—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003) 562) (1),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 37, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0460/2003),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 67 og artikel 158, stk. 1,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A5-0380/2003),

1.

godkender Kommissionens forslag;

2.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.

anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet

—

der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2003) 470) (1),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 37, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0392/2003),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 67, artikel 97, stk. 7, og artikel 158, stk.1,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A5-0379/2003),

1.

godkender forslaget til Rådets afgørelse;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt FAO's direktør.

—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003) 18) (1),

—

der henviser til Euratom-traktatens artikel 31, stk. 2, og artikel 32, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0019/2003),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0363/2003),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. Euratom-traktatens artikel 119, stk. 2;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

—

der henviser til Den Hellenske Republiks initiativ (8830/2003) (1),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra a),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 67, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0253/2003),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5-0366/2003),

1.

godkender Den Hellenske Republiks initiativ som ændret;

2.

opfordrer Rådet til at ændre teksten i overensstemmelse hermed;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Den Hellenske Republiks initiativ i væsentlig grad;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Den Hellenske Republiks regering.

—

der henviser til Rådets forslag (13203/2003) (1),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0471/2003),

—

der henviser til Kommissionens oprindelige forslag (KOM(2003) 426) (1)

—

der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5-0377/2003),

1.

godkender Rådets forslag;

2.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.

understreger, at Parlamentet i medfør af EF-traktatens artikel 10 om loyalt samarbejde mellem institutionerne og medlemsstaterne ligeledes burde have været hørt om den retsakt, der henvises til i afgørelsen, og at en simpel orientering om basisteksten forringer Parlamentets rolle i beslutningsprocessen;

4.

anmoder derfor om at blive hørt om Kommissionens oprindelige forslag;

5.

anmoder om, at samrådsproceduren i henhold til fælleserklæringen af 4. marts 1975 indledes, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

6.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

7.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003) 351) (1),

—

der henviser til EF-traktatens artikel 283, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0287/2003),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0382/2003),

1.

godkender Kommissionens forslag;

2.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.

anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 220) (1),

—

der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 156, stk. 1, (C5-0199/2003),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0374/2003),

1.

godkender Kommissionens forslag;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 406) (1),

—

der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 156, stk. 1 (C5-0310/2003),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og udtalelse fra Budgetudvalget (A5-0375/2003),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

mener, at finansieringsoversigten i Kommissionens forslag er forenelig med loftet over udgiftsområde 3 i de finansielle overslag og ikke begrænser andre politikker;

4.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)

I overensstemmelse med traktatens artikel 154 bidrager Fællesskabet til oprettelse og udvikling af transeuropæiske net med henblik på at medvirke til virkeliggørelsen af målene i traktatens artikel 14 og 158 og for at give unionsborgerne, de erhvervsdrivende og de regionale og lokale administrative enheder mulighed for fuldt ud at udnytte de fordele, som etableringen af et område uden indre grænser medfører.

(2)

Fremme af virksomhedernes og borgernes mobilitet på tværs af de europæiske grænser bidrager direkte til at fjerne hindringer for de fri varebevægelser, den fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital samt den fri etablering for statsborgere fra en medlemsstat på en anden medlemsstats område.

(3)

I henhold til traktatens artikel 157 sørger Fællesskabet og medlemsstaterne for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af fællesskabsindustriens konkurrenceevne er til stede.

(4)

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog ved beslutning nr. 1719/1999/EF (5) og afgørelse nr. 1720/1999/EF (6) en række aktioner, horisontale foranstaltninger og retningslinjer, herunder fastlæggelse af projekter af fælles interesse, med hensyn til transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationer (Ida). Da beslutningen og afgørelsen kun gælder til den 31. december 2004, er det nødvendigt at opstille rammer for opfølgningen af Ida-programmet, der blev indført ved beslutningen og afgørelsen.

(5)

Idabc-programmet, der er opfølgningen af Ida-programmet, vil bygge på de gode resultater fra de tidligere programmer, som har gjort det grænseoverskridende samarbejde mellem offentlige myndigheder mere effektivt.

(6)

Der bør ved etableringen og gennemførelsen af Idabc-programmet tages behørigt hensyn til de resultater, der er opnået med Ida-programmet, og det skal være muligt at fuldføre de aktioner, der allerede er iværksat.

(7)

Det er sandsynligt, at arbejde, der afsluttes inden for rammerne af Idabc-programmet, vil danne grundlag for det videre arbejde, efter at programmet er udløbet. Dette sammenholdt med den hurtige teknologiske udvikling betyder, at programmet skal kunne tilpasses den fremtidige udvikling.

(8)

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000 blev det sat som mål, at Den Europæiske Union inden 2010 skal blive verdens mest konkurrencedygtige, dynamiske og videnbaserede økonomi, der giver mulighed for en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre beskæftigelsesmuligheder og større social sammenhørighed.

(9)

Det Europæiske Råd henviste på sit møde i Bruxelles i marts 2003 til, at det er vigtigt at knytte Europa tættere sammen og at styrke det indre marked, og det understregede, at elektronisk kommunikation er en effektiv drivkraft for vækst, konkurrenceevne og jobskabelse i Den Europæiske Union, og at der må gøres en indsats for at konsolidere denne styrke og bidrage til at nå de mål, der blev opstillet i Lissabon; det er til dette formål nødvendigt for medlemsstaternes offentlige myndigheder og Fællesskabets institutioner at have adgang til og kunne udveksle og behandle stadigt stigende informationsmængder på elektronisk vis (»telematiknet«).

(10)

Fjernelsen af hindringer for elektronisk kommunikation mellem offentlige myndigheder på alle niveauer samt med virksomheder og borgere bidrager til at forbedre det europæiske erhvervsmiljø, reducere de administrative byrder og begrænse bureaukratiet. Det kan ligeledes tilskynde virksomheder og borgere i Den Europæiske Union til at udnytte fordelene ved informationssamfundet og til at kommunikere elektronisk med de offentlige myndigheder.

