Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document JOC_2002_051_E_0258_01

Forslag til Rådets afgørelse til på vegne af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) at godkende en international fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (KOM(2001) 520 endelig udg. — 2001/0225(CNS))

EFT C 51E af 26.2.2002, pp. 258–259 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

52001PC0520(01)

Forslag til Rådets afgørelse til på vegne af Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM) at godkende en international fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald /* KOM/2001/0520 endelig udg. - CNS 2001/0225 */

EF-Tidende nr. 051 E af 26/02/2002 s. 0258 - 0259


Forslag til RÅDETS AFGØRELSE til på vegne af Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM) at godkende en international fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald

(Forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Indledning

Den internationale fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald "International Joint Convention on the Safety of Spent Fuel Management and the Safety of Radioactive Waste Management" (Konventionen) blev frigivet til underskrift i IAEA's hovedkvarter i Wien den 29. september 1997. Den trådte i kraft den 18. juni 2001. Alle EU-medlemsstater (undtagen Portugal) har underskrevet Konventionen, og den forventes ratificeret inden årets udgang.

2. Konventionens omfang og formål

Konvention dækker sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald.

Konventionen har til formål at nå og bevare et højt sikkerhedsniveau i hele verden inden for håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald ved at styrke nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde samt i alle faser af håndteringen af brugt brændsel og radioaktivt affald at etablere og bevare effektive forsvarsmekanismer imod mulige farer, således at enkeltpersoner, samfundet og miljøet beskyttes mod ioniserende strålings skadelige virkninger.

De kontraherende parter forpligtes til at tilvejebringe et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau, som sikrer, at enkeltpersoner, samfundet og miljøet beskyttes i passende omfang, og at de strålingsdoser, arbejdstagerne og befolkningen udsættes for gennem et sådant affaldsbehandlingsanlægs levetid, holdes på så lavt et niveau, som det med rimelighed er muligt. De skal desuden sørge for sikker nedlukning af nukleare anlæg, udarbejde beredskabsplaner og regulere transport på tværs af grænserne.

Hver enkelt kontraherende part forpligtes til, inden for rammerne af sine nationale love, at træffe de lovgivningsmæssige, regulerende og administrative foranstaltninger samt andre skridt, der er nødvendige til opfyldelse af den pågældende parts forpligtelser i henhold til Konventionen.

Konventionen skal bidrage til at sikre at befolkningens helbred og sikkerhed samt miljøet beskyttes så godt som praktisk muligt i fremtiden, også i lande, som eventuelt har begrænset eller utilstrækkelig lovgivning på området.

3. Nuværende situation inden for håndtering af radioaktivt affald i EU og ansøgerlandene

Som alle aktiviteter, hvori der indgår radioaktivitet, har håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i flere årtier været genstand for omfattende godkendelses- og kontrolordninger på internationalt plan, fællesskabsplan og nationalt plan.

Det Europæiske Atomenergifællesskab - via FFC - og de fleste medlemsstater producerer brugt nukleart brændsel fra kraft- og/eller forskningsreaktorer. Alle medlemsstater og Fællesskabet selv producerer også radioaktivt affald i varierende grad. Radioaktivt affald kan komme fra en lang række menneskelige aktiviteter, herunder kerneenergi, landbrug, medicin, industri og forsknings- og forsvarsprogrammer. Håndteringen af brugt brændsel og bortskaffelsen af radioaktivt affald har et meget højt sikkerhedsniveau inden for EU og forbedres hele tiden.

Der er et stort behov for at forbedre sikkerhedsniveauet på området i de fleste ansøgerlande for at nå de samme høje sikkerhedsstandarder, der gælder i EU på det nukleare område, og som er blandt de bedste i verden.

Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Litauen, Rumænien, Ungarn, Slovakiet og Slovenien har atomkraftværker, som er hovedkilderne til disse landes radioaktive affald. Cypern, Estland, Letland, Malta og Polen har kun forskningsanlæg, hospitaler og industri, som producerer radioaktivt affald.

