21.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/15

(1)

Den 29. januar 2005 indførte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 145/2005 af 28. januar 2005 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af bariumcarbonat med oprindelse i Folkerepublikken Kina (2) (i det følgende benævnt »den midlertidige forordning«) midlertidig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af bariumcarbonat med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«).

(2)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre de nævnte midlertidige antidumpingforanstaltninger, indgav adskillige interesserede parter redegørelser indeholdende deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Ingen parter anmodede om at blive hørt mundtligt.

(3)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at drage de endelige konklusioner. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(4)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af bariumcarbonat med oprindelse i Kina, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. Parterne fik også en frist til at fremsætte bemærkninger efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger.

(5)

De mundtlige og skriftlige bemærkninger fra de interesserede parter blev undersøgt, og i de tilfælde, hvor det var relevant, blev konklusionerne ændret i overensstemmelse dermed.

(6)

Da der ikke er modtaget nogen nye bemærkninger vedrørende »den pågældende vare« og »samme vare«, jf. betragtning 11 og 12 i den midlertidige forordning, bekræftes disse hermed.

(7)

Da der ikke er fremsat nogen bemærkninger hertil, bekræftes indholdet af betragtning 13 til 23 i den midlertidige forordning vedrørende markedsøkonomisk behandling.

(8)

Da der ikke er fremsat nogen bemærkninger hertil, bekræftes indholdet af betragtning 24 til 29 i den midlertidige forordning vedrørende individuel behandling.

(9)

For en eksporterende producents vedkommende blev der ved fastlæggelsen af, om hjemmemarkedssalget fandt sted i normal handel, og ved beregningen af den normale værdi for visse typer af den pågældende vare brugt ukorrekte finansieringsomkostninger i forbindelse med beregningen af den midlertidige dumpingmargen. Derfor blev der foretaget de nødvendige justeringer med henblik på beregningen af den endelige dumpingmargen.

(10)

For den anden eksporterende producents vedkommende var salgsværdien af affald midlertidigt blevet fradraget produktionsomkostningerne. Efter en gennemgang af de relevante oplysninger var det imidlertid ikke sikkert, om beløbet kunne anses for at være fradragsberettiget som affald. Det fremgik i den forbindelse og på grundlag af de disponible oplysninger, at »affald« faktisk havde en betydelig særskilt handelsværdi. Da der desuden ikke var ført nogen fortegnelser, var det ikke muligt at fastsætte det pågældende beløb på behørig vis. Og selv om dette beløb ville skulle fradrages, blev hele beløbet af selskabet tilskrevet den pågældende vare, til trods for at det også vedrørte andre varer, som samme selskab fremstillede. Derfor blev fradraget for affald fjernet i procedurens endelige fase. For samme eksporterende producent blev der foretaget en justering af biproduktets værdi.

(11)

Den pågældende eksporterende producent gjorde indsigelse mod fremgangsmåden og fremførte, at affald i form af slagger og kalk blev bortskaffet i fællesskab med et nærliggende anlæg, hvilket mindskede de samlede omkostninger. Det skal bemærkes, at den nævnte producent i sin besvarelse af spørgeskemaet også fremførte, at dette salg burde betragtes som salg af et biprodukt. I den forbindelse gentages det, at det under undersøgelsen ikke var muligt at fastslå den mængde, der var solgt af den pågældende vare. Endvidere viste undersøgelsen, at salget til nabofabrikken kun omfattede biproduktet H2S. Det blev i den forbindelse vurderet, at der var indgivet modstridende oplysninger, som ikke kunne udredes efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner. Desuden hævdede den nævnte producent, at den værdi af biproduktet H2S, der var fratrukket produktionsomkostningerne, skulle have været højere. Imidlertid fremgik af den dokumentation, der blev indsamlet i løbet af undersøgelsen, at denne påstand var overdrevet og derfor måtte afvises.

(12)

Bortset fra ovennævnte justeringer, jf. betragtning 9 og 10 i denne forordning, bekræftes indholdet af betragtning 43 til 59 i den midlertidige forordning vedrørende den normale værdi, idet der ikke er fremsat andre bemærkninger hertil.

(13)

En brugerorganisation gjorde indsigelse mod, at Amerikas Forenede Stater (USA) blev benyttet som referenceland, jf. betragtning 12 i den midlertidige forordning. Denne interesserede part dokumenterede ikke sit anbringende og forelagde heller ikke nogen dokumentation, men henviste temmelig generelt til en påstået manglende konkurrence på USA’s marked på grund af de der gældende antidumpingforanstaltninger. Det bemærkes imidlertid, at konkurrenceniveauet på USA’s hjemmemarked blev undersøgt i forbindelse med den foreløbige fastsættelse. Som anført i betragtning 37 i den midlertidige forordning blev det konkluderet, at der faktisk var et rimeligt konkurrenceniveau på hjemmemarkedet i USA.