(11)

En forbedret levering af e-forvaltningstjenester giver virksomheder og borgere mulighed for at kommunikere aktivt med de offentlige myndigheder uden at være i besiddelse af særlig it-viden, f.eks. e-integration (e-inclusion), eller uden at det kræver forudgående viden om en offentlig myndigheds interne organisation.

(12)

Anvendelsen af transeuropæiske telematiknet til dataudveksling mellem offentlige myndigheder skal ikke betragtes som en målsætning i sig selv, men som et middel til at opnå interoperabel information og interaktive e-forvaltningstjenester på paneuropæisk niveau, som udnytter fordelene ved et samarbejde mellem de offentlige myndigheder på tværs af de europæiske grænser og udvider disse fordele til både borgere og virksomheder.

(13)

De paneuropæiske e-forvaltningstjenester giver offentlige myndigheder, virksomheder og borgere mulighed for bedre at kommunikere aktivt med offentlige myndigheder på tværs af grænserne. Leveringen af disse tjenester kræver praktiske, effektive og interoperable informations- og kommunikationssystemer mellem offentlige myndigheder samt interoperable administrative front office- og back-office-procedurer med henblik på en sikker udveksling, forståelse og behandling af information i den offentlige sektor på tværs af de europæiske grænser.

(14)

Det er vigtigt, at de nationale bestræbelser til støtte for e-forvaltning tager behørigt hensyn til prioriteterne inden for Den Europæiske Union.

(15)

Det er ligeledes vigtigt at maksimere anvendelsen af standarder, offentligt tilgængelige specifikationer eller åbne specifikationer for dataudveksling og tjenesteintegration for at sikre en fuldt integreret interoperabilitet og således øge fordelene ved de paneuropæiske e-forvaltningstjenester og de underliggende transeuropæiske telematiknet.

(16)

Det påhviler både Fællesskabet og medlemsstaterne at etablere paneuropæiske e-forvaltningstjenester og de underliggende telematiknet, som Fællesskabet bruger eller drager fordel af.

(17)

Det er vigtigt at sikre et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og Fællesskabet samt i givet fald med fællesskabsinstitutionerne og de berørte parter.

(18)

Aktioner på fællesskabsniveau bør stimulere en god udvikling af e-forvaltningstjenester på paneuropæisk niveau og de tilsvarende forpligtelser på nationalt, regionalt og lokalt niveau under behørig hensyntagen til Fællesskabets sproglige mangfoldighed.

(19)

Der må sikres en gensidig inspiration i forhold til nationale, regionale og lokale initiativer og levering af e-forvaltningstjenester inden for medlemsstaterne.

(20)

Handlingsplanen for eEurope 2005, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig på sit møde i Sevilla i juni 2002, især kapitlet om e-forvaltning, understreger betydningen af Ida-programmet med henblik på at fremme etableringen af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til støtte for grænseoverskridende aktiviteter, hvilket således supplerer og danner rammerne for initiativer vedrørende e-forvaltning på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

(21)

For at udnytte Fællesskabets finansielle ressourcer effektivt er det nødvendigt med en rimelig fordeling af udgifterne til de paneuropæiske e-forvaltningstjenester og de underliggende telematiknet mellem medlemsstaterne og Fællesskabet.

(22)

Der kan bedst opnås produktivitet, lydhørhed og fleksibilitet i etableringen og driften af paneuropæiske e-forvaltningstjenester og de underliggende telematiknet ved at anlægge en markedsorienteret indfaldsvinkel, således at leverandører udvælges på et konkurrencemæssigt grundlag i et miljø med flere udbydere, samtidig med at man i givet fald sikrer foranstaltningernes operationelle og finansielle bæredygtighed.

(23)

De paneuropæiske e-forvaltningstjenester bør udvikles inden for rammerne af specifikke projekter af fælles interesse, mens de nødvendige horisontale foranstaltninger bør iværksættes for at støtte en interoperabel levering af disse tjenester ved at etablere eller fremme infrastrukturtjenester til støtte for paneuropæiske telematiknet.

(24)

Idabc-programmet bør derfor også være åbent for landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og kandidatlandene, og der bør opfordres til samarbejde med andre tredjelande. Internationale enheder kan for egen regning deltage i gennemførelsen af projekter af fælles interesse og horisontale foranstaltninger.

(25)

For at sikre en sund forvaltning af Den Europæiske Unions finansielle ressourcer og undgå, at der anskaffes unødvendigt udstyr, at undersøgelser gentages og at der anvendes forskellige fremgangsmåder, bør det være muligt at anvende infrastrukturtjenester, der er udviklet i forbindelse med Ida- eller Idabc-programmet, inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og politisamarbejdet og det retlige samarbejde i kriminalsager i overensstemmelse med afsnit V og VI i traktaten om Den Europæiske Union.

(26)

Målet, som er at etablere paneuropæiske e-forvaltningstjenester, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af aktionens omfang eller virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(27)

I denne afgørelse fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (7) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure —

a)

at muliggøre en praktisk, effektiv og sikker dataudveksling mellem offentlige myndigheder på nationalt, regionalt eller lokalt plan samt mellem sådanne myndigheder og Fællesskabets institutioner eller i givet fald andre enheder, således at medlemsstaterne og Fællesskabet inden for deres respektive kompetenceområder kan gennemføre Fællesskabets politikker og aktiviter, jf. traktatens artikel 3 og 4

b)

at føre fordelene ved dataudvekslingen som anført under litra a) videre til virksomheder og borgere

c)

at fremme kommunikationen mellem Fællesskabets institutioner, støtte Fællesskabets beslutningsprocedure og udvikle de nødvendige strategiske rammer på paneuropæisk niveau

d)

at fremme borgernes og virksomhedernes deltagelse i opbygningen af Den Europæiske Union

e)

at opnå interoperabilitet, både inden for og på tværs af forskellige administrative sektorer og i givet fald med virksomheder og borgere

f)

at samle net, jf. litra a), b) og c), under en fælles telematikgrænseflade

g)

at give medlemsstaternes offentlige myndigheder og Fællesskabet væsentlige fordele i form af rationaliserede transaktionsprocedurer, hurtigere gennemførelsesmetoder samt mere sikkerhed, effektivitet, åbenhed, servicekultur og lydhørhed

h)

at fremme udbredelsen af god praksis og opfordre til udviklingen af innovative telematikløsninger i offentlige myndigheder.

