proceduren i artikel 14, stk. 2.

Artikel 14

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for det Statistiske Program.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

Artikel 15

Finansiering

1.   For det første referenceår, for hvilket der udarbejdes EF-statistikker i henhold til denne forordning, yder Kommissionen et finansielt tilskud til medlemsstaternes omkostninger i forbindelse med indsamling, bearbejdning og indberetning af oplysninger.

2.   Størrelsen af det finansielle tilskud fastsættes som led i den relevante årlige budgetprocedure. Budgetmyndigheden bestemmer bevillingen.

3.   Kommissionen kan ved anvendelsen af denne forordning benytte eksperter og ekstern teknisk bistand, som kan finansieres inden for forordningens samlede finansieringsramme. Kommissionen kan arrangere seminarer, kollokvier og andre ekspertmøder, der vil kunne fremme gennemførelsen af denne forordning, og kan desuden udøve passende oplysnings-, publikations- og formidlingsvirksomhed.

Artikel 16

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ...,

På Europa-Parlamentets vegne

formanden

På Rådets vegne

formanden

(1)  EUT C ...

(2)  EUT C ...

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 23.2.2005.

(4)  EUT C 134 af 7.6.2003, s. 3.

(5)  EUT L 197 af 5.8.2003, s. 13.

(6)  EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(7)  EFT L 151 af 15.6.1990, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

(8)  EFT L 133 af 18.5.2002, s. 7.

(9)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(10)  EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.

(11)  EFT L 76 af 30.3.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

(12)  EFT L 293 af 24.10.1990, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

P6_TA(2005)0039

Søfarendes identitetsdokumenter *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om søfarendes identitetsdokumenter (konvention nr. 185) (KOM(2004)0530 — C6-0167/2004 — 2004/0180(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til forslag til Rådets beslutning (KOM(2004)0530) (1),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 62, stk. 2, litra b, punkt i), og artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

—

der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0167/2004),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0037/2005),

1.

godkender forslaget til Rådets beslutning;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2005)0040

Indførelse af sanktioner for ulovlig forurening ***II

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser (11964/3/2004 — C6-0157/2004 — 2003/0037(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Rådets fælles holdning (11964/3/2004 — C6-0157/2004),

—

der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0092) (2),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 62,

—

der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0015/2005),

1.

godkender den fælles holdning som ændret;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)  »Vedtagne tekster« af 13.1.2004, P5_TA(2004)0009.

(2)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TC2-COD(2003)0037

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 23. februar 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/.../EF om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fællesskabets politik for sikkerhed til søs har et højt niveau for sikkerhed og miljøbeskyttelse som mål og har som forudsætning, at alle parter, der er involveret i godstransport ad søvejen, bærer en del af ansvaret for, at skibe, der sejler i Fællesskabets farvande, overholder gældende regler og standarder.

(2)

Alle medlemsstaternes lovgivning om udtømning af forurenende stoffer fra skibe bygger på Marpol 73/78-konventionen; disse regler tilsidesættes imidlertid dagligt af et meget stort antal skibe, der sejler i Fællesskabets farvande, uden at der skrides ind.

(3)

Marpol 73/78-konventionen er ikke ensartet gennemført i alle medlemsstaterne, og der er derfor behov for at harmonisere gennemførelsen på fællesskabsplan; især er der betydelig forskel på, hvilken praksis medlemsstaterne følger, når de pålægger sanktioner for udtømning af forurenende stoffer fra skibe.

(4)

Afskrækkende foranstaltninger er en integrerende del af Fællesskabets politik for sikkerhed til søs, da de sikrer sammenhæng mellem ansvaret hos hver enkelt part, der er involveret i transport af forurenende gods ad søvejen, og dennes risiko for at få pålagt sanktioner; for en effektiv beskyttelse af miljøet er der derfor behov for sanktioner, der er effektive, har afskrækkende virkning og står i rimeligt forhold til overtrædelsen.

(5)

Med henblik herpå er det vigtigt, at der ved hjælp af passende retlige instrumenter foretages en indbyrdes tilnærmelse af eksisterende lovgivning, og især at der fastlægges en præcis definition af den pågældende overtrædelse, undtagelser herfra, minimumsregler for straf, ansvar og jurisdiktion.

(6)

Dette direktiv suppleres af detaljerede bestemmelser om strafbare handlinger og sanktioner såvel som andre bestemmelser i Rådets rammeafgørelse 2005/.../RIA af ... [om styrkelse af de strafferetlige rammer til bekæmpelse af forurening fra skibe].

(7)

De internationale ordninger for civilretligt ansvar og kompensation for olieforurening og for forurening med andre farlige eller skadelige stoffer har ikke en tilstrækkelig afskrækkende virkning til, at de parter, der er involveret i transport af farligt gods ad søvejen, afholder sig fra at handle ukorrekt; den nødvendige afskrækkende virkning kan kun opnås ved, at der indføres sanktioner, som finder anvendelse på enhver, der er årsag til eller medvirker til havforurening; sanktionerne bør ikke blot finde anvendelse over for rederen og skibsføreren, men også over for ejeren af lasten, klassifikationsselskabet og andre involverede personer.

(8)

Udtømning af forurenende stoffer fra skibe bør betragtes som overtrædelser, hvis de begås forsætligt, hensynsløst eller groft uagtsomt. Disse overtrædelser betragtes som strafbare handlinger i henhold til og under forhold fastsat i rammeafgørelse 2005/.../RIA, der supplerer dette direktiv.

(9)

Sanktioner for udtømning af forurenende stoffer fra skibe er ikke knyttet til de pågældende parters civilretlige ansvar og falder således uden for regler, som måtte begrænse eller videregive det civilretlige ansvar, og de begrænser heller ikke effektiviteten ved kompensation af ofrene for forurening.

(10)

Der er behov for yderligere effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne om at sikre, at udtømning af forurenende stoffer fra skibe spores i tide, og at lovovertræderne bliver fundet. Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur bør derfor spille en vigtig rolle ved at samarbejde med medlemsstaterne om at udvikle tekniske løsninger og yde teknisk bistand ved gennemførelsen af dette direktiv og ved at bistå det med at udføre opgaver, som pålægges Kommissionen med henblik på en effektiv gennemførelse af dette direktiv.

(11)

For bedre at forebygge og bekæmpe havforurening bør der skabes synergi mellem håndhævende myndigheder og nationale kystvagter. Kommissionen bør i denne forbindelse foretage en forundersøgelse om en europæisk kystvagt med ansvar for forureningsforebyggelse og -beredskab og oplyse om omkostninger og fordele. Denne undersøgelse bør i givet fald følges op af et forslag om en europæisk kystvagt.

(12)

Når der foreligger klare objektive beviser for en udtømning, der forvolder større skade eller truer med at forvolde større skade, forelægger medlemsstaterne sagen for deres kompetente myndigheder med henblik på at indlede retsforfølgning i overensstemmelse med artikel 220 i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982.

(13)

Håndhævelsen af direktiv 2000/59/EF (4) udgør sammen med dette direktiv et vigtigt instrument i rækken af foranstaltninger til forebyggelse af forurening fra skibe.

(14)

Dette direktiv er i overensstemmelse med principperne om subsidiaritet og proportionalitet i traktatens artikel 5. For at opnå et højt sikkerheds og miljøbeskyttelsesniveau inden for søtransport, er det nødvendigt at gøre de internationale regler for forurening fra skibe til fællesskabsret og indføre sanktioner, herunder strafferetlige eller administrative sanktioner, for overtrædelse heraf. Dette kræver, at Fællesskabet fastsætter harmoniserede regler. Dette direktiv går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Det er ikke til hinder for, at medlemsstaterne anvender strengere bestemmelser til bekæmpelse af forurening fra skibe i overensstemmelse med folkeretten.

(15)

Dette direktiv er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Personer, der er mistænkt for at have begået en overtrædelse, må sikres en redelig og uafhængig behandling af deres sag, og sanktionerne skal være forholdsmæssige —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

1.   Formålet med dette direktiv er at gøre de internationale regler for forurening fra skibe til fællesskabsret og sikre, at der for at forbedre sikkerheden til søs og øge beskyttelsen af havmiljøet mod forurening fra skibe kan benyttes hensigtsmæssige sanktioner, jf. artikel 8, mod personer, der gør sig skyldige i udtømninger .

2.   Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne anvender strengere bestemmelser til bekæmpelse af forurening fra skibe i overensstemmelse med folkeretten.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1.

»Marpol 73/78«: den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe, samt 1978-protokollen hertil, i den gældende affattelse

2.

»forurenende stoffer«: stoffer, der er omfattet af bilag I (olie) og II (skadelige flydende stoffer i bulk) til Marpol 73/78

3.

»udtømning«: enhver udledning fra et skib, jf. artikel 2 i Marpol 73/78

4.

»skib«: et søgående fartøj, uanset flag, af en hvilken som helst type, der opererer i havmiljøet, inklusive hydrofoilbåde, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer og flydende materiel.

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.   Dette direktiv anvendes i overensstemmelse med folkeretten på udtømning af forurenende stoffer i:

a)

en medlemsstats indre farvande, herunder havne, for så vidt Marpol-ordningen finder anvendelse

b)

en medlemsstats territorialfarvande

c)

stræder benyttet i international sejlads, som er omfattet af bestemmelserne om transitpassage i kapitel III, afsnit 2, i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982, for så vidt som sådanne stræder hører under en medlemsstats jurisdiktion

d)

en medlemsstats eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone som fastlagt i overensstemmelse med folkeretten, og

e)

det åbne hav.

2.   Dette direktiv anvendes på udtømning af forurenende stoffer fra alle skibe, uanset flag, dog ikke krigsskibe, marinehjælpeskibe og andre skibe, som ejes eller drives af en stat, og som på det pågældende tidspunkt udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste.

Artikel 4

Overtrædelser

Medlemsstaterne sikrer, at udtømning af forurenende stoffer i alle de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, betragtes som overtrædelser, hvis de begås forsætligt, hensynsløst eller groft uagtsomt. Disse overtrædelser betragtes som strafbare handlinger i henhold til og under forhold fastsat i rammeafgørelse 2005/.../RIA, der supplerer dette direktiv.

Artikel 5

Undtagelser

1.   En udtømning af forurenende stoffer i de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, betragtes ikke som en overtrædelse, hvis den opfylder betingelserne i bilag I, regel 9, 10, 11, litra a) eller c), eller i bilag II, regel 5 eller 6, litra a) eller c), i Marpol 73/78.

2.   En udtømning af forurenende stoffer i de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), d) og e), betragtes ikke som en overtrædelse fra ejerens, førerens eller besætningens side, når de handler på skibsførerens ansvar, hvis den opfylder betingelserne i bilag I, regel 11, litra b), eller i bilag II, regel 6, litra b), i Marpol 73/78.

Artikel 6

Håndhævelse over for skibe i en medlemsstats havn

1.   Hvis der som følge af uregelmæssigheder eller oplysninger opstår mistanke om, at et skib, der frivilligt befinder sig i en havn eller ved en offshore-terminal i en medlemsstat, har foretaget eller foretager udtømning af forurenende stoffer i et af de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, sikrer medlemsstaten, at der i overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksættes en behørig kontrol under iagttagelse af de relevante retningslinjer fra Den Internationale Søfartsorganisation (IMO).

2.   Hvis kontrollen i stk. 1 afdækker kendsgerninger, som kunne tyde på en overtrædelse som omhandlet i artikel 4, underrettes de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat og i flagstaten.

Artikel 7

Kyststaters håndhævelse over for skibe i transit

1.   Hvis den formodede udtømning af forurenende stoffer er foregået i de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), c), d) eller e), og hvis det mistænkte skib ikke anløber en havn i den medlemsstat, der er i besiddelse af oplysningerne om den formodede udtømning, finder følgende bestemmelser anvendelse:

a)

Hvis skibets næste anløbshavn er i en anden medlemsstat, arbejder de pågældende medlemsstater tæt sammen om den kontrol, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, og om passende foranstaltninger vedrørende en sådan udtømning.

b)

Hvis skibets næste anløbshavn er i en stat uden for Fællesskabet, tager medlemsstaten de nødvendige skridt til at sikre, at skibets næste anløbshavn er underrettet om den formodede udtømning, og medlemsstaten anmoder den stat, som den næste anløbshavn ligger i, om at træffe passende foranstaltninger vedrørende en sådan udtømning.

2.   I tilfælde, hvor der foreligger klart objektivt bevis for, at et skib, der befinder sig i et af de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b) eller d), har begået en overtrædelse i det område, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra d), hvorved der er sket en udtømning, som har medført betydelig skade eller trussel om betydelig skade på den pågældende medlemsstats kystlinje eller beslægtede interesser eller på nogen ressourcer i de i artikel 3, stk. 1, litra b) eller d), omhandlede områder, skal denne stat — med forbehold af kapitel XII, afsnit 7, i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982 — såfremt beviserne berettiger dertil, forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med henblik på at indlede retsforfølgning, herunder tilbageholdelse af skibet, i overensstemmelse med sin nationale lovgivning.

3.   Flagstatens myndigheder underrettes under alle omstændigheder.

Artikel 8

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de overtrædelser, der er omhandlet i artikel 4, fører til sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og som kan omfatte strafferetlige eller administrative sanktioner.

2.   Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i stk. 1 omhandlede sanktioner finder anvendelse over for enhver, der er ansvarlig for en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 4.

Artikel 9

Overensstemmelse med folkeretten

Medlemsstaterne anvender bestemmelserne i dette direktiv uden formel eller reel forskelsbehandling af fremmede skibe og i overensstemmelse med folkeretten, herunder afsnit 7 i kapitel XII i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982, og de underretter straks skibets flagstat og alle andre berørte stater om foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv.

Artikel 10

Ledsageforanstaltninger

1.    I forbindelse med dette direktiv arbejder medlemsstaterne og Kommissionen alt efter behov tæt sammen med Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur og under hensyntagen til handlingsprogrammet for indsats i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig havforurening som fastsat i beslutning nr. 2850/2000/EF (5) og i givet fald under hensyntagen til gennemførelsen af direktiv 2000/59/EF med henblik på at:

a)

udvikle de informationssystemer, der er nødvendige for effektiv gennemførelse af dette direktiv

b)

fastsætte fælles praksis og retningslinjer på grundlag af den praksis og de retningslinjer, der gælder på internationalt plan, navnlig for:

—

overvågning og hurtig identifikation af skibe, der i strid med dette direktiv udtømmer forurenende stoffer, herunder i givet fald for overvågningsudstyr om bord

—

pålidelige metoder til at henføre forurenende stoffer i havet til et bestemt skib, og

—

effektiv håndhævelse af dette direktiv.

2.     Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur skal i overensstemmelse med sine opgaver, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1406/2002 (6)

a)

samarbejde med medlemsstaterne om at udvikle tekniske løsninger og yde teknisk bistand i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv ved foranstaltninger som f.eks. sporing af udtømninger ved hjælp af satellitovervågning og -tilsyn

b)

bistå Kommissionen med gennemførelsen af dette direktiv, herunder i givet fald ved hjælp af besøg i medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 1406/2002.

Artikel 11

Feasibilityundersøgelse

For bedre at forebygge og bekæmpe havforurening bør der skabes synergi mellem håndhævende myndigheder og nationale kystvagter. Kommissionen forelægger i denne forbindelse inden udgangen af 2006 Europa-Parlamentet og Rådet en forundersøgelse om en europæisk kystvagt med ansvar for forureningsforebyggelse og -beredskab og oplyser om omkostninger og fordele.

Artikel 12

Rapportering

Hvert tredje år sender medlemsstaterne Kommissionen en rapport om de kompetente myndigheders anvendelse af dette direktiv. På baggrund af disse rapporter forelægger Kommissionen en fællesskabsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. I denne rapport vurderer Kommissionen bl.a., om det er ønskeligt at udvide anvendelsesområdet eller tage direktivet op til fornyet overvejelse. Den skal også beskrive udviklingen inden for den relevante retspraksis i medlemsstaterne og behandle muligheden for at oprette en offentlig database, hvor denne retspraksis registreres.

Artikel 13

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af det udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS), der er nedsat ved artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002 (7).

2.   Kommissionen underretter regelmæssigt det udvalg, der er nedsat ved beslutning nr. 2850/2000/EF, om alle forslag til foranstaltninger og andre relevante tiltag mod havforurening.

Artikel 14

Ændringsprocedure

Ændringer til Marpol 73/78 som omhandlet i artikel 2, punkt 1, kan undtages fra direktivets anvendelsesområde i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2099/2002.

Artikel 15

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ... (8). De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 16

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 17

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne

formanden

På Rådets vegne

formanden

(1)  EUT C 220 af 16.9.2003, s. 72.

(2)  EUT C ...

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 13.1.2004(EUT C 92 E af 21.4.2004, s. 77), Rådets fælles holdning af 7.10.2004 (EUT C 25 E af 1.2.2005, s. 29) og Europa-Parlamentets holdning af 23.2.2005.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (EFT L 332 af 28.12.2000, s. 81). Ændret ved direktiv 2002/84/EF (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 53).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2850/2000/EF af 20. december 2000 om fastsættelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig hav forurening, (EFT L 332 af 28.12.2000, s. 1). Ændret ved beslutning nr. 787/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 12).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1).

(7)  EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 415/2004 (EUT L 68 af 6.3.2004, s. 10).

(8)  18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

BILAG

Sammendrag af reglerne i Marpol 73/78 for udtømning af olie og skadelige flydende stoffer, jf. artikel 2, nr. 2

Del I: Olie (Marpol 73/78, bilag I)

I Marpol 73/78, bilag I forstås ved »olie« enhver form for mineralolie, herunder råolie, brændselsolie, olieslam, olieaffald og raffinerede produkter (undtagen petrokemikalier, som er omfattet af bestemmelserne i Marpol 73/78, bilag II, og ved »olieholdig blanding« en blanding, som indeholder olie.

Uddrag af de relevante forskrifter i Marpol 73/78, bilag I:

Regel 9 — Kontrol med udtømning af olie

(1)

Med forbehold af bestemmelserne i reglerne 10 og 11 og stk. 2 i denne regel er enhver udtømning i søen af olie eller olieholdige blandinger fra skibe, som omfattes af dette kapitel, forbudt, medmindre følgende betingelser alle er overholdt:

a)

for så vidt angår udtømning fra olietankskibe, jf. dog litra b):

i)

at tankskibet ikke befinder sig inden for et særligt havområde,

ii)

at tankskibet befinder sig mere end 50 sømil fra nærmeste kyst,

iii)

at tankskibet gør fart gennem vandet,

iv)

at den øjeblikkelige udtømningshastighed af olieindhold ikke overstiger 30 liter pr. sømil,

v)

at den samlede mængde olie, der udtømmes i søen, for eksisterende tankskibe ikke overstiger 1/15000 af den samlede mængde af den særlige last, hvoraf olieresten udgjorde en del, og for nye tankskibe 1/30000 af den samlede mængde af den særlige last, hvoraf olieresten udgjorde en del, og

vi)

at tankskibet anvender et system til overvågning og kontrol af olieudtømning samt et sloptankarrangement som foreskrevet i regel 15 i nærværende bilag.

b)

for så vidt angår udtømning fra skibe med en bruttotonnage på 400 og derover, bortset fra olietankskibe, og fra maskinrumsrendestene, bortset fra lastpumperumsrendestene i et olietankskib, medmindre det indeholder olieholdige ladningsrester:

i)

at skibet ikke befinder sig inden for et særligt havområde,

ii)

at skibet gør fart gennem vandet,

iii)

at olieindholdet i udløbet, uden at blive fortyndet, ikke overstiger 15 ppm, og

iv)

at skibet anvender det udstyr [til registrering, kontrol og adskillelse], som er foreskrevet i regel 16.

(2)

For så vidt angår et skib med en bruttotonnage på mindre end 400 bortset fra et olietankskib, som befinder sig uden for et særligt havområde, skal [flagstatens] administration påse, at det, så vidt det er praktisk muligt og rimeligt, er forsynet med installationer, der sikrer opbevaring af olierester om bord og udtømning af dem i modtageanlæg eller i søen i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 1, litra b).

[...]

(3)

Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på udtømning af ren eller adskilt ballast eller ubehandlede olieholdige blandinger, som uden fortynding har et olieindhold, der ikke overstiger 15 ppm, og som ikke stammer fra lastpumperum, og som heller ikke indeholder olierester fra lasttankene.

(4)

Ingen udtømning i havet må indeholde kemikalier eller andre stoffer i mængder eller koncentrationer, som er skadelige for havmiljøet, eller kemikalier eller andre stoffer, som er anvendt for at omgå de betingelser for udtømning, som er anført i denne regel.

(5)

De olierester, som ikke kan udtømmes i søen i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 4, skal forblive om bord eller udtømmes i modtageanlæg

[...]

Regel 10 — Metoder til forebyggelse af olieforurening fra skibe, som befinder sig i særlige havområder

(1)

I dette kapitel omfatter de særlige havområder: Middelhavsområdet, Østersøområdet, Sortehavsområdet, Rødehavsområdet, Golfområdet, Adenbugten, og det Antarktiske område og de Nord-Vest-Europæiske havområder, [som nærmere defineret i det følgende]

(2)

Med forbehold af bestemmelserne i regel 11 gælder følgende:

(a)

Enhver udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger fra olietankskibe og fra øvrige skibe med en bruttotonnage på 400 og derover er forbudt, medens skibet befinder sig i et særligt havområde.

[...]

b)

[...] Enhver udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger fra skibe med en bruttotonnage som er mindre end 400, bortset fra et olietankskib, er forbudt, mens skibet befinder sig i et særligt havområde undtagen, når olieindholdet i udløbet, uden at være fortyndet, ikke overstiger 15 ppm.

(3)

(a)

Bestemmelserne i stk. 2 gælder ikke for udtømning af ren eller adskilt ballast.

(b)

Bestemmelserne i stk. 2, litra a), gælder ikke for udtømning af renset rendestensvand fra maskinrum, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

(i)

Rendestensvandet må ikke stamme fra lastpumperum.

(ii)

Rendestensvandet må ikke indeholde olierester, der stammer fra lasten.

(iii)

Skibet skal gøre fart gennem vandet.

(iv)

Olieindholdet i udløbet må uden fortynding ikke overstige 15 ppm.

(v)

Skibet anvender et filtersystem, som opfylder bestemmelserne i regel 16, stk. 5.

(vi)

Filtersystemet skal være forsynet med en stopanordning, der automatisk standser udtømningen, hvis olieindholdet i udløbet overstiger 15 ppm.

(4)

(a)

Ingen udtømning i havet må indeholde kemikalier eller andre stoffer i mængder eller koncentrationer, der er skadelige for havmiljøet, eller stoffer, indført for at omgå udtømningsbestemmelserne i denne regel.

(b)

Olierester, som ikke kan udtømmes i havet i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2 og 3, skal opbevares om bord eller afleveres til modtageanlæg.

(5)

Intet i denne regel skal forhindre et skib på en rejse, hvoraf kun en del går gennem et særligt havområde, i at foretage en udtømning uden for det særlige havområde i overensstemmelse med regel 9.

[...]

Regel 11 — Undtagelsesbestemmelser

Reglerne 9 og 10 finder ikke anvendelse på:

a)

udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger, som er nødvendig af hensyn til skibets sikkerhed eller for at redde menneskeliv på havet, eller

b)

udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger som følge af skade på et skib eller dets udstyr:

i)

under forudsætning af, at der efter skadens indtræden eller opdagelsen af udtømningen er blevet iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik på at undgå udtømningen eller begrænse den til det mindst mulige, og

ii)

undtagen hvis rederiet eller føreren handlede enten i den hensigt at volde skade eller skødesløst og med viden om, at der sandsynligvis ville opstå skade, eller

c)

udtømning i havet af olieholdige stoffer, når dette sker med [flagstatens] administrations godkendelse og med det formål at bekæmpe specifikke forureningshændelser og for at begrænse forureningsskaden mest muligt. En sådan udtømning skal godkendes af enhver regering, inden for hvis jurisdiktion udtømningen påtænkes foretaget.

Del II: Skadelige flydende stoffer (Marpol 73/78, bilag II)

Uddrag af de relevante forskrifter i Marpol 73/78, bilag II:

Regel 3 — Kategorisering af skadelige, flydende stoffer

(1)

For anvendelsen af dette bilags regler skal skadelige flydende stoffer inddeles i følgende fire kategorier:

(a)

Kategori A — skadelige, flydende stoffer, som, hvis de blev udtømt i havet ved tankrensning eller ved udtømning af ballast, ville frembyde stor fare enten for havenes ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde stor skade på havenes rekreative værdier eller være til alvorlig gene for anden retmæssig udnyttelse af havet og derfor berettige iværksættelsen af strenge foranstaltninger til bekæmpelse af forurening.

(b)

Kategori B — skadelige, flydende stoffer, som, hvis de blev udtømt i havet ved tankrensning eller ved udtømning af ballast, ville frembyde fare enten for havenes ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde skade på havenes rekreative værdier eller være til gene for anden retmæssig udnyttelse af havet og derfor berettige iværksættelsen af særlige foranstaltninger til bekæmpelse af forurening.

(c)

Kategori C — skadelige, flydende stoffer, som, hvis de blev udtømt i havet ved tankrensning eller ved udtømning af ballast, ville frembyde mindre fare enten for havenes ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde mindre skade på havenes rekreative værdier eller være til mindre gene for anden retmæssig udnyttelse af havet og derfor kræve særlige betingelser for deres behandling.

(d)

Kategori D — skadelige, flydende stoffer, som, hvis de blev udtømt i havet ved tankrensning eller ved udtømning af ballast, ville frembyde en målelig fare enten for havenes ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde minimal skade på havenes rekreative værdier eller være til minimal gene for anden retmæssig udnyttelse af havene og derfor kræve nogen opmærksomhed med hensyn til de betingelser, hvorpå de kan behandles.

[...]

[Der er i regel 3, stk. 2-4, regel 4 og tillæggene til Marpol 73/78, bilag II, yderligere retningslinjer for kategorisering af stoffer, herunder en liste med kategoriserede stoffer.]

[...]

Regel 5 — Udtømning af skadelige flydende stoffer

Stoffer under kategorierne A, B, og C uden for særlige områder og stoffer under kategori D i alle områder

Med forbehold af bestemmelserne i [...] regel 6 i dette bilag:

(1)

Udtømning i havet af stoffer, der hører under kategori A som defineret i regel 3, stk. 1, litra a), eller af stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori A, eller af ballastvand, tankskyllevand eller andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt. Hvis tanke, der indeholder sådanne stoffer eller blandinger, skal renses, skal de herved fremkomne rester udtømmes i et modtageanlæg, indtil koncentrationen af stoffet i ud løbet til et sådant anlæg er på eller under 0,1 % (vægt) og indtil tanken er tom med undtagelse af hvidt eller gult fosfor, hvor restkoncentrationen skal være på eller under 0,01 % (vægt). Vand, der efterfølgende påfyldes tanken, kan udtømmes i havet, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,

b)

udtømningen skal ske under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

c)

udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af mindst 25 meter.

(2)

Udtømning i havet af stoffer, der hører under kategori B som defineret i regel 3, stk. 1, litra b), eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori B, eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt:

a)

skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,

b)

fremgangsmåderne ved og anordningerne til udtømning skal være godkendt af [flagstatens] administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger skal være baseret på standarder, der er udformet af [IMO], og skal sikre, at udløbets koncentration og udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af stoffet ikke overstiger 1 ppm i skibets kølvand,

c)

den maksimale lastmængde, der udtømmes fra hver tank med tilhørende rørsystem, må ikke overstige den maksimale mængde, der kan godkendes efter dette stykkes litra b), og må i intet tilfælde overstige den største af værdierne 1m3 eller 1/3000 af tankens totale kapacitet i kubikmeter,

d)

udtømningen skal ske under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

e)

udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af mindst 25 meter.

(3)

Udtømning i havet af stoffer, der hører under kategori C som defineret i regel 3, stk. 1, litra c), eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori C, eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt:

a)

skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,

b)

fremgangsmåderne ved og anordningerne til udtømning skal være godkendt af [flagstatens] administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger skal være baseret på standarder, der er udformet af [IMO], og skal sikre, at udløbets koncentration og udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af stoffet ikke overstiger 10 ppm i skibets kølvand,

c)

den maksimale lastmængde, der udtømmes fra hver tank med tilhørende rørsystem, må ikke overstige den maksimale mængde, der kan godkendes efter dette stykkes litra b), og må i intet tilfælde overstige den største af værdierne 3m3 eller 1/1,000 af tankens totale kapacitet i kubikmeter,

d)

udtømningen skal ske under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

e)

udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af mindst 25 meter.