Håndteringen af brugt brændsel har i den seneste tid fået større betydning i mange CEEC-lande, fordi det er blevet vanskeligt eller endog umuligt for de fleste af landene, at sende det tilbage til Rusland med henblik på oparbejdning eller opbevaring. De eksisterende opbevaringsanlæg i CEEC-landene er for det meste konstrueret i henhold til sovjetiske normer, og nogle af dem ville ikke kunne opfylde de gældende vesteuropæiske sikkherhedskrav.

4. Målsætninger for Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Europæiske Fællesskab, som afspejles i Konventionens omfang og formål

I præamblen til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab opfordres til inden for rammerne af udviklingen af en kerneenergiindustri at gennemføre "sådanne beskyttelsesforanstaltninger, der vil fjerne farerne for deres befolkningers liv og sundhed" og udtrykker ønsket om at "samarbejde med de internationale organisationer, der er beskæftiget med udviklingen af den fredelige udnyttelse af atomenergi".

Til dette formål "kan Fællesskabet inden for rammerne af sin kompetence indgå aftaler eller overenskomster med .... en international organisation ..... " (Euratom-traktatens artikel 101).

Tanken med Det Europæiske Atomenergifællesskab er først og fremmest beskyttelse af mennesker ("arbejdstagerne og befolkningen") mod farerne ved ioniserende stråling og kun de tilhørende aspekter i miljøet, som er en betingelse for menneskers helbred som f.eks. vand, luft og jord. Miljøet er ikke fastholdt i Euratom-traktaten som et enkeltstående begreb på linje med menneskers sundhed, og dermed heller ikke i den afledte ret.

Derimod er det fastholdt i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, parallelt med målsætningen om "beskyttelse af menneskers sundhed", at beskyttelse af miljøet er et ligestillet koncept. Den bestemmer at "Fællesskabets politik på miljøområdet skal bidrage til forfølgelse af ..... mål", nemlig "bevarelse, beskyttelse og ... af miljøkvaliteten". Endvidere "fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer" (EF-traktatens artikel 174, stk. 1).

For at nå disse mål "samarbejder Fællesskabet og medlemsstaterner inden for rammerne af deres respektive beføjelser med tredjelande og de kompetente internationale organisationer" (EF-traktatens artikel 174, stk. 4).

I håndtering af radioaktivt affald indgår en del vigtige miljøbeskyttelsesaspekter, som ikke er dækket af Euratom-traktaten). Der er derfor en væsentlig miljødimension, som, da den ikke er medtaget i Euratom-traktaten, kræver henvisning til miljøbestemmelserne i og som følge af EF-traktaten.

Brugt brændsel og radioaktivt affald udgør en mulig fare og skal håndteres på en sådan måde, at befolkningen og miljøet nu og i fremtiden beskyttes mod farerne ved ioniserende stråling fra affaldet.

Der findes tekniske løsninger, som gør det muligt at opfylde disse målsætninger, og som bygger på fælles principper for et højt sikkerhedsniveau. Medlemsstaternes stadige forbedring og anvendelse af disse løsninger og principper burde medføre et ensartet højt beskyttelsesniveau på deres respektive områder.

Fællesskabet er derfor i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Europæiske Fælleskab kompetent inden for flere af de områder, som er omfattet af Konventionen. Denne kompetence anvendes internt via gennemførelse af fællesskabslovgivning.

Derfor er det vigtigt, at de to Fællesskaber tiltræder Konventionen sammen med medlemsstaterne.

På denne måde kan Fællesskaberne forfølge traktaternes målsætninger om at beskytte befolkningens sundhed og miljøet inden for rammerne af Konventionen ved at opfylde deres forpligtelser inden for de af deres kompetenceområder, der dækkes af Konventionen. Ligeledes kan de sikre deres egen lovgivnings overensstemmelse med områder, som dækkes af Konventionen.

Et andet vigtigt aspekt er, at Fællesskaberne som fuldgyldig kontrahent i Konventionen, repræsenteret ved Kommissionen, deltager i rapporteringsmøderne.