a)

»telematiknet«: et omfattende datakommunikationssystem, der består såvel af den fysiske infrastruktur og de fysiske forbindelser som af de tilknyttede tjeneste- og applikationslag, der gør det muligt at udveksle information elektronisk mellem og inden for offentlige myndigheder samt mellem offentlige myndigheder og virksomheder og borgere

b)

»paneuropæiske e-forvaltningstjenester«: informative og interaktive tjenester i den offentlige sektor, der leveres af offentlige myndigheder til offentlige myndigheder, virksomheder, herunder deres erhvervssammenslutninger, og borgere, herunder deres interesseorganisationer, ved hjælp af interoperable transeuropæiske telematiknet

c)

»projekt af fælles interesse«: projekt som angivet i bilag I, som iværksættes eller videreføres i henhold til denne afgørelse, og som vedrører etablering eller fremme af paneuropæiske e-forvaltningstjenester

d)

»infrastrukturtjenester«: tjenester, der ydes for at opfylde generiske projektkrav, og som omfatter teknologiske løsninger og softwareapplikationer, herunder en europæiske interoperabel ramme, sikkerhed, middleware og netværkstjenester. Infrastrukturtjenester understøtter leveringen af paneuropæiske e-forvaltningstjenester

e)

»horisontal foranstaltning«: aktion som angivet i bilag II, som iværksættes eller videreføres i henhold til denne afgørelse, og som vedrører etablering eller fremme af infrastrukturtjenester, strategiske aktiviteter eller støtteaktiviteter

f)

»interoperabilitet«: den evne, som informations- og kommunikationsteknologiske systemer og de forretningsprocesser, som de understøtter, har til at dele og udveksle information og viden.

a)

bidrager til formålene med e-Europe-initiativet og de tilknyttede aktionsplaner, særlig med hensyn til e-forvaltning, som skal virke til fordel for de berørte virksomheder og borgere

b)

bidrager direkte til at fjerne eller mindske hindringerne for de fri varebevægelser og den fri bevægelighed for personer, tjenester og kapital

c)

bidrager direkte til en velfungerende Økonomisk og Monetær Union

d)

støtter oprettelsen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

e)

fremmer det interinstitutionelle samarbejde mellem Fællesskabets institutioner og mellem disse og de nationale, regionale og lokale offentlige myndigheder, herunder de nationale og regionale parlamenter

f)

bidrager til at beskytte Fællesskabets og medlemsstaternes finansielle interesser eller til at bekæmpe svig

g)

fremmer anvendelsen af gældende fællesskabsret efter udvidelsen af Den Europæiske Union

h)

fremmer konkurrenceevnen i Fællesskabet, navnlig de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, samt iværksætterkulturen og innovation eller

i)

støtter unionsborgerskabet og deltagelsen i Den Europæiske Unions politiske beslutningsprocesser, f.eks. ved høring af de relevante berørte parter.

a)

en beskrivelse af den planlagte organisatoriske udvikling og i givet fald en omstrukturering af arbejdsprocedurerne

b)

mål, funktionaliteter, deltagere og teknisk fremgangsmåde

c)

foranstaltninger til fremme af den flersprogede kommunikation

d)

rollefordelingen mellem Fællesskabet og medlemsstaterne

e)

en udspecificering af de forventede udgifter og en beskrivelse af det forventede udbytte, der omfatter vurderingskriterier for måling af dette udbytte efter gennemførelsesfasen og en detaljeret analyse af forrentningen af investeret kapital samt de etaper, der skal gennemføres

f)

et skema, der udarbejdes ved afslutningen af forberedelsesfasen, og som fastlægger en rimelig fordeling mellem Fællesskabet og medlemsstaterne samt i givet fald andre enheder af udgifterne til drift og vedligeholdelse af de paneuropæiske e-forvaltningstjenester og infrastrukturtjenester.

a)

en beskrivelse af målene, omfanget, en begrundelse, de potentielle målgrupper og funktionaliteter samt den tekniske fremgangsmåde

b)

en udspecificering af afholdte udgifter og gennemførte etaper, samt de forventede udgifter og det forventede udbytte og de etaper, der skal gennemføres

c)

en specifikation af de infrastrukturtjenester, der skal anvendes.

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om investering i forskning: en handlingsplan for Europa (KOM(2003) 226),

—

der henviser til forslag til beslutning af:

—

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 23.-24. marts 2000 i Lissabon og Det Europæiske Råd den 15.-16. marts 2002 i Barcelona,

—

der henviser til sine beslutninger af 15. marts 2000 om Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 23. og 24. marts 2000 i Lissabon (1) og af 20. marts 2002 om resultaterne af Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 (2),

—

der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2003 om Kommissionens grønbog om en iværksætterkultur i Europa (3), Kommissionens meddelelse »Europæisk charter for små virksomheder — årlig gennemførelsesrapport«, Kommissionens meddelelse »At tænke småt i et stadigt større Europa« og Kommissionens meddelelse »Innovationspolitikken — en opdatering af EU's tilgang til Lissabon-strategien«,