(4)

Udtømning i havet af stoffer, der hører under kategori D som defineret i regel 3, stk. 1, litra d), eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori D, eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt:

a)

skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,

b)

sådanne blandinger må ikke være af en koncentration, der overstiger 1 del stof til 10 dele vand, og

c)

udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst.

(5)

Udluftning foretaget efter en af [flagstatens] administration godkendt fremgangsmåde kan benyttes til fjernelse af ladningsrester fra en tank. En sådan fremgangsmåde skal være baseret på standarder, der er udformet af [IMO]. Vand, der efterfølgende påfyldes tanken, skal anses for værende rent og er ikke omfattet af denne regels stk. 1, 2, 3 eller 4.

(6)

Udtømning i havet af stoffer, som ikke er klassificeret eller midlertidigt bedømt eller vurderet som omtalt i regel 4, stk. 1, eller af ballastvand, tankskyllevand eller andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt.

Stoffer under kategorierne A, B og C inden for særlige områder [som defineret i Marpol 73/78, bilag II, regel 1, inkl. Østersøen]

Under forbehold af bestemmelserne stk. 14 samt i regel 6 i nærværende bilag:

(7)

Udtømning i havet af stoffer under kategori A som defineret i regel 3, stk. 1, litra a), eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori A, eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt. Hvis tanke, der rummer sådanne stoffer eller blandinger, skal renses, skal de herved fremkomne rester udtømmes i et modtageanlæg, som de stater, der grænser op til det særlige havområde, skal oprette i overensstemmelse med regel 7, indtil koncentrationen af stoffet i udløbet til modtageanlægget er nede på eller under 0,05% (vægt) og indtil tanken er tom med undtagelse af hvidt og gult fosfor, hvor restkoncentrationen skal være på eller under 0,005 % (vægt). Vand, der efterfølgende påfyldes tanken, kan udtømmes i havet, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,

b)

udtømningen skal ske under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

c)

udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af mindst 25 meter.

(8)

Udtømning i havet af stoffer, der hører under kategori B som defineret i regel 3, stk. 1, litra b), eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori B, eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt:

a)

tanken er blevet forrenset i overensstemmelse med den af [flagstatens] administration godkendte metode, som skal være baseret på standarder, der er udformet af [IMO], og det fremkomne tankskyllevand er blevet udtømt i et modtageanlæg.

b)

skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,

c)

fremgangsmåderne ved og anordningerne til udtømning og rensning skal være godkendt af [flagstatens] administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger skal være baseret på standarder, der er udformet af [IMO], og skal sikre, at udløbets koncentration og udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af stoffet ikke overstiger 1 ppm i skibets kølvand,

d)

udtømningen skal ske under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

e)

udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af mindst 25 meter.

(9)

Udtømning i havet af stoffer, der hører under kategori C som defineret i regel 3, stk. 1, litra c), eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under kategori C, eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt:

a)

skibet skal gøre mindst 7 knobs fart, såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,

b)

fremgangsmåderne ved og anordningerne til udtømning skal være godkendt af [flagstatens] administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger skal være baseret på standarder, der er udformet af [IMO], og skal sikre, at udløbets koncentration og udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af stoffet ikke overstiger 1 ppm i skibets kølvand,

c)

den maksimale lastmængde, der udtømmes fra hver tank med tilhørende rørsystem, må ikke overstige den maksimale mængde, der kan godkendes efter dette stykkes litra b), og må i intet tilfælde overstige den største af værdierne 1m3 eller 1/3000 af tankens totale kapacitet i kubikmeter,

d)

udtømningen skal ske under vandlinien under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og

e)

udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en vanddybde af mindst 25 meter.

(10)

Udluftning foretaget efter en af [flagstatens] administration godkendt fremgangsmåde kan benyttes til fjernelse af ladningsrester fra en tank. En sådan fremgangsmåde skal være baseret på standarder, der er udformet af [IMO]. Vand, der efterfølgende påfyldes tanken, skal anses for værende rent og er ikke omfattet af denne regels stk. 7, 8 eller 9.

(11)

Udtømning i havet af stoffer, som ikke er klassificeret eller midlertidigt bedømt eller vurderet som omtalt i regel 4, stk. 1, eller af ballastvand, tankskyllevand eller andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er forbudt.

(12)

Intet i denne regel forbyder et skib at beholde resterne fra en ladning af stoffer hørende under kategori B eller C om bord og at udtømme sådanne rester i havet uden for et særligt område i overensstemmelse med stk. 2 henholdsvis stk. 3 i denne regel.

Regel 6 — Undtagelser

Regel 5 finder ikke anvendelse på:

a)

udtømning i havet af skadelige, flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne stoffer, som er nødvendig af hensyn til et skibs sikkerhed eller for at redde menneskeliv på havet, eller

b)

udtømning i havet af skadelige flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne stoffer som følge af skade på et skib eller dets udstyr:

i)

under forudsætning af, at der efter skadens indtræden eller opdagelsen af udtømningen er blevet iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik på at undgå udtømningen eller begrænse den til det mindst mulige, og

ii)

medmindre skibets reder eller fører har forårsaget skaden enten forsætligt eller ved grov fejl eller forsømmelse og med viden om, at der var fare for skade, eller

c)

udtømning i havet af skadelige, flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne stoffer, når dette sker med [flagstatens] administrations godkendelse og med det formål at bekæmpe specifikke forureningshændelser for at begrænse forureningsskaden. Enhver sådan udtømning skal godkendes af den kontraherende part, inden for hvis jurisdiktion udtømningen forventes at ville finde sted.

P6_TA(2005)0041

Kørekort ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort (KOM(2003)0621 — C5-0610/2003 — 2003/0252(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0621) (1),

—

der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, stk. 1 (C5-0610/2003),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—

der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0016/2005),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TC1-COD(2003)0252

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. februar 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/.../EF om kørekort

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Trods fremskridt med harmonisering af kørekortreglerne udviser medlemsstaternes lovgivning stadig elementære forskelle, hvor der er behov for yderligere harmonisering, hvis Fællesskabets politik skal realiseres. Kørekortreglerne er nødvendige for at gennemføre den fælles transportpolitik, for at forbedre trafiksikkerheden på vejene og for at fremme bevægeligheden for personer, som bosætter sig i en anden medlemsstat end den, der har udstedt deres kørekort. De individuelle transportmidlers store udbredelse betyder, at det vil fremme borgernes frie bevægelighed, hvis de er i besiddelse af et kørekort, som værtsstaten godkender.

(3)

Medlemsstaterne har efter direktiv 91/439/EØF mulighed for at fastsætte nationale bestemmelser om gyldighedsperioden, og det betyder, at der samtidig gælder forskellige regler i forskellige medlemsstater, og at der nu er over 110 forskellige gyldige kørekortmodeller i omløb i medlemsstaterne. Det gør forholdene uigennemskuelige for borgerne, ordensmagten og de administrationer, der har ansvaret for at forvalte kørekortene, og det fører til forfalskning af dokumenter, der kan være flere årtier gamle.

(4)

De gamle kørekort bør ombyttes i samtlige medlemsstater for at forhindre, at der i stedet for en ensartet europæisk model blot findes en supplerende europæisk model. For de gamle kørekortmodeller af papir bør der fastsættes en ombytningsfrist på 10 år, og for de gamle kørekortmodeller i kreditkortformat en ombytningsfrist på 20 år.

(5)

Bestående rettigheder i form af kørekort til forskellige kategorier bør ikke indskrænkes ved denne ombytning af eksisterende kørekort.

(6)

Ved at indføre en administrativ gyldighedsperiode opnår man, at kørekortene jævnligt skal fornyes, hvad der giver mulighed for i forbindelse med den periodiske fornyelse dels at tage den nyeste teknik til bekæmpelse af forfalskning i brug, dels at gennemføre lægeundersøgelser eller andre foranstaltninger, som medlemsstaterne foreskriver, som f.eks. kurser med henblik på ajourføring af teoretiske kundskaber eller praktiske færdigheder.

(7)

Medlemsstaterne kan stille krav om lægeundersøgelser for at sikre, at minimumsnormerne for den fysiske og psykiske egnethed til at føre motorkøretøj overholdes. For eksempel kunne øjenundersøgelser fra det fyldte 45. år bidrage til en forbedring af trafiksikkerheden.

(8)

Det bør kontrolleres ved en lægeundersøgelse på udstedelsestidspunktet og derefter med jævne mellemrum efter de nationale lovregler, at førere af visse kategorier af køretøjer til person- eller godstransport opfylder minimumsnormerne for fysisk og psykisk egnethed til at føre motorkøretøj; det er nødvendigt at harmonisere hyppigheden af disse lægeundersøgelser for at bidrage til realiseringen af arbejdstagernes frie bevægelighed, for at undgå konkurrenceforvridning og for at tage hensyn til det ansvar, der påhviler førerne af disse køretøjer.

(9)

Hvad angår alderskravene, er det nødvendigt at skærpe princippet om gradvis adgang til at erhverve kørekort til de forskellige kategorier (»gradvis adgang til erhvervelse«). For de forskellige kategorier af to- og trehjulede køretøjer og for de forskellige kategorier af køretøjer til person- eller godstransport bør bestemmelserne om adgang til erhvervelse af de forskellige kategorier af kørekort i højere grad differentieres. Kategori B1 bør stadig være valgfri med mulighed for undtagelse fra alderskravet, således at der bliver mulighed for senere at indføre gradvis adgang til erhvervelse for denne kategori.

(10)

Kategorierne bør harmoniseres for at styrke princippet om gradvis adgang til erhvervelse.

(11)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at ændre alderskravet for de forskellige bil- og motorcykelkategorier for at øge sikkerheden eller mobiliteten på vejene. For motorcykelkategorierne bør princippet om gradvis adgang til erhvervelse dog bevares. Det bør grundigt overvejes, om ikke princippet om trinvis adgang bør udvides til personvogne.

(12)

Både for de nye og for de eksisterende kategorier bør definitionerne i højere grad afspejle de pågældende køretøjers tekniske egenskaber og den nødvendige beherskelse af køretøjerne.

(13)

Formålet med at indføre en kørekortkategori for knallerter er navnlig at øge færdselssikkerheden for de yngste trafikanter, som ifølge statistikkerne er dem, der oftest rammes af trafikulykker.

(14)

Af hensyn til færdselssikkerheden er det således nødvendigt at fastsætte minimumskrav for udstedelse af kørekort.

(15)

Der bør vedtages særlige bestemmelser med henblik på at lette fysisk handicappedes adgang til at føre et køretøj.

(16)

Medlemsstaterne bør desuden ud fra hensynet til vejtrafikken og færdselssikkerheden forpligtes til så vidt muligt at anvende de nationale forskrifter for inddragelse, suspension , indskrænkning og annullation af kørekortet på indehaveren af et kørekort, som har erhvervet sin sædvanlige bopæl på deres område.

(17)

Den kørekortmodel, der er fastlagt i direktiv 91/439/EØF bør afløses af en enhedsmodel i form af et plastikkort. Denne kørekortmodel må samtidig tilpasses, fordi der indføres en ny kørekortkategori for knallerter.

(18)

Indførelse af en valgfri mikrochip i kørekortmodellen af form som et kreditkort vil give medlemsstaterne mulighed for at forbedre beskyttelsen mod forfalskninger yderligere. De tekniske krav til mikrochippen fastsættes af Kommissionen med bistand fra kørekortudvalget.

(19)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at lagre yderligere oplysninger på mikrochippen, såfremt dette ikke påvirker den egentlige anvendelse. Databeskyttelsen bør i den forbindelse være garanteret.

(20)

Der bør fastlægges mindstekrav for adgang til erhvervet som køreprøvesagkyndig og for løbende videreuddannelse med det formål at forbedre disses kundskaber og færdigheder, muliggøre en mere objektiv bedømmelse af aspiranter til kørekort, nå frem til mere harmoniserede køreprøver og styrke det generelle princip om gensidig anerkendelse af kørekort.

(21)

Kommissionen bør kunne foretage en tilpasning af bilag I til IV til den tekniske udvikling.

(22)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(23)

Målene for foranstaltningen kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(24)

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes pligt til at overholde fristerne for gennemførelse i national ret og anvendelse af de direktiver, der er opført i bilag VIII, del B —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Kørekortmodel

1.   I overensstemmelse med dette direktiv indfører medlemsstaterne nationale kørekort, som svarer til den EF-model, der er afbildet i bilag I

2.   Medlemsstaterne har ret til at udstyre de kørekort, de udsteder, med en mikrochip, når Kommissionen har fastsat de tekniske krav hertil efter proceduren i artikel 10. Kommissionen sørger for, at de tekniske krav til mikrochippen til indsættelse i kørekort omfatter krav om en EF-typegodkendelse, der først må udstedes, når det er påvist, at den kan modstå forsøg på at manipulere eller ændre dataindholdet.

3.     Mikrochippen indeholder de i bilag I anførte harmoniserede kørekortdata.

Efter høring af Kommissionen kan medlemsstaterne indlæse yderligere data på mikrochippen, såfremt det ikke påvirker gennemførelsen af dette direktiv eller strider imod bestemmelserne om databeskyttelse.

Kommissionen kan efter proceduren i artikel 9 tilpasse bilag I for at sikre fremtidig interoperabilitet.

Artikel 2

Gensidig anerkendelse

De kørekort, som medlemsstaterne udsteder, anerkendes gensidigt.

Artikel 3

Forholdsregler mod forfalskning

1.   Nationalitetsbetegnelsen for den medlemsstat, der har udstedt et kørekort, skal fremgå af mærket på side 1 i modellen til EF-kørekortet.

2.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at undgå risiko for, at kørekort forfalskes, også for kørekort af ældre modeller udstedt inden dette direktivs ikrafttræden. De underretter Kommissionen herom.

3.    Det materiale, der i henhold til bilag I anvendes til kørekortet, skal sikres mod forfalskning ved hjælp af specifikationer, som fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 10. Medlemsstaterne kan indføre yderligere sikkerhedsegenskaber.

4.     Inden den ... (5) ombyttes alle kørekort, som hverken er i overensstemmelse med dette direktivs bilag I eller med bilag Ia i direktiv 91/439/EØF, som blev indføjet ved direktiv 96/47/EF, med modellen i bilag I.

Inden den ... (6) ombyttes alle kørekort, som ikke er i overensstemmelse med dette direktivs bilag I, med modellen i bilag I.

Et kørekort til en bestemt kategori udstedt før den ... (7) kan ikke på grundlag af bestemmelserne i dette direktiv inddrages eller på nogen måde indskrænkes.

Artikel 4

Kategorier

1.   Det i artikel 1 omhandlede kørekort giver ret til at føre følgende kategorier af køretøjer:

—

Kategori AM:

—

knallerter, dvs. to- eller trehjulede køretøjer, hvis konstruktivt bestemte maksimale hastighed er over 6 og højst 45 km/h, og hvis motor har et slagvolumen på højst 50 cm3, når det er en forbrændingsmotor, eller en maksimal kontinuerlig nominel effekt på højst 4 kW, når det er en elmotor, eller, for så vidt angår trehjulede knallerter, hvis motors maksimale nettoeffekt ikke overstiger 4kW, når det er en anden forbrændingsmotor

—

quadricykler med en egenmasse på højst 350 kg, eksklusive batteriernes masse for elektrisk drevne køretøjer, med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 45 km/h og et slagvolumen på højst 50 cm3 for motorer med styret tænding, en maksimal nettoeffekt på højst 4 kW for andre forbrændingsmotorer eller en maksimal kontinuerlig nominel effekt på højst 4 kW for elektromotorer

—

kategori A1:

—

lette motorcykler med et maksimalt slagvolumen på 125 cm3, en maksimal effekt på 11kW og et forhold mellem effekt og vægt på under 0,1 kW/kg

—

trehjulede motorcykler med en effekt på højst 15kW

—

kategori A2:

—

motorcykler, med eller uden sidevogn, med en maksimal effekt på 35kW og et forhold mellem effekt og vægt på under 0,2 kW/kg og ikke afledt af motorcykler med mere end den dobbelte maksimale effekt; sådanne motorcykler kan have en sidevogn påkoblet

—

trehjulede motorcykler med en effekt på højst 35kW

—

kategori A:

—

motorcykler, med eller uden sidevogn

—

trehjulede motorcykler med en effekt på over 35kW

—

kategori B1:

—

trehjulede motorcykler med en effekt på højst 15kW og quadricykler med motor , der ikke hører under kategori AM, andet led, med en egenmasse på højst 400 kg (550 kg for køretøjer til transport af gods), eksklusive batteriernes masse for elektrisk drevne køretøjer, og med en maksimal nettoeffekt på højst 15kW og en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 80 kilometer i timen

—

kategori B:

a)

biler:

—

med tilladt totalmasse på højst 3 500 kg

—

bygget og indrettet til at befordre højst otte personer foruden føreren.

Med forbehold af bestemmelserne om typegodkendelse af de berørte køretøjer må der medføres et påhængskøretøj, når blot vogntogets tilladte totalmasse ikke overstiger 3 500 kg. Har føreren deltaget i et kørekursus som omhandlet i bilag V, må der med forbehold af bestemmelserne om typegodkendelse af de berørte køretøjer medføres et påhængskøretøj, når blot vogntogets tilladte totalmasse ikke overstiger 4 250 kg og vogntoget ikke benyttes til kommercielle formål; det supplerende kørekursus er ikke obligatorisk, hvis påhængskøretøjets vægt ikke overstiger 750 kg. Har føreren deltaget i et kørekursus som omhandlet i bilag VI, må bilens tilladte totalmasse udgøre 4 250 kg, såfremt der er tale om en campingbil som defineret i bilag II, del A, punkt 5.1, i Kommissionens direktiv 2001/116/EF af 20. december 2001 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (8), nyttelasten højst udgør 1 000 kg, og køretøjet ikke benyttes til kommercielle formål

b)

trehjulede motorcykler med en effekt på højst 35kW

c)

trehjulede motorcykler med en effekt på over 35kW, forudsat at indehaveren af kørekortet er fyldt 21 år

—

kategori B+E:

—

med forbehold af bestemmelserne om typegodkendelse af de berørte køretøjer: enheder af sammenkoblede køretøjer, som består af et trækkende køretøj af kategori B og en påhængs- eller sættevogn med en tilladt totalmasse på højst 3 500 kg

—

kategori C1:

—

biler, der ikke hører under kategori D1 eller D, som har en tilladt totalmasse på over 3 500  kg, men højst 7 500 kg , og som er bygget og indrettet til at befordre højst otte personer foruden føreren; til biler, som et kørekort til kategori C1 giver førerret til, kan kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på højst 750 kg

—

kategori C1+E:

—

med forbehold af bestemmelserne om typegodkendelse af de berørte køretøjer: enheder af sammenkoblede køretøjer, som består af et trækkende køretøj af kategori C1 og en påhængs- eller sættevogn med en tilladt totalmasse på over 750 kg, dog således, at den tilladte totalmasse for hele vogntoget ikke må overstige 12 000 kg

—

med forbehold af bestemmelserne om typegodkendelse af de berørte køretøjer: enheder af sammenkoblede køretøjer, som består af et trækkende køretøj af kategori B og en påhængs- eller sættevogn med en tilladt totalmasse på over 3 500 kg, dog således, at den tilladte totalmasse for hele vogntoget ikke må overstige 12 000 kg

—

kategori C:

—

biler , der ikke hører under kategori D1 eller D, med tilladt totalmasse på over 3 500 kg, som er bygget og indrettet til at befordre højst otte personer foruden føreren; til biler, som et kørekort til kategori C giver førerret til, kan der kobles et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på ikke over 750 kg

—

kategori C+E:

—

med forbehold af bestemmelserne om typegodkendelse af de berørte køretøjer: enheder af sammenkoblede køretøjer bestående af et trækkende køretøj af kategori C og en påhængs- eller sættevogn med tilladt totalmasse på over 750 kg

—

kategori D1:

—

biler, der er bygget og indrettet til befordring af højst 16 personer foruden føreren og er højst 8m lange; til biler, som et kørekort til kategori D1 giver førerret til, må der kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på ikke over 750 kg

—

kategori D1+E:

—

med forbehold af bestemmelserne om typegodkendelse af de berørte køretøjer: enheder af sammenkoblede køretøjer bestående af et trækkende køretøj af kategori D1 og et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på over 750 kg, dog således, at den tilladte totalmasse for hele vogntoget ikke må overstige 12 000 kg

—

kategori D:

—

biler, der er bygget og indrettet til befordring af over otte personer foruden føreren; til biler, som et kørekort til kategori D giver førerret til, må der kobles et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på ikke over 750 kg

—

kategori D+E:

—

med forbehold af bestemmelserne om typegodkendelse af de berørte køretøjer: enheder af sammenkoblede køretøjer bestående af et trækkende køretøj af kategori D og et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på over 750 kg. Påhængskøretøjer må ikke bruges til personbefordring undtagen i rutetrafik i byer

2.   I dette direktiv forstås ved:

a)

»motorkøretøj«: ethvert køretøj, som er forsynet med motor som drivkraft, og som kan køre på vej ved egen kraft, men som ikke løber på skinner

b)

»knallert«: ikke en pedalcykel, som er udstyret med en elektrisk hjælpemotor

c)

»trehjulet motorcykel«: et køretøj med tre symmetrisk monterede hjul og med en motor, hvis slagvolumen er over 50 cm3, når det er en forbrændingsmotor, og/eller med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 45 km/h

d)

»motorcykel«: ethvert køretøj på to hjul, hvis konstruktivt bestemte maksimale hastighed overstiger 45 km i timen; eller, såfremt køretøjet er forsynet med en forbrændingsmotor som drivkraft, hvis slagvolumen er over 50 cm3. Sidevogne sidestilles med denne type køretøj

e)

»bil«: motorkøretøj, bortset fra motorcykel, der normalt er indrettet til at benyttes til person- eller godsbefordning på vej eller til at trække køretøjer til person- eller godsbefordring på vej. Definitionen omfatter trolleybusser, dvs. køretøjer, der har forbindelse til en elektrisk ledning, og som ikke løber på skinner. Den omfatter ikke land- og skovbrugstraktorer

f)

»land- og skovbrugstraktor«: ethvert motorkøretøj på hjul eller bælter, som har mindst to aksler, og hvis væsentligste funktion ligger i dets trækkraft, og som endvidere specielt er indrettet til at trække, skubbe, bære eller drive visse redskaber, maskiner eller påhængskøretøjer, der benyttes i land- eller skovbrug, og som kun sekundært benyttes til person- eller godsbefordring på vej eller til på vej at trække køretøjer, der benyttes til person- eller godsbefordring.

3.   Kategori B1 er valgfri. I medlemsstater, som ikke indfører denne kørekortkategori, kræver det kørekort til kategori B at føre de tilsvarende køretøjer.

4.   Medlemsstaterne kan med Kommissionens samtykke undtage visse særlige typer motorkøretøjer, som f.eks. specialkøretøjer til handicappede, fra anvendelsen af denne artikel.

Artikel 5

Vilkår — Begrænsninger

1.   Kørekortet skal bære påtegning om, på hvilke vilkår dets indehaver må føre et køretøj.

2.   Når kørsel på grund af fysiske handicap kun må ske i særlige typer køretøjer eller i særligt indrettede køretøjer, skal den i artikel 8 omhandlede prøve til kontrol af færdigheder og adfærd foregå i et sådant køretøj.

Artikel 6

Ækvivalens mellem kategorier

1.   For udstedelse af kørekort gælder følgende betingelser:

a)

Kørekort til kategori C1, C, D1 og D kan kun udstedes til førere, der allerede har kørekort til kategori B.

b)

Kørekort til kategori B+E, C1+E, C+E, D1+E og D+E kan kun udstedes til førere, der allerede har kørekort til henholdsvis kategori B, C1, C, D1 og D .

2.   Gyldigheden af et kørekort fastsættes således:

a)

Det til kategori C1+E, C+E, D1+E eller D+E gyldige kørekort giver ret til at føre sammenkoblede køretøjer i kategori B+E.

b)

Det til kategori C+E gyldige kørekort giver ret til at føre køretøj i kategori D+E, når indehaveren allerede har kørekort til kategori D.

c)

Kørekort udstedt til kategori A, B, C eller D er også gyldige til henholdsvis kategori A1 og A2, B1, C1 og D1.

d)

Kørekort udstedt til kategori A2 er også gyldige til kategori A1.

e)

Kørekort udstedt til kategori C+E og D+E er også gyldige til sammenkoblede køretøjer af henholdsvis kategori C1+E og D1+E.

f)

Alle kategorier af kørekort er samtidig gyldige til kategori AM. Medlemsstaterne kan dog for kørekort udstedt på deres område begrænse ækvivalensen med kategori AM til kategori A1, A2 og A, såfremt de foreskriver et praktisk kørekursus for erhvervelse af kørekort til kategori AM.

3.   Medlemsstaterne kan fastsætte følgende ækvivalensregler for så vidt angår kørsel på deres eget område:

—

Kørekort til kategori B kan ligeledes give ret til at føre knallerter og lette motorcykler.

Da denne bestemmelse kun gælder inden for den pågældende medlemsstats område, angiver medlemsstaterne ikke på kørekortet, at indehaveren har ret til at føre disse køretøjer.

4.   Efter samråd med Kommissionen kan medlemsstaterne på deres område tillade kørsel med:

a)

køretøjer af kategori D1 (med en tilladt totalmasse på ikke over 3 500 kg, heri ikke iberegnet specialiseret udstyr bestemt til transport af handicappede) for førere, som er fyldt 21 år, og som i mindst to år har haft kørekort til kategori B, forudsat at kørslen finder sted i socialt øjemed for en ikke-kommerciel organisation, og uden at føreren modtager vederlag herfor

b)

køretøjer med tilladt totalmasse på over 3 500 kg for førere, som er fyldt 21 år, og som i mindst to år har haft kørekort til kategori B, forudsat at køretøjerne hovedsagelig anvendes stationært til instruktions- eller rekreationsformål, anvendes i socialt øjemed af en ikke-kommerciel organisation, er ændret således, at de ikke kan tjene til transport af mere end ni personer eller til transport af andre varer end dem, der er absolut nødvendige for det relevante formål

c)

køretøjer med en tilladt totalmasse over 3 500 kg for førere, som er fyldt 21 år, og som i mindst to år har haft kørekort til kategori B, når køretøjet er over 25 år gammelt, korrekt og miljøvenligt vedligeholdt og i historisk korrekt stand og benyttes til ikke-kommercielle formål

d)

køretøjer af kategori D og D1 for førere med kørekort til kategori C, C1 og C+E, når der er tale om tomme køretøjer, der overføres over korte strækninger.

Artikel 7

Alderskrav

1.   For udstedelse af kørekort gælder følgende alderskrav:

a)

16 år:

—

for kategori AM

—

for kategori A1

—

for kategori B1

b)

18 år:

—

for kategori A2

—

for kategori B og B+E

—

for kategori C1 og C1+E, jf. dog bestemmelserne om kørsel med sådanne køretøjer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej (9)

c)

21 år:

—

for kategori A

—

for kategori C, C+E, D1 og D1+E, jf. dog bestemmelserne om kørsel med sådanne køretøjer i direktiv 2003/59/EF

—

for kategori D og D+E, jf. dog bestemmelserne om kørsel med sådanne køretøjer i direktiv 2003/59/EF

d)

24 år:

—

for kategori A

—

for kategori D og D+E, jf. dog bestemmelserne om kørsel med sådanne køretøjer i direktiv 2003/59/EF.

2.   Medlemsstaterne kan gøre undtagelse fra alderskravet for kategori B og B+E og udstede kørekort for disse kategorier til personer, der er fyldt 17 år, og fra alderskravet for kategori B1 og kun udstede kørekort for denne kategori til personer, der er fyldt 18 år. Medlemsstaterne kan nægte at anerkende gyldigheden på deres område af et kørekort til kategori B og B1, hvis indehaver ikke er fyldt 18 år.

Medlemsstaterne kan gøre undtagelse fra alderskravet for kategori AM og udstede kørekort for denne kategori til personer, der er fyldt 14 år. Medlemsstaterne kan nægte at anerkende gyldigheden på deres område af et kørekort til kategori AM, hvis indehaver ikke er fyldt 16 år.

Medlemsstaterne kan hæve alderskravet for kategori A1, A2 og A, på betingelse af:

—

at der er en forskel på mindst to år mellem alderskravet for kategori A1 og alderskravet for kategori A2

—

enten at der før erhvervelse af kørekort til kategori A er erhvervet tre års køreerfaring med en motorcykel af kategori A2, eller at alderskravet for kategori A uden køreerfaring med en motorcykel af kategori A2 er seks år højere end alderskravet for kategori A2.

Alderskravet for kategori A uden kørepraksis med en motorcykel af kategori A2 må højst være 26 år.

De medlemsstater, der har hævet alderskravet for kategori A1, A2 eller A, anerkender de øvrige medlemsstaters kørekort.