(14)

En uafhængig importør gjorde indsigelse mod brugen af USA som referenceland, eftersom producenten i USA, hvis oplysninger havde ligget til grund for fastsættelsen af den normale værdi, var forretningsmæssigt forbundet med en EF-producent. Det bør bemærkes, at der ikke eksisterede en sådan forbindelse i undersøgelsesperioden. Den pågældende importør forelagde desuden ingen oplysninger om eller dokumentation for, at denne forbindelse, som først startede efter undersøgelsesperioden, havde indflydelse på omkostningerne og priserne på hjemmemarkedet i USA i undersøgelsesperioden. Den uafhængige importørs argument måtte derfor afvises.

(15)

I betragtning af ovenstående bekræftes valget af USA som referenceland.

(16)

Da der ikke er fremsat bemærkninger hertil, bekræftes indholdet af betragtning 60 i den midlertidige forordning vedrørende fastsættelsen af eksportprisen.

(17)

De eksporterende producenter bemærkede, at man ved beregningen af den midlertidige dumpingmargen fejlagtigt havde trukket søtransport- og forsikringsomkostninger fra eksportsalgstransaktionerne på fob- (frit om bord) eller cfr- (omkostninger og fragt) niveau, men at salgsprisen i forbindelse med disse transaktioner ikke omfattede sådanne omkostninger. De pågældende eksportsalgstransaktioner blev korrigeret i overensstemmelse hermed.

(18)

Desuden blev det konstateret, at en eksporterende producent ikke indberettede provision til forhandlere i forbindelse med eksportsalg af den pågældende vare til Fællesskabet. Eksportprisen blev derfor justeret tilsvarende.

(19)

Bortset fra ovennævnte justeringer, jf. betragtning 9, 10 og 18 i denne forordning, bekræftes indholdet af betragtning 61 til 66 i den midlertidige forordning vedrørende sammenligningen af den normale værdi og eksportpriserne, idet der ikke er fremsat andre bemærkninger hertil.

(20)

På baggrund af ovennævnte korrektioner er de endeligt fastlagte dumpingmargener udtrykt i procent af prisen for omkostninger, forsikring, fragt (cif) Fællesskabets grænse, ufortoldet, følgende:

(21)

Da der ikke er fremsat nogen bemærkninger hertil, bekræftes indholdet af betragtning 72 til 74 i den midlertidige forordning.

(22)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner gjorde en samarbejdsvillig eksporterende producent på ny gældende, at EF-erhvervsgrenens priser var højere, fordi dens varer har en højere reaktivitet. Denne anmodning om en justering af EF-erhvervsgrenens priser for at tage højde for reaktivitetsforskelle blev afvist i procedurens foreløbige fase, jf. betragtning 80 i den midlertidige forordning.

(23)

Selv om påstanden ikke var tilstrækkeligt dokumenteret gennem forelæggelse af nye oplysninger, blev spørgsmålet undersøgt yderligere, da den eksporterende producent hævdede, at forskelle i reaktivitet, som påstås at være et kendetegn i alle kvaliteter af bariumcarbonat, ikke kun burde have været vurderet for de mest reaktive kvaliteter, der blev solgt af EF-erhvervsgrenen, således som det blev gjort i procedurens foreløbige fase.

(24)

Eftersom reaktivitet er en egenskab i bariumcarbonat, der som sådan ikke fremgår af producenternes produktionsspecifikationer, men som kan udledes på grundlag af den pågældende vares partikelstørrelse og densitet, er det normal praksis i de forskellige endelige brugersektorer, at der ved leveringen af varen foretages prøver for at kontrollere dets egenskaber. Den omstændighed at de endelige brugere i en sektor som f.eks. teglindustrien, hvor reaktiviteten er afgørende, øger den mængde af bariumcarbonat, som de normalt har brug for i deres produktionsproces, når de bruger den vare, der importeres fra Kina, hvilket de ikke gør, når de bruger EF-erhvervsgrenens varer, tyder på, at EF-erhvervsgrenens bariumcarbonat af de endelige brugere anses for at have højere reaktivitet. En yderligere analyse af de varer, der sælges på EF-markedet, har desuden vist, at EF-erhvervsgrenen foruden de mest reaktive kvaliteter, der tegner sig for mindre end 5 % af dens salg i EF, jf. betragtning 80 i den midlertidige forordning, faktisk også solgte andre kvaliteter med en meget høj reaktivitet, som tegnede sig for yderligere ca. 20 % af dens samlede salg i Fællesskabet. Resten af EF-erhvervsgrenens salg består af salg af kvaliteter med lavere reaktivitet. Det blev derfor konkluderet, at det under disse omstændigheder og i modsætning til det, der er indholdet af betragtning 80 i den midlertidige forordning, er berettiget at foretage en justering for forskelle i reaktivitet.