—

der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2003 om Kommissionens meddelelse »Industripolitik i et udvidet Europa« (4),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Mere forskning i Europa — Mod 3 % af BNP« (KOM(2002) 499), Kommissionens meddelelse »Det europæiske forskningsrum: et nyt afsæt — styrke, omlægge, åbne nye perspektiver« (KOM(2002) 565) og Kommissionens meddelelse »Universiteternes rolle i det europæiske vidensamfund« KOM(2003) 58),

—

der henviser til rapporten fra en uafhængig ekspertgruppe til Kommissionen »Raising EU R&D Intensity: Improving the Effectiveness of the Mix of Public Support — Mechanisms for Private Sector Research« (5),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002 om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006) (6),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel 163,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0389/2003),

A.

er overbevist om, at det er afgørende med en betydelig forhøjelse af udgifterne til forskning og udvikling (F&U), hvis Europa skal bevare sin konkurrenceevne og skal kunne hævde sig,

B.

der er overbevist om, at den europæiske forskningspolitik i højere grad bør støtte grundforskningen,

C.

der henviser til den beslutning, som Det Europæiske Råd traf i Barcelona, om at forhøje udgifterne til F&U med 3% inden 2010,

D.

der henviser til, at EU's F&U-udgifter skal stige med 8% på årsbasis, hvis dette mål skal nås, og at de eksisterende finansielle midler samtidig skal udnyttes mere effektivt;

E.

der henviser til Sapir-rapporten »An Agenda for a Growing Europe« (7),

F.

der henviser til, at først og fremmest de private investeringer i F&U bør øges, hvis Unionen skal udvikle sig til det mest konkurrencedygtige og mest dynamiske videnbaserede økonomiske område i verden, således som Det Europæiske Råd vedtog i Lissabon,

G.

der henviser til, at det stadig ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes at integrere kvinder i den videnskabelige forskning, hverken på universiteter eller i virksomheder,

1.

tilslutter sig de henstillinger, som Kommissionen fremsatte i sin meddelelse;

2.

mener, at videnskab og teknologi i det mindste siden renæssancen har været en del af Europas identitet;

3.

kræver, at medlemsstaterne forhøjer deres forskningsudgifter til 3% af deres BNP inden 2010;

4.

stiller sig kritisk over for, at Rådet ikke har fulgt sine erklæringer op med handlinger, og at medlemsstaterne ikke gør en indsats eller kun en ringe indsats for at øge deres udgifter til F&U, og at visse medlemsstater endog mindsker deres udgifter til forskning;

5.

opfordrer Rådet til at tage Kommissionens forslag alvorligt, således at Europa igen kommer til at indtage en førende position inden for alle relevante områder af videnskab og teknik, og kræver derfor, at tanken om en konkurrenceorienteret forskning integreres endnu mere end hidtil i det europæiske forskningslandskab;

6.

mener, at begrebet vidensamfund ikke kun skal måles i forhold til forskningsudgifternes størrelse men også i forhold til den almene videnskabelige uddannelse;

7.

opfordrer derfor medlemsstaterne og de private investorer til at øge deres udgifter til F&U, således at de offentlige stigningsprocenter udgør 6 % og de private 9%, hvorved det gennemsnit på 8% opnås, som er nødvendigt for i alt at nå op på 3% af BNP inden 2010;

8.

opfordrer til, at det europæiske rammeprogram for forskning også forhøjes i denne forbindelse, og kræver derfor en forhøjelse på 30 mia. EUR for det syvende rammeprogram for forskning for hele programmets løbetid, således at der også kan tages hensyn til udvidelsen til 25 eller flere medlemsstater;

9.

kræver endvidere, at de nationale F&U-programmer afstemmes bedre med hinanden, og at der i samarbejdet med EU-programmer etableres visionære »teknologisammenslutninger« (f.eks. ITER), hvor man kan tage fat på et begrænset antal store og ambitiøse temaer på europæisk plan; mener, at teknologisammenslutningerne samt aktiviteterne i medfør af EF-traktatens artikel 169 skal gennemføres på en sådan måde, at flest mulige interesserede parter får mulighed for at deltage uanset organisationsformen;

10.

kræver, at begreberne »ekspertisenet« og »integrerede projekter« som et led i det sjette rammeprogram på forskningsområdet afstemmes bedre efter den grundlæggende tanke for det europæiske forskningsrum, og at der især foretages ændringer med hensyn til projekternes størrelse, både hvad angår antallet af projektpartnere og den pågældende finansieringsvolumen;

11.

understreger betydningen af et øget samarbejde mellem medlemsstater og tiltrædelseslande, hvad angår forskningspolitik og forskningsinvesteringer; henviser til, at der allerede nu finder et tæt og positivt samarbejde sted mellem enkelte medlemsstater inden for luft- og rumfartsteknologi;

12.

mener, at det stadigvæk er nødvendigt med en omfattende indsats, således at der i fremtiden vil være et tilstrækkeligt antal videnskabsmænd, ingeniører og eksperter, og opfordrer derfor til, at medlemsstaterne lægger større vægt på den videnskabeligt-tekniske uddannelse, og at EU yderligere øger sit bidrag til videnskabsmænds, ingeniørers og eksperters mobilitet, således at der i sidste instans reelt opstår et europæisk forskningsrum;

13.

henviser til, at en konkurrencedygtig aflønning, som er i overensstemmelse med forskernes uddannelse, sociale sikkerhed, karriereplanlægning og familiens interesser også er vigtige aspekter i denne sammenhæng, hvortil kommer både finansiel støtte til medfølgende familie, lettelse af de bureaukratiske procedurer (for visum, tilladelser), ægtefællens beskæftigelsesmuligheder samt adgang til børnepasningsfaciliteter og skoler;

14.

understreger nødvendigheden af løbende at fremme den humane kapital; opfordrer til, at der udarbejdes et retligt grundlag, der kan garantere en fleksibel og praksisorienteret beskæftigelse for forskere og deres mobilitet i EU;

15.