Det vil på den ene side give Kommissionen fuld adgang til alle oplysninger, som forelægges på møderne, om situationen inden for håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald i alle lande, som er kontrahenter i Konventionen. På den anden side får Kommissionen mulighed for inden for de to Fællesskabers kompetenceområder at deltage aktivt i peer review-processen. For så vidt angår EU's udvidelse med CEEC-lande, ville Kommissionens deltagelse i peer review-processen fremme overførslen af EU's sikkerhedsstandarder inden for brugt brændsel og radioaktivt affald til disse lande, idet de afspejles i Konventionens regler. Samtidig får Kommissionen ved hjælp af rapporterne et bedre overblik over de allerede opnåede resultater.

5. Erklæringer knyttet til nærværende beslutning

Artikel 39, stk. 4, punkt iii) i Konventionen bestemmer, at en international organisations tiltrædelse skal være ledsaget af en erklæring, som fremsendes til depositaren, om

- hvilke stater, der er medlemmer af organisationen

- hvilke af Konventionens artikler, der finder anvendelse på organisationen, og

- omfanget af organisationens kompetence på områder, der er dækket af disse artikler.

De udkast til erklæringer, som er vedlagt udkastene til afgørelser, opfylder dette krav. Hvor det erklæres (tredje afsnit i hver tekst), at det pågældende Fællesskab har kompetence, er det underforstået, at de anførte konventionsartikler automatisk anføres på den liste over artikler, som erklæres at finde anvendelse på det pågældende Fællesskab; det modsatte er dog ikke nødvendigvis tilfældet. I praksis betyder det, at artiklerne i kapitel 6 (Møder mellem de kontraherende parter) og kapitel 7 (Afsluttende og andre bestemmelser) i Konventionen er med på den sidstnævnte liste i overensstemmelse med den praksis der er etableret med erklæringen, der er vedlagt Rådets afgørelse af 7. december 1998 om godkendelse af konventionen om nuklear sikkerhed.

Endelig bør det bemærkes, at det for så vidt angår erklæringer om de respektive Fællesskabers kompetencer, i overensstemmelse med EF-domstolens afgørelse (anført i punkt 6. Konklusion) "I denne henseende er det over for øvrige parter ikke nødvendigt .... at anføre hvorledes kompetencen på dette område er fastsat og fordelt mellem Fællesskabet og medlemsstaterne ..." (artikel 35). Der er derfor ikke henvist til delt kompetence eller enekompetence. Denne udeladelse er bevidst og i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning.

6. Overensstemmelse med EF-retten

EF-retten er i overensstemmelse med den fælles konventions principper og krav.

Der er én undtagelse, nemlig artikel 27, stk. 1, punkt i), om grænseoverskridende transport, hvor det gældende direktiv 92/3/Euratom om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne samt ind i og ud af Fællesskabet [1] ikke indeholder krav om, at destinationslandet giver "tilsagn" til udførselsgodkendelsen, som det er tilfældet i den fælles konvention.

[1] EFT L 35 af 12.2.1992, s. 24.

Når det tiltræder den fælles konvention, vil Det Europæiske Atomenergifællesskab derfor være nødt til at tage forbehold vedrørende EF-rettens manglende overensstemmelse med dette særlige krav i den fælles konventions artikel 27, stk. 1, punkt i).

7. Konklusion

Den Europæiske Domstol afsagde følgende erklæring i sin afgørelse 1/78 [2] (pkt. 34): "Når emnet for en aftale eller overenskomst henhører dels under Fællesskabets kompetence [3], dels under medlemsstaterne, skal den fremgangsmåde, der er foreskrevet i traktatens artikel 102 [4] anvendes, hvorefter Fællesskabet kan påtage sig sådanne forpligtelser sammen med medlemsstaterne. Aftaler eller overenskomster af denne art indgås fra Fællesskabets side ifølge den almindelige fremgangsmåde, der er foreskrevet i artikel 101: "For Fællesskabets vedkommende ..... indgås af Kommissionen med Rådets godkendelse".