Medlemsstaterne kan sænke alderskravet for udstedelse af kørekort til kategori D1 til 18 år for køretøjer, der anvendes i nødsituationer eller benyttes til redningsopgaver.

Såfremt medlemsstaterne kræver, at aspiranter består en prøve i færdigheder og adfærd som forudsætning for udstedelse af kørekort til kategori AM, kan de gøre undtagelse fra de for kategori A2 fastsatte alderskrav og udstede kørekort til denne kategori fra det 17. år.

Medlemsstaterne kan gøre undtagelse fra alderskravene for motorcykler i kategori A (andre end de for motorcykler i kategori A1 og A2 fastsatte krav) og udstede kørekort hertil fra en mindstealder ned til 21 år eller op til 26 år.

Artikel 8

Udstedelse — Gyldighedsperiode — Fornyelse

1.   Udstedelse af kørekort er betinget af:

a)

at ansøgeren består en prøve til kontrol af færdigheder og adfærd samt en kundskabsprøve og opfylder de lægelige minimumskrav, jf. bilag II og III

b)

at ansøgere om kørekort til kategori AM består en prøve til kontrol af kundskaber alene; medlemsstaterne kan gøre deres egen udstedelse af kørekort til kategori AM betinget af, at ansøgeren består en prøve til kontrol af færdigheder og adfærd og opfylder kravene ved en lægeundersøgelse.

For tre- og firehjulede motorkøretøjer af denne kategori kan medlemsstaterne foreskrive et særligt praktisk kørekursus. For at sondre mellem køretøjerne i kategori AM kan kørekortet påføres en national kode

c)

at ansøgere om kørekort til kategori A2, der har mindst to års erfaring som fører af motorcykel med A1-kørekort, blot består en prøve til kontrol af færdigheder og adfærd

d)

at ansøgere om kørekort til kategori A, der har mindst tre års erfaring som fører af motorcykel med A2-kørekort, har gennemført et kørekursus, jf. bilag VII; det er ikke betinget af yderligere prøver for ansøgere om kørekort til kategori A, der har mindst tre års erfaring som fører af motorcykel med A2-kørekort og to års erfaring som fører af motorcykel med A1-kørekort

e)

at ansøgere om kørekort til kategori A1, A2 eller A, der er i besiddelse af et kørekort til kategori AM, A1 eller A2, blot består en prøve til kontrol af færdigheder og adfærd

f)

at den pågældende har sædvanlig bopæl i eller forelægger bevis for i mindst seks måneder at have været studerende i den medlemsstat, der udsteder kørekortet.

2.   Fra den ... (10) har de kørekort, medlemsstaterne udsteder til kategori AM, A1, A2, A, B, B1 et B+E, en administrativ gyldighedsperiode på ti år. Medlemsstaterne kan begrænse gyldighedsperioden for det første kørekort, der udstedes til nye førere til kategori A og B, til tre år med henblik på at kunne træffe særlige foranstaltninger over for disse førere for at øge deres trafiksikkerhed.

Fra den ... (10) har de kørekort, medlemsstaterne udsteder til kategori C, C+E, C1, C1+E, D, D+E, D1, D1+E, en gyldighedsperiode på fem år. Medlemsstaterne kan begrænse gyldighedsperioden for det første kørekort, der udstedes til nye førere til kategori C og D, til tre år med henblik på at kunne træffe særlige foranstaltninger over for disse førere for at øge deres trafiksikkerhed.

Når et kørekort, der er udstedt inden direktivets ikrafttræden, skal fornyes ved udløbet af gyldighedsperioden, finder den gyldighedsperiode, der er fastsat i første og andet afsnit, anvendelse ved fornyelsen.

Et kørekorts gyldighed er ikke afhængig af, om det er forsynet med en mikrochip, jf. artikel 1. Om mikrochippen er bortkommet, blevet ulæselig eller på anden måde beskadiget har ingen betydning for dokumentets gyldighed.

3.   Fornyelse af et kørekort ved udløbet af gyldighedsperioden er betinget af:

a)

at mindstekravene til den fysiske og psykiske egnethed til at føre motorkøretøj, jf. bilag III, til stadighed er opfyldt, når der er tale om kørekort til kategori C, C+E, C1, C1+E, D, D+E, D1, D1+E

b)

at den pågældende har sædvanlig bopæl i den medlemsstat, der udsteder kørekortet, eller fremlægger bevis for at være studerende dér uden at være forpligtet til at opholde sig der i mindst seks måneder.

Ved fornyelse af kørekort til kategori A, A1, A2, B, B1 et B+E kan medlemsstaterne forlange kontrol af, at mindstekravene til den fysiske og psykiske egnethed til at føre motorkøretøj, jf. bilag III, er opfyldt.

Medlemsstaterne kan i konkrete tilfælde begrænse den gyldighedsperiode, der er fastsat i stk. 2, for alle kategorier, såfremt de anser det for påkrævet med hyppigere lægeundersøgelser eller andre særlige foranstaltninger som f.eks. begrænsninger efter færdselsforseelser.

Medlemsstaterne kan indføre ordninger, hvor færdselsforseelser samles i et register (pointsystemer), der indebærer begrænsning af gyldighedsperioden som omhandlet i stk. 2, for kørekort til alle kategorier. Sådanne ordninger skal være effektive, afskrækkende og rimelige i forhold til forseelsernes art og afpasses efter førernes erhvervsmæssige og personlige status.

4.   Med forbehold af de nationale straffelove og -bestemmelser kan medlemsstaterne efter høring af Kommissionen ved udstedelsen af kørekort anvende deres nationale regler vedrørende andre betingelser end de i dette direktiv omhandlede.

5.

a)

Ingen person må være indehaver af mere end ét kørekort.

b)

En medlemsstat nægter at udstede et kørekort, når den konstaterer, at ansøgeren allerede har et gyldigt kørekort udstedt af myndighederne i en anden medlemsstat. En medlemsstat kan desuden nægte at udstede et kørekort til en ansøger, som i en anden medlemsstat er genstand for en af de i artikel 12, stk. 2, nævnte foranstaltninger.

c)

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik på gennemførelsen af litra b).

De nødvendige foranstaltninger med hensyn til udstedelse, ombytning eller fornyelse af et kørekort består i at forhøre sig hos andre medlemsstater, om der er rimelig grund til at formode, at ansøgeren allerede har et kørekort. De nødvendige foranstaltninger med hensyn til ombytning af et kørekort udstedt af en anden medlemsstat består i at forhøre sig hos den medlemsstat, der har udstedt kørekortet, om ansøgeren er genstand for nogen af de i artikel 12, stk. 2, nævnte foranstaltninger.

d)

For at lette den internationale kontrol med gennemførelsen af litra b) udvikler, etablerer og driver Kommissionen med støtte fra medlemsstaterne et netværk til international udveksling af kørekortdata mellem medlemsstaterne.

Artikel 9

Udvalg

De ændringer, der er nødvendige for at tilpasse bilag I-VII til den videnskabelige og tekniske udvikling, vedtages efter proceduren i artikel 10.

Artikel 10

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af »kørekortudvalget«, i det følgende benævnt »udvalget«.

2.   Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 11

Køreprøvesagkyndige

Fra dette direktivs ikrafttræden skal køreprøvesagkyndige opfylde mindstekravene i bilag IV. Køreprøvesagkyndige, der arbejder som sådanne inden den ... (11) , er kun omfattet af bestemmelserne om kvalitetssikring og regelmæssige videreuddannelsesforanstaltninger.

Artikel 12

Forskellige bestemmelser om anerkendelse af kørekort

1.   Når indehaveren af et gyldigt kørekort udstedt i en medlemsstat får sædvanlig bopæl i en anden medlemsstat, kan han anmode om at få sit kørekort ombyttet med et tilsvarende kørekort; den medlemsstat, der foretager ombytningen, skal om fornødent kontrollere, at det hidtidige kørekort er gyldigt.

2.   Med forbehold af overholdelsen af territorialprincippet i straffelove og -bestemmelser kan bopælsmedlemsstaten på indehaveren af et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat, anvende sine nationale bestemmelser vedrørende begrænsning, suspension, inddragelse eller annullation af førerretten og om nødvendigt med henblik herpå ombytte dette kørekort.

3.   Den medlemsstat, der foretager ombytningen, tilbagesender det gamle kørekort til myndighederne i den medlemsstat, der har udstedt det, med oplysning om årsagen hertil.

4.   En medlemsstat nægter for en person, der på dens område er omfattet af en af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, at anerkende gyldigheden af ethvert kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat til denne person.

En medlemsstat nægter at udstede kørekort til en person, som har fået begrænset, suspenderet eller inddraget sit kørekort i en anden medlemsstat.

En medlemsstat kan endvidere nægte at udstede et kørekort til en ansøger, som har fået sit kørekort annulleret i en anden medlemsstat.

En medlemsstat kan endvidere nægte at anerkende gyldigheden af et kørekort udstedt af en anden medlemsstat til en person, der på tidspunktet for udstedelsen ikke havde bopæl i den udstedende medlemsstat.

5.   Hvis et kørekort er gået tabt eller er blevet stjålet, kan et andet udstedes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor indehaveren har sædvanlig bopæl; disse foretager udstedelsen på grundlag af de oplysninger, som de ligger inde med, eller eventuelt på grundlag af en attestation fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt det oprindelige kørekort.

6.   Når en medlemsstat ombytter et kørekort udstedt af et tredjeland med et kørekort efter EF-modellen, skal der i sidstnævnte kørekort ske en påtegning herom samt om enhver senere fornyelse eller ombytning heraf.

Ombytning kan kun ske, hvis det kørekort, der er udstedt af et tredjeland, afleveres til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der foretager ombytningen. Hvis indehaveren af et sådant kørekort flytter til en anden medlemsstat, kan denne anden medlemsstat undlade at anvende princippet om gensidig anerkendelse, jf. artikel 2.

Artikel 13

Sædvanlig bopæl

I dette direktiv forstås ved »sædvanlig bopæl« det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, dvs. i mindst 185 dage inden for et kalenderår, som følge af sin personlige eller erhvervsmæssige tilknytning, eller når der er tale om en person uden erhvervsmæssig tilknytning, som følge af den personlige tilknytning, der viser, at der består en tæt forbindelse mellem personen og dennes bopælssted.

Den sædvanlige bopæl for en person, hvis personlige tilknytning findes et andet sted end den erhvervsmæssige tilknytning, og som derfor skiftevis må opholde sig forskellige steder i to eller flere medlemsstater, anses dog for at befinde sig på det sted, hvortil den pågældende har personlig tilknytning, såfremt han med regelmæssige mellemrum vender tilbage hertil. Sidstnævnte betingelse kræves ikke opfyldt, hvis personen opholder sig i en anden medlemsstat med henblik på at udføre et tidsbegrænset hverv. Optagelse på en undervisningsinstitution indebærer ikke en ændring af den sædvanlige bopæl.

Artikel 14

Ækvivalensregler for kørekort, der ikke følger EF-modellen

Efter samtykke fra Kommissionen fastlægger medlemsstaterne reglerne for ækvivalens mellem de kategorier af kørekort, som er udstedt inden dette direktivs iværksættelse, og de i artikel 4 definerede kategorier.

Efter høring af Kommissionen kan medlemsstaterne i deres nationale lovgivninger foretage de tilpasninger, der er nødvendige for iværksættelsen af artikel 12, stk. 4, 5 og 6.

Artikel 15

Evaluering

Kommissionen foretager senest den ... (12) en evaluering af fællesskabsbestemmelserne om de i artikel 4 nævnte kategorier og af alderskravene i artikel 7, samt disses konsekvenser for færdselssikkerheden samt en vurdering af muligheden af at indføre gradvis adgang til erhvervelse af kørekort til kategori B, herunder kategori B1.

Artikel 16

Samarbejde mellem medlemsstaterne

Medlemsstaterne bistår hinanden ved gennemførelsen af dette direktiv og udveksler oplysninger om udstedte, ombyttede og erstattede kørekort. De benytter det kørekortnetværk, der er oprettet til dette formål, så snart dette netværk er operationelt.

Artikel 17

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den ... (13) , de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 1 til 3, artikel 6, stk. 2, litra c) og d), artikel 7, artikel 8, stk. 1 til 3 og 5, artikel 11, artikel 16 til 20 samt bilag II, punkt 5.2, og bilag IV. De tilsender straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

2.   De anvender disse bestemmelser fra den ... (14) .

3.   Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. De nærmere regler for henvisningen og affattelsen af den nævnte oplysning fastsættes af medlemsstaterne.

4.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af nærværende direktiv.

5.     Artikel 2, stk. 4, i direktiv 91/439/EØF, ændret ved direktiv 96/47/EF, ophæves med virkning fra dagen for dette direktivs ikrafttræden.

Artikel 18

Ophævelse

Direktiv 91/439/EØF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag VIII, del A, ophæves med virkning fra den ... (14) uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VIII, del B, angivne frister for gennemførelse af direktivet i national ret.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til dette direktiv og læses ved hjælp af sammenligningstabellen i bilag IX.

Artikel 19

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, stk. 1, artikel 2, artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 4, artikel 5, artikel 6, stk. 1, stk. 2, litra a), og b), samt stk. 3 og 4, artikel 8, stk. 4, artikel 9, artikel 10, artikel 12 til 15 samt bilag I, II og III anvendes fra den ... (15) .

Artikel 20

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne

formanden

På Rådets vegne

formanden

(1)  EUT C ...

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 23.2.2005.

(3)  EFT L 237 af 24.8.1991, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(4)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(5)  10 år efter datoen i artikel 17, stk. 2.

(6)  20 år efter datoen i artikel 17, stk. 2.

(7)  Datoen i artikel 17, stk. 2.

(8)   EFT L 18 af 21.1.2002, s. 1.

(9)  EUT L 226 af 10.9.2003, s. 4. Senest ændret ved Rådets direktiv 2004/66/EF (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35).

(10)  Datoen i artikel 17, stk. 2.

(11)  Datoen i artikel 17, stk. 2.

(12)  Fem år efter datoen i artikel 17, stk. 2.

(13)  To år efter datoen i artikel 19.

(14)  To år efter datoen i artikel 17, stk. 1.

(15)  To år efter datoen i artikel 19, stk. 1.

BILAG I

BESTEMMELSER VEDRØRENDE EF-MODELLEN TIL KØREKORT

1.   De fysiske egenskaber ved EF-modellen til kørekort er i overensstemmelse med ISO-standard 7810 og 7816-1.

Kortet er fremstillet af polycarbonat.

Verifikationsmetoderne for kørekort med henblik på at sikre overensstemmelse med internationale standarder skal være i overensstemmelse med ISO 10373.

2.   Fysisk sikkerhed i forbindelse med kørekort.

Den fysiske sikkerhed i forbindelse med kørekort er truet af:

—

fremstilling af falske kort: fremstilling af et nyt objekt, som har stor lighed med dokumentet, enten som selvstændigt dokument eller som kopi af et originaldokument

—

grundlæggende forandring: ændring af en egenskab ved originaldokumentet, f.eks. ændring af data, der er påtrykt dokumentet.
Den generelle sikkerhed afhænger af systemet som helhed, som omfatter følgende bestanddele: ansøgningsprocedure, formidling af data, kortets bæremateriale, trykketeknik, minimumsomfang af forskellige sikkerhedsegenskaber og personalisering.

a)

Bærematerialet for kørekort skal gøres forfalskningssikkert ved hjælp af følgende teknikker (obligatoriske sikkerhedsegenskaber):

—

optisk dødt materiale

—

sikkerhedsbaggrundsmønster, som ved anvendelse af iristryk med flerfarvet sikkerhedstrykfarve og positivt og negativt guillochetryk er beskyttet mod forfalskning ved scanning, trykning eller kopiering; mønstret må ikke bestå af primærfarver (CMYK); det skal være komplekst opbygget med mindst to specialfarver og mikroskrift

—

optisk variable komponenter, som yder tilstrækkelig beskyttelse mod kopiering og manipulering af fotografiet

—

lasergravering

—

i fotofeltet skal sikkerhedsbaggrundsmønstret og fotografiet mindst overlappe hinanden ved kanten (sammenflydende mønster).

b)

Bærematerialet for kørekortet skal desuden beskyttes mod forfalskning ved hjælp af mindst tre af de følgende teknikker (supplerende sikkerhedsegenskaber):

—

farver, der afhænger af synsvinklen*

—

termokromatisk farve*

—

specielle hologrammer*

—

variable laserbilleder*

—

synlige og transparente UV-fluorescerende farver

—

iriserende tryk

—

digitalt vandmærke i baggrundsmønstret

—

infrarøde eller fosforiserende pigmenter

—

følbare tegn, symboler eller mønstre*.
Medlemsstaterne kan, hvis de måtte ønske det, indføre yderligere sikkerhedsegenskaber. Som udgangspunkt bør de teknikker, der er markeret med en asterisk, foretrækkes, da de gør det muligt for færdselsbetjentene at kontrollere kortets gyldighed uden særlige hjælpemidler.

3.   Kørekortet har to sider:

Side 1:

a)

betegnelsen »kørekort« trykt med store bogstaver på den udstedende medlemsstats sprog

b)

angivelse af navnet på den udstedende medlemsstat er valgfrit

c)

den udstedende medlemsstats nationalitetsmærke trykt i negativ i et blåt rektangel og omgivet af tolv gule stjerner; nationalitetsmærkerne er følgende:

B

:

Belgien

CZ

:

Den Tjekkiske Republik

DK

:

Danmark

D

:

Tyskland

EST

:

Estland

GR

:

Grækenland

E

:

Spanien

F

:

Frankrig

IRL

:

Irland

I

:

Italien

CY

:

Cypern

LV

:

Letland

LT

:

Litauen

L

:

Luxembourg

H

:

Ungarn

M

:

Malta

NL

:

Nederlandene

A

:

Østrig

PL

:

Polen

P

:

Portugal

SLO

:

Slovenien

SK

:

Slovakiet

FIN

:

Finland

S

:

Sverige

UK

:

Det Forenede Kongerige

d)

kørekortets specifikke oplysninger nummereret således:

1.

indehaverens efternavn

2.

indehaverens fornavn(e)

3.

indehaverens fødselsdato og fødested

4.

a)

udstedelsesdato

b)

udløbsdato eller, hvis dokumentets gyldighedsperiode ikke er begrænset, en streg

c)

angivelse af den myndighed, der udsteder kørekortet (kan trykkes på side 2)

d)

foruden det nummer, der er anført i rubrik 5, et andet nummer, der tjener administrative hensyn (valgfrit)

5.

kørekortnummer

6.

foto af indehaveren

7.

indehaverens underskrift

8.

bopæl eller postadresse (valgfrit)

9.

kategorier af køretøjer, som indehaveren har ret til at føre (nationale kategorier trykkes med andre typer end de harmoniserede kategorier)

e)

betegnelsen »EF-model« på den udstedende medlemsstats sprog og betegnelsen »kørekort« på Fællesskabets andre sprog trykt med rosa på en sådan måde, at det udgør kørekortets baggrund:

Permiso de Conducción

Řidičský průkaz

Kørekort

Führerschein

Juhiluba

Άδεια Οδήγησης

Driving Licence

Ajokortti

Permis de conduire

Ceadúas Tiomána

Patente di guida

Vadītāja apliecība Vairuotojo pažymėjimas Vezetői engedély Licenzja tas-Sewqan

Rijbewijs

Prawo Jazdy

Carta de Condução

Vodičský preukaz Vozniško dovoljenje

Körkort

f)

farveangivelse:

—

blå: Reflex Blue Pantone

—

gul: Pantone yellow.

Side 2:

a)

9.

kategorier af køretøjer, som indehaveren har ret til at føre (nationale kategorier trykkes med andre typer end de harmoniserede kategorier)

10.

udstedelsesdato for hver enkelt (under)kategori (denne dato skal anføres igen på det nye kørekort ved senere erstatning eller ombytning)

11.

udløbsdato for hver enkelt (under)kategori

12.

eventuelle supplerende eller restriktive angivelser i kodeform ud for hver (under)kategori.

Følgende koder anvendes:

—

kode 01-99: harmoniserede fællesskabskoder

FØRER (lægelige årsager)

01.

Synskorrektion og/eller beskyttelse

01.01

Briller

01.02

Kontaktlinse(r)

01.03

Beskyttelsesbriller

01.04

Uigennemsigtig linse

01.05

Øjenklap

01.06

Briller eller kontaktlinser

02.

Høreapparat/kommunikationshjælp

02.01

Høreapparat til det ene øre

02.02

Høreapparat til begge ører

03.

Arm- eller benprotese/-ortese

03.01

Armprotese/-ortese

03.02

Benprotese/-ortese

05.

Begrænset kørsel (underkoden skal anvendes, kørsel begrænset af lægelige årsager)

05.01

Begrænset til kørsel i dagtimer (f.eks. en time efter solopgang til en time før solnedgang)

05.02

Begrænset til kørsel inden for en radius af ... km fra kørekortindehaverens bolig eller kun inden for by/region...

05.03

Begrænset til kørsel uden passagerer

05.04

Begrænset til kørsel med en hastighed på højst ... km/h

05.05

Begrænset til kørsel under ledsagelse af en person med kørekort

05.06

Begrænset til kørsel uden påhængskøretøj

05.07

Ingen kørsel på motorvej

05.08

Ingen alkohol

KØRETØJSTILPASNINGER

10.

Tilpasset gearkasse

10.01

Manuelt gear

10.02

Automatgear

10.03

Elektronisk styret gear

10.04

Tilpasset gearstang

10.05

Begrænset antal gear

15.

Tilpasset kobling

15.01

Tilpasset koblingspedal

15.02

Manuel kobling

15.03

Automatisk kobling

15.04

Afskærmet/sammenklappelig/aftagelig koblingspedal

20.

Tilpasset bremsemekanisme

20.01

Tilpasset bremsepedal

20.02

Større bremsepedal

20.03

Bremsepedal til venstre fod

20.04

Bremsepedal til skosål

20.05

Vippebremsepedal

20.06

(Tilpasset) manuel driftsbremse

20.07

Forstærket bremse — maksimal betjeningskraft

20.08

Nødbremse indbygget i driftsbremse — maksimal betjeningskraft

20.09

Tilpasset parkeringsbremse

20.10

Elbetjent parkeringsbremse

20.11

Tilpasset fodbetjent parkeringsbremse

20.12

Afskærmet/sammenklappelig/aftagelig bremsepedal

20.13

Knæbetjent bremse

20.14

Elbetjent driftsbremse

25.

Tilpasset speedermekanisme

25.01

Tilpasset gaspedal

25.02

Gaspedal til skosål

25.03

Vippegaspedal

25.04

Manuelt gashåndtag

25.05

Knæbetjent gashåndtag

25.06

Servogaspedal/håndtag (elektronisk, pneumatisk osv.)

25.07

Gaspedal til venstre for bremsepedal

25.08

Gaspedal til venstre

25.09

Afskærmet/sammenklappelig/aftagelig gaspedal

30.

Tilpassede kombinerede bremse- og speedermekanismer

30.01

Parallelle pedaler

30.02

Pedaler i (eller næsten i) samme niveau

30.03

Gas og bremse med glideskinne

30.04

Gas og bremse med glideskinne og ortese

30.05

Sammenklappelig/aftagelig gas- og bremsepedal

30.06

Hævet gulv

30.07

Afskærmning ved siden af bremsepedalen

30.08

Afskærmning til protese ved siden af bremsepedalen

30.09

Afskærmning foran gas- og bremsepedal

30.10

Hæl-/benstøtte

30.11

Elbetjent gas og bremse

35.

Tilpassede betjeningsorganer

(lyskontakter, vinduesvisker/-vasker, horn, retningsvisere osv.)

35.01

Betjeningsorganer kan betjenes uden negativ virkning på styring og håndtering af køretøjet

35.02

Betjeningsorganerne betjenes uden at slippe rat og hjælpe-udstyr (knop, gaffelgreb osv.)

35.03

Betjeningsorganerne betjenes uden at slippe rat og hjælpe-udstyr (knop, gaffelgreb osv.) med venstre hånd

35.04

Betjeningsorganerne betjenes uden at slippe rat og hjælpe-udstyr (knop, gaffelgreb osv.) med højre hånd

35.05

Betjeningsorganerne betjenes uden at slippe rat og hjælpe-udstyr (knop, gaffelgreb osv.) og den kombinerede gas/bremse

40.

Tilpasset styring

40.01

Standard servostyring

40.02

Forstærket servostyring

40.03

Styring med reservesystem

40.04

Forlænget ratstamme

40.05

Tilpasset rat (større og/eller tykkere rat, rat med mindre diameter osv.)

40.06

Skråt rat

40.07

Lodret rat

40.08

Vandret rat

40.09

Fodbetjent styring

40.10

Alternativ tilpasset styring (joystick osv.)

40.11

Ratknop

40.12

Håndortese på rattet

40.13

Med tenodese-ortese

42.

Tilpasset (-ede) førerspejl(e)

42.01

Udvendigt førerspejl i (venstre eller) højre side

42.02

Udvendigt førerspejl på forskærmen

42.03

Ekstra indvendigt førerspejl, som giver overblik over trafikken

42.04

Indvendigt panoramaspejl

42.05

Indvendigt førerspejl, som dækker den blinde vinkel

42.06

Elbetjent(e) udvendigt (-ige) førerspejl(e)

43.

Tilpasset førersæde

43.01

Førersæde med god udsynshøjde i normal afstand fra rat og pedaler

43.02

Førersæde tilpasset kropsformen

43.03

Førersæde med sidestøtte for øget siddestabilitet

43.04

Førersæde med armlæn

43.05

Forlænget førersæde på glideskinner

43.06

Tilpasset sikkerhedssele

43.07

H-type sikkerhedssele

44.

Tilpasning af motorcykel (underkode skal anvendes)

44.01

Kombineret betjening af begge bremser

44.02

(Tilpasset) håndbetjent forhjulsbremse

44.03

(Tilpasset) fodbetjent baghjulsbremse

44.04

(Tilpasset) gashåndtag

44.05

(Tilpasset) manuelt gear og manuel kobling

44.06

(Tilpasset (-ede)) førerspejl(e)

44.07

(Tilpassede) betjeningsorganer (retningsvisere, bremselys, ...)

44.08

Sædehøjde, som giver føreren mulighed for siddende at have begge fødder på jorden samtidig.

45.

Motorcykel kun med sidevogn

50.

Begrænset til et bestemt køretøj/stelnummer (køretøjets identifikationsnummer — KIN)

51.

Begrænset til et bestemt køretøj/registreringsnummer (køretøjets registreringsnummer — KRN)

FORVALTNING

70.

Ombyttet kørekort nr. ... udstedt af ... (for tredjelande EU/UNECE-mærke, f.eks. 70.0123456789.NL)

71.

Duplikat af kørekort nr. ... (for tredjelande EU/UNECE-mærke, f.eks. 71.987654321.HR)

72.

Begrænset til kategori A-køretøjer med slagvolumen på højst 125 cm3 og motoreffekt på højst 11kW (A1)

73.

Begrænset til kategori B-køretøjer, trehjulede motorcykler og quadricykler med motor (B1)

74.

Begrænset til kategori C-køretøjer med tilladt totalmasse på ikke over 7 500 kg (C1)

75.

Begrænset til kategori D-køretøjer med højst 16 siddepladser foruden førerens plads (D1)

76.

Begrænset til kategori C-køretøjer med tilladt totalmasse på ikke over 7 500 kg (C1) med en påhængsvogn med tilladt totalmasse på ikke over 750 kg, hvis den samlede vogntogsvægt ikke overstiger 12 000 kg, og påhængskøretøjets tilladte totalmasse ikke overstiger det trækkende køretøjs egenvægt (C1+E)

77.

Begrænset til kategori D-køretøjer med højst 16 siddepladser foruden førerens plads (D1) med en påhængsvogn med tilladt totalmasse på ikke over 750 kg, såfremt a) den tilladte vogntogsvægt ikke overstiger 12 000 kg, og påhængskøretøjets tilladte totalmasse ikke overstiger det trækkende køretøjs egenvægt, og b) påhængskøretøjet ikke bruges til personbefordring (D1+E)

78.

Begrænset til køretøjer med automatgear (direktiv 91/439/EØF, bilag II, punkt 8.1.1., stk. 2)

79.

(...) Begrænset til køretøjer, som opfylder de i parentes anførte specifikationer i forbindelse med anvendelse af direktivets artikel 10, stk. 1:

90.01:

til venstre

90.02:

til højre

90.03:

venstre

90.04:

højre

90.05:

hånd

90.06:

fod

90.07:

anvendelig.

95.

Føreren er indehaver af et kvalifikationsbevis, som opfylder kravet om erhvervskvalifikationer i direktiv 2003/59/EF indtil ... (f.eks.: 1.1.2012)

96.

Føreren har fulgt et kursus som omhandlet i bilag V, som giver ret til i ikke-kommercielt øjemed at føre en bil af kategori B med påhængsvogn med en totalmasse på over 3 500 kg, men højst 4 250 kg

97.

