22.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/6

1.1

støtter Kommissionens forslag til direktiv med de ændringer, der foreslås i det følgende;

1.2

understreger betydningen af, at der ud over foranstaltningerne for tredjelandsstatsborgeres indrejse i forskningsøjemed vedtages supplerende foranstaltninger, der bidrager til at nå målet om investering af 3 % af medlemsstaternes BNP i forskning før 2010. Man bør f.eks. stimulere de unges interesse for videnskabelige karrierer, øge mulighederne for uddannelse og mobilitet inden for forskning og forbedre karrieremulighederne for forskere i EU (betragtning 4);

1.3

understreger, at gennemførelsen af direktivet ikke bør føre til hjerneflugt fra de nyindustrialiserede lande og udviklingslandene. Med henblik på en samlet migrationspolitik skal der som led i partnerskabet med hjemlandene træffes ledsageforanstaltninger, som i disse tilfælde letter forskernes tilbagevenden til hjemlandene og fremmer deres mobilitet. Regionsudvalget fremhæver betydningen af at følge Rådets opfordring af 19. maj 2003 om at fremlægge konkrete forslag i 2004 (betragtning 6);

1.4

finder det formålstjenligt, at der ud over opholdstilladelsen ikke kræves en arbejdstilladelse i forbindelse med forskeres indrejse og ophold. Dog er de traditionelle indrejsemuligheder, udover de foranstaltninger, som direktivet foreskriver, af betydning for bl.a. ph.d.-studerende, der udfører forskning med status som studerende, da de er udelukket fra direktivets anvendelsesområde (betragtning 7);

1.5

bifalder forslaget, som tildeler forskningsorganisationerne en central rolle i indrejseproceduren. Det er imidlertid i denne forbindelse af væsentlig betydning, at ansvars- og opgavefordelingen mellem forskningsorganisationen og myndighederne er entydig, bl.a. for at undgå unødige overlapninger og mislykkede bureaukratiske løsninger. Regionsudvalget peger på, at det af hensyn til retssikkerheden er vigtigt at udarbejde klare bestemmelser om de respektive parters kompetencer. Samarbejdet mellem forskningsorganisationer og myndigheder bør heller ikke få negative konsekvenser for myndighedernes lovsikrede ret til at varetage overvågnings- og kontrolopgaver (betragtning 8);

1.6

hæfter sig ved modtagelsesaftalens afgørende betydning i indrejseproceduren. I modtagelsesaftalen forpligter forskeren sig til at gennemføre det aktuelle forskningsprojekt, og forskningsorganisationen forpligter sig til at tage imod forskeren, såfremt denne har opholdstilladelse. Eftersom modtagelsesaftalen er en betingelse for forskeres indrejse og ophold, skal den omfatte alle oplysninger, der er relevante for en vurdering af sagen. Også oplysningerne om forskningsprojektet bør være detaljerede, så forskningsorganisationen, og i undtagelsestilfælde den kompetente myndighed, kan foretage en vurdering. Regionsudvalget mener, at direktivet tager hensyn til disse aspekter på en hensigtsmæssig måde (betragtning 9);

1.7

konstaterer, at forskningsorganisationens omfattende økonomiske ansvar for udgifter, som forskeren eventuelt pådrager sig under opholdet i medlemsstaten, kan medføre en ændring i praksis for indrejse og ophold. Udvalget understreger, hvor vigtigt det er præcist at definere de udgiftsposter, som indgår i forskernes opholds-, sundheds- og hjemrejseomkostninger, samt tidspunktet, fra hvilket det økonomiske ansvar begynder (betragtning 10);

1.8

synes, at definitionen af »forsker« er hensigtsmæssig; en bred fortolkning af begrebet muliggør en ekstensiv anvendelse af direktivet. Det kræves f.eks. ikke, at den pågældende har fungeret som forsker i sit hjemland. Formålet med indrejsen og opholdet skal dog være at gennemføre et forskningsprojekt, og det er desuden i den forbindelse tilladt at undervise på en højere læreanstalt (betragtning 11);

1.9

konstaterer, at begrebet »forskningsorganisation« er udmærket defineret. For at nå målet om at investere 3 % af BNP i forskning bør også private institutioner og virksomheder inddrages i definitionen. Det er vigtigt, at organisationen udfører forskning, og at den er godkendt af den medlemsstat, forskningen udøves i (artikel 2);

1.10

understreger betydningen af, at der tages hensyn til de regionale og lokale myndigheders synspunkter i forbindelse med forhåndsgodkendelsen af en forskningsorganisation, som ønsker at tage imod en forsker fra et tredjeland (artikel 4);