gør opmærksom på, at uafhængigt af den fortsatte udvandring af færdigtuddannede forskere vil den demografiske udvikling og de faldende tal for nye studerende inden for naturfagene betyde en yderligere skærpelse af situationen, hvad nye forskere angår; opfordrer endvidere til at indføre lempelser for forskere ved indrejse og ved udøvelsen af deres virke;

16.

er af den opfattelse, at bestemte befolkningsgrupper i højere grad skal opmuntres til at deltage i forskningen; understreger, at dette især gælder kvinder, som på trods af alle bestræbelser i de senere år ikke i væsentlig grad har kunnet øge deres tilstedeværelse inden for forskningen;

17.

kræver, at EU også som et yderligere middel til at tage den globale konkurrence op åbner sine døre for videnskabsmænd, ingeniører og eksperter fra hele verden, herunder for egne statsborgere, der i nogle år har haft ophold i et andet land;

18.

støtter etableringen af regionale net af SMV'er og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at prioritere støtte til sådanne initiativer;

19.

glæder sig over, at mange regioner i Europa i mellemtiden har erkendt betydningen af videnskab og teknik og opfordrer EU til at fremme konkurrence mellem regionerne med et levedygtigt videnskabeligt grundlag;

20.

erkender, at mange store virksomheder gør en omfattende indsats for at drive F&U af egne midler, men beklager, at dette endnu ikke gør sig gældende for alle store virksomheder;

21.

opfordrer disse sidstnævnte virksomheder til at investere mere i fremtiden end hidtil og at udmønte det i en øget opbygning af egne F&U-afdelinger;

22.

mener, at Europa har en særlig styrke — først og fremmest i forhold til USA — i SMV'ernes meget høje bidrag til den økonomiske indsats og beskæftigelsen;

23.

mener derimod, at Europas svaghed er de små og mellemstore virksomheders manglende deltagelse i forskningen, og mener, at det forsømte først og fremmest bør indhentes her, da SMV'er hyppigt er særdeles innovative;

24.

er af den faste overbevisning, at de private virksomheders større bidrag til F&U ikke kun er afhængig af de midler, der stilles til rådighed, men også og først og fremmest af et snævrere samarbejde mellem virksomheder, først og fremmest SMV'er, og offentlige og private forskningsinstitutter;

25.

minder om, at de europæiske økonomier modtager vigtige impulser fra den praktisk orienterede forskning, og om, at det målrettede samarbejde mellem forskning og erhvervsliv skal støttes; fremhæver, at der i denne sammenhæng navnlig skal lægges vægt på samarbejdet med små og mellemstore virksomheder;

26.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle bæredygtige modeller for et retsligt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og erhvervslivet;

27.

kræver, at der ved håndhævelsen af den intellektuelle ejendomsret i offentlige institutioner og offentlig-private partnerskaber tages øget hensyn til de private virksomheders erhvervsinteresser;

28.

understreger, at beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret spiller en stor rolle i denne forbindelse, da en positiv økonomisk udnyttelse af ophavsretten sikrer en tilbagestrømning af kapital og medvirker til en kontinuerlig udvikling af forskningsaktiviteter;

29.

fremhæver navnlig, at man hurtigt og billigt skal kunne disponere over beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret, og at indførelse af et EF-patent og den planlagte omstrukturering af patentordningen for computerbaserede opfindelser er væsentlige skridt i denne retning;

30.

er af den opfattelse, at hovedvægten inden for offentlig finansiering i tiltagende grad bør lægges over på SMV'er, og kræver i den forbindelse nye ubureaukratiske støtteinstrumenter;

31.

minder om, at SMV'er i reglen ikke råder over store personalereserver, og at de i tiltagende grad støder på vanskeligheder i forbindelse med privat finansiering og derfor er henvist til en hurtig og ubureaukratisk adgang til forskningsstøtte;

32.

minder om, at mange små og mellemstore virksomheder, der engagerer sig på forskningsfølsomme områder, står over for store vanskeligheder, når de skal skaffe kapital, og om, at situationen på baggrund af Basel II næppe kan siges at være forbedret;

33.

tilskynder til en markedsbaseret forskningsstøtte sammen med privat finansiering for SMV'er, men fremgangsmåderne for offentlig støtte, uanset om der er tale om skattelettelse eller direkte støtte, må ikke have nogen indflydelse på, hvilke støtteformer der vedtages eller den tildelte støttes omfang; mener, at det skal stå medlemsstaterne frit for at udforme deres politik således, at Fællesskabets konkurrencebestemmelser er neutrale i forhold til ordningerne;

34.

foreslår, at medlemsstaterne ud over en direkte forskningsstøtte overvejer skatteincitamenter i forbindelse med en privat forskningsindsats, i hvilken forbindelse hovedvægten igen bør lægges på SMV'er;

35.

understreger, at statslige finansieringsinstrumenter udgør en vigtig del af den økonomiske støtte til forskningen, men at fornuftige forskningstiltag først og fremmest skal ske via hensigtsmæssige skatteretlige bestemmelser og forskningsvenlige rammebetingelser;

36.

mener, at en lang række retlige bestemmelser snarere bremser end letter forskningsvirksomheden; opfordrer til, at det undersøges, på hvilke områder bureaukrati og bureaukratiske hindringer, der hæmmer innovations- og forskningstiltag, kan reduceres, og anmoder om forslag til reducering af sådanne hindringer;

37.

mener, at de positive resultater og værdien af forskningen bør underkastes en vurdering; gør opmærksom på, at ikke enhver forskningsindsats har den forventede positive effekt på de europæiske økonomier; henstiller derfor, at der oprettes et system på europæisk plan, hvorved der kan udvikles målestokke for forskningens effektivitet og succes og foretages en vurdering heraf;

38.

minder om sit forslag til en europæisk forskningsstiftelse, som det fremsatte i forbindelse med opløsningen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (8), og som skulle medvirke til at tiltrække private midler til forskningen, således som det er tilfældet i USA, hvor privat støtte til forskningen spiller en langt større rolle end i Europa;