Føreren har fulgt et kursus som omhandlet i bilag VI, som giver ret til i ikke-kommercielt øjemed at føre en campingbil som defineret i bilag II, del A, punkt 5.1, i direktiv 2001/116/EF, med en totalmasse på over 3 500 kg, men højst 4 250 kg samt en nyttelast på højst 1 000 kg

—

kode 100 og derover: nationale koder, der kun gælder ved færdsel på den udstedende stats område.

Hvis en kode gælder for alle de kategorier, for hvilke kørekortet er udstedt, kan den trykkes under kolonne 9, 10 og 11.

13.

Plads til at værtsmedlemsstaten i forbindelse med anvendelsen af punkt 3, litra a), i dette bilag, eventuelt kan påføre kørekortet påtegninger, der er nødvendige af administrative hensyn.

14.

Plads til, at den udstedende medlemsstat eventuelt kan påføre kørekortet påtegninger, der er nødvendige af administrative hensyn, eller som vedrører trafiksikkerheden (valgfrit). Hvis påtegningen falder ind under en af de rubrikker, der er anført i dette bilag, skal nummeret på denne rubrik angives foran påtegningen.

Med indehaverens udtrykkelige, skriftlige samtykke kan der på denne plads ligeledes påføres påtegninger, som ikke er nødvendige af administrative hensyn eller vedrører trafiksikkerheden; medtagelsen af sådanne påtegninger påvirker på ingen måde anvendelsen af modellen som kørekort.

15.

Oplysninger med henblik på medicinske nødsituationer skal anføres på den plads, der er omhandlet i punkt 14 ovenfor.

b)

En forklaring på de nummererede rubrikker på kørekortets side 1 og 2 (i hvert fald rubrik 1, 2, 3, 4a, 4b, 4c, 5, 10, 11 og 12).

Hvis en medlemsstat ønsker at affatte disse angivelser på et andet nationalt sprog end et af følgende sprog: dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk , tjekkisk, tysk og ungarsk , udarbejder den en tosproget udgave af kørekortet med et af de nævnte sprog, med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette bilag.

c)

Der skal på EF-kørekortmodellen afsættes en tom plads, således at der er mulighed for på dette sted at indsætte en mikrochip eller en anden tilsvarende edb-anordning.

4.   Særlige bestemmelser

a)

Når indehaveren af et kørekort, der er udstedt af en medlemsstat i overensstemmelse med dette bilag, har taget fast ophold i en anden medlemsstat, kan denne stat påføre kørekortet påtegninger, der er nødvendige af administrative hensyn, under forudsætning af at den også anfører den slags angivelser på de kørekort, den selv udsteder, samt at der er plads dertil.

b)

Efter at have rådført sig med Kommissionen kan medlemsstaterne tilføje farver eller markeringer (stregkoder, nationalitetsmærker, sikkerhedselementer osv.) med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette bilag.

I forbindelse med gensidig anerkendelse af kørekort må stregkoden ikke indeholde andre oplysninger end dem, der allerede er letlæseligt anført på kørekortet, eller som er nødvendige for at kunne udstede kørekortet.

EF-MODEL TIL KØREKORT

Side 1

KØREKORT MEDLEMSSTAT

Image

Side 2

Image

1. Efternavn, 2. Fornavn(e), 3. Fødselsdato og fødested, 4a. Udstedelsesdato, 4b. Udløbsdato, 4c. Udstedt af, 5. Kørekortnummer, 8. Bopæl, 9. Kategori, 10. Udstedelsesdato for hver kategori, 11. Udløbsdato for hver kategori, 12. Vilkår

EKSEMPEL PÅ KØREKORT EFTER MODELLEN

Belgisk kørekort (til orientering)

Image

Image

BILAG II

I.   MINDSTEKRAV TIL KØREPRØVER

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at aspiranter til kørekort har den fornødne viden og de fornødne færdigheder samt udviser den adfærd, der kræves for at føre et motorkøretøj. De prøver, som anvendes til at konstatere dette, skal bestå af:

—

en teoretisk prøve, og derefter

—

en praktisk prøve.

I det følgende beskrives, hvordan prøverne skal gennemføres.

A.   TEORETISK PRØVE

1.   Form

Den valgte form skal sikre, at aspiranten har den fornødne viden om de emner, der er anført i punkt 2 til 4.

Alle aspiranter til kørekort til en kategori, som har bestået teoriprøven til en anden kategori, kan kun undtages fra de dele af programmet, der vedrører de fælles bestemmelser i punkt 2 til 4 , uden at dette berører kravene for beståelse af prøven .

2.   Fælles indhold for alle køretøjskategorier

2.1.

Der skal stilles spørgsmål inden for hvert af følgende punkter; udformningen af de enkelte spørgsmål overlades til medlemsstaterne:

2.1.1.

Færdselsreglerne:

—

navnlig færdselstavler, markeringer og signaler, vigepligt og hastighedsbegrænsninger.

2.1.2.

Føreren:

—

vigtigheden af årvågenhed og optræden over for andre trafikanter

—

opfattelses-, vurderings- og beslutningsevne samt ikke mindst reaktionstid og ændringer i førerens adfærd i forbindelse med påvirkning af alkohol, narkotika, lægemidler, sindsbevægelse og træthed.

2.1.3.

Vejen:

—

de vigtigste principper for sikkerhedsafstand mellem køretøjer, bremselængde og for køretøjets stabilitet under forskellige vejr- og vejforhold

—

risikomomenter ved kørslen i forbindelse med forskellige vejforhold, navnlig deres skiften under forskellige vejrforhold og på forskellige tider af døgnet

—

de forskellige vejtypers særlige kendetegn og de lovbestemmelser, der gælder for dem.

2.1.4.

Andre trafikanter:

—

særlige risikomomenter på grund af andre trafikanters manglende erfaring, bl.a. de mest udsatte kategorier, såsom børn, fodgængere, cyklister , motorcyklister og gangbesværede

—

risici i forbindelse med forskellige køretøjstypers bevægelser og køreegenskaber samt førernes forskellige muligheder for udsyn.

2.1.5.

Almindelige regler, forskrifter og andet:

—

regler vedrørende de administrative dokumenter, som benyttelse af køretøjet kræver

—

almindelige regler for, hvorledes føreren skal forholde sig ved ulykkestilfælde (advarselsafmærkning og alarm), og hvad den pågældende i givet fald kan gøre for at komme trafikofre til hjælp

—

sikkerhedsfaktorer i forbindelse med køretøjet, dets belæsning og befordring af personer.

2.1.6.

Forsigtighedsregler, som skal iagttages, når køretøjet forlades.

2.1.7.

Mekaniske forhold, som påvirker færdselssikkerheden; aspiranten skal kunne opdage de mest almindelige fejl, især ved styretøj, ophængning, bremser, dæk, lygter og tegngivningsapparater, refleksanordninger, førerspejle, forrude, vinduesviskere, udstødningssystemet, sikkerhedsseler og signalhorn.

2.1.8.

Køretøjets sikkerhedsudstyr, herunder navnlig brug af sikkerhedsseler, nakkestøtter og sikkerhedsudstyr til børn.

2.1.9.

Regler for køretøjets benyttelse, som vedrører respekten for miljøet (korrekt anvendelse af signalhorn, moderat brændstofforbrug, begrænsning af forurenende emissioner osv.).

3.   Særlige bestemmelser for kategori A, A2 og A1

3.1.

Obligatorisk kontrol af generel viden om:

3.1.1.

Anvendelse af beskyttende udstyr som handsker, støvler, motorcykeltøj og styrthjelm.

3.1.2.

Motorcyklisters synlighed for andre trafikanter.

3.1.3.

Risikofaktorer i forbindelse med forskellige vejforhold, som nævnt i det foregående, med særlig opmærksomhed rettet mod glatte overflader som kloakdæksler, vejmarkeringer som f.eks. linjer, pile og sporvognsskinner.

3.1.4.

Mekaniske forhold i forbindelse med færdselssikkerhed, som beskrevet i det foregående, med særlig opmærksomhed rettet mod nødbremsehåndtag, oliestand og kæde.

4.   Særlige bestemmelser for kategori C, C+E, C1, C1+E, D, D+E, D1 og D1+E

4.1.

Obligatorisk kontrol af generel viden om:

4.1.1.

Regler om køretid og hvileperioder som fastlagt i Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport  (1) samt om anvendelse af fartskriver som fastlagt i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport  (2).

4.1.2.

Regler for den pågældende transporttype: varer eller passagerer.

4.1.3.

Køretøjs- og transportdokumenter, som kræves ved national og international godskørsel og personbefordring.

4.1.4.

Forholdsregler i forbindelse med ulykkestilfælde; viden om, hvad der skal gøres i tilfælde af en ulykke eller lignende, herunder nødhjælp som f.eks. evakuering af passagerer og grundlæggende kendskab til førstehjælp.

4.1.5.

Forholdsregler ved afmontering og montering af hjul.

4.1.6.

Bestemmelser vedrørende vægt og mål samt regler for hastighedsbegrænsere.

4.1.7.

Begrænsninger af synsfeltet på grund af køretøjets udformning.

4.1.8.

Evne til at læse vejkort og planlægning af rute, herunder brug af elektroniske navigationssystemer (valgfrit).

4.1.9.

Sikkerhedsfaktorer i forbindelse med køretøjets læsning: kontrol af lasten (placering og fastgørelse), problemer med forskellige typer last (f.eks. væsker, hængende last, ...), læsning og aflæsning af varer samt anvendelse af læsseudstyr (kun kategori C, C+E, C1 og C1+E).

4.1.10.

Førerens ansvar ved passagerbefordring, passagerernes komfort og sikkerhed, befordring af børn, nødvendige kontroller før kørslen; alle slags busser bør indgå i teoriprøven (busser til offentlig transport, langtursbusser, busser med specialmål,...) (kun kategori D, D+E, D1 og D1+E).

4.2.

Obligatorisk kontrol af generel viden om følgende yderligere bestemmelser vedrørende kategori C, C+E, D og D+E.

4.2.1.

Principperne for opbygning og funktion af forbrændingsmotorer, væsker (f.eks. motorolie, kølervæske, sprinklervæske), brændstofsystemet, det elektriske system, tændingen, transmissionssystemet (kobling, gearkasse osv.).

4.2.2.

Smøring og frostsikring.

4.2.3.

Principperne for opbygning, montering, korrekt anvendelse og vedligeholdelse af dæk.

4.2.4.

Principperne for forskellige typer bremsesystemer, disses funktion, vigtigste dele, tilslutning, betjening og daglige vedligeholdelse samt hastighedsbegrænsere.

4.2.5.

Principperne for forskellige typer sammenkoblingssystemer, disses funktion, vigtigste dele, tilslutning, betjening og daglige vedligeholdelse (kun kategori C+E og D+E).

4.2.6.

Metode til fejlfinding ved driftsfejl.

4.2.7.

Forebyggende vedligehold af køretøjer og nødvendige løbende reparationer.

4.2.8.

Førerens ansvar for så vidt angår modtagelse, transport og levering af gods ifølge de aftalte betingelser (kun kategori C og C+E).

B.   PRAKTISK PRØVE

5.   Køretøjet og dets udstyr

5.1.

Kørsel af et køretøj med manuelt gear er betinget af en bestået praktisk prøve i et køretøj med manuelt gear.

Består aspiranten den praktiske prøve i et køretøj med automatgear, anføres dette på kørekort, som udstedes på grundlag af prøven. Kørekort, der indeholder denne angivelse, kan kun benyttes til kørsel med køretøjer med automatgear.

Består en sådan aspirant senere en prøve, der udelukkende drejer sig om betjening af et køretøj med manuelt gear, fjernes denne angivelse.

Ved et »køretøj med automatgear« forstås et køretøj, hvori føreren ikke har andre midler end speederen og bremserne til gradvis at variere den del af motorkraften, der overføres til køretøjets hjul.

5.2.

Køretøjer, der anvendes til praktiske prøver, skal opfylde nedenstående mindstekrav .

 

Kategori A1:

Motorcykel af kategori A1 uden sidevogn med et slagvolumen på mindst 120 cm3, som kan opnå en hastighed på mindst 90 km/h

 

Kategori A2:

Motorcykel af kategori A2 uden sidevogn med et slagvolumen på mindst 375 cm3 og en effekt på mindst 25kW

 

Kategori A:

Motorcykel af kategori A uden sidevogn med en effekt på mindst 35kW.

 

Kategori B:

Firehjulet køretøj af kategori B, som kan opnå en hastighed på mindst 100 km/h.

 

Kategori B+E:

Enhed bestående af et prøvekøretøj af kategori B og et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på mindst 1 000 kg, som kan opnå en hastighed på mindst 100 km/h, og som ikke henhører under kategori B; påhængskøretøjets lastrum skal være en lukket vognkasse, som er mindst lige så høj og bred som motorkøretøjet; den lukkede vognkasse kan også være lidt mindre end førerhuset, under forudsætning af, at udsynet bagud er muligt ved brug af de udendørs bakspejl på bilen; påhængsvognen skal have en faktisk totalvægt på mindst 800 kg.

 

Kategori B1:

Trehjulet motorcykel eller quadricykel med motor, som kan opnå en hastighed på mindst 60 km/h.

 

Kategori C:

Køretøj af kategori C med en tilladt totalmasse på mindst 12 000 kg, en længde på mindst 8m og en bredde på mindst 2,4 m, som kan opnå en hastighed på mindst 80 km/h; med ABS-bremser og med en gearkasse med mindst 8 gear til fremadkørsel og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85; lastrummet skal være en lukket vognkasse, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset; køretøjet skal have en faktisk totalvægt på mindst 10 000 kg.

 

Kategori C+E:

Enten et leddelt køretøj eller en enhed bestående af et kategori C-prøvekøretøj og en påhængsvogn, som er mindst 7,5m lang; både det leddelte køretøj og det kombinerede køretøj skal have en største tilladt masse på mindst 20 000 kg, en længde på mindst 14m og en bredde på mindst 2,4 m, og skal være i stand til at opnå en hastighed på mindst 80 km/h samt have ABS-bremser og en gearkasse med mindst 8 gear til fremadkørsel og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85; lastrummet skal være en lukket vognkasse, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset; både det leddelte og det kombinerede køretøj skal have en faktisk totalvægt på mindst 15 000 kg.

 

Kategori C1:

Køretøj af kategori C1, hvis tilladte totalmasse ikke er under 4 000 kg, som er mindst 5m langt, og som kan opnå en hastighed på mindst 80 km/h; med ABS-bremser og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85; lastrummet skal være en lukket vognkasse, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset.

 

Kategori C1+E:

Enhed bestående af et kategori C1-prøvekøretøj og en påhængsvogn med en tilladt totalmasse på mindst 1 250 kg; enheden skal være mindst 8m lang og kunne opnå en hastighed på mindst 80 km/h; lastrummet skal være en lukket vognkasse, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset; den lukkede vognkasse kan også være lidt mindre end førerhuset, under forudsætning af, at udsynet bagud er muligt ved brug af de udendørs bakspejl på bilen; påhængsvognen skal have en faktisk totalvægt på mindst 800 kg.

 

Kategori D:

Kategori D-køretøj med en længde på mindst 10 m, en bredde på mindst 2,4m samt ABS-bremser og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85, og som kan opnå en hastighed på mindst 80 km/h.

 

Kategori D+E:

Enhed bestående af et prøvekøretøj af kategori D og en påhængsvogn med en tilladt totalmasse på mindst 1 250 kg, som har en bredde på mindst 2,4m og kan opnå en hastighed på mindst 80 km/h; påhængsvognens lastrum skal være en lukket vognkasse, som er mindst 2m høj og 2m bred; påhængsvognen skal have en faktisk totalvægt på mindst 800 kg.

 

Kategori D1:

Køretøj af kategori D1, hvis tilladte totalmasse ikke er under 4 000 kg, som er mindst 5m langt, og som kan opnå en hastighed på mindst 80 km/h; med ABS-bremser og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85.

 

Kategori D1+E:

Enhed bestående af et prøvekøretøj af kategori D1 og en påhængsvogn, hvis tilladte totalmasse ikke er under 1 250 kg, og som kan opnå en hastighed på mindst 80 km/h; påhængsvognens lastrum skal være en lukket vognkasse, som er mindst 2m høj og 2m bred; påhængsvognen skal have en faktisk totalvægt på mindst 800 kg.

Prøvekøretøjer til kategori B+E, C, C+E, C1, C1+E, D, D+E, D1 og D1+E, som ikke overholder ovenstående mindstekrav, men som var i brug på eller før ikrafttrædelsesdatoen for dette kommissionsdirektiv, kan stadig anvendes i en periode på højst ti år efter denne dato. Dette bilags krav til prøvekøretøjers vægt under køreprøven skal senest være gennemført i medlemsstaterne 10 år efter ikrafttrædelsesdatoen for dette kommissionsdirektiv.

6.   Praktisk prøve for kategori A, A2 og A1

6.1.

Klargøring og teknisk kontrol af køretøjets stand af betydning for færdselssikkerheden.

Aspiranter skal demonstrere, at de er i stand til at forberede sig på sikker kørsel, ved at opfylde følgende krav:

6.1.1.

Tilpasning af beskyttende udstyr som handsker, støvler, motorcykeltøj og styrthjelm.

6.1.2.

Gennemførelse af vilkårlig afprøvning af: dæk, bremser, styretøj, nødbremsehåndtag (hvis muligt), kæde, oliestand, lygter, refleksanordninger, tegngivningsapparater og signalhorn.

6.2.

Kontrol af særlige manøvrer af betydning for færdselssikkerheden

6.2.1.

Slå motorcyklens støtteben til og fra samt trække den bort uden brug af motor ved at gå ved siden af køretøjet.

6.2.2.

Parkere motorcyklen ved at anbringe den på støttebenet.

6.2.3.

Mindst to manøvrer, som skal udføres ved lav hastighed, herunder en slalommanøvre; disse manøvrer sigter på at efterprøve håndtering af kobling og bremse, balance, orienteringsevne, placering på motorcyklen og føddernes placering på fodhvilerne.

6.2.4.

Mindst to manøvrer, som skal udføres ved højere hastighed; heraf skal en manøvre udføres i 2. eller 3. gear ved en hastighed på mindst 30 km/h, og en manøvre skal med henblik på at undvige en forhindring udføres ved en hastighed på mindst 50 km/h; disse manøvrer sigter på at efterprøve placering på motorcyklen, orienteringsevne, balance, styreteknik og gearskift.

6.2.5.

Bremsning: der skal gennemføres mindst to bremsemanøvrer, herunder en nødbremsning ved en hastighed på mindst 50 km/h; disse manøvrer sigter på at efterprøve håndtering af for- og baghjulsbremse, orienteringsevne og placering på motorcyklen.

De særlige manøvrer, som er nævnt i punkt 6.2.3-6.2.5, skal være indført senest fem år efter direktivets ikrafttræden.

6.3.

Adfærd i trafikken

Aspiranten skal uden risiko kunne foretage alle almindelige manøvrer i normale trafiksituationer under iagttagelse af de nødvendige forsigtighedsregler:

6.3.1.

Forlade en parkeringsplads, fortsætte kørslen efter et stop i trafikken, køre ud fra en udkørsel.

6.3.2.

Kørsel på lige vejstrækninger; passere modkørende køretøjer, herunder i snævre passager.

6.3.3.

Køre rundt om hjørner.

6.3.4.

Kryds: køre frem til og passere vejkryds og forgreninger.

6.3.5.

Retningsskift: svinge til højre og venstre; skifte vognbane.

6.3.6.

Køre ind på/af motorvej eller lignende (hvis det findes): tilkørsel i accelerationssporet; frakørsel i decelerationssporet.

6.3.7.

Overhaling/forbikørsel: overhaling af anden trafik (om muligt); kørsel langs forhindringer, f.eks. parkerede biler; (i givet fald) blive overhalet af anden trafik.

6.3.8.

Særlige vejtyper (hvis de findes): rundkørsler, jernbaneoverskæringer; sporvogns-/busstop; fodgængerovergang; op-/nedkørsel ad lange stigende/faldende vejstrækninger.

6.3.9.

Træffe de nødvendige foranstaltninger, når køretøjet forlades.

7.   Praktisk prøve for kategori B, B1 og B+E

7.1.

Klargøring og teknisk kontrol af køretøjets stand af betydning for færdselssikkerheden.

Aspiranter skal demonstrere, at de er i stand til at forberede sig på sikker kørsel, ved at opfylde følgende krav:

7.1.1.

Nødvendige reguleringer af sædet for at opnå korrekt kørestilling.

7.1.2.

Regulering af førerspejle, sikkerhedsseler og nakkestøtter, hvis de findes.

7.1.3.

Kontrol af dørenes lukning.

7.1.4.

Gennemførelse af vilkårlig afprøvning af dæk, styretøj, bremser, væsker (f.eks. motorolie, kølervæske, sprinklervæske), lygter, refleksanordninger, tegngivningsapparater og signalhorn.

7.1.5.

Kontrol af sikkerhedsfaktorer vedrørende belæsning af køretøjet: vognkasse, presenninger, døre til lastrum, sikring af førerhus i låst stilling, læssemetode og fastgørelse af lasten (kun kategori B+E).

7.1.6.

Kontrol af koblingsmekanismen, bremser og elektriske forbindelser (kun kategori B+E).

7.2.

Kategori B og B1: kontrol af særlige manøvrer af betydning for færdselssikkerheden.

Et udvalg af de følgende manøvrer kontrolleres (mindst to manøvrer for de fire punkter, herunder en manøvre i bakgear):

7.2.1.

Bakke ligeud eller bakke højre eller venstre rundt om et hjørne og samtidig forblive i den rigtige vognbane.

7.2.2.

Foretage vending ved at bakke og køre frem.

7.2.3.

Parkere køretøjet og forlade en parkeringsplads (parallel, skrå eller vinkelret ved at bakke eller køre frem, såvel på jævn som på stigende og faldende vej).

7.2.4.

Foretage præcis opbremsning; en hård nødbremsning er dog ikke obligatorisk.

7.3.

Kategori B+E: kontrol af særlige manøvrer af betydning for færdselssikkerheden.

7.3.1.

Sammen- og frakoble motorkøretøj og påhængskøretøj; denne manøvre indledes med køretøjet og påhængsvognen stående side om side (dvs. ikke på en linje).

7.3.2.

Bakke i en kurve, hvis krumningsradius overlades til medlemsstaterne.

7.3.3.

Parkere sikkert med henblik på læsning/aflæsning.

7.4.

Adfærd i trafikken

Aspiranten skal uden risiko kunne foretage alle almindelige manøvrer i normale trafiksituationer under iagttagelse af de nødvendige forsigtighedsregler:

7.4.1.

Forlade en parkeringsplads, fortsætte kørslen efter et stop i trafikken, køre ud fra en udkørsel.

7.4.2.

Kørsel på lige vejstrækninger; passere modkørende køretøjer, herunder i snævre passager.

7.4.3.

Køre rundt om hjørner.

7.4.4.

Kryds: køre frem til og passere vejkryds og forgreninger.

7.4.5.

Retningsskift: svinge til højre og venstre; skifte vognbane.

7.4.6.

Køre ind på/af motorvej eller lignende (hvis det findes): tilkørsel i accelerationssporet; frakørsel i decelerationssporet.

7.4.7.

Overhaling/forbikørsel: overhaling af anden trafik (om muligt); kørsel langs forhindringer, f.eks. parkerede biler; (i givet fald) blive overhalet af anden trafik.

7.4.8.

Særlige vejtyper (hvis de findes): rundkørsler, jernbaneoverskæringer; sporvogns-/busstop; fodgængerovergang; op-/nedkørsel ad lange stigende/faldende vejstrækninger.

7.4.9.

Træffe de nødvendige foranstaltninger, når køretøjet forlades.

8.   Praktisk prøve for kategori C, C+E, C1, C1+E, D, D+E, D1 og D1+E

8.1.

Klargøring og teknisk kontrol af køretøjets stand af betydning for færdselssikkerheden.

Aspiranter skal demonstrere, at de er i stand til at forberede sig på sikker kørsel, ved at opfylde følgende krav:

8.1.1.

Nødvendige reguleringer af sædet for at opnå korrekt kørestilling.

8.1.2.

Regulering af førerspejle, sikkerhedsseler og nakkestøtter, hvis de findes.

8.1.3.

Vilkårlig kontrol af dæk, styretøj, bremser, lygter, refleksanordninger, tegngivningsapparater og signalhorn.

8.1.4.

Kontrol af servobremse og servostyring; kontrollere tilstanden af hjul, hjulbolte, stænklapper, forrude, vinduer og vinduesviskere, væsker (f.eks. motorolie, kølervæske og sprinklervæske); kontrollere og anvende instrumentbræt, herunder fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85.

8.1.5.

Kontrollere lufttryk, trykluftbeholdere og ophængning.

8.1.6.

Kontrol af sikkerhedsfaktorer vedrørende belæsning af køretøjet: vognkasse, presenninger, døre til lastrum, læssemekanisme (i givet fald), sikring af førerhus i låst stilling, læssemetode og fastgørelse af lasten (kun kategori C, C+E, C1 og C1+E).

8.1.7.

Kontrol af koblingsmekanismen, bremser og elektriske forbindelser (kun kategori C+E, C1+E, D+E og D1+E).

8.1.8.

Være i stand til at tage særlige forholdsregler i forbindelse med køretøjets sikkerhed; kontrol af vognkassen, døre, nødudgange, førstehjælpsudstyr, brandslukningsudstyr og andet sikkerhedsudstyr (kun kategori D, D+E, D1 og D1+E).

8.1.9.

Læse et vejkort (valgfrit).

8.2.

Kontrol af særlige manøvrer af betydning for færdselssikkerheden:

8.2.1.

Sammen- og frakoble motorkøretøj og påhængsvogn eller sættevogn (kun kategori C+E, C1+E, D+E og D1+E); denne manøvre indledes med køretøjet og påhængskøretøjet stående side om side (dvs. ikke på en linje).

8.2.2.

Bakke i en kurve, hvis krumningsradius overlades til medlemsstaterne.

8.2.3.

Parkere sikkert med henblik på læsning/aflæsning ved en læsserampe, platform eller lignende (kun kategori C, C+E, C1 og C1+E).

8.2.4.

Parkere for at lade passagerer stige sikkert på og af bussen (kun kategori D, D+E, D1 og D1+E).

8.3.

Adfærd i trafikken

Aspiranten skal uden risiko kunne foretage alle almindelige manøvrer i normale trafiksituationer under iagttagelse af de nødvendige forsigtighedsregler:

8.3.1.

Forlade en parkeringsplads, fortsætte kørslen efter et stop i trafikken, køre ud fra en udkørsel.

8.3.2.

Kørsel på lige vejstrækninger; passere modkørende køretøjer, herunder i snævre passager.

8.3.3.

Køre rundt om hjørner.

8.3.4.

Kryds: køre frem til og passere vejkryds og forgreninger.

8.3.5.

Retningsskift: svinge til højre og venstre; skifte vognbane.

8.3.6.

Køre ind på/af motorvej eller lignende (hvis det findes): tilkørsel i accelerationssporet; frakørsel i decelerationssporet.

8.3.7.

Overhaling/forbikørsel: overhaling af anden trafik (om muligt); kørsel langs forhindringer, f.eks. parkerede biler; (i givet fald) blive overhalet af anden trafik.

8.3.8.

Særlige vejtyper (hvis de findes): rundkørsler, jernbaneoverskæringer; sporvogns-/busstop, fodgængerovergange; op-/nedkørsel ad lange stigende/faldende vejstrækninger.

8.3.9.

Træffe de nødvendige foranstaltninger, når køretøjet forlades.

9.   Bedømmelse af den praktiske prøve

9.1.

Bedømmelsen gælder i alle kørselssituationer den ubesværethed, hvormed aspiranten benytter køretøjets forskellige betjeningsapparater, og dennes evne til, under iagttagelse af færdselssikkerheden, at færdes i trafikken. Hele prøven skal give den køreprøvesagkyndige indtryk af sikkerhed. Alle kørselsfejl og enhver form for risikabel adfærd, som bringer prøvekøretøjets, passagerernes eller andre trafikanters umiddelbare sikkerhed i fare, medfører, uanset om de kræver indgreb fra den køreprøvesagkyndiges eller ledsagerens side, at prøven ikke bestås. Den køreprøvesagkyndige kan imidlertid frit afgøre, om den praktiske prøve skal fuldføres eller ikke.

Prøvesagkyndige skal uddannes til at foretage en korrekt bedømmelse af aspirantens evne til at køre sikkert. Et af medlemsstaten godkendt organ skal føre kontrol og tilsyn med de prøvesagkyndiges arbejde med henblik på at sikre en korrekt og konsekvent bedømmelse af fejl i overensstemmelse med de i dette bilag fastsatte normer.