1.11

bifalder medlemsstaternes mulighed for at tilbagekalde eller nægte at forlænge godkendelsen af en forskningsorganisation. Det kan ske, hvis forskningsorganisationen ikke længere opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 2-7, og hvis forskeren ikke opfylder betingelserne i artikel 5 og 6, samt hvis forskningsorganisationen har indgået en modtagelsesaftale med en tredjelandsstatsborger, over for hvem medlemsstaten har anvendt artikel 8, stk. 1. Regionsudvalget mener, at sanktionsmuligheden øger tilbøjeligheden til nøje at overholde direktivets bestemmelser og dermed får en forebyggende funktion (artikel 4);

1.12

fremhæver, hvor vigtigt det er, at forskere med opholdstilladelse og gyldige rejsedokumenter i hånden har mulighed for at gennemføre en del af deres forskningsprojekt i en anden medlemsstat, forudsat at det ikke forstyrrer den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Det kan være nødvendigt at indgå en ny modtagelsesaftale, afhængigt af den tid, det tager at gennemføre denne del af forskningsprojektet. På grundlag af denne modtagelsesaftale modtager forskeren en opholdstilladelse fra den anden medlemsstat. Regionsudvalget konstaterer, at det er hensigtsmæssigt at lette og øge mobiliteten i EU, da det menes at forbedre konkurrenceevnen på internationalt plan (artikel 13);

1.13

mener, at den kompetente myndigheds pligt til at meddele sin afgørelse om tilladelse til indrejse eller forlængelse af en opholdstilladelse inden for 30 dage efter datoen for indgivelsen af ansøgningen er nødvendig for at garantere en hurtig procedure. Udvalget påpeger desuden, at der af hensyn til retssikkerheden bør tilstræbes ensartethed og forudsigelighed i myndighedsudøvelsen, når det skal afgøres, om en ansøgning skal betragtes som kompliceret, da den foreskrevne tidsfrist så kan forlænges (artikel 15).

1.14

mener, at de foranstaltninger, der nævnes i henstillingen, opfylder en vigtig funktion i forbindelse med en gradvis tilpasning til de forpligtelser og regler, som direktivets gennemførelse vil medføre;

1.15

noterer sig f.eks. henstillingen om at fritage forskere fra kravet om arbejdstilladelse eller at fastsætte, at de automatisk tildeles en sådan tilladelse, hvilket kunne bidrage til at forkorte behandlingstiden. I betragtning af det langsigtede og antalsmæssigt store behov for forskere i EU er det også velbegrundet, at der kun tildeles arbejds- og opholdstilladelse med tidsbegrænsning, hvis dette er nødvendigt af hensyn til behovene i forskernes hjemland (punkt 1, litra a) og c) samt punkt 2, litra b));

1.16

fremhæver betydningen af at inddrage forskningsorganisationerne i indrejseproceduren for forskere på et tidligt tidspunkt med henblik på at skabe gensidig tillid og et optimalt samarbejde mellem forskningsorganerne og de kompetente myndigheder (punkt 2, litra c));

1.17

støtter henstillingen om at lette familiesammenføring i de tilfælde, hvor den ifølge direktivet om ret til familiesammenføring ikke er obligatorisk, ved bl.a. at gøre det muligt at indgive ansøgning om familiesammenføring efter ankomsten til en medlemsstat. Regionsudvalget fremhæver desuden betydningen af at behandle familiemedlemmers ansøgninger om indrejse og ophold inden for en kort tidsfrist. Problemer, som i forbindelse med indrejse og ophold kan tænkes at ramme forskeres familiemedlemmer, kan udgøre en hindring for, at forskerne begiver sig til medlemsstaterne (punkt 3, litra a), litra b) og litra d)).

1.18

Regionsudvalget understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne i vidt omfang udnytter muligheden for at udstede visa til flere ind- og udrejser. Af konkurrencemæssige årsager bør der desuden tages hensyn til forskningsarbejdets varighed ved fastlæggelsen af gyldighedsperioden for disse visa. Sådanne pragmatiske løsninger vil formentlig kunne tiltrække flere forskere på internationalt plan i en global konkurrencesituation (henstilling nr. 2).

1.19

Regionsudvalget understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne overholder de principper, som er fastlagt i henstillingen, med henblik på at fremme mobiliteten for forskere, som ofte rejser for en kortere periode. Det kan derfor med rette antages, at forskere, som rejser til EU, er bona fide-personer. Dette vil tillige indvirke på deres forpligtelse til at fremvise dokumentation i forbindelse med ansøgning om visa (henstilling nr. 3).