39.

kræver, at der nedsættes et europæisk forskningsråd, der skal have til opgave at styrke den position, som den europæiske grundforskning på højt niveau har på verdensplan ved at tilbyde den langsigtet finansiering; finder, at der bør sikres tilstrækkelige midler til det europæiske forskningsråd som et supplement til de eksisterende forskningsmidler; organet bør:

40.

går ind for et snævrere samarbejde med bankerne, især Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Økonomisk Genopbygning og Udvikling, for at finansiere en markedsorienteret udvikling;

41.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i højere grad at udnytte strukturfondene til F&U;

42.

finder det i betragtning af globaliseringen af forskningen tvingende nødvendigt, at det internationale videnskabeligt-tekniske samarbejde øges især på virksomhedsplan og især inden for SMV'er;

43.

mener, at det ikke er et spørgsmål om at fremsætte nye forslag, men at det drejer sig om hurtigt at omsætte allerede eksisterende forslag i praksis;

44.

kræver, at medlemsstaterne og Kommissionen også sikrer, at SMV'er og universiteter inddrages i de regionale planer med henblik på at fremme forskning og innovation og, om nødvendigt, stille yderligere ressourcer til rådighed;

45.

kræver, at F&U-programmernes innovative resultater øges ved at fremme og støtte forskningsprojekternes innovative indhold, men understreger dog, at Fællesskabets F&U-rammelovgivning bør gøres betydeligt klarere;

46.

anser det for væsentligt, at Kommissionen udarbejder mere omfattende og præcis information om de forskellige former for offentlig støtte, som ikke indebærer konkurrenceforvridning;

47.

glæder sig over Kommissionens indsats for at kontrollere og afklare Fællesskabets ordninger for offentlig støtte til F&U og for at lade statsstøtten være rettet mod horisontale mål;

48.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og tiltrædelseslandenes regeringer og parlamenter.

—

der henviser til Kommissionens rapport (KOM(2002) 695),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om elektronisk kommunikation: Vejen til videnøkonomien (KOM(2003) 65),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (4),

—

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000 (SN 100/1/00),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2 og artikel 163,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0376/2003),

A.

der henviser til, at de lande, som ikke gennemfører de nye rammebestemmelser, går glip af en enestående lejlighed til at fastsætte normerne for et marked i udvikling,

B.

der henviser til, at vedtagelsen af rammebestemmelserne for telesektoren er et vigtigt incitament for den europæiske konkurrencedygtighed,

C.

der henviser til, at de fortsatte bestræbelser på at skabe et fuldt konkurrencedygtigt åbent marked medfører varige fordele for forbrugeren og økonomien gennem fremme af investeringer, innovation og kvaliteten af tjenester, der leveres til lavere priser,

D.

der henviser til, at manglende gennemførelse af de nye rammebestemmelser i lovgivningen til tiden underminerer målene på Lissabon-dagsordenen, som alle medlemsstaterne underskrev i 2001,

E.

der henviser til, at de »gamle« problemer i sektoren, som f.eks. internationale roamingtakster, mobiltermineringstakster og nummerportabilitet, endnu ikke er blevet løst, og at der derudover også er opstået nye problemer som f.eks. forsinkelser i udbredelsen af 3G-tjenester, men især med hensyn til udviklingen af nye tjenester og applikationer på 3G-området,

F.

der henviser til, at enhver forsinkelse i gennemførelsen af de nye rammebestemmelser vil sinke konkurrenceudviklingen og dens fordele for forbrugerne,

G.

der henviser til, at enhver forsinkelse i gennemførelsen af de nye rammebestemmelser vil betyde, at de nationale tilsynsmyndigheder ikke får de nødvendige retslige beføjelser til at indsamle oplysninger fra teleoperatørerne med henblik på markedsanalyser,

H.

der henviser til, at enhver forsinkelse i overtrædelsesprocedurerne mod de medlemsstater, som ikke gennemfører den nye lovpakke i den nationale lovgivning, vil være til stor skade for markedsudviklingen,

I.

der henviser til, at de etablerede operatører ifølge en række rapporter fortsat dominerer nogle segmenter af telekommunikationsmarkedet i EU,

J.

der henviser til, at kvaliteten af de telekommunikationstjenester, der tilbydes forbrugerne, stadig kan forbedres væsentligt, navnlig mobilnummerportabilitet, udbuddet af teletjenester, kundeservice og ventetider i forbindelse med tilslutning,

K.

der henviser til, at telekommunikationsoperatørerne har pligt til at tage hensyn til handicappede brugeres interesser, for så vidt angår valg, pris og kvalitetsfordele ved telekommunikationstjenester og adgangen hertil, og at myndighederne skal høre repræsentanter for de handicappede i forbindelse med deres vurdering af leveringen af tjenester,

L.

der henviser til, at eventuelle lovgivningsmæssige forpligtelser for operatører skal være rimelige og proportionale og kun bør pålægges efter en grundig analyse af det pågældende marked og cost-benefit-forholdet i forbindelse med reguleringsforanstaltningen, især under hensyntagen til udviklingen af en bæredygtig infrastrukturkonkurrence,

M.

der henviser til, at ti nye medlemsstater tiltræder EU i maj 2004,

N.

der henviser til, at tiltrædelseslandene har forpligtet sig til fuld liberalisering af deres markeder og gennemførelse af den nye lovpakke efter deres tiltrædelse,

O.

der henviser til, at der er mangel på pålidelige og tilgængelige data om markederne i tiltrædelseslandene,

P.

der henviser til, at den rolle, som De Europæiske Tilsynsmyndigheders Gruppe (ERG) spiller, er af afgørende betydning med hensyn til at sikre et ensartet lovgivningsmiljø overalt i EU,

Q.