9.2.

Ved bedømmelsen bør de prøvesagkyndige være særligt opmærksomme på, om en aspirant udviser en defensiv og social kørselsadfærd. Det giver et indtryk af den generelle kørestil, og den prøvesagkyndige bør tage dette med i betragtningerne ved den samlede bedømmelse af aspiranten. Kriterierne omfatter tilpasset og resolut (men sikker) kørsel, som tager hensyn til vej- og vejrforhold, anden trafik, andre trafikanters interesser (især de mest udsatte) samt forudseenhed.

9.3.

Den prøvesagkyndige bedømmer endvidere aspiranten på følgende punkter:

9.3.1.

Beherskelse af køretøjet, herunder rigtig anvendelse af sikkerhedssele, førerspejle, nakkestøtte og sæde; rigtig anvendelse af lygter og andet udstyr; rigtig betjening af kobling, gear, speeder, bremser (herunder tredje bremsesystem, hvis det findes) og styretøj; beherskelse af køretøjet under forskellige forhold og ved forskellige hastigheder; stabil placering på vejbanen; køretøjets vægt, dimensioner og egenskaber; lastens vægt og art (kun kategori B+E, C, C+E, C1, C1+E, D+E og D1+E); passagerers komfort (kun kategori D, D+E, D1 og D1+E) (ingen hurtig acceleration, jævn kørsel og ingen hårde opbremsninger).

9.3.2.

Økonomisk og miljøvenlig kørsel under hensyntagen til omdrejningstallet, gearskift, bremsning og acceleration (kun kategori B+E, C, C+E, C1, C1+E, D, D+E, D1 og D1+E).

9.3.3.

Orienteringsevne: i alle retninger, rigtig anvendelse af spejle samt orientering på langt, mellemlangt og nært hold.

9.3.4.

Forkørselsret/vigepligt: forkørselsret i kryds og ved forgreninger, vigepligt i andre situationer (f.eks. ved retningsskift, vognbaneskift, særlige manøvrer).

9.3.5.

Korrekt placering på vejen: rigtig placering på vejen, i vognbaner, i rundkørsler, ved kørsel rundt om hjørner, passende til et køretøjs type og køreegenskaber, rettidigt positionsskift.

9.3.6.

Afstand: holde passende afstand til forankørende og til siden, holde passende afstand fra andre trafikanter.

9.3.7.

Hastighed: ingen overskridelse af hastighedsgrænserne, tilpasse farten til vejr- og trafikforhold og i givet fald til nationale hastighedsgrænser, kørsel med en hastighed, som muliggør opbremsning inden for et synligt og frit stykke af vejen, tilpasse hastigheden til tilsvarende trafikanters generelle hastighed.

9.3.8.

Lyssignaler, færdselstavler og andre forhold: korrekt adfærd ved lyssignaler, adlyde anvisninger fra personer, som dirigerer færdslen, korrekt adfærd ved færdselstavler (forbud eller påbud), passende forholdsregler ved vejafmærkninger.

9.3.9.

Tegngivning: give tegn, hvor nødvendigt, på en korrekt og rettidig måde, korrekt angivelse af retning, tage passende forholdsregler ved tegngivning fra andre trafikanter.

9.3.10.

Bremsning og stop: rettidig deceleration, bremsning og stop i henhold til omstændighederne, forudseenhed, anvendelse af de forskellige bremsesystemer (kun kategori C, C+E, D og D+E); anvendelse af andre fartbegrænsende systemer end bremser (kun for kategori C, C+E, D og D+E).

10.   Prøvens varighed

Både prøvens varighed og den afstand, som tilbagelægges, skal være tilstrækkelige til, at de i punkt B foreskrevne færdigheder og adfærdsformer kan bedømmes. Den kørselstid, der afsættes til den praktiske prøve, må under ingen omstændigheder være under 25 minutter for kategori A, A1, A2, B, B1 og B+E, og 45 minutter for de øvrige kategorier. Perioden omfatter ikke modtagelse af aspiranten, forberedelse af køretøjet, teknisk kontrol af køretøjet for så vidt angår færdselssikkerhed, særlige manøvrer eller meddelelse om resultatet af den praktiske prøve.

11.   Hvor finder prøven sted?

Den del af prøven, som gælder den tekniske beherskelse af køretøjet, kan foregå på en særlige bane. Den del af prøven, som gælder adfærd i trafikken, skal så vidt muligt finde sted på landeveje, motortrafikveje og motorveje (eller lignende) samt på alle typer veje i byen (beboelseskvarterer, områder med 30 og 50 km/h, gennemfartsveje), idet disse skal kunne frembyde de forskellige typer vanskeligheder, en fører af et motorkøretøj kan komme ud for. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis prøven kan afholdes under forhold med skiftende trafiktæthed. Køretiden på vejen bør anvendes optimalt til at bedømme aspirantens adfærd i alle de forskellige trafikområder, man kommer ud for, med særlig vægt på overgangen mellem områderne.

II.   KUNDSKABER, FÆRDIGHEDER OG ADFÆRD I FORBINDELSE MED KØRSEL MED MOTORKØRETØJ

Enhver fører af et motorkøretøj skal være i besiddelse af de kundskaber og færdigheder samt udvise den adfærd, der er beskrevet under punkt 1-9 i det foregående, for at gøre ham i stand til:

—

at opfatte de farer, som opstår i trafikken, og bedømme deres alvor

—

at beherske køretøjet, så farlige situationer undgås, og reagere hensigtsmæssigt, hvis sådanne situationer opstår

—

at overholde færdselsreglerne, især dem, hvis formål er at forhindre trafikulykker og sikre en jævn afvikling af trafikken

—

at opdage de vigtigste tekniske fejl ved sit køretøj, især fejl, som bringer sikkerheden i fare, og sørge for en hensigtsmæssig afhjælpning heraf

—

at være opmærksom på alle forhold, som påvirker førerens adfærd (alkohol, træthed, nedsat synsevne osv.), således at han bevarer den fulde brug af de evner, færdselssikkerheden kræver

—

ved hensynsfuld optræden at bidrage til andre trafikanters sikkerhed, det gælder navnlig de svageste og mest udsatte.

Medlemsstaterne kan træffe passende foranstaltninger for at sikre, at førere, som ikke længere besidder de kundskaber, færdigheder og den adfærd, der er angivet i punkt 1-9, kan få genopfrisket disse kundskaber og færdigheder, så de fremover udviser den adfærd, der kræves for at føre et motorkøretøj.

(1)  EFT L 370 af 31.12.1985, s. 1.

(2)  EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8.

BILAG III

MINDSTEKRAV MED HENSYN TIL FYSISK OG PSYKISK EGNETHED TIL AT FØRE MOTORKØRETØJ

DEFINITIONER

1.

I dette bilag inddeles førerne i to grupper:

1.1.

Gruppe 1:

førere af køretøjer i kategori AM, A, A1, A2, B, B1 og B+E

1.2.

Gruppe 2:

førere af køretøjer i kategori C, C+E, C1, C1+E, D og D+E, D1 og D1+E.

1.3.

Det kan fastsættes i den nationale lovgivning, at dette bilags bestemmelser for førere i gruppe 2 gælder for førere af køretøjer i kategori B, der anvender deres kørekort i erhvervsmæssigt øjemed (førere af hyrevogne, ambulancer mv.)

2.

Herefter klassificeres enhver, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af kørekort, i den gruppe, som vedkommende kommer til at tilhøre, når kørekortet er udstedt eller fornyet.

LÆGEUNDERSØGELSER

3.

Gruppe 1

Aspiranterne skal underkastes en lægeundersøgelse, hvis det i forbindelse med de formaliteter, der kræves gennemført, eller under de prøver, aspiranterne skal aflægge, inden de erhverver kørekort, viser sig, at deres evne til at føre motorkøretøj er nedsat af en af de grunde, der er omhandlet i dette bilag.

4.

Gruppe 2

Aspiranterne skal underkastes en lægeundersøgelse inden udstedelsen af deres første kørekort, og førerne skal derefter i overensstemmelse med de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor de har deres sædvanlige bopæl, ved hver fornyelse af kørekortet underkastes de periodiske undersøgelser.

5.

Medlemsstaterne kan opstille strengere standarder end foreskrevet i dette bilag for udstedelse og fornyelse af kørekort.

SYNET

6.

Den, der ansøger om kørekort, skal undersøges med henblik på at sikre, at vedkommendes synssans er tilstrækkelig god til, at han kan føre motorkøretøj. Er der grund til at nære formodning om, at aspirantens syn ikke er tilstrækkeligt godt, skal han undersøges af en kompetent lægelig myndighed. I undersøgelsen skal der navnlig lægges vægt på synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i tusmørke og fremadskridende øjensygdomme.

Intraokulære linser betragtes ikke som korrigerende briller i dette bilags forstand.

Gruppe 1

6.1.

Den, der ansøger om udstedelse eller fornyelse af kørekort, skal, eventuelt med korrigerende briller, have en binokular synsstyrke på mindst 0,5 på de to øjne tilsammen. Kørekort må hverken udstedes eller fornyes, hvis det under lægeundersøgelsen har vist sig, at vedkommendes synsfelt er under 120° i det horisontale plan, medmindre der i ganske særlige tilfælde kan dispenseres herfra på grundlag af en lægelig vurdering og en praktisk prøve med positivt resultat, eller at hans syn af andre årsager er sådant, at hans evne til at føre motorkøretøj er nedsat. Konstateres der, eller gives der oplysning om en fremadskridende øjensygdom, kan kørekort udstedes eller fornyes på betingelse af, at vedkommende jævnligt undersøges af en kompetent lægelig myndighed.

6.2.

Den, der ansøger om udstedelse eller fornyelse af kørekort, og som er blind på det ene øje, eller som kun bruger det ene øje, f.eks. i tilfælde af dobbeltsyn (diplopi), skal have en synsstyrke på mindst 0,6, eventuelt med korrigerende briller. Den kompetente lægelige myndighed skal attestere, at dette monokulære syn har eksisteret så længe, at vedkommende har vænnet sig til det, samt at synsfeltet på det raske øje er normalt.

Gruppe 2

6.3.

Den, der ansøger om udstedelse eller fornyelse af kørekort, skal, eventuelt med korrigerende briller, have en synsstyrke på begge øjne på mindst 0,8 på det bedste øje og mindst 0,5 på det dårligste øje. Er værdierne på 0,8 og 0,5 opnået ved hjælp af korrigerende briller, skal den ikke-korrigerede synsstyrke på hvert af øjnene være 0,05, eller korrektionen af den mindst krævede synsstyrke (0,8 og 0,5) skal være opnået ved hjælp af brilleglas, hvis styrke ikke må overstige plus eller minus otte dioptrier, eller ved hjælp af kontaktlinser (ikke-korrigeret syn = 0,05). Korrektionen skal kunne tåles godt. Kørekort må hverken udstedes eller fornyes, hvis aspiranten eller føreren ikke har et normalt binokulart synsfelt, eller hvis han lider af dobbeltsyn (diplopi).

HØRELSEN

7.

Kørekort kan udstedes eller fornyes for aspiranter og førere i gruppe 2 på grundlag af en udtalelse fra de kompetente lægemyndigheder; ved lægeundersøgelsen skal der tages hensyn til kompensationsmulighederne.

BEVÆGELSESHÆMMEDE

8.

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet, som gør det risikabelt, at vedkommende fører motorkøretøj.

Gruppe 1

8.1.

Der kan efter udtalelse fra en kompetent lægelig myndighed eventuelt udstedes kørekort med særlige klausuler til fysisk handicappede aspiranter og førere. Udtalelsen skal være baseret på en medicinsk vurdering af den pågældendes sygdom eller deformitet og eventuelt på en praktisk prøve; den skal suppleres med en angivelse af, hvordan køretøjet kan være tilpasset føreren, og det skal endvidere anføres, at der skal anvendes ortopædisk protese, hvis det konstateres, at kørslen ved brugen af en sådan kan ske på betryggende måde.

8.2.

Kørekort kan udstedes eller fornyes for aspiranter med en fremadskridende sygdomstilstand, såfremt vedkommende jævnligt kontrolleres med henblik på at konstatere, om han stadig kan føre motorkøretøj uden risiko.

Kørekort kan udstedes eller fornyes uden krav om regelmæssig lægekontrol, når handicappet er stabiliseret.

Gruppe 2

8.3.

Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.

HJERTE- OG KARSYGDOMME

9.

Sygdomme, der kan medføre, at den, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af kørekort, udsættes for pludselige svigt i hjerte- og kredsløbssystemet, der kan bevirke en pludselig ændring af hjernevirksomheden, udgør en risiko for færdselssikkerheden.

Gruppe 1

9.1.

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter, der lider af alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen.

9.2.

Kørekort kan, på grundlag af en lægeerklæring, udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der anvender pacemaker, såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol .

9.3.

Generelt må kørekort hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af angina pectoris, når de er i hvile eller ved sindsbevægelse. Udstedelse eller fornyelse af kørekort for aspiranter og førere, der har haft hjerteinfarkt, kan kun finde sted på grundlag af en lægeerklæring og eventuelt med krav om regelmæssig lægekontrol.

Gruppe 2

9.4.

Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.

SUKKERSYGE

10.

Kørekort kan udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af sukkersyge, hvis de ikke er afhængige af insulinbehandling, eller, hvis de er afhængige af insulinbehandling (type 1), på grundlag af en lægeerklæring .

Gruppe 2

10.1.

Aspiranter og førere i denne gruppe, der lider af en sukkersyge, der kræver insulinbehandling, kan få udstedt eller fornyet kørekort, når der foreligger en behørigt begrundet lægeerklæring. Førerne har pligt til at underrette de ansvarlige nationale myndigheder om enhver ændring i deres helbredstilstand.

NERVESYGDOMME

11.

Kørekort kan hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af en alvorlig nervesygdom, medmindre anmodningen underbygges af en lægeerklæring.

I denne henseende skal der tages hensyn til de funktionsmæssige muligheder af og prognosen for nervemæssige forstyrrelser, der skyldes sygdomme eller operationer i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem, som udvendigt giver sig bevægelsesmæssige, sensoriske eller trofiske udslag, eller som påvirker balancen og koordinationen. Kørekort kan i disse tilfælde udstedes eller fornyes på betingelse af, at der jævnligt gennemføres undersøgelser, hvis der er risiko for, at tilstanden forværres.

12.

Epilepsianfald og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden, hvis anfaldene indtræffer, medens patienten fører et motorkøretøj.

Gruppe 1

12.1.

Kørekort kan udstedes eller fornyes på grundlag af en undersøgelse foretaget af en kompetent lægelig myndighed, og såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol. Den lægelige myndighed bedømmer epilepsien eller de andre bevidsthedsforstyrrelser, sygdommens form og kliniske udvikling (har der f.eks. ikke været anfald i to år), behandlingen og dens resultater.

Under dette forløb har patienten ret til at lade sig repræsentere af en læge efter eget valg.

Gruppe 2

12.2.

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der har eller kan få epileptiske anfald eller andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser.

MENTALE FORSTYRRELSER

Gruppe 1

13.1.

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere:

—

der lider af alvorlige mentale forstyrrelser, medfødte eller erhvervet ved sygdomme, traumatiske lidelser eller neurokirurgiske indgreb

—

der er alvorligt mentalt retarderede

—

der lider af alvorlig alderdomssvækkelse, en alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden

medmindre anmodningen underbygges af en lægeerklæring og på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, hvis der er behov herfor.

Gruppe 2

13.2.

Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.

ALKOHOL

14.

Indtagelse af alkohol udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden. På grund af problemets alvor må der udvises stor årvågenhed fra lægeside.

Gruppe 1

14.1.

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der er afhængige af alkohol, eller som ikke kan holde bilkørsel og indtagelse af alkohol adskilt.

Kørekort kan udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der har været kroniske alkoholikere, efter en periode, hvori de beviseligt har været afholdende, såfremt der foreligger lægeerklæring og gennemføres regelmæssig lægekontrol.

Gruppe 2

14.2.

Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.

NARKOTIKA OG LÆGEMIDLER

15.

Misbrug

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, som er afhængige af psykofarmaka, eller som, uden at være afhængige deraf, regelmæssigt indtager psykofarmaka, uanset hvilken kategori kørekort der anmodes om.

Regelmæssig indtagelse

Gruppe 1

15.1.

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der regelmæssigt indtager psykofarmaka, uanset disses form, når de kan nedsætte vedkommendes evne til at føre motorkøretøj uden risiko, og hvis den indtagne mængde er så stor, at den påvirker kørslen negativt. Det samme gælder alle andre lægemidler eller kombinationer af lægemidler, der påvirker evnen til at føre motorkøretøj.

Gruppe 2

15.2.

Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.

NYRESYGDOMME

Gruppe 1

16.1.

Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes og fornyes for aspiranter og førere, der lider af alvorlig nyreinsufficiens, såfremt vedkommende jævnligt underkastes lægekontrol.

Gruppe 2

16.2.

Kørekort kan hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af alvorlig, irreversibel nyreinsufficiens, undtagen i særlige tilfælde, der er behørigt dokumenteret ved lægeerklæring, og på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol.

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Gruppe 1

17.1.

Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der har undergået en organtransplantation eller implantation af kunstige organer, der kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj, på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, såfremt der er behov herfor.

Gruppe 2

17.2.

Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.

18.

Generelt må kørekort, hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af en anden sygdom end de ovenfor nævnte, som kan nedsætte evnen til at føre motorkøretøj på betryggende måde, medmindre anmodningen er underbygget af en lægeerklæring og på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, såfremt der er behov herfor.

BILAG IV

GRUNDUDDANNELSE OG EFTERUDDANNELSE FOR KØREPRØVESAGKYNDIGE

Mindstekrav til personer, som bedømmer praktiske køreprøver

1.

Færdighedskrav til køreprøvesagkyndige

1.1.

En person, der har beføjelse til i et motorkøretøj at bedømme en aspirants praktiske kørefærdigheder, skal inden for de i punkt 1.2-6 omhandlede fagområder råde over de nødvendige kundskaber og færdigheder og den nødvendige forståelse.

1.2.

En køreprøvesagkyndig skal være i stand til at bedømme kørefærdighederne hos en aspirant, der ønsker at erhverve et kørekort til den kategori, som køreprøven afholdes for.

1.3.

Kundskaber og forståelse med hensyn til kørsel og bedømmelse:

—

kørselsadfærdsteori

—

erkendelse af risici og forebyggelse af ulykker

—

kendskab til køreprøvekravene

—

krav til køreprøven

—

relevante færdselsregler, herunder de relevante lovbestemmelser og gennemførelsesbestemmelser på EU-plan og på nationalt plan

—

teori og praksis vedrørende bedømmelse

—

defensiv kørsel.

1.4.

Bedømmelsesfærdigheder:

—

evne til nøje at iagttage, kontrollere og bedømme aspirantens samlede præstation, herunder især

—

rigtig og fuldstændig erkendelse af farlige situationer

—

korrekt bedømmelse af årsagen til og de sandsynlige følger af sådanne situationer

—

egnethedsniveau og erkendelse af fejl

—

ensartede og konsekvente vurderinger

—

hurtig tilegnelse af oplysninger og fokusering på centrale punkter

—

forudseenhed, erkendelse af potentielle problemer og udvikling af strategier til afhjælpning heraf

—

hurtig og konstruktiv reaktion.

1.5.

Personlige kørefærdigheder:

En person, som har beføjelse til at bedømme en praktisk prøve for en kørekortkategori, skal være i stand til at føre motorkøretøjer af den pågældende kategori på et konstant højt færdighedsniveau.

1.6.

Ydelsen består i at:

—

fastlægge og formidle, hvad aspiranten kan forvente under prøven

—

kommunikere klart og på en sådan måde, at indhold, stil og ordvalg er afstemt efter målgruppen og aspiranternes spørgsmål besvares

—

klar formidling af prøvens resultat

—

ikke-diskriminerende og respektfuld behandling af alle aspiranter.

1.7.

Kendskab til køretøjernes tekniske udstyr og fysiske egenskaber:

—

kendskab til køretøjernes tekniske udstyr, f.eks. styretøj, dæk, bremser og lygter, især på motorcykler og lastvogne

—

sikring af last

—

kendskab til køretøjernes fysiske egenskaber, f.eks. kørehastighed, friktion, dynamik og energi.

1.8.

Økonomisk og miljøskånsom kørsel.

2.

Generelle betingelser

2.1.

Køreprøvesagkyndige for kategori B

a)

skal have haft kørekort til kategori B i mindst tre år

b)

skal være fyldt 23 år

c)

skal have gennemgået den i punkt 3 nævnte grunduddannelse og skal derefter have gennemgået den kvalitetssikring og den regelmæssige efteruddannelse, der er nævnt i punkt 4

d)

skal have afsluttet en erhvervsuddannelse på niveau 3, jf. Rådets beslutning 85/368/EØF af 16. juli 1985 om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer (1)

e)

må ikke samtidig have arbejde som kørelærer i en køreskole.

2.2.

Køreprøvesagkyndige for de øvrige kategorier

a)

skal have kørekort til den pågældende kategori

b)

skal have gennemgået den i punkt 3 nævnte grunduddannelse og skal derefter have gennemgået den kvalitetssikring og den regelmæssige efteruddannelse, der er nævnt i punkt 4

c)

skal have været køreprøvesagkyndig for kategori B og udøvet dette erhverv i mindst tre år; denne periode kan nedsættes til ét år, hvis den køreprøvesagkyndige kan godtgøre

—

at han har fem års erfaring med kørsel i den pågældende kategori eller

—

at han har teoretiske og praktiske kørefærdigheder på et højere niveau end det, der kræves til erhvervelse af et kørekort, hvorved dette krav bortfalder

d)

skal have afsluttet en erhvervsuddannelse på niveau 3, jf. beslutning 85/368/EØF

e)

må ikke samtidig have arbejde som kørelærer i en køreskole.

2.3.

Ækvivalenser

2.3.1.

Medlemsstaterne kan give en køreprøvesagkyndig tilladelse til at bedømme køreprøver for kategori AM, A1, A2 og A, når han har erhvervet sig basiskvalifikationerne til en af disse kategorier, jf. punkt 3.

2.3.2.

Medlemsstaterne kan give en køreprøvesagkyndig ret til at bedømme køreprøver for kategori C1, C, D1 og D, når han har erhvervet sig basiskvalifikationerne til en af disse kategorier, jf. punkt 3.

2.3.3.

Medlemsstaterne kan give en køreprøvesagkyndig tilladelse til at bedømme køreprøver for kategori BE, C1E, CE, D1E og DE, når han har erhvervet sig basiskvalifikationerne til en af disse kategorier, jf. punkt 3.

3.

Basiskvalifikationer

3.1.

Grunduddannelse

3.1.1.

For at få ret til at bedømme køreprøver, skal man i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats bestemmelser have gennemført et uddannelsesprogram til erhvervelse af de i punkt 1 nævnte færdigheder med godt resultat.

3.1.2.

Medlemsstaterne skal fastsætte, om indholdet af et bestemt uddannelsesprogram tager sigte på at kvalificere deltagerne til at bedømme køreprøver til en eller flere kørekortkategorier.

3.2.

Prøver

3.2.1.

For at få ret til at bedømme køreprøver, skal man dokumentere et tilstrækkeligt niveau med hensyn til kundskaber, forståelse, færdigheder og egnethed inden for alle de i punkt 1 nævnte fagområder.

3.2.2.

Medlemsstaterne fastlægger en prøvemetode, hvor det på pædagogisk hensigtsmæssig måde kontrolleres, om den pågældende person er i besiddelse af de i punkt 1 og særlig underpunkt 1.4 nævnte færdigheder. Denne prøvemetode skal omfatte både en teoretisk og en praktisk del. Computerunderstøttede bedømmelsesmetoder kan også benyttes. De enkelte medlemsstater kan frit fastsætte de nærmere bestemmelser med hensyn til de enkelte prøvers og bedømmelsers art og varighed.

3.2.3.

Medlemsstaterne skal fastsætte, om indholdet af en bestemt prøve tager sigte på at kvalificere deltagerne til at bedømme køreprøver til en eller flere kørekortkategorier.

4.

Kvalitetssikring og regelmæssig videreuddannelse

4.1.

Kvalitetssikring

4.1.1.

Medlemsstaterne skal råde over kvalitetssikringsbestemmelser, som garanterer opretholdelse af kravene til køreprøvesagkyndige.

4.1.2.

Kvalitetssikringsbestemmelserne bør omfatte overvågning af de køreprøvesagkyndiges arbejde, videreuddannelse og fornyede godkendelse og deres løbende faglige udvikling samt regelmæssig kontrol med resultaterne af de køreprøver, de har bedømt.

4.1.3.

Medlemsstaterne skal i forbindelse med de i punkt 4.1.2 nævnte kvalitetssikringsbestemmelser sørge for, at alle køreprøvesagkyndige underkastes årlig kontrol. Desuden skal medlemsstaterne sørge for, at alle køreprøvesagkyndige en gang hvert femte år iagttages under deres arbejde med at bedømme køreprøver i et tidsrum på mindst en halv dag, således at flere køreprøver kan iagttages. Den person, der foretager overvågningen, skal være godkendt af den pågældende medlemsstat.

4.1.4.

Har den køreprøvesagkyndige godkendelse til at bedømme køreprøver for flere kategorier, kan medlemsstaterne bestemme, at overvågningskravet er opfyldt for flere kategorier med overvågning af en enkelt kategori.

4.1.5.

Afholdelsen af køreprøver skal iagttages og overvåges af en af den pågældende medlemsstat godkendt instans for at sikre ensartet bedømmelse.

4.2.

Regelmæssig videreuddannelse

4.2.1.

Medlemsstaterne sørger for, at de køreprøvesagkyndige for at beholde deres godkendelse, uanset hvor mange kategorier godkendelsen omfatter, gennemgår:

mindst et regelmæssigt videreuddannelseskursus af i alt fire dages varighed inden for en periode på to år med henblik på:

—

at vedligeholde og genopfriske de nødvendige kundskaber og prøvefærdigheder

—

at udvikle nye færdigheder, som er blevet nødvendige for udøvelsen af deres erhverv

—

at sikre, at de køreprøvesagkyndige fortsat gennemfører prøverne i overensstemmelse med retfærdige og ensartede krav

mindst et regelmæssigt videreuddannelseskursus af mindst fem dages varighed i alt inden for en periode på fem år med henblik på at udvikle og vedligeholde de nødvendige praktiske kørefærdigheder.

4.2.2.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at køreprøvesagkyndige, hos hvem der ved hjælp af det gældende kvalitetssikringssystem er blevet konstateret alvorlige fejl, omgående modtager speciel videreuddannelse.

4.2.3.

Den regelmæssige videreuddannelse kan finde sted i form af samtaler, undervisning eller traditionel eller computerunderstøttet formidling af oplysninger og kan rettes til enkeltpersoner eller grupper. Den kan, hvis medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt, omfatte fastsættelse af nye krav.

4.2.4.

Har den køreprøvesagkyndige godkendelse til at bedømme køreprøver for flere kategorier, kan medlemsstaterne bestemme, at videreuddannelseskravet er opfyldt for flere kategorier med videreuddannelse inden for en enkelt kategori, såfremt kravene i punkt 4.2.5 er opfyldt.

4.2.5.

Har en køreprøvesagkyndig inden for en periode på 24 måneder ikke bedømt nogen køreprøve for en bestemt kategori, skal han godkendes på ny for den pågældende kategori, før han får tilladelse til atter at bedømme køreprøver for denne kategori. Den nye godkendelse kan baseres på kravene i punkt 4.2.1.

5.

Erhvervede rettigheder

5.1.

Medlemsstaterne kan give personer, der var godkendt til at bedømme køreprøver umiddelbart før disse bestemmelsers ikrafttrædelse, tilladelse til fortsat at bedømme køreprøver, også selv om de ikke er godkendt efter de generelle betingelser i punkt 2 eller proceduren for basiskvalifikationer i punkt 3.

5.2.

De pågældende køreprøvesagkyndige er dog omfattet af den regelmæssige overvågning og kvalitetssikringsbestemmelserne i punkt 4.

(1)  EFT L 199 af 31.7.1985, s. 56.

BILAG V

KØREKURSER (KATEGORI B MED PÅHÆNGSKØRETØJ)

1.

Førere af motorkøretøjer af kategori B med påhængskøretøj med en totalmasse på mellem 3 500 kg og 4 250 kg skal deltage i et kørekursus.

2.

Kørekurset skal afholdes af en uddannelsesinstans, som er officielt anerkendt og kontrolleres af de ansvarlige myndigheder i den medlemsstat, hvor de pågældende har deres sædvanlige bopæl. De nærmere bestemmelser fastsættes af medlemsstaten.

3.