[2] EF-Domstolens afgørelse 1/78 af 14.11.1978, (1998) ECR 2151.

[3] Det Europæiske Atomenergifællesskab

[4] Euratom-traktaten

For miljømålsætningerne bestemmer EF-traktaten, at "De nærmere bestemmelser vedrørende samarbejdet, for så vidt angår Fællesskabet, kan nedfældes i aftaler mellem dette og de pågældende tredjeparter, idet disse aftaler forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 300" (artikel 174, stk. 4, andet led).

Det foreslås derfor:

at Rådet på vegne af Det Europæiske Atomenergifællesskab i henhold til artikel 101, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab godkender

og

at Rådet på Det Europæiske Fællesskabs vegne i henhold til artikel 174, stk. 4, og artikel 300, stk. 2, første stykke, og stk. 3, første stykke, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælleskab tiltræder

den fælles konvention om sikker håndtering af af brugt brændsel og radioaktivt affald (Joint Convention on the Safety of Spent Fuel Management and the Safety of Radioactive Waste Management) for så vidt angår områder, som falder inden for et af de to Fælleskabers kompetence.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE til på vegne af Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM) at godkende en international fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 101, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den internationale fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald kunne underskrives fra den 29. september 1997 og frem til den 18. juni 2001, hvor den trådte i kraft.

(2) Konventionen kan nu tiltrædes af regionale organisationer af integrerende eller anden art, forudsat at organisationens medlemmer er suveræne stater, og at den er kompetent til at forhandle, indgå og anvende internationale aftaler inden for områder, som er dækket af Konventionen, og Fællesskabet har valgt at tiltræde konventionen.

(3) På baggrund af de opgaver, der er overdraget Fællesskabet i medfør af Kapitel 3 "Sundhedsbeskyttelse" i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, bør Det Europæiske Atomenergifællesskabs tiltræden til Konventionen godkendes.

(4) Når Det Europæiske Atomenergifællesskab tiltræder den fælles konvention, vil det være nødt til at tage forbehold vedrørende den manglende overensstemmelse af artikel 12, stk. 1, i direktiv 92/3/Euratom om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne samt ind i og ud af Fællesskabet [5] med det særlige krav i den fælles konventions artikel 27, stk. 1, punkt i), om destinationslandets tilsagn i forbindelse med grænseoverskridende transporter.

[5] EFT L 35 af 12.2.1992, s. 24.

(5) Ved tiltrædelse af Konventionen, pålægges organisationen i henhold til artikel 39, stk. 4, punkt iii), at fremsende en erklæring til depositaren med angivelse af, hvilke stater, der er medlemmer, hvilke af Konventionens artikler, der finder anvendelse på organisationen, og organisationens kompetence inden for områder, der dækkes af artiklerne -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

1. Hermed godkendes tiltrædelsen til den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald.

2. Teksten til konventionen er knyttet til denne afgørelse.

3. Teksten til Det Europæiske Atomenergifællesskabs erklæring i henhold til bestemmelserne i artikel 39, stk. 4, punkt iii) i den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald er knyttet til denne afgørelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne

Formand

BILAG

Udkast til erklæring fra Det Europæiske Atomenergifællesskab i henhold til bestemmelserne i artikel 39, stk. 4, punkt iii) i den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald

Følgende stater er i øjeblikket medlemmer af Det Europæiske Atomenergifællesskab: Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Fællesskabet erklærer, at artikel 1 til 16, 18, 19, 21 og 24 til 44 i Konventionen finder anvendelse på Fællesskabet.

Fællesskabet har kompetence på de områder, der dækkes af artikel 4 til 16, 18, 19,21 og 24 til 28 i Konventionen i medfør af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs artikel 2, stk. b), og de relevante artikler i Afsnit II, kapitel 3, med titlen "Sundhedsbeskyttelse".

Top