der henviser til, at samspillet mellem Kommissionen og ERG er altafgørende for en vellykket gennemførelse af telelovgivningen,

R.

der henviser til, at det i sidste ende er Kommissionens ansvar at sikre, at EU-lovgivningen anvendes både effektivt og konsekvent,

S.

der henviser til, at medlemsstaterne har gjort fremskridt med hensyn til vedtagelsen af forsyningspligtdirektivet,

1.

bifalder Kommissionens iværksættelse af procedurer mod de medlemsstater, som ikke havde gennemført den nye lovpakke i den nationale lovgivning, så snart perioden på to måneder for underretning af Kommissionen var udløbet;

2.

kræver, at overtrædelsesprocedurerne mod disse medlemsstater afsluttes så hurtigt som muligt;

3.

opfordrer Kommissionen til i sine foranstaltninger over for de medlemsstater, som ikke har gennemført det nye direktiv rettidigt, ikke at nøjes med at iværksætte traktatbrudsprocedurer mod disse medlemsstater, men også at gøre brug af det brede spektrum af instrumenter, som står til dens rådighed, som f.eks. offentliggørelse af dokumenter og benchmark-undersøgelser; opfordrer Kommissionen til at drøfte indholdet af dette bredere spektrum af instrumenter med Parlamentet;

4.

opfordrer indtrængende Kommissionen og de nationale tilsynsinstanser i ERG til endelig at finde en løsning på de »gamle« problemer, som f.eks. internationale roamingtakster, mobiltermineringstakster og nummerportabilitet, og derefter tage nye spørgsmål op som f.eks. fælles dominans og behov for samarbejde om udviklingen af 3G-applikationer og -tjenester med henblik på at sikre konkurrencen i denne sektor;

5.

understreger betydningen af en konsekvent og sikker lovgivningsmæssig ramme i hele det udvidede EU for at skabe incitamenter for nye operatører inden for telesektoren; opfordrer medlemsstaterne og deres nationale tilsynsmyndigheder til at prioritere ensartet behandling af markedsdeltagerne på grundlag af klare konkurrenceretlige principper; opfordrer de nationale tilsynsmyndigheder til at opretholde et proportionalt og rimeligt konkurrenceretligt pres på markederne;

6.

opfordrer Kommissionen til at klarlægge eventuelle direkte følger af den nye lovgivningsrammes centrale bestemmelser, herunder de proceduremæssige og materielle bestemmelser, således at de interesserede parter har klarhed over, i hvilken grad disse er pålidelige, og hvorvidt de rettigheder, de råder over, er effektive;

7.

opfordrer de nationale tilsynsmyndigheder til at reagere, når kortsigtede prisnedsættelser fra de etablerede operatørers side hæmmer udviklingen af konkurrencedygtige markedsvilkår på lang sigt;

8.

opfordrer de nationale tilsynsmyndigheder til at fremlægge klar dokumentation som begrundelse for enhver lovgivningsmæssig forpligtelse, som de pålægger, herunder en analyse af virkningerne af det foreslåede lovindgreb på både lang og kort sigt;

9.

minder om, at facilitetsbaseret konkurrence, hvor leverandørerne af tjenesterne investerer i deres egen infrastruktur, generelt giver bedre resultater for forbrugerne og danner grundlag for en bæredygtig konkurrence; understreger, at vægt på adgangsbaseret konkurrence, f.eks. videresalg, ubundtet adgang til abonnentledninger, bitstrømsadgang, derfor ikke bør betragtes som et mål i sig selv, men som et middel til opnåelse af en mere omfattende facilitetsbaseret konkurrence i telekommunikationssektoren;

10.

minder de nationale tilsynsmyndigheder om, at de kun bør pålægge detailmarkedet relevante forpligtelser, hvis de pålagte forpligtelser på engrosplan ikke er tilstrækkelige til at skabe konkurrence på detailplan (artikel 17 i forsyningspligtdirektivet), og mener, at overholdelsen af dette reguleringsprincip nøje bør overvåges af ERG og Kommissionen;

11.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at leverandørspecifikke standarder ikke udvikler sig til kontrolordninger, som er til hinder for interoperabilitet og hermed for udbredelsen af tjenester på det indre marked;

12.

bemærker, at den nye rammelovgivning indeholder bestemmelser om, at den gamle rammelovgivning kan videreføres, så længe der ikke er konkurrencebaserede markedsvilkår, hvilket især vil være relevant for tiltrædelseslandene; understreger imidlertid, at de nationale tilsynsmyndigheder i tiltrædelseslandene har brug for omfattende bistand, for at overgangen fra en rammelovgivning til en anden kan ske så hurtigt som muligt;

13.

opfordrer Kommissionen til at indsamle oplysninger om, hvordan situationen er i tiltrædelseslandene samt om, hvor parate de er til at gennemføre den nye rammelovgivning, og at holde Parlamentet fuldt informeret herom; Kommissionen bør også fastlægge, hvilken teknisk bistand der vil blive gjort tilgængelig for at lette gennemførelsen i tilfælde, hvor det er usandsynligt, at landene kan opfylde kravene;

14.

understreger som anført i betragtning 15 i Kommissionens henstilling 2003/311/EF af 11. februar 2003 om relevante produkt- og tjenestemarkeder (5), at nye og fremspirende markeder, hvor en stærk markedsstilling eventuelt skyldes et forspring på markedet, principielt ikke bør gøres til genstand for forhåndsregulering, selv om det ikke altid er let at nå til enighed om en klar definition på, hvad fremspirende markeder er;

15.

understreger, at ERG bør forblive 100% uafhængig, og at ministerier ikke bør være medlem af gruppen;

16.

understreger, at de nationale tilsynsmyndigheder bør være fuldstændigt uafhængige og råde over passende ressourcer og de nødvendige beføjelser til at udføre deres opgaver, ligesom de bør være i stand til at spille en proaktiv rolle i stimuleringen af konkurrencen inden for sektoren;