Kørekursernes indhold

—

endagskurser (mindst 7 timer)

—

en teoretisk og en overvejende praktisk del og en afsluttende samtale

—

kørselsdynamik og sikkerhedskriterier, trækkende køretøj og påhængskøretøj, korrekt belæsning og sikkerhedsudstyr

—

praktisk del på et lukket område med følgende øvelser: bremseøvelser, bremselængde, kørebaneskift, bremsning/undvigemanøvrer, en påhængsvogns slingren, manøvrering og parallelparkering.

BILAG VI

KØREKURSER (CAMPINGBILER)

1.

Førere af campingbiler, som defineret i bilag II, del A, punkt 5.1 i direktiv 2001/116/EF, med en totalmasse på mellem 3 500 kg og 4 250 kg og med en nyttelast på højst 1 000 kg skal deltage i et kørekursus.

2.

Kørekurset skal afholdes af en uddannelsesinstans, som er officielt anerkendt og kontrolleres af de ansvarlige myndigheder i den medlemsstat, hvor de pågældende har deres sædvanlige bopæl. De nærmere bestemmelser fastsættes af medlemsstaten.

3.

Kørekursernes indhold

—

endagskurser (mindst 7 timer)

—

en teoretisk og en overvejende praktisk del og en afsluttende samtale

—

kørselsdynamik og sikkerhedskriterier, trækkende køretøj og påhængskøretøj, korrekt belæsning og sikkerhedsudstyr

—

praktisk del på et lukket område med følgende øvelser: bremseøvelser, bremselængde, kørebaneskift, bremse/undvigemanøvrer, påhængsvognes udsving, manøvrering og parallelparkering.

BILAG VII

KØREKURSER (MOTORCYKELKATEGORIER)

1.

Kørekurer med henblik på overgangen mellem de forskellige motorcykelkategorier.

2.

Kørekurserne skal afholdes af en uddannelsesinstans, som er officielt anerkendt og kontrolleres af de ansvarlige myndigheder i den medlemsstat, hvor deltagerne har deres sædvanlige bopæl. De nærmere bestemmelser fastsættes af medlemsstaten.

3.

Kørekursernes indhold

—

varighed: mindst 5 timer

—

gennemgang af forskellene mellem kategorierne

—

praktisk del på et lukket område med følgende øvelser: bremseøvelser, bremselængde, bremse/undvigemanøvrer, manøvrering, acceleration

—

praktisk del vedrørende adfærd i trafikken.

BILAG VIII

Del A

Ophævet direktiv med ændringer

(jf. artikel 18)

Rådets direktiv 91/439/EØF  (1)

EFT L 237 af 24.8.1991, s. 1.

Rådets direktiv 94/72/EF

EFT L 337 af 24.12.1994, s. 86

Rådets direktiv 96/47/EF

EFT L 235 af 17.9.1996, s. 1.

Rådets direktiv 97/26/EF

EFT L 150 af 7.6.1997, s. 41.

Kommissionens direktiv 2000/56/EF

EFT L 237 af 21.9.2000, s. 45.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF, kun artikel 10, stk. 2

EUT L 226 af 10.9.2003, s. 4.

Del B

Liste over frister for gennemførelse i national ret og anvendelse

(jf. artikel 18)

Direktiv

Gennemførelsesfrist

Anvendelsesdato

Direktiv 91/439/EØF

1. juli 1994

1. juli 1996

Direktiv 94/72/EF

—

xx.xx.1995

Beslutning 96/427/EF

—

16. juli 1996

Direktiv 96/47/EF

1. juli 1996

1. juli 1996

Direktiv 97/26/EF

1. januar 1998

1. januar 1998

Direktiv 2000/56/EF

30. september 2003

30. september 2003, 30. september 2008 (bilag II, punkt 6.2.5) og 30. september 2013 (bilag II punkt 5.2)

Direktiv 2003/59/EF

10. september 2006

10. september 2008 (personbefordring) og 10. september 2009 (godstransport)

(1)  Direktiv 91/439/EØF er ændret ved følgende retsakt, der ikke er ophævet: akt vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 21).

BILAG IX

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 91/439/EØF

Nærværende direktiv

Artikel 1, stk. 1, første punktum

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1, stk. 1, andet punktum

—

—

Artikel 1, stk. 2

Artikel 1, stk. 2

Artikel 2

Artikel 1, stk. 3

—

Artikel 2, stk. 1

Artikel 3, stk. 1

Artikel 2, stk. 2

Artikel 3, stk. 2, første punktum

—

Artikel 3, stk. 2, andet punktum

Artikel 2, stk. 3

—

Artikel 2, stk. 4

—

Artikel 3, stk. 1, første afsnit, indledende tekst

Artikel 4, stk. 1, første afsnit, indledende tekst

—

Artikel 4, stk. 1, første afsnit, første led

—

Artikel 4, stk. 1, første afsnit, tredje led

Artikel 3, stk. 1, første afsnit, første led

Artikel 4, stk. 1, første afsnit, fjerde led

Artikel 3, stk. 1, første afsnit, andet led

Artikel 4, stk. 1, første afsnit, sjette led

Artikel 3, stk. 1, første afsnit, tredje led

—

Artikel 3, stk. 1, første afsnit, fjerde led

Artikel 4, stk. 1, første afsnit, syvende led

Artikel 3, stk. 1, første afsnit, femte led

Artikel 4, stk. 1, første afsnit, tiende led

Artikel 3, stk. 1, første afsnit, sjette led

Artikel 4, stk. 1, første afsnit, ellevte led

Artikel 3, stk. 1, første afsnit, syvende led

Artikel 4, stk. 1, første afsnit, fjortende led

Artikel 3, stk. 1, første afsnit, ottende led

Artikel 4, stk. 1, første afsnit, femtende led

Artikel 3, stk. 2, første afsnit, indledende tekst

—

Artikel 3, stk. 2, første afsnit, første led

Artikel 4, stk. 1, første afsnit, andet led

Artikel 3, stk. 2, første afsnit, andet led

Artikel 4, stk. 1, første afsnit, femte led

Artikel 3, stk. 2, første afsnit, tredje led

Artikel 4, stk. 1, første afsnit, ottende led

Artikel 3, stk. 2, første afsnit, fjerde led

Artikel 4, stk. 1, første afsnit, niende led

Artikel 3, stk. 2, første afsnit, femte led

Artikel 4, stk. 1, første afsnit, tolvte led

Artikel 3, stk. 2, første afsnit, sjette led, indledende tekst

Artikel 4, stk. 1, første afsnit, trettende led

Artikel 3, stk. 2, første afsnit, sjette led, første underled

Artikel 4, stk. 1, første afsnit, trettende led

Artikel 3, stk. 2, første afsnit, andet led, andet underled

Artikel 4, stk. 1, andet afsnit

Artikel 3, stk. 3, indledende tekst

Artikel 4, stk. 2, indledende tekst

Artikel 3, stk. 3, første led

Artikel 4, stk. 2, litra a)

—

Artikel 4, stk. 2, litra b)

Artikel 3, stk. 3, andet led, første afsnit

Artikel 4, stk. 2, litra c)

Artikel 3, stk. 3, andet led, andet afsnit

—

Artikel 3, stk. 3, tredje led

Artikel 4, stk. 2, litra d)

Artikel 3, stk. 3, fjerde led

Artikel 4, stk. 2, litra e)

Artikel 3, stk. 3, femte led

Artikel 4, stk. 2, litra f)

—

Artikel 4, stk. 3

Artikel 3, stk. 4

—

Artikel 3, stk. 5

—

Artikel 3, stk. 6

Artikel 4, stk. 4

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 5, stk. 1

Artikel 6, stk. 1

Artikel 5, stk. 2, indledende tekst

Artikel 6, stk. 2, indledende tekst

Artikel 5, stk. 2, litra a)

Artikel 6, stk. 2, litra a)

Artikel 5, stk. 2, litra b)

Artikel 6, stk. 2, litra b)

—

Artikel 6, stk. 2, litra c)

—

Artikel 6, stk. 2, litra d)

Artikel 5, stk. 3

Artikel 6, stk. 3

Artikel 5, stk. 4

Artikel 6, stk. 4

Artikel 6, stk. 1, indledende tekst

Artikel 7, stk. 1, indledende tekst

—

Artikel 7, stk. 1, litra a), første led

Artikel 6, stk. 1, litra a), første led

Artikel 7, stk. 1, litra a), andet led

Artikel 6, stk. 1, litra a), andet led

Artikel 7, stk. 1, litra a), tredje led

Artikel 6, stk. 1, litra b), første led

Artikel 7, stk. 1, litra b), første led

Artikel 6, stk. 1, litra b), andet led

Artikel 7, stk. 1, litra b), andet led

Artikel 6, stk. 1, litra b), tredje led

Artikel 7, stk. 1, litra b), tredje led

—

Artikel 7, stk. 1, litra c), første led

Artikel 6, stk. 1, litra c), første led

Artikel 7, stk. 1, litra c), andet led

—

Artikel 7, stk. 1, litra d)

Artikel 6, stk. 2

Artikel 7, stk. 2, første afsnit, første punktum

—

Artikel 7, stk. 2, første afsnit, andet punktum

Artikel 6, stk. 3

—

Artikel 7, stk. 1, indledende tekst

Artikel 8, stk. 1, indledende tekst

Artikel 7, stk. 1, litra a)

Artikel 8, stk. 1, litra a)

—

Artikel 8, stk. 1, litra b)

—

Artikel 8, stk. 1, litra c)

—

Artikel 8, stk. 1, litra d)

Artikel 7, stk. 1, litra b)

Artikel 8, stk. 1, litra e)

Artikel 7, stk. 2

—

Artikel 7, stk. 3

—

—

Artikel 8, stk. 2

—

Artikel 8, stk. 3

Artikel 7, stk. 4

Artikel 8, stk. 4

Artikel 7, stk. 5

Artikel 8, stk. 5, første punktum

—

Artikel 8, stk. 5, andet punktum

Artikel 7a, stk. 1

—

Artikel 7a, stk. 2

Artikel 9

Artikel 7 b

Artikel 10

—

Artikel 11

Artikel 8

Artikel 12

Artikel 9

Artikel 13

Artikel 10

Artikel 14

Artikel 11

Artikel 15

Artikel 12, stk. 1

—

Artikel 12, stk. 2

—

Artikel 12, stk. 3

Artikel 16

—

Artikel 17

Artikel 13

Artikel 18, stk. 1

—

Artikel 18, stk. 2

—

Artikel 19

Artikel 14

Artikel 20

Bilag I

—

Bilag Ia

Bilag I

Bilag II

Bilag II

Bilag III

Bilag III

—

Bilag IV

—

Bilag V

—

Bilag VI

—

Bilag VII

—

Bilag VIII

—

Bilag IX

P6_TA(2005)0042

Flodtrafikinformation ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmoniserede flodtrafikinformationstjenester på de indre vandveje i Fællesskabet (KOM(2004)0392 — C6-0042/2004 — 2004/0123(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0392) (1),

—

der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, stk. 1 (C6-0042/2004),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—

der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0055/2004),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TC1-COD(2004)0123

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. februar 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/.../EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi på de indre vandveje bidrager i betydeligt omfang til vandvejstransportens sikkerhed og effektivitet.

(2)

I nogle medlemsstater benyttes der allerede nationale informationstjenester på de forskellige vandveje. For at sikre et harmoniseret, interoperabelt og åbent navigations- og informationssystem på Fællesskabets vandvejsnet må der indføres fælles krav og tekniske specifikationer.

(3)

Af sikkerhedsgrunde og med henblik på harmonisering på europæisk plan bør indholdet af disse fælles krav og tekniske specifikationer være baseret på arbejde udført på dette område af relevante internationale organisationer som Den Internationale Sammenslutning af Søfartskongresser (PIANC), Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen(CCNR) og De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE).

(4)

Flodinformationstjenester (RIS) bør bygge på interoperable systemer, som skal være baseret på åbne og offentlige normer, og som i en ikke-diskriminerende tilgængelig form er til rådighed for alle systemudbydere og systembrugere.

(5)

På sejlbare nationale vandveje, som ikke er forbundet med andre medlemsstaters sejlbare vandsystemer, behøver disse krav og tekniske specifikationer ikke at være obligatoriske. Det anbefales dog at indføre RIS efter direktivets definition på disse indre vandveje og gøre de nuværende systemer interoperable med dem.

(6)

Formålet med at udvikle RIS bør være sikker, effektiv og miljøvenlig indlandssejlads, og det kan opnås ved hjælp af aktiviteter som trafikregulering, transportstyring, miljø- og infrastrukturbeskyttelse og håndhævelse af bestemte regler.

(7)

Kravene til RIS bør som mindstemål dreje sig om de informationstjenester, medlemsstaterne skal levere.

(8)

Opstillingen af tekniske specifikationer bør omfatte systemer som elektroniske søkort, elektronisk skibsmelding, efterretninger for skippere og fartøjssporing, herunder et enkelt europæisk fartøjsnummeringssystem. Arbejdet i RIS-udvalget bør føre til teknisk kompatibilitet for det udstyr, der er nødvendigt for anvendelsen af RIS.

(9)

Det er medlemsstaternes ansvar i samarbejde med Den Europæiske Union at opfordre brugerne til at følge procedurerne og opfylde udstyrskravene, idet der tages hensyn til, at virksomhederne i sektoren for indlandssejllads er små og mellemstore virksomheder.

(10)

Indførelsen af RIS indebærer behandling af personlige data. Denne behandling bør foregå i overensstemmelse med de europæiske regler, således som de fremgår bl.a. af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (5). Indførelsen af RIS bør ikke føre til ukontrolleret behandling af markedsdeltageres økonomisk følsomme data.

(11)

Til brug for RIS, hvor der kræves nøjagtig positionsbestemmelse, bør det henstilles, at der anvendes satellitbaseret positionsbestemmelsesteknologi. Denne teknologi bør i videst muligt omfang være interoperabel med andre relevante systemer og integreres heri i overensstemmelse med gældende afgørelser på dette område.

(12)

Målet for den påtænkte handling, dvs. at indføre harmoniseret RIS i Fællesskabet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af sin europæiske dimension bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(13)

De foranstaltninger, som kræves til gennemførelse af dette direktiv, bør træffes i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6).

(14)

Rådet bør i overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning tilskynde medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Dette direktiv opstiller rammerne for udnyttelse og anvendelse af harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) i Fællesskabet til støtte for vandvejstransporten for at øge dens sikkerhed, effektivitet og miljøvenlighed og fremme dens tilknytning til andre transportformer.

Direktivet danner grundlag for etablering og videre udvikling af tekniske krav, specifikationer og betingelser, som skal sikre harmoniseret, interoperabelt og åbent RIS på Fællesskabets indre vandveje. En sådan etablering og videre udvikling af tekniske krav, specifikationer og betingelser foretages af Kommissionen bistået af det RIS-udvalg, der er nedsat med henblik herpå. I den forbindelse tager Kommissionen behørigt hensyn til foranstaltninger udarbejdet af relevante internationale organisationer som PIANC, CCNR og UNECE. Sammenhængen med andre trafikreguleringstjenester, ikke mindst søfartens trafikreguleringsog informationstjenester, skal sikres.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Dette direktiv gælder indførelse og anvendelse af RIS på alle indre vandveje i medlemsstaterne , som hører til i klasse IV eller højere, og som gennem en vandvej i klasse IV eller højere er forbundet med en vandvej i klasse IV eller højere i en anden medlemsstat, herunder også de havne på sådanne vandveje , der nævnes i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1346/2001/EF af 22. maj 2001 om ændring af beslutning nr. 1692/96/EF for så vidt angår søhavne, flod- og kanalhavne og intermodale terminaler samt projekt nr. 8 i bilag III (7). For så vidt angår dette direktiv, gælder klassificeringen af Europas indre vandveje i UNECE-resolution nr. 30 af 12. november 1992.

2.     Medlemsstaterne kan bestemme, at dette direktiv skal finde anvendelse på flod- og kanalhavne, der ikke er omfattet af stk. 1.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)

Flodinformationstjeneste (RIS): harmoniserede informationstjenester til støtte for trafikregulering og transportstyring i indlandssejlads, herunder, hvis det er teknisk muligt, også tilknytningen til andre transportformer. RIS omfatter ikke interne forretningsaktiviteter mellem en eller flere af de involverede virksomheder, men står åbent for sammenknytning med forretningsaktiviteter. RIS omfatter tjenester som farvandsefterretninger, trafikinformation, trafikregulering, katastrofehjælp, transportstyringsoplysninger, statistik- og toldtjenester og vandvejs- og havneafgifter.

b)

Farvandsefterretninger: geografiske, hydrologiske og administrative oplysninger om vandvejen (farvandet). Farvandsefterretninger er envejskommunikation: kyst til skib eller kyst til kontor.

c)

Taktisk trafikinformation: oplysninger, som berører de direkte navigationsbeslutninger i den øjeblikkelige trafiksituation og i de nærmeste geografiske omgivelser.

d)

Strategisk trafikinformation: oplysninger, der berører RIS-brugernes beslutninger på mellemlangt og langt sigt.

e)

RIS-system: levering af flodinformationstjenester ved hjælp af dertil bestemte systemer.

f)

RIS-center: det sted, hvor personalet udfører disse tjenester.

g)

RIS-brugere: alle de forskellige brugergrupper: herunder bådførere, RIS-personale, slusemestre, brovagter, vandvejsmyndigheder, havne- og terminalledere, personale på beredskabstjenesternes katastrofecentre, flådeledere, speditører og fragtmæglere.

h)

Interoperabilitet: at tjenester, dataindhold, dataudvekslingsformater og frekvenser er harmoniseret på en sådan måde, at RIS-brugerne har adgang til de samme tjenester og oplysninger på europæisk plan.

Artikel 4

Oprettelse af flodinformationstjenester

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at indføre RIS på de indre vandveje, som er omfattet af artikel 2.

2.    Medlemsstaterne udvikler disse tjenester, så RIS-systemet er effektivt og kan udvides og er interoperabelt og kan indgå i et samspil med andre RIS-systemer og om muligt med systemer til andre transportformer. Det skal også kunne knyttes til transportstyringssystemer og forretningsaktiviteter.

3.   For at kunne oprette RIS skal medlemsstaterne:

a)

give RIS-brugerne alle relevante oplysninger om sejladsen og ruteplanlægningen på indre vandveje. Disse oplysninger gives som mindstemål i et tilgængeligt elektronisk format

b)

sikre, at RIS-brugerne foruden oplysningerne i litra a) har adgang til anvendelige elektroniske søkort over alle europæiske indre vandveje, der ifølge klassificeringen af Europas indre vandveje hører til i klasse Va og derover

c)

sikre, at de kompetente myndigheder, når nationale eller internationale regler kræver skibsmelding, kan modtage elektroniske meldinger med de krævede oplysninger fra skibene . Ved grænseoverskridende transport skal disse oplysninger videresendes til nabostatens kompetente myndigheder. Dette skal ske, inden fartøjerne ankommer til grænsen

d)

sikre, at efterretninger for skippere, herunder vandstands- og ismeldinger (eller meldinger om maksimalt tilladt dybgang) for de indre vandveje, udsendes som standardiserede, kodede og overførbare meddelelser. Den standardiserede meddelelse skal som mindstemål indeholde de oplysninger, som er nødvendige for sikker sejlads. Efterretningerne for skippere skal som mindstemål gives i et tilgængeligt elektronisk format.

Forpligtelserne i dette stykke opfyldes i overensstemmelse med specifikationerne i bilag I og II.

4.    De kompetente myndigheder i medlemsstaterne opretter RIS-centre efter regionalt behov.

5.    Hvis der anvendes automatiske identifikationssystemer (AIS), gælder den regionale ordning vedrørende radiotelefonitjeneste på indre vandveje, som blev vedtaget i Basel den 6. april 2000 inden for rammerne af den internationale telekommunikationsunions (ITU) radioreglementer.

6.   Medlemsstaterne opfordrer eventuelt i samarbejde med Den Europæiske Union førere og ejere af fartøjer, der sejler på deres vandveje, eller agenter for disse fartøjer eller speditører eller ejere af gods, som transporteres på dem, til at udnytte de tjenester, der stilles til rådighed i henhold til dette direktiv, fuldt ud.

7.     Kommissionen træffer relevante foranstaltninger til at sikre interoperabilitet, pålidelighed og sikkerhed i forbindelse med RIS.

Artikel 5

Tekniske retningslinjer og specifikationer

1.   For at støtte de tjenester, der nævnes i artikel 3, litra a, og sikre deres interoperabilitet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, fastsætter Kommissionen i overensstemmelse med stk. 2 tekniske retningslinjer for planlægning, indførelse og praktisk anvendelse af disse tjenester (RIS-retningslinjer) samt tekniske specifikationer for navnlig følgende områder:

a)

Det elektroniske kortvisnings- og informationssystem for indlandssejlads (indlands-ECDIS)

b)

Elektronisk skibsmelding

c)

Efterretninger for skippere

d)

Sporingssystemer.

e)

Kompatibilitet for det udstyr, der er nødvendigt for anvendelsen af RIS.

Disse retningslinjer og specifikationer skal bygge på de tekniske principper i bilag II , idet der tages hensyn til arbejde, der er udført på dette område af relevante internationale organisationer.

2.   De tekniske retningslinjer og specifikationer i stk. 1 udarbejdes og ændres eventuelt af Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 11, stk. 3. Dette sker efter følgende tidsplan:

a)

RIS-retningslinjerne senest den [...] (8)

b)

de tekniske specifikationer for indlands-ECDIS, elektroniske skibsmeldinger og efterretninger for skippere senest den [...] (9)

c)

de tekniske specifikationer for sporingssystemerne senest den [...] (10) .

3.   RIS-retningslinjerne og specifikationerne offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Satellit-positionsbestemmelse

Til brug for RIS, hvor der kræves nøjagtig positionsbestemmelse, henstilles det, at der anvendes satellitbaseret positionsbestemmelsesteknologi.

Artikel 7

Typegodkendelse af RIS-udstyr

1.   Når det er nødvendigt for sejladsens sikkerhed og forlanges i de relevante tekniske specifikationer, typegodkendes RIS-terminal- og netværksudstyrs og RIS-terminal- og netværksprogrammels overensstemmelse med disse specifikationer, inden det tages i anvendelse på de indre vandveje .

2.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om , hvilke nationale organer der er ansvarlige for typegodkendelsen. Kommissionen videresender disse oplysninger til de øvrige medlemsstater .

3.     Alle medlemsstaterne anerkender typegodkendelser, som er udstedt af de godkendte organer i de andre medlemsstater.

Artikel 8

Kompetente myndigheder

Medlemsstaterne udpeger myndigheder, som skal forestå RIS-systemerne og den internationale udveksling af data. Kommissionen underrettes om disse myndigheder.

Artikel 9

Regler for fortrolighed, sikkerhed og videreanvendelse af oplysninger

1.   Medlemsstaterne sikrer, at behandlingen af personlige data, som er nødvendige for brugen af RIS, sker i overensstemmelse med de europæiske regler for beskyttelse af individuel frihed og fundamentale rettigheder, herunder direktiv 95/46/EF og direktiv 2002/58/EF.

2.   Medlemsstaterne indfører og opretholder sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte RIS-meddelelser og -registreringer mod uheldige tildragelser og misbrug, herunder uberettiget adgang, ændring eller tab.

3.   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (11) finder anvendelse.

Artikel 10

Ændringsprocedure

Bilag I og II kan ændres på grundlag af erfaringerne med dette direktivs anvendelse og tilpasses til den tekniske udvikling efter proceduren i artikel 11, stk. 3.

Artikel 11

RIS-udvalget

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, som blev nedsat ved artikel 7 i direktiv 91/672/EØF (12).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.

4.   Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til 3 måneder.

5.     Kommissionen hører regelmæssigt repræsentanter for sektoren.

Artikel 12

Omsætning til national lovgivning

1.    Medlemsstater, der har indre vandveje, som er omfattet af artikel 2, sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [...]  (13). De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme kravene i artikel 4 senest 30 måneder efter, at de relevante tekniske retningslinjer og specifikationer, som omtales i artikel 5, er trådt i kraft. De tekniske retningslinjer og specifikationer træder i kraft dagen efter deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Efter anmodning fra en af medlemsstaterne kan Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 11, stk. 2, forlænge gennemførelsesfristen i stk. 2 for et eller flere af kravene i artikel 4, hvis det drejer sig om indre vandveje, som er omfattet af artikel 2, men som har ringe trafiktæthed, eller hvis det drejer sig om indre vandveje, hvor udgifterne i forbindelse med en sådan gennemførelse ikke ville stå i forhold til udbyttet . Denne frist kan forlænges ved en beslutning truffet af Kommissionen, og forlængelsen kan fornyes. Medlemsstatens begrundelse for anmodningen skal henvise til den pågældende vandvejs trafiktæthed og økonomiske forhold. Indtil Kommissionen træffer sin beslutning, kan den medlemsstat, der har anmodet om en forlængelse, fortsætte, som om forlængelsen var godkendt.

4.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der omfattes af dette direktiv.

5.   Medlemsstaterne bistår om nødvendigt hinanden med at gennemføre dette direktiv,

6.     Kommissionen overvåger etableringen af RIS i Fællesskabet og aflægger beretning for Europa-Parlamentet og Rådet senest den [...]  (14) .

Artikel 13

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på 20. dagen efter sin offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstater, der har indre vandveje, som er omfattet af artikel 2.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne

formanden

På Rådets vegne

formanden

(1)  EUT C ...

(2)  EUT C ...

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 23.2.2005.

(4)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(5)  EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.

(6)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(7)  EFT L 185 af 6.7.2001, s. 1.

(8)  9 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(9)  12 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(10)  15 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(11)   EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90 .

(12)  Rådets direktiv 91/672/EØF af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af nationale bådførercertifikater for transport af varer og personer ad indre vandveje (EFT L 373 af 31.12.1991, s. 29). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

(13)   24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(14)   Tre år efter dette direktivs ikrafttræden.

BILAG I

MINIMALE DATAKRAV

I henhold til artikel 4, stk. 3, litra a), skal navnlig følgende data leveres:

—

Vandvejsakse med kilometerangivelse

—

Restriktioner for fartøjer eller konvojer med hensyn til længde, bredde, dybgang og højde over vandlinjen

—

Hæmmende anlægs, især slusers og broers, arbejdstider

—

Havnes og omladningssteders beliggenhed

—

Referencedata for vandstandsmålere, som har betydning for sejladsen.

BILAG II

PRINCIPPER FOR RIS-RETNINGSLINJER OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER

1.   RIS-retningslinjer

De i artikel 5 nævnte RIS-retningslinjer udarbejdes efter følgende principper:

a)

angivelse af de tekniske krav til planlægning, indførelse og praktisk anvendelse af tjenesterne og de dertil knyttede systemer

b)

RIS's arkitektur og tilrettelæggelse, og

c)

henstillinger til fartøjerne om at deltage i RIS, henstillinger vedrørende de enkelte tjenester og henstillinger til gradvis udvikling af RIS.

2.   Indlands-ECDIS

De tekniske specifikationer, som ifølge artikel 5 skal opstilles for et elektronisk kortvisnings- og informationssystem (indlands-ECDIS), udarbejdes efter følgende principper:

a)

kompatibilitet med søfartens ECDIS for at lette indlandsfartøjers sejlads i blandede trafikzoner som flodmundinger og hav-flodsejlads

b)

fastlæggelse af minimumskrav til indlands-ECDIS-udstyr og til de elektroniske søkorts indhold for at sikre sejladsen, navnlig:

—

stor pålidelighed af og bred adgang til det benyttede indlands-ECDIS-udstyr

—

indlands-ECDIS-udstyrets holdbarhed, så det kan modstå de normale forhold om bord på et skib, uden at dets kvalitet og pålidelighed forringes

—

afsætning på de elektroniske søkort af alle geografiske forhold (f.eks. sejlløbets grænser, anlæg langs kystlinjen, afmærkninger), som har betydning for sejladsens sikkerhed

—

kontrol med det elektroniske søkort ved hjælp af et overlejret radarbillede, når det benyttes til styring af fartøjet

—

afsætning af oplysninger om farvandsdybde på det elektroniske søkort og angivelse af den forventede eller faktiske vandstand

—

indarbejdelse af yderligere oplysninger (f.eks. fra andre end de kompetente myndigheder) i det elektroniske søkort og visning af dem på indlands-ECDIS, uden at det påvirker de oplysninger, som er nødvendige for sikker sejlads.

c)

RIS-brugeres adgang til de elektroniske søkort.

d)

alle systemfabrikanters adgang til de data, der benyttes til elektroniske søkort , eventuelt mod betaling af en rimelig omkostningsrelateret afgift .