(25)

Med henblik på undersøgelsen af prisunderbuddet blev salgsprisen på de kvaliteter af EF-erhvervsgrenens bariumcarbonat, der har en høj reaktivitet, reduceret med 14 %. Denne justering var baseret på prisforskellen mellem de kvaliteter med højere og lavere reaktivitet, som EF-erhvervsgrenen solgte. Det fremgik af sammenligningen, at den pågældende vare med oprindelse i Kina i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, der lå 20-26 % under EF-erhvervsgrenens priser (udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens priser).

(26)

Bortset fra ovennævnte justeringer, jf. betragtning 25 i denne forordning, bekræftes indholdet af betragtning 75 til 81 i den midlertidige forordning vedrørende importen fra det pågældende land, idet der ikke er fremsat andre bemærkninger hertil.

(27)

En samarbejdsvillig eksportør fremførte, at de økonomiske indikatorer, der blev analyseret i betragtning 84 til 94 i den midlertidige forordning, ikke viste nogen væsentlig skade. Der blev imidlertid ikke fremlagt nogen dokumenterede nye oplysninger eller beviser, der ville gøre det nødvendigt at foretage en ny vurdering af nævnte indikatorer og følgelig ændre den konklusion, der blev draget i den foreløbige fase.

(28)

Denne påstand blev gentaget efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner, navnlig med hensyn til udviklingen i produktion, kapacitetsudnyttelse, markedsandel, lagerbeholdninger og beskæftigelse. Som det allerede blev forklaret i betragtning 84 til 88 i den midlertidige forordning, viste disse indikatorer klart en negativ udvikling, som medvirkede til at forværre EF-erhvervsgrenens situation. Følgelig blev påstanden afvist.

(29)

Derfor bekræftes indholdet af betragtning 82 til 97 i den midlertidige forordning vedrørende EF-erhvervsgrenens situation og konklusionen om skade.

(30)

Da der ikke er fremlagt væsentlige nye oplysninger eller argumenter, bekræftes indholdet af betragtning 100 i den midlertidige forordning.

(31)

En samarbejdsvillig eksportør fastholdt, at skaden også kunne være forvoldt af importen fra andre tredjelande, som voksede betydeligt før undersøgelsesperioden, herunder navnlig importen fra Indien og Brasilien. Hvad angår Indien, kan dette land ikke anses for at være en relevant forsyningskilde i den analyserede periode 2000-2003 i betragtning af de ubetydelige mængder, der blev importeret. De indiske importvarers markedsandel udgjorde således under 1 % i undersøgelsesperioden og var forud herfor praktisk taget nul. Hvad angår Brasilien, var importen herfra begrænset i sammenligning med både importen fra Kina og den samlede import i hele den betragtede periode. Derfor konkluderes det, at importen fra disse lande ikke modbeviste årsagssammenhængen som anført i betragtning 103 i den midlertidige forordning.

(32)

En eksportør og en række importører og brugere hævdede, at EF-erhvervsgrenen har haft en dominerende stilling på EF-markedet for bariumcarbonat, og at det har gjort det muligt for erhvervsgrenen at forhøje sine priser i Fællesskabet. Eksportøren understregede den kendsgerning, at den gruppe, som den eneste EF-producent tilhører, tidligere har været genstand for en undersøgelse om misbrug af dominerende stilling.

(33)

For det første skal det bemærkes, at EF-erhvervsgrenens markedsandel i perioden fra 2000 til 2003 gennemsnitligt var 10 procentpoint højere end de kinesiske eksporterende producenters markedsandel, mens den i undersøgelsesperioden var sammenlignelig med de kinesiske importvarers markedsandel. Derfor kan det ikke konkluderes, at EF-erhvervsgrenen har haft en dominerende stilling i den betragtede periode, i betragtning af at dens markedsandel er faldet i forhold til de kinesiske importvarers markedsandel, og at sidstnævnte i undersøgelsesperioden var lig med EF-erhvervsgrenens markedsandel. Under alle omstændigheder har ingen af de interesserede parter fremlagt beviser for et eventuelt misbrug af dominerende stilling fra EF-erhvervsgrenens side hvad angår samme vare. Selv i de tilfælde hvor et selskab er den eneste producent på et givent marked, kan denne kendsgerning alene ikke bruges som indikation for, at den pågældende producent har misbrugt sin markedsstilling ved kunstigt at forhøje priserne på nævnte marked. Hvis EF-erhvervsgrenen desuden rent faktisk har haft en dominerende stilling, endsige misbrugt den, er det vanskeligt at forstå, hvordan EF-erhvervsgrenens priser kan være faldet med 7 %, jf. betragtning 86 i den midlertidige forordning, mens de kinesiske eksportører har øget deres markedsandel så betydeligt. Desuden kan det ikke udledes, at EF-producenten misbrugte en eventuel dominerende stilling, alene på basis af en undersøgelse, som ikke omfattede samme vare, eller tidligere undersøgelser vedrørende et eller andet selskab i den gruppe, som EF-producenten tilhører. Derfor afvises påstanden.