17.

opfordrer Kommissionen til at påtage sig en fremsynet og særdeles aktiv rolle med hensyn til den måde, hvorpå ERG fortolker deres reguleringsopgaver;

18.

glæder sig over ERG's bestræbelser på at høre aktørerne;

19.

glæder sig over det arbejde, som gennemføres af EU's INCOM-gruppe (Inclusive Communication Group), med hensyn til at forelægge henstillinger til, hvorledes bestemmelserne i telekommunikationslovgivningen skal være i overensstemmelse med adgangsbestemmelserne for handicappede forbrugere, og opfordrer til, at sådanne henstillinger indeholder klare og ambitiøse mål og tidsfrister for gennemførelsen samt effektive kontrolinstrumenter;

20.

opfordrer indtrængende ERG til at tage yderligere skridt til at inddrage alle aktører på en så fuldstændig og gennemskuelig måde som muligt;

21.

fastholder, at alle medlemsstater bør evaluere deres retlige procedurer for at sikre en hurtig, effektiv og professionel behandling af sager, der indbringes for dem af klagere eller nationale tilsynsmyndigheder i henhold til den nye rammelovgivning;

22.

bemærker, at ERG's og Gruppen af Uafhængige Regulatørers (IRG) medlemmer og opgaver i omfattende grad overlapper hinanden; finder det væsentligt, at man undgår enhver form for dobbeltarbejde i forbindelse med de få administrative ressourcer; henstiller i den forbindelse, at der opnås enighed om en gradvis fusion af ERG og IRG;

23.

understreger betydningen af, at ankesager i forbindelse med de nationale tilsynsmyndigheders afgørelser afgøres hurtigt; anmoder alle medlemsstater om at sikre, at de råder over effektive konfliktløsningsprocedurer; påpeger, at Kommissionen bør overvåge tidsplanerne for konfliktløsning og sammenligne resultaterne med målene i de kommende rapporter om gennemførelsen af lovgivningen;

24.

mener, at medlemsstaternes domstole for at fremme en konsekvent retspraksis i en kompleks, teknologisk baseret sektor bør opmuntres til at samarbejde gennem udveksling af erfaringer og oplysninger i forbindelse med sager; anmoder Kommissionen om at overveje foranstaltninger, herunder muligheden for et informationsnet vedrørende sager inden for området;

25.

minder alle parter om, at »justice delayed is justice denied« på telekommunikationsområdet, og understreger vigtigheden af en hurtig adgang til behandling ved domstolene og en hurtig afgørelse i retssagerne;

26.

bemærker, at der er sket rimelige fremskridt i medlemsstaterne, for så vidt angår indførelsen af hovedprincipperne i forsyningspligtdirektivet;

27.

er fortsat bekymret over, at der er uoverensstemmelser med hensyn til finansieringen af forsyningspligtydelser;

28.

fastholder, at finansiering af forsyningspligtydelser bør være fuldt ud berettiget og ikke-diskriminerende og tildeles via en gennemskuelig udbudsprocedure, ikke mindst for at opmuntre de operatører, som har de mest velegnede teknologiske løsninger, til at levere forsyningspligtydelser;

29.

minder de nationale tilsynsmyndigheder om, at centrale finansieringsordninger for forsyningspligt skal være tilgængelige for alle operatører, ikke kun de etablerede, og at mobilnetværksoperatører og alle andre relevante operatører i en række regioner skal have mulighed for at afgive bud på levering af forsyningspligtydelser; henleder opmærksomheden på, at det nye direktivs anvendelsesområde udtrykkeligt omfatter alle elektroniske tjenester;

30.

er skuffet over den langsommelige indførelse i visse medlemsstater af obligatoriske bestemmelser inden for den nye ramme til fremme af adgang for handicappede og dårligt stillede brugere og af foranstaltninger for at sikre gennemskuelige takster;

31.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at sektorspecifik regulering kun finder anvendelse i stedet for konkurrencelovgivningen, når de kriterier, der er fastlagt i Kommissionens ovennævnte henstilling, er opfyldt;

32.

understreger betydningen af nummerportabilitet som værende en forbrugervenlig og markedsåbnende foranstaltning inden for mobilsektoren; bemærker, at nogle medlemsstater kun i forholdsvis lille udstrækning har omsat de pågældende bestemmelser; anmoder de nationale tilsynsmyndigheder om at sikre, at unødvendige forsinkelser eller udgifter i forbindelse med overførsler ikke anvendes til at forhindre forbrugeren i at udøve denne ret;

33.

glæder sig over aktørernes og Kommissionens omfattende indsats i arbejdsgruppen om normer for lokalisering af den, der foretager opkald (caller location standards) inden for mobiltelefoni; håber, at gruppen kan nå til enighed med de nationale tilsynsmyndigheder og operatører snarest muligt, således at forbrugerne hurtigt kan nyde godt af fordelene,

34.

opfordrer Kommissionen til at lægge pres på telekommunikationsoperatørerne, især de etablerede operatører, for at få dem til at oprette net, der letter forbrugernes og virksomhedernes anvendelse af den fælles europæiske kode »3883«;

35.

minder de nationale tilsynsmyndigheder om bestemmelsen i forsyningspligtdirektivet vedrørende takstgennemskuelighed og takstoffentliggørelse og mindre erhvervskunders adgang til sammenlignelige oplysninger; mener, at i særdeleshed retten til en gratis, specificeret oversigt over samtalerne skal opretholdes; opfordrer alle nationale tilsynsmyndigheder til at indføre bestemmelser herom hurtigst muligt;

36.

billiger Kommissionens tidligere beslutning om hurtigst muligt at opmuntre til liberalisering af de faste kredsløb, hvor et konkurrencemæssigt udbud er hensigtsmæssigt, som en første beslutning under den nye sektorspecifikke lovgivning;

37.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.