3.   Elektronisk skibsmelding

De tekniske specifikationer for elektronisk skibsmelding i indlandssejladsen i henhold til artikel 5 udarbejdes efter følgende principper:

a)

fremme af elektronisk dataudveksling mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, mellem de forskellige deltagere i både indlands- og havsejlads og i kombineret transport, som omfatter indlandssejlads

b)

benyttelse af en standardiseret transportanmeldelse ved meddelelser fra skib til myndighed, fra myndighed til skib og fra myndighed til myndighed, så der opnås kompatibilitet med søfarten

c)

benyttelse af internationalt accepterede kodelister og klassifikationer eventuelt med yderligere suppleringer af hensyn til indlandssejladsens behov

d)

benyttelse af et enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer.

4.   Efterretninger for skippere

De tekniske specifikationer for efterretninger for skippere i henhold til artikel 5, navnlig farvandsefterretninger, trafikinformation og trafikregulering samt rejseplanlægning, udarbejdes efter følgende principper:

a)

En standardiseret datastruktur, som benytter forudfastsatte tekstmoduler og i vid udstrækning er kodet for at muliggøre automatisk oversættelse af det vigtigste indhold til andre sprog og for at fremme inddragelse af efterretninger for skippere i rejseplanlægningssystemerne.

b)

Den standardiserede datastrukturs kompatibilitet med indlands-ECDIS's datastruktur for at fremme inddragelse af efterretninger for skippere i indlands-ECDIS.

5.   Sporingssystemer

De tekniske specifikationer for fartøjssporingssystemer i henhold til artikel 5 udarbejdes efter følgende principper:

a)

fastlæggelse af kravene til systemer og standardmeddelelser og til procedurer, så de kan udføres automatisk

b)

sondring mellem systemer, der opfylder den taktiske trafikinformations krav, og systemer, der opfylder den strategiske trafikinformations krav, både når det gælder positionsbestemmelsesnøjagtighed og den nødvendige ajourføringshyppighed

c)

beskrivelse af de relevante tekniske systemer til fartøjssporing som indlands-AIS (automatisk identifikationssystem til indlandssejlads)

d)

dataformatet skal være kompatibelt med søfartens AIS-system

P6_TA(2005)0043

Anerkendelse af sønæringsbeviser ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af sønæringsbeviser, som er udstedt af medlemsstaterne, og om ændring af direktiv 2001/25/EF (KOM(2004)0311 — C6-0033/2004 — 2004/0098(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0311) (1),

—

der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 80, stk. 2 (C6-0033/2004),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—

der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0057/2004),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TC1-COD(2004)0098

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. februar 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/.../EF om anerkendelse af sønæringsbeviser, som er udstedt af medlemsstaterne, og om ændring af direktiv 2001/25/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I sine konklusioner af 5. juni 2003 om forbedring af EF-søtransportens image og tiltrækning af unge til søfartserhvervet påpegede Rådet behovet for at fremme den faglige mobilitet for søfarende i Den Europæiske Union og lagde særlig vægt på, at der indføres procedurer for anerkendelse af søfarendes kvalifikationsbeviser, og at det samtidig sikres, at bestemmelserne i Den Internationale Søfartsorganisations konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold af 1978, i den gældende affattelse (STCW-konventionen), overholdes.

(2)

Søfarten er en sektor, som er i rivende udvikling og har et særligt internationalt præg. Da der er stigende mangel på søfarende i Fællesskabet, kan ligevægten mellem personaleudbud og personaleefterspørgsel lettere opretholdes på fællesskabsplan end på nationalt plan. Det er derfor vigtigt, at den fælles transportpolitik på søfartsområdet udvides, så den fremmer bevægeligheden blandt søfarende i Fællesskabet.

(3)

Hvad søfarendes kvalifikationer angår, har Fællesskabet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/25/EF af 4. april 2001 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (4) fastsat minimumskrav til søfartsuddannelser og udstedelse af sønæringsbeviser. Direktivet inkorporerer STCWkonventionens internationale standarder for uddannelse, uddannelsesbeviser og vagttjeneste i fællesskabsretten.

(4)

Ifølge direktiv 2001/25/EF skal søfarende være i besiddelse af et kvalifikationsbevis, som de kompetente myndigheder i en medlemsstat har udstedt og påtegnet i overensstemmelse med direktivet, og som giver den retmæssige indehaver ret til at gøre tjeneste og bestride funktioner på det i beviset specificerede ansvarsniveau om bord på et skib.

(5)

Ifølge artikel 18, stk. 1 og 2, i direktiv 2001/25/EF er medlemsstaternes gensidige anerkendelse af søfarendes beviser, uanset om de søfarende er statsborgere i medlemsstaterne, omfattet af bestemmelserne i direktiv 89/48/EØF (5) og 92/51/EØF (6) om indførelse af henholdsvis den første og den anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser. Disse direktiver fastsætter ikke automatisk anerkendelse af søfarendes officielle kvalifikationer, da søfarende kan underkastes supplerende foranstaltninger.

(6)

Medlemsstaterne bør anerkende ethvert bevis og enhver anden officiel kvalifikationsbekræftelse, som er udstedt af en anden medlemsstat i overensstemmelse med direktiv 2001/25/EF. Medlemsstaterne bør derfor tillade søfarende, som i en anden medlemsstat har opnået et kvalifikationsbevis, der opfylder dette direktivs bestemmelser, at påbegynde eller udøve det søfartserhverv, de er uddannet til, uden at stille andre betingelser end dem, de stiller til deres egne statsborgere.

(7)

Eftersom direktivet har til formål at fremme gensidig anerkendelse af sønæringsbeviser, omhandler det ikke vilkårene for adgang til beskæftigelse.

(8)

STCW-konventionen opstiller krav til søfarendes sprogkundskaber. Disse krav bør indføres i Fællesskabets lovgivning for at sikre effektiv kommunikation om bord på skibene og fremme den fri bevægelighed blandt søfarende i Fællesskabet.

(9)

På nuværende tidspunkt udgør udbredelsen af sønæringsbeviser, som er opnået ved forfalskning, en alvorlig fare for sikkerheden til søs og for beskyttelsen af havmiljøet. I de fleste tilfælde opfylder indehaverne af de forfalskede kvalifikationsbeviser ikke minimumskravene i STCW-konventionen. Disse søfarende bliver nemt impliceret i søulykker.

(10)

Medlemsstaterne bør derfor træffe og håndhæve særlige foranstaltninger for at forhindre og straffe forfalskninger i forbindelse med beviser og fortsætte deres bestræbelser inden for Den Internationale Søfartsorganisation på at opnå, at der indgås og håndhæves strenge aftaler om bekæmpelse på internationalt plan af en sådan praksis. Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe er et velegnet forum til udveksling af information, erfaring og bedste praksis i den forbindelse .

(11)

Der blev ved forordning (EF) nr. 1406/2002 (7) oprettet et europæisk agentur for søfartssikkerhed (agenturet), som har til opgave at give søfarten et højt, ensartet og effektivt sikkerhedsniveau og forebygge forurening fra skibe. En af agenturets opgaver er at bistå Kommissionen med at udføre de hverv, der påhviler den i kraft af Fællesskabets lovgivning om søfarendes uddannelse, uddannelsesbeviser og vagttjeneste.

(12)

Agenturet bør derfor bistå Kommissionen med at påse, at medlemsstaterne overholder kravene i dette direktiv og i direktiv 2001/25/EF.

(13)

Medlemsstaternes gensidige anerkendelse af søfarendes beviser, uanset om de søfarende er statsborgere i medlemsstaterne, bør ikke længere være omfattet af bestemmelserne i direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF, men derimod af dette direktivs bestemmelser.

(14)

Rådet bør i overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (8) tilskynde medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktiverne og gennemførelsesforanstaltningerne.

(15)

Direktiv 2001/25/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Dette direktiv gælder for søfarende, som er :

a)

personer, der har statsborgerskab i en medlemsstat

b)

personer, der ikke har statsborgerskab i en medlemsstat, men som er indehavere af et bevis udstedt af en medlemsstat.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)

»Søfarende«: en person, hvis uddannelse i og bevis fra en medlemsstat mindst svarer til de krav, der er fastsat i bilag I til direktiv 2001/25/EF.

b)

»Bevis«: et gyldigt dokument i betydningen i artikel 4 i direktiv 2001/25/EF.

c)

»Behørigt bevis«: et bevis svarende til definitionen i artikel 1, nr. 27, i direktiv 2001/25/EF.

d)

»Påtegning«: et gyldigt dokument, som er udstedt af en medlemsstats kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, og artikel 6 i direktiv 2001/25/EF .

e)

»Anerkendelse«: en værtsmedlemsstats kompetente myndigheders accept af et bevis eller behørigt bevis, som er udstedt af en anden medlemsstat .

f)

»Værtsmedlemsstat«: en medlemsstat, hvori en søfarende anmoder om anerkendelse af sit/sine behørige bevis/er eller andre beviser .

g)

»STCW-konventionen«: Den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold af 1978 , i den gældende affattelse .

h)

»STCW-kodeksen«: den kodeks for uddannelse af søfarende, sønæring og vagthold, som blev vedtaget ved STCW partskonferencens resolution nr. 2 i 1995 , i den gældende affattelse .

i)

»Agenturet«: Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, som blev oprettet ved forordning (EF) nr. 1406/2002.

Artikel 3

Anerkendelse af beviser

1.   Medlemsstaterne anerkender de behørige beviser eller andre beviser, som en anden medlemsstat har udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2001/25/EF .

2.    Anerkendelsen af behørige beviser er begrænset til udøvelse af de stillinger, funktioner og ansvarsområder, der er angivet heri, og ledsages af en påtegning, der attesterer denne anerkendelse .

3.     Medlemsstaterne sikrer, at der i overensstemmelse med nationale lovgivningsbestemmelser og procedurer kan gøres indsigelse mod afgørelser, hvorved der nægtes påtegning af et gyldigt bevis, og at der kan klages over manglende svar.

4.     Uanset bestemmelserne i stk. 3 kan en værtsmedlemsstats kompetente myndigheder indføre yderligere begrænsninger med hensyn til stillinger, funktioner og ansvarsområder, der vedrører kystfart som omhandlet i artikel 7 i direktiv 2001/25/EF, eller alternative beviser, der er udstedt i henhold til reglement VII/1 i bilag I til direktiv 2001/25/EF.

5.     Værtsmedlemsstaten sikrer, at søfarende, der ansøger om anerkendelse af beviser for at kunne udføre ledelsesopgaver, har et kendskab til den pågældende medlemsstats søfartslovgivning, der er relevant for de funktioner, de får tilladelse til at udøve.

Artikel 4

Ændring af direktiv 2001/25/EF

I direktiv 2001/25/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 4 affattes således:

» Artikel 4

Bevis

Ved »bevis« forstås ethvert gyldigt dokument, uanset hvorledes det benævnes, som udstedes af en medlemsstats myndigheder eller med sidstnævntes tilladelse i overensstemmelse med artikel 5 og kravene i bilag I." «

2)

Følgende artikel 7 a indsættes:

» Artikel 7 a

Forebyggelse af falskneri og anden ulovlig adfærd

1.     Medlemsstaterne træffer og håndhæver passende foranstaltninger for at forebygge falskneri og anden ulovlig adfærd i forbindelse med bevisudstedelsen eller med beviser, som udstedes og påtegnes af deres kompetente myndigheder, og fastsætter sanktioner, som skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.     Medlemsstaterne udpeger de nationale myndigheder, som har kompetence til at afsløre og bekæmpe forfalskninger og udveksle oplysninger med andre medlemsstaters kompetente myndigheder om udstedelse af beviser til søfarende.

Medlemsstaterne underretter straks de andre medlemsstater og Kommissionen herom.

Medlemsstaterne underretter også straks de tredjelande, med hvilke de har indgået en aftale i overensstemmelse med reglement I/10, punkt 1.2, i STCW-konventionen.

3.     På anmodning af værtsmedlemsstaten fremsender en anden medlemsstats kompetente myndigheder skriftlig bekræftelse eller benægtelse af ægtheden af søfarendes beviser, de tilsvarende påtegninger eller anden skriftlig dokumentation for uddannelse, som denne medlemsstat har udstedt." «

3)

Artikel 18, stk. 1 og 2, ophæves med virkning fra den [...] (9) .

4)

Som artikel 21 a indsættes:

» Artikel 21 a

Regelmæssig overvågning af overholdelsen

Uden at dette berører Kommissionens beføjelser i henhold til traktatens artikel 226, kontrollerer Kommissionen med agenturets bistand regelmæssigt og mindst hvert femte år, at medlemsstaterne overholder de minimumskrav, som er fastsat i dette direktiv.«

5)

Som artikel 21 b indsættes:

» Artikel 21 b

Evalueringsrapport

Senest [...] (10) forelægger Kommissionen en evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet, der er udarbejdet på grundlag af oplysninger, som er indhentet i overensstemmelse med artikel 21 a. I denne rapport undersøger Kommissionen medlemsstaternes overholdelse af direktivet og forelægger om fornødent forslag til supplerende foranstaltninger. «

6)

I bilag I, kapitel I, indsættes følgende punkt 1 a:

» 1 a. Medlemsstaterne sikrer, at søfarende i overensstemmelse med kravene i STCW-kodeksens afsnitA-II/1, A-III/1, A-IV/2 og A-II/4 har tilstrækkelige sprogkundskaber til, at de kan udføre deres erhvervsopgaver om bord på et skib, der fører en værtsmedlemsstats flag. «

Artikel 5

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [...] (11). De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser .

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder for det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 6

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 7

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne

formanden

På Rådets vegne

formanden

(1)  EUT C ...

(2)  EUT C ...

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 23.2.2005.

(4)  EFT L 136 af 18.5.2001, s. 17. Senest ændret ved direktiv 2003/103/EF ( EUT L 326 af 13.12.2003, s. 28).

(5)  Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT L 19 af 24.1.1989, s. 16). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/19/EF (EFT L 206 af 31.7.2001, s. 1).

(6)  Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF (EFT L 209 af 24.7.1992, s. 25 ). Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2004/108/EF ( EUT L 32 af 5.2.2004, s. 15).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed ( EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1 ). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 724/2004 (EUT L 129 af 29.4.2004, s. 1).

(8)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(9)  24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(10)  Fem år efter dette direktivs ikrafttræden.

(11)   24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

P6_TA(2005)0044

Oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (KOM(2004)0289 — C6-0021/2004 — 2004/0108 (CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2004)0289) (1),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0021/2004),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—

der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0022/2005),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

KOMMISSIONENS FORSLAG

ÆNDRINGER

Ændring 1

BETRAGTNING 2

(2) For at opfylde disse forpligtelser bør medlemsstaterne i EF's farvande og internationale farvande samordne deres kontrol og inspektion af EF-fiskerfartøjers aktiviteter under hensyntagen til EF's forpligtelser inden for regionale fiskeriorganisationer og i henhold til aftaler med tredjelande.

(2) For at opfylde disse forpligtelser bør medlemsstaterne i EF's farvande , internationale farvande og farvande henhørende under tredjelande, med hvem Fællesskabet har indgået en fiskeriaftale, der omfatter en håndhævelsesklausul, samordne deres kontrol og inspektion af EF-fiskerfartøjers aktiviteter under hensyntagen til EF's forpligtelser inden for regionale fiskeriorganisationer og i henhold til aftaler med tredjelande.

Ændring 2

BETRAGTNING 3

(3) Samarbejdet bør via operativ samordning af kontrollen og inspektionen bidrage til bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer samt sikre ensartede spilleregler for den del af fiskeindustrien, der er involveret i denne udnyttelse, og dermed reducere fordrejninger af konkurrencevilkårene.

(3) Samarbejdet bør via operativ samordning af kontrollen og inspektionen bidrage til bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer samt sikre ensartede spilleregler for den del af fiskeindustrien, der er involveret i denne udnyttelse, og dermed minimere fordrejninger af konkurrencevilkårene , især fordrejninger der skyldes ulovligt fiskeri, der hverken er rapporteret eller reguleret. Et sådant samarbejde bør ligeledes sigte mod at skabe forhold, hvorunder medlemsstaterne kan opfylde deres forpligtelser så omkostningseffektivt som muligt.

Ændring 3

BETRAGTNING 16

(16) Kommissionen og medlemsstaterne bør være repræsenteret i en bestyrelse, der skal være ansvarlig for, at agenturet fungerer korrekt og effektivt.

(16) Kommissionen, medlemsstaterne og fiskerisektoren bør være repræsenteret i en bestyrelse, der skal være ansvarlig for, at agenturet fungerer korrekt og effektivt.

Ændring 4

BETRAGTNING 18

(18) Ved fastsættelsen af bestyrelsens afstemningsregler bør der tages hensyn til medlemsstaternes og Kommissionens interesse i, at agenturet kommer til at fungere effektivt. I bestyrelsen bør der også sidde et begrænset antal repræsentanter for fiskerierhvervet uden stemmeret .

(18) Ved fastsættelsen af bestyrelsens afstemningsregler bør der tages hensyn til medlemsstaternes, Kommissionens og fiskerisektorens interesse i, at agenturet kommer til at fungere effektivt.

Ændring 5

ARTIKEL 1, STK. 1A (nyt)

 

1 a. Agenturet giver medlemsstaterne og Kommissionen den tekniske og videnskabelige hjælp, der er nødvendig for at bistå dem med en korrekt anvendelse af bestemmelserne om den fælles fiskeripolitik, herunder aspekter vedrørende arbejdssikkerhed og -hygiejne.

Ændring 6

ARTIKEL 2, INDLEDNING

Agenturets operative samordning skal omfatte inspektion og kontrol af fiskeriaktiviteter frem til fiskevarernes første salgssted, og den skal foregå

Agenturets operative samordning skal omfatte inspektion og kontrol af fiskeriaktiviteter , herunder import, transport og salg af fiskevarer, frem til alle fiskevarers første salgssted, og den skal foregå

Ændring 7

ARTIKEL 2, LITRA C

c)

uden for EF-farvande, når det gælder EF-fiskerfartøjers fiskeriaktiviteter.

c)

uden for EF-farvande, når det gælder EF-fiskerfartøjers fiskeriaktiviteter , herunder i farvande henhørende under tredjelande, med hvem Fællesskabet har indgået en fiskeriaftale, der omfatter en håndhævelsesklausul.

Ændring 8

ARTIKEL 2, LITRA C A (nyt)

 

c a)

når det gælder ulovlige, urapporterede eller uregulerede fiskeriaktiviteter udøvet af tredjelandsfartøjer

Ændring 9

ARTIKEL 2, LITRA C B (nyt)

 

c b)

på tredjelandes område, når der foreligger protokoller om bilateralt samarbejde mellem inspektionstjenester eller inden for rammerne af regionale fiskeriorganisationer

Ændring 10

ARTIKEL 4, LITRA BA (nyt)

 

b a)

koordinere foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri i overensstemmelse med fællesskabsreglerne

Ændring 11

ARTIKEL 4, LITRA DA (nyt)

 

d a)

bistå medlemsstaterne og Kommissionen med at harmonisere anvendelsen af den fælles fiskeripolitik i hele Den Europæiske Union

Ændring 12

ARTIKEL 4, LITRA DB (nyt)

 

d b)

koordinere nationale myndigheders aktiviteter i forbindelse med indsamlingen af de basisoplysninger, der er en forudsætning for agenturets virksomhed

Ændring 13

ARTIKEL 4, LITRA DC (nyt)

 

d c)

samarbejde med medlemsstaterne og Kommissionen om at undersøge og udvikle tekniske løsninger i forbindelse med kontrol og inspektion

Ændring 14

ARTIKEL 4, LITRA DD (nyt)

 

d d)

informere om anvendeligheden af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser og om deres omkostningseffektivitet med hensyn til kontrol og inspektion

Ændring 15

ARTIKEL 7

Agenturet kan på medlemsstaternes begæring levere kontraktlige tjenesteydelser til dem i forbindelse med deres fiskerikontrol- og inspektionsforpligtelser i EF-farvande og/eller internationale farvande, herunder chartre, drive og bemande kontrol- og inspektionsfartøjer og stille observatører til rådighed til udførelse af fælles opgaver, som de berørte medlemsstater er ansvarlige for.

Agenturet kan på medlemsstaternes og Kommissionens begæring levere kontraktlige tjenesteydelser til dem i forbindelse med medlemsstaternes fiskerikontrol- og inspektionsforpligtelser i EF-farvande og/eller internationale farvande, herunder chartre, drive og bemande kontrol- og inspektionsfartøjer og stille observatører til rådighed til udførelse af fælles opgaver, som de berørte medlemsstater er ansvarlige for.

Ændring 16

ARTIKEL 8, LITRA A

a)

udarbejde et grundlæggende uddannelsesprogram for instruktører, der skal undervise medlemsstaternes fiskeriinspektører, og kan tilbyde inspektørerne supplerende uddannelseskurser og seminarer

a)

oprette et uddannelsescenter og udarbejde et grundlæggende uddannelsesprogram for instruktører, der skal undervise medlemsstaternes fiskeriinspektører, og kan tilbyde inspektørerne seminarer

Ændring 18

ARTIKEL 14

Agenturet foretager en årlig vurdering af, hvor effektiv hver enkelt fælles plan for ressourceanvendelse er, samt en analyse på grundlag af foreliggende bevismateriale af, om der er risiko for, at fiskeriaktiviteterne ikke er i overensstemmelse med de gældende bevarelses- og kontrolforanstaltninger. Vurderingerne skal straks videresendes til Kommissionen.

Agenturet foretager en årlig vurdering af, hvor effektiv hver enkelt fælles plan for ressourceanvendelse er, samt en analyse på grundlag af foreliggende bevismateriale af, om der er risiko for, at fiskeriaktiviteterne ikke er i overensstemmelse med de gældende bevarelses- og kontrolforanstaltninger. Vurderingerne skal straks videresendes til Europa-Parlamentet, Kommissionen, medlemsstaterne og Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur (ACFA) .

Ændring 19

ARTIKEL 17, STK. 1

1. Kommissionen, agenturet og medlemsstaternes myndigheder udveksler relevante oplysninger om kontrol og inspektion i EF's farvande og internationale farvande.

1. Kommissionen, agenturet og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt i de tredjelande, med hvem Fællesskabet har indgået en fiskeriaftale, der omfatter en håndhævelsesklausul, udveksler relevante oplysninger om kontrol og inspektion i EF's farvande og internationale farvande.

Ændring 20

ARTIKEL 19, STK. 4

4. Agenturet har sæde i [...] , Spanien.

4. Agenturet har sæde i Vigo , Spanien.

Ændring 21

ARTIKEL 19, STK. 4A (nyt)

 

4 a. Værtsmedlemsstaten kan yde et bidrag til etableringen af agenturet, især i form af bygninger, byggegrunde og infrastruktur.

Ændring 22

ARTIKEL 24, STK. 2, LITRA C

c)

vedtager hvert år senest den 31. oktober under hensyntagen til udtalelse fra Kommissionen og medlemsstaterne agenturets arbejdsprogram for det kommende år og sender det til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

c)

vedtager hvert år senest den 31. oktober under hensyntagen til udtalelse fra Kommissionen og medlemsstaterne agenturets arbejdsprogram for det kommende år og sender det til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne og ACFA .

Ændring 23

ARTIKEL 25, STK. 1, AFSNIT 1

1. Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat, hvis fartøjer udøver havfiskeri, og fire repræsentanter for Kommissionen samt fire repræsentanter for fiskerierhvervet, der er udpeget af Kommissionen, og som ikke har stemmeret .

1. Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat, hvis fartøjer udøver havfiskeri, og fire repræsentanter for Kommissionen samt fire repræsentanter for fiskerierhvervet, der er udpeget af ACFA .

Ændring 24

ARTIKEL 25, STK. 2

2. Medlemsstaterne og Kommissionen udpeger deres medlemmer af bestyrelsen samt en suppleant, der repræsenterer medlemmet, når det ikke er til stede.

2. Medlemsstaterne , Kommissionen og ACFA udpeger deres medlemmer af bestyrelsen samt en suppleant, der repræsenterer medlemmet, når det ikke er til stede.

Ændring 25

ARTIKEL 27, STK. 3

3. Bestyrelsen afholder ordinært møde en gang om året. Den træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen eller en tredjedel af medlemsstaterne repræsenteret i bestyrelsen.

3. Bestyrelsen afholder ordinært møde en gang om året. Den træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen , en tredjedel af medlemsstaterne repræsenteret i bestyrelsen eller et flertal af fiskerierhvervets repræsentanter .

Ændring 26

ARTIKEL 27, STK. 4

4. Bestyrelsen kan, når det drejer sig om fortrolige spørgsmål eller interessekonflikter, beslutte at drøfte specifikke punkter på dagsordenen, uden at de medlemmer, som Kommissionen har udnævnt som repræsentanter for fiskerierhvervet, er til stede. Nærmere regler for anvendelsen af denne bestemmelse kan fastlægges i forretningsordenen.

udgår

Ændring 27

ARTIKEL 28, STK. 2, AFSNIT 1

1. De medlemmer, som medlemsstaterne har udpeget, har hver en stemme. De medlemmer , som Kommissionen har udpeget, har tilsammen ti stemmer. Agenturets administrerende direktør deltager ikke i afstemningen.

1. Hvert medlem af bestyrelsen har en stemme med undtagelse af de medlemmer , der repræsenterer Kommissionen, som tilsammen har ti stemmer. Agenturets administrerende direktør deltager ikke i afstemningen.

Ændring 28

ARTIKEL 29, STK. 1

1. De medlemmer af bestyrelsen , der udnævnes af Kommissionen som repræsentanter for fiskerierhvervet, skal afgive en loyalitetserklæring og en interesseerklæring, hvori de enten anfører, at de ikke har nogen interesser, der berører deres uafhængighed, eller også at de har visse direkte eller indirekte interesser, der kan anses for at berøre deres uafhængighed. Disse erklæringer, der skal være skriftlige, afgives hvert år.

1. Medlemmerne af bestyrelsen skal afgive en loyalitetserklæring og en interesseerklæring, hvori de enten anfører, at de ikke har nogen interesser, der berører deres uafhængighed, eller også at de har visse direkte eller indirekte interesser, der kan anses for at berøre deres uafhængighed. Disse erklæringer, der skal være skriftlige, afgives hvert år.

Ændring 29

ARTIKEL 29, STK. 2

2. De medlemmer af bestyrelsen , der udnævnes af Kommissionen som repræsentanter for fiskerierhvervet, skal på hvert møde gøre opmærksom på eventuelle interesser, der kan berøre deres uafhængighed for så vidt angår punkterne på dagsordenen.

2. Medlemmerne af bestyrelsen skal på hvert møde gøre opmærksom på eventuelle interesser, der kan berøre deres uafhængighed for så vidt angår punkterne på dagsordenen , og vil ikke kunne deltage i afstemningen om sådanne punkter .

Ændring 30

ARTIKEL 30, STK. 3, LITRA G A (nyt)

 

g a)

vedkommende aflægger hvert år beretning til Europa-Parlamentet om agenturets aktiviteter og arbejde.

Ændring 31

ARTIKEL 31, STK. 1

1. Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af merit og dokumenteret relevant erfaring på fiskeriområdet af en liste på tre kandidater foreslået af Kommissionen efter en udvælgelsesprocedure, efter at stillingen har været opslået i Den Europæiske Unions Tidende og andetsteds i form af indkaldelse af interessetilkendegivelser.

1. Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af merit og dokumenteret relevant erfaring med hensyn til den fælles fiskeripolitik samt fiskerikontrol og -inspektion af en liste på tre kandidater foreslået af Kommissionen efter en udvælgelsesprocedure, efter at stillingen har været opslået i Den Europæiske Unions Tidende og andetsteds i form af indkaldelse af interessetilkendegivelser.

Ændring 32

ARTIKEL 31, STK. 3

3. Bestyrelsen har beføjelse til at afskedige den administrerende direktør efter forslag fra Kommissionen .

3. Bestyrelsen har beføjelse til at afskedige den administrerende direktør efter forslag fra et af dens medlemmer. Afgørelsen træffes af et flertal på to tredjedele af dens medlemmer.

Ændring 33

ARTIKEL 39, STK. 1

1. Senest [fem] år efter, at agenturet har indledt sin virksomhed, og derefter hvert femte år lader bestyrelsen foretage en uafhængig ekstern evaluering af denne forordnings gennemførelse. Kommissionen stiller alle oplysninger til rådighed for agenturet, som dette finder relevante for evalueringen.

1. Senest [tre] år efter, at agenturet har indledt sin virksomhed, og derefter hvert femte år lader bestyrelsen foretage en uafhængig ekstern evaluering af denne forordnings gennemførelse. Kommissionen stiller alle oplysninger til rådighed for agenturet, som dette finder relevante for evalueringen.

Ændring 34

ARTIKEL 41

Artikel 34 c, stk. 1, afsnit 1 (forordning (EØF) nr. 2847/93)

1. Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 30 , stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik og i samråd med de berørte medlemsstater, hvilket fiskeri, der omfatter to eller flere medlemsstater, der skal underlægges særlige kontrol- og inspektionsprogrammer samt de særlige betingelser for sådanne programmer.