(34)

Hvad angår oplysningerne i betragtning 110 og 111 i den midlertidige forordning, hævdede adskillige brugere og importører, at indførelsen af endelige foranstaltninger ville skade teglproducenterne, som foretrækker at bruge vandig bariumcarbonat (slurry) af bariumcarbonat importeret fra Kina frem for at bruge det bariumcarbonat i pulverform, som EF-erhvervsgrenen leverer. De pågældende parter hævdede, at EF-erhvervsgrenen ikke sælger slurry og nægter at levere bariumcarbonatpulver til importører, der fremstiller slurry. I modsætning til denne påstand er det blevet bekræftet, at EF-erhvervsgrenen leverer bariumcarbonat til mindst en importør, der fremstiller slurry af det. Derfor er der rent faktisk en alternativ forsyningskilde for slurry, der fremstilles af EF-erhvervsgrenens bariumcarbonat. Som anført i betragtning 43 i denne forordning er formålet med indførelsen af antidumpingforanstaltninger desuden på ingen måde at hindre adgangen til EF-markedet for varer fra Kina, men derimod at genoprette redelige konkurrencevilkår og bevare alternative forsyningskilder i Fællesskabet.

(35)

På baggrund af ovenstående og da brugerne og importørerne ikke har fremlagt noget dokumenteret bevis, der forklarer deres præference for slurry og bariumcarbonat, der importeres fra Kina, frem for den konkurrencedygtige vare, EF-erhvervsgrenen tilbyder, afvises påstanden.

(36)

På baggrund af ovenstående betragtninger og andre elementer, der er beskrevet i betragtning 98 til 111 i den midlertidige forordning, konkluderes det, at importen fra Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(37)

To sammenslutninger, der repræsenterer de endelige brugere, og en række importører og de endelige brugere selv fremførte på ny, at de primært var bekymrede for, at indførelsen af eventuelle foranstaltninger ville mindske den generelle konkurrence på EF-markedet for dette særlige produkt og derved uundgåeligt medføre en prisstigning, som igen ville mindske deres konkurrenceevne. De pågældende parter fremlagde ikke nogen yderligere dokumentation for deres påstand.

(38)

Dertil kom, at 20 brugere, som ikke havde givet sig til kende over for Kommissionen før indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, gjorde indsigelse mod indførelsen af endelig antidumpingtold. Disse parter fik mulighed for at fremlægge dokumentation for deres anbringender, hvilket de ikke gjorde. Deres argumenter blev ikke desto mindre undersøgt yderligere i kraft af en kontrol af de oplysninger, en samarbejdsvillig importør og to samarbejdsvillige brugere allerede havde forelagt før indførelsen af midlertidige foranstaltninger.

(39)

Efter det ekstra kontrolbesøg hos et selskab, der arbejder i keramikindustrien (fritter), og et andet, der arbejder i teglindustrien (ifølge oplysninger fra samarbejdsvillige brugere tegner de to selskaber sig tilsammen for mere end 20 % af importen af bariumcarbonat fra Kina), bekræftes det således, jf. betragtning 127 i den midlertidige forordning, at bariumcarbonat i gennemsnit udgør mindre end 8 % af brugernes samlede produktionsomkostninger.

(40)

I overensstemmelse med konklusionerne i betragtning 128 i den midlertidige forordning blev det derfor konkluderet, at i betragtning af foranstaltningernes niveau og muligheden for at indhente forsyninger fra andre eksportører, der ikke er omfattet af tolden, synes virkningerne for brugerne af eventuelle stigninger i prisen på samme vare at være minimale.

(41)

Efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner påstod to brugersammenslutninger og en eksporterende producent, at de endelige foranstaltningers eventuelle virkninger for brugerne ville være større end det, der er anført i betragtning 39 til 40 i denne forordning. Det