1. Kommissionen , der bistås af komiteen for fiskeri og akvakultur oprettet i medfør af artikel 30 , stk. 1 , i forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik , og som handler i overensstemmelse med proceduren i artikel 4 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelsen af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (1), fastsætter i samråd med de berørte medlemsstater, hvilket fiskeri, der omfatter to eller flere medlemsstater, der skal underlægges særlige kontrol- og inspektionsprogrammer, samt de særlige betingelser for sådanne programmer. Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468 EF fastsættes til 20 arbejdsdage.

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)   EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

P6_TA(2005)0045

Miljø og sundhed 2004-2010

Europa-Parlamentets beslutning om den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010(2004/2132(INI))

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010 (KOM(2004)0416),

—

der henviser til sin beslutning af 31. marts 2004 om en europæisk strategi for miljø og sundhed (1),

—

der henviser til WHO's handlingsplan fra den fjerde europæiske ministerkonference den 23.-25. juni 2004 i Budapest om miljø og sundhed,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0008/2005),

A.

der henviser til, at de risici, som de forskellige miljømæssige forureningsfaktorer udgør for sundheden, er det, der bekymrer de europæiske borgere mest, og at EU derfor ikke bør vente med at indføre en reel miljø- og sundhedssikkerhedspolitik,

B.

der henviser til, at miljø og natur kan udgøre et værdifuldt bidrag til folkesundheden i Den Europæiske Union,

C.

der henviser til, at det var hensigten med den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed, som Kommissionen havde foreslået, at den skulle føre til gennemførelsen af den europæiske strategi for miljø og sundhed, kaldet SCALE-initiativet (»Science — Children — Awareness — Legal — Evaluation«; strategien bygger på videnskabelig forskning, sætter fokus på børn, øger bevidstheden, bruger de retlige midler, og omfatter konstant og løbende vurdering) (KOM(2003)0338),

D.

der henviser til, at risikovurdering af sårbare befolkningsgrupper i forhold til miljøforurening, og især børns sårbarhed, ikke behandles tilstrækkeligt i handlingsplanen, i modsætning til hvad der blev besluttet som led i SCALE-initiativet,

E.

der henviser til, at i EU kan nær ved én børnesygdom ud af tre, der opstår mellem fødslen og det fyldte 19. år, tilskrives miljøfaktorer, og at der i mere end 40 % af disse mange tilfælde er tale om børn under fem år,

F.

der henviser til, at børn er særlig sårbare over for tidlig eller gentaget miljøeksponering, der kan forårsage kroniske sygdomme, som undertiden først viser sig årtier senere,

G.

der henviser til, at andre samfundsgrupper, herunder lavindkomstfamilier, enlige forældre og minoritetsgrupper, også er udsat for uforholdsmæssige sundhedsrisikoniveauer i kraft af deres sociale eller økonomiske situation, og at disse grupper også har behov for særlig opmærksomhed,

H.

der henviser til, at børn ikke eksponeres ens for de forskellige former for forurening i de daglige omgivelser i hele Europa, og at enhver EU-foranstaltning på dette område derfor desuden bør have til formål at kæmpe mod ulige vilkår for børnesundheden,

I.

der henviser til følgende sygdommes omfattende og foruroligende udbredelse gennem de seneste 20 år:

—

akutte luftvejsinfektioner, der er den største dødsårsag hos børn under fem år, og den påviste forbindelse mellem disse og forurening af udendørs- og indendørsluften

—

undertiden uoprettelige forstyrrelser i den neurologiske udvikling, der er forårsaget af tidlig eksponering for farlige stoffer, såsom bly, methylkviksølv, PCB, visse opløsningsmidler og pesticider,

J.

der henviser til, at Rådet på samlingen den 1.-2. juni 2004 vedtog konklusioner vedrørende børneastma og opfordrede Kommissionen og medlemslandene til fuldt ud at møde den store udfordring, børneastma udgør for folkesundheden,

K.

der henviser til, at handlingsplanens »første etape« i 2004-2010 som prioritet har at styrke koordinationen og det tværfaglige i aktioner fra de forskellige aktører på områderne forskning, sundhed og miljø med det hovedformål at få bedre kendskab til miljøforureningens virkning på sundheden,

L.

der henviser til, at en sådan strategi grundlæggende er utilstrækkelig, idet den lader hånt om adskillige autoritative, offentliggjorte videnskabelige undersøgelser, som klart viser sammenhængen mellem eksponering for miljøfaktorer og de fire mest udbredte sygdomme, der nævnes i meddelelsen: astma og børneallergier, i den neurologiske udvikling forstyrrelser, kræft og hormonforstyrrelser,

M.

der henviser til, at brugen af retlige midler på ingen måde optræder i handlingsplanen i modsætning til, hvad der er forudset i SCALE (bogstav »L«),

N.

der henviser til, at to ud af tre grundlæggende mål med SCALE — at reducere antallet af sygdomstilfælde, der skyldes miljøfaktorer, samt at finde frem til og forebygge nye sundhedstrusler, der skyldes miljøfaktorer — ikke behandles i handlingsplanen,

O.

der henviser til, at en af de tre hovedsøjler i SCALE's første etape — en reducering af eksponeringen — ikke findes i handlingsplanen,

P.

der henviser til, at såvel Europa-Parlamentet i sin beslutning af 31. marts 2004 som de 52 europæiske sundheds- og miljøministre i deres handlingsplan af 25. juni 2004 har erklæret, at der er behov for at anvende forsigtighedsprincippet i tilfælde, hvor den pris og de potentielle risici for vores sundhed og miljøet, der måtte blive resultatet af manglende handling, er for høje,

Q.

der henviser til det opmuntrende signal, der for nylig kom fra Rådet (konkurrence), som ud fra forsigtighedsprincippet traf afgørelse om at forbyde seks kemiske produkter fra den gruppe phtalater, der indgår i fremstilling af plastiklegetøj til børn,

R.

der henviser til, at denne politiske vilje tydeligvis mangler i handlingsplanen, som på intet tidspunkt tilskynder til anvendelse af forsigtighedsprincippet, selv ikke når en forureningsfaktors virkning på sundheden kan fastslås forholdsvis let, hvilket først og fremmest gælder for smitsomme sygdomme og visse former for kræft,

S.

der henviser til, at løbende vurdering med henblik på at »kontrollere aktionernes effektivitet og omkostningseffektivitet ved reduceringen af de miljørelaterede sundhedsproblemer« bør indgå i handlingsplanen i overensstemmelse med, hvad der var påtænkt med SCALE (bogstav »E«),

T.

der henviser til, at Aarhus-konventionen og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (2) om offentlighedens adgang til miljøoplysninger udgør en ideel ramme for EU's miljø- og sundhedsovervågningssystem, og at det, der derfor nu er behov for, er konkret handling;

U.

der henviser til, at alle foranstaltninger, der sigter mod at uddanne og mobilisere sundhedsmedarbejdere med hensyn til forbindelsen mellem miljø og sundhed, er velkomne, idet de er et uundværligt bindeled, når borgernes opmærksomhed skal henledes på denne nye problematik,

V.

der henviser til, at Kommissionen i teksten til den europæiske handlingsplan 2004-2010 for miljø og sundhed ikke har medtaget konkrete forslag om de budgetmidler, der er nødvendige for at gennemføre de pågældende foranstaltninger;

1.

beklager den betydelige nedprioritering i tilgang og ambitioner mellem på den ene side Kommissionens strategi for miljø og sundhed og på den anden side det, der skulle være dens gennemførelse, nemlig handlingsplanen; mener, at handlingsplanen i bedste fald kan betragtes som en forskningshandlingsplan, der i sig selv ikke kan reducere antallet af sygdomstilfælde, som skyldes miljøfaktorer;

2.

beklager, at kun fire ud af de 13 foranstaltninger, der defineres i Kommissionens strategi om miljø og sundhed 2004-2010, vedrører specifikke tiltag, og at der for ingen af disse er fastlagt mål, der er sat tal på;

3.

konstaterer, at der er behov for med det samme at indføre et bioovervågningssystem i Unionen til kontrol af biologiske markører med henblik på at måle eksponeringen for forureningskilder i miljøet, der kan sammenholdes med en observering af virkningerne udført af specialister i miljømedicin;

4.

mener, at bioovervågning bør bidrage til en politik for risikovurdering og hovedsagelig vedrøre smitsomme sygdomme, såsom legionærsyge og kræft, der er forårsaget af bestemte forureningskilder, og for hvilke årsag-virkningsmodellen lettere kan fastlægges: forbindelse mellem asbest og lungehindekræft, arsenik og nyrekræft, forbindelse mellem visse pesticider og leukæmi, lymfeknude- og prostatakræft;

5.

minder om, at manglende videnskabelig vished og nødvendigheden af yderligere forskning i multifaktorielle sygdomme ikke må være et påskud for at forsinke nødvendige og presserende foranstaltninger til nedsættelse af børns og voksnes eksponering for miljøforureningskilder;

6.

finder det overordentligt påkrævet, at man under hensyntagen til den eksisterende EU-lovgivning og udtalelsen fra den relevante videnskabelige komité, med det samme indfører restriktioner for markedsføringen og/eller anvendelsen af følgende farlige stoffer, som nyfødte, børn, gravide kvinder, ældre, arbejdstagere og andre risikogrupper er stærkt eksponerede for, når mere sikre alternativer bliver tilgængelige:

—

seks produkter fra phtalatgruppen (DEHP, DINP, DBP, DIDP, DNOP og BBP) i husholdningsartikler til indendørs brug og medicinsk udstyr, undtagen i tilfælde hvor en sådan restriktion ville have en negativ virkning på den medicinske behandling,

—

chlorholdige opløsningsmidler, der anvendes til fremstilling af maling, overfladebehandlingsmidler og polymerer,

—

kviksølv, der anvendes i kviksølvblandinger til amalgamfyldninger i tænder og i ikke-elektriske måle- og kontrolapparater,

—

cadmium til forskellige anvendelser,

—

tre produkter fra gruppen af pesticider med organisk fosforforbindelse (chlorpyrifos, diazinon og malathion) og endosulfan, et pesticid med organisk chlorforbindelse, til alle anvendelser;

7.

anmoder Kommissionen om at prioritere forskning i produktion og anvendelse af daglige forbrugsvarer, der indeholder kemikalier, som kan være allergi- og kræftfremkaldende for mennesker;

8.

insisterer på, at der under Kommissionens ledelse foretages en epidemiologisk undersøgelse af børn ud fra National Children Study-modellen i USA, med henblik på fra svangerskabet og frem til voksenalderen at overvåge forholdet mellem miljørelaterede sygdomme og eksponering for de stærkest forurenende stoffer;

9.

understreger, at enhver stigning i dyreforsøg bør undgås i handlingsplanen, og at der bør rettes fuld opmærksomhed mod udviklingen og anvendelsen af alternative forsøgsmetoder;

10.

anmoder Kommissionen om at sikre, at enhver risikovurdering, der foretages, specifikt omhandler risici for fostre, spædbørn og børn, hvor disse særlig sårbare grupper kan blive udsat for eksponering;

11.

understreger, at WHO gør et nyttigt arbejde inden for miljø og sundhed, og pointerer, at det er vigtigt at samarbejde globalt, så man bedre kan gennemskue sammenhængen mellem miljø og sundhed og træffe effektive foranstaltninger;

12.

understreger vigtigheden af at uddanne borgerne i miljø- og sundhedsspørgsmål og informere dem herom, navnlig om fordelene for folks fysiske og mentale velbefindende ved et rigt og varieret miljø i de naturlige og af mennesker skabte omgivelser; understreger, at et sundt miljø og en sund livsstil ikke alene er resultatet af en persons livsstilsvalg, hvilket især gør sig gældende for de ugunstigt stillede befolkningsgrupper som f.eks. borgere med lav indkomst; mener, at der er brug for støtte til lokale informationskampagner, hvor der drages fordel af den viden, som medarbejdere på sundhedscentre og hospitaler samt socialarbejdere har om lokale problemer, således at man undgår en ovenfra og ned-strategi ved bestræbelserne på at øge bevidstheden om disse emner;

13.

understreger, at statistiske data bør indsamles på en måde, der giver mulighed for at undersøge, hvordan forskellige samfundsgrupper eksponeres for og påvirkes af forskellige forurenende stoffer; kønsinddelt statistisk materiale er f.eks. en forudsætning for at øge kendskabet til, hvordan henholdsvis kvinder og mænd eksponeres for og påvirkes af forskellige forurenende stoffer;

14.

beklager, at forureningens indvirkning på psyken og nervesystemet ikke omtales;

15.

mener, at der i denne handlingsplan bør lægges særlig vægt på at definere akceptable miljøkrav til områder, hvor børn ofte opholder sig i længere perioder, f.eks. vuggestuer, børnehaver og skoler;

16.

støtter alle de foreslåede foranstaltninger, der sigter mod at lette offentlighedens adgang til information, og gentager sit krav om at oprette nationale registre, der inden for store geografiske zoner omfatter såvel de største emissioner som de vigtigste sygdomme; mener, at Kommissionen til dette formål kan anvende det nye europæiske værktøj til indsamling af geografiske data, INSPIRE;

17.

understreger i denne sammenhæng behovet for en øget indsats for også at bekæmpe livsstilsrelaterede lidelser, der forårsages af f.eks. tobak, alkohol, dårlig kost og manglende motion;

18.

anmoder om, at nye bygningsmaterialers påvirkning af den menneskelige sundhed undersøges;

19.

mener, at det for klart at påvirke den enkeltes og samfundets adfærd er af afgørende betydning, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne indfører en mærkning af byggeprodukter og -materialer med sundheds- og miljøvirkninger;

20.

glæder sig over Kommissionens vilje til fortsat at arbejde hen imod at bringe rygning i lukkede områder til ophør eller fastsætte særlige fysisk adskilte rygeområder, der er korrekt udluftede, og opfordrer den til at klassificere tobaksrøg i miljøet som værende kræftfremkaldende af første grad; anmoder imidlertid Kommissionen om at prioritere grænseoverskridende problemer og sundhedsproblemer, der tydeligvis er miljørelaterede, og foreslår, at der afsættes flere midler til forskning i kemikalierelaterede sygdomme, hvis resultater kan anvendes til sundhedsforbedrende aktioner;

21.

minder om, at luftkvaliteten i bygninger ikke kan forbedres uden en helhedsbetragtning, hvor der tages hensyn til de mange forureningskilder som f.eks. forbrændingsovne, udstyr og inventar og menneskelige aktiviteter, og anmoder Kommissionen om at udarbejde en grønbog om den specifikke problematik omkring forurening i hjemmet;

22.

opfordrer Kommissionen til i denne handlingsplan at medtage en liste over farlige arbejdspladser og faggrupper, overvågning af den sundhedsmæssige indvirkning samt definition af bedste praksis på miljøbeskyttelsesområdet;

23.

anmoder Kommissionen om kraftigt at fremme et nyt initiativ, der er taget i nogle medlemsstater, nemlig oprettelse af mobile enheder kaldet »miljøambulancer«, der skal foretage en samlet miljøanalyse og identificere indendørs forureningskilder, som menes at have skadelige virkninger på menneskets sundhed;

24.

finder det af største vigtighed, at lærere og alle, der kommer i kontakt med børn og spædbørn, informeres om og videreuddannes, hvad angår miljøfaktorers indvirkning på sundheden;

25.

understreger, at det er meget vigtigt at sikre den nødvendige information om solstråling (forbrænding) og den hermed forbundne fare for udvikling af hudkræft;

26.

anmoder om, at der iværksættes systematiske og videnskabelige undersøgelser af bymæssige områders sundhedsmæssige indvirkning, eftersom mere end 70 % af befolkningen i de fleste lande lever i bymæssige områder;

27.

insisterer på, at Kommissionen sikrer, at medlemsstaterne retmæssigt implementerer den eksisterende europæiske lovgivning vedrørende luftkvalitet; anmoder Kommissionen om at indlede en overtrædelsesprocedure mod de medlemsstater, der ikke sikrer deres borgere et højt luftkvalitetsniveau;

28.

gentager sit krav om, at opmærksomheden i særlig grad rettes mod den del af befolkningen, der bor tæt ved forurenende anlæg, og ønsker, at Kommissionen tager initiativ til ud fra bestemte procentsatser og referenceår at reducere luftemissionerne af giftige industristoffer frem mod år 2010, først og fremmest af dioxin, cadmium, bly, monomert vinylchlorid og benzen;

29.

understreger, at muligheden for at frem til og fjerne farlige kemikalier, vil være en afgørende faktor til forbedring af menneskers sundhed;

30.

beklager, at der ikke er udarbejdet en vejledende finansieringsoversigt i Kommissionens handlingsplan, og at anvendelsen af eksisterende (budgetmæssige) midler til gennemførelse af miljø- og sundhedsaktionerne for perioden 2004-2007 er meget uklart omtalt;

31.

finder det nødvendigt fuldt ud at anvende de afsatte budgetmidler til miljø- og sundhedsaktioner inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008) (3), at sikre den videre udnyttelse af de relevante resultater og erfaringer, og at overlapninger undgås;

32.

mener, at indsamling af data inden for rammerne af handlingsplanen for miljø og sundhed bør fokusere på sektorer, der ikke er omfattet af afgørelse 1786/2002/EF;

33.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en konkret finansieringsplan for gennemførelse af prioriterede aktioner fra 2004 til 2007 samt fremlægge prognoser for gennemførelse af integrerede miljø- og sundhedsaktioner inden for rammerne af fastlæggelsen af EU's nye finansielle overslag;

34.

understreger, at der allerede nu må sikres en passende finansiering for perioden 2004-2007, således at handlingsplanens sammenhæng og effektivitet garanteres, og tilføjer, at miljø- og sundhedsprojekterne skal betragtes som et selvstændigt tema i det syvende forskningsrammeprogram (2007-2010) og tildeles tilsvarende finansiering, der ikke kan være mindre end 300 mio. EUR i betragtning af de enorme forventninger og de socioøkonomiske udfordringer på miljø- og sundhedsområdet;

35.

anmoder Kommissionen om:

—

at informere Europa-Parlamentet om ændringer til handlingsplanen og om grundene herfor;

—

jævnligt at holde Europa-Parlamentet underrettet om fremskridt med hensyn til handlingsplanens gennemførelse;

—

at forelægge for Europa-Parlamentet og Rådet en årlig beretning om kontrollen med effektiviteten og omkostningseffektiviteten af aktionerne i handlingsplanen med hensyn til reduktion af miljørelaterede sundhedsproblemer;

36.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)  »Vedtagne tekster«, P5_TA(2004)0246.

(2)  EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

(3)  EFT L 271 af 9.10.2002, s.1. Ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 7).

P6_TA(2005)0046

Forbindelser mellem EU og Middelhavsområdet

Europa-Parlamentets beslutning om forbindelser mellem EU og Middelhavsområdet

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Euro-Middelhavs-partnerskabet,

—

der henviser til Barcelona-erklæringen fra november 1995 og arbejdsprogrammet i tilknytning hertil,

—

der henviser til konklusionerne fra de ti Euro-Middelhavs-udenrigsministermøder,

—

der henviser til oprettelsen af Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet (EMPA),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet »Styrkelse af EU's aktioner for menneskerettigheder og demokratisering med partnere i Middelhavsområdet« — strategiske retningslinier (KOM(2003)0294),

—

der henviser til konklusionerne fra de civile forummer, som fandt sted i tilknytning til ministermøderne,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.

der henviser til, at Barcelona-processen i de seneste ti år har dannet rammen om et partnerskab mellem lande og folkeslag på begge sider af Middelhavet,

B.

der henviser til, at Middelhavet har strategisk betydning for Den Europæiske Union, fordi der er behov for en Middelhavspolitik baseret på solidaritet, hvis man ønsker at tage fat på de mange fælles udfordringer i forbindelse med fred, stabilitet, terrorisme og sikkerhed, gensidig forståelse, bekæmpelse af menneskehandel, herunder ulovlig indvandring, og målet om at skabe et fælles område præget af velstand og fremgang,

C.

der henviser til, at Barcelona-erklæringen forpligter de deltagende lande til at etablere en regelmæssig dialog om politiske, økonomiske og sociale spørgsmål samt om menneskerettighederne,

D.

der henviser til, at EU har fastlagt en ny europæisk naboskabspolitik, der tager sigte på at udbygge partnerskabet, idet den skal åbne nye muligheder for at uddybe forbindelserne, styrke den politiske dialog, inddrage partnerlandene i EU's politikker og udbrede fred, stabilitet og demokrati til nabolandene,

E.

der henviser til, at Den Europæiske Union og partnerlandene i henhold til de første handlingsplaner med Marokko, Tunesien, Jordan, Israel og Den Palæstinensiske Myndighed, som blev vedtaget af Rådet, er forpligtet til at føre en tættere og altomfattende dialog og til at indtage en konsekvent og fælles holdning på det regionalpolitiske område,

F.

der understreger, at genoptagelsen af dialogen mellem parterne i den israelsk-palæstinensiske konflikt åbner op for muligheden for at finde en omfattende og varig løsning, som vil sætte skub i hele Euro-Middelhavs-processen,

G.

der henviser til, at Kommissionen og Syrien den 19. oktober 2004 officielt afsluttede forhandlingerne om en associeringsaftale mellem EF og Syrien, og at fasen med bilaterale aftaler som led i Euro-Middelhavs-partnerskabet dermed var afsluttet,

H.

der tager Rådets fælles holdning 2004/698/FUSP af 14. oktober 2004 (1) til efterretning, hvormed de restriktive foranstaltninger over for og forbuddet mod salg af våben til Libyen ophæves, og der dermed åbnes op for dette lands uindskrænkede deltagelse i Barcelona-processen,

I.

der henviser til, at omdannelsen af Det Parlamentariske Euro-Middelhavs-forum til Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet (EMPA) med dens tre udvalg styrker Euro-Middelhavsprocessens parlamentariske dimension og dermed den demokratiske kontrol, og at dette organs oprettelse burde øge den generelle dialog mellem de to regioner,

J.

der er oprørt over drabet på Rafik Hariri og bekymret over den situation, som denne forbryderiske handling har skabt i Libanon,

K.

der er bekymret over, at den parlamentariske immunitet er blevet ophævet for Ayman Nour, formand for al-Ghad partiet i Egypten, og over dennes fængsling,

1.

glæder sig over, at ministrene har vedtaget, at 2005 er Middelhavsår, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at gøre en fornyet indsats for at udbygge demokratiet og bidrage til samt fremme de nødvendige politiske, økonomiske og sociale reformer i Middelhavslandene;

2.

er af den opfattelse, at den planlagte politiske dialog endnu ikke har ført til håndgribelige resultater i regionen; mener ikke, at menneskerettighedsaspektet som led i Barcelona-processen har udviklet sig tilstrækkeligt, så længe situationen i visse lande ikke viser tegn på forbedring; beklager, at menneskerettighedsklausulen i Euro-Middelhavs-aftalerne ikke er blevet overholdt; gentager sit krav til Kommissionen om at udarbejde en offentlig årlig rapport om menneskerettighederne i Middelhavslandene som grundlag for en yderligere udvikling af partnerskabet;

3.

opfordrer alle lande i regionen til at indgå et snævrere samarbejde for at tage den stadig større udfordring i forbindelse med indvandring op til behandling i en ånd præget af fælles ansvar;

4.

henstiller til Kommissionen i samarbejde med partnerlandene og med inddragelse af Europa-Parlamentet og EMPA at udforme det nye finansielle naboskabsinstrument baseret på gennemskuelighed, således at den virkelig får mulighed for at sætte skub i udvikling og fremme af investeringer;

5.

glæder sig over oprettelsen af ngo-platformen for det civile forum inden for Euro-Middelhavs-partnerskabet, som afholder sit konstituerende møde i april 2005 i Luxembourg; understreger i denne forbindelse betydningen af at udvikle et nært samarbejde med denne platform ved regelmæssigt at indbyde dens medlemmer til at forelægge deres synspunkter i EMPA;

6.

kræver i denne forbindelse, at Kommissionen inddrager Parlamentet i evalueringen af handlingsplanernes gennemførelse;

7.

mener, at det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder skal spille en afgørende rolle med hensyn til fremme af EU's grundlæggende værdier i Barcelona-processen, og henstiller indtrængende til Kommissionen at påtage sig sit ansvar og sikre, at menneskerettighedsklausulen i aftalerne overholdes;

8.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i overensstemmelse med rapporten fra De Forenede Nationers Udviklingsprogram at fremme kvinders rettigheder, når de yder finansiel og faglig bistand til partnerlandene;

9.

tager til efterretning, at associeringsaftalen mellem EF og Syrien snart vil blive undertegnet, og at den forpligter Damaskus til at gennemføre tilbundsgående og omfattende reformer for at påbegynde en virkelig demokratisering af strukturerne i Syrien; opfordrer Syrien til ikke at tolerere nogen form for terrorisme, herunder støtte til Hizbollahs militære fløj, samt til at afstå fra enhver form for indblanding i interne libanesiske anliggender; anmoder om en øjeblikkelig tilbagetrækning af de syriske styrker fra Libanon, således som det fremgår af resolutionerne fra FN's Sikkerhedsråd, og denne betingelse vil udgøre et afgørende element i overvejelserne i forbindelse undertegnelsen af associeringsaftalen;

10.

opfordrer Rådet til at overveje at sende en delegation af EU-observatører til valget i Libanon;

11.

fordømmer på det kraftigste det terrorangreb, som kostede Libanons tidligere premierminister Hariri og hans livvagter livet, og forsikrer, at det med stor opmærksomhed vil se på, hvilke konklusioner der nås frem til i de igangværende internationale undersøgelser;

12.

forlanger løsladelse af dr. Nour; mener, at ophævelsen af et egyptisk parlamentsmedlems immunitet og anholdelsen af ham er i strid med ånd og bogstav i associeringsaftalen mellem EF og Egypten; opfordrer Kommissionen, Rådet og EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik til at gøre al den indflydelse gældende, der er nødvendig for at minde de egyptiske myndigheder om ånden i denne aftale;

13.

henstiller til Libyen at tage de skridt og give de tilsagn, herunder øjeblikkelig løsladelse af de fængslede udenlandske sundhedsarbejdere, som skal til for at give landet mulighed for at blive fuldt ud integreret i Euro-Middelhavs-partnerskabet og derigennem for at bidrage til udbygning af Barcelona-processen;

14.

glæder sig over den seneste positive udvikling i Mellemøstkonflikten, som på afgørende måde vil få indflydelse på udviklingen af hele Euro-Middelhavs-partnerskabet, og opfordrer alle partnerlande til at gøre alt, hvad der står i deres magt for at støtte genoptagelsen af dialogen og gennemførelsen af køreplanen;

15.

anmoder Rådet og Kommissionen om som led i deres forbindelser med Middelhavspartnerne at stille konkrete forslag til fremskridt på det sikkerhedsmæssige område, og i den forbindelse tage elementer fra den europæiske sikkerhedsstrategi i brug samt de krisestyringsinstrumenter, som Kommissionen allerede har indført;

16.

glæder sig over, at udnyttelsen af Meda-midlerne bliver mere og mere omfattende og effektiv;

17.

understreger, hvor vigtigt det er for forbindelserne og samarbejdet med Middelhavspartnerne at fremme og udbygge de transeuropæiske net, især på energi- og transportområdet;

18.

støtter forslaget om, at der for Middelhavsområdet indføres et varslingssystem med henblik på forebyggelse af katastrofer på baggrund af de erfaringer, der er indhøstet fra tsunamien, som ramte det sydøstlige Asien;

19.

mener, at undertegnelsen af Agadir-aftalen mellem Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan i februar 2004 er et positivt signal med henblik på at styrke aksen for Syd-Syd-samarbejdet som supplement til aksen for Nord-Syd-samarbejdet, og tilskynder alle landene i middelhavsområdet til at styrke de indbyrdes direkte forbindelser, herunder handelsforbindelserne, og om fornødent fjerne alle hindringer for disse forbindelser;

20.

opfordrer Rådet til at træffe afgørelse om afholdelse af et Euro-Middelhavs-topmøde mellem stats- og regeringscheferne for at fejre tiåret for Barcelona-processens iværksættelse; understreger i den sammenhæng betydningen af den parlamentariske dimension i denne proces og anmoder EMPA, der holder møde i Kairo den 12.-15. marts 2005, til at indkalde til et ekstraordinært møde for at medvirke til at fejre denne begivenhed;

21.

afventer med interesse den samling, hvor Anna Lindhs fond for kulturel dialog mellem landene i Euro-Middelhavsområdet vil blive stiftet; er overbevist om, at denne på afgørende vis vil kunne bidrage til at forbedre den gensidige forståelse og få det bedste ud af vor fælles kulturarv;

22.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og i de Middelhavslande, som har undertegnet Barcelona-erklæringen, samt til formanden for EMPA.

(1)  EUT L 317 af 16.10.2004, s. 40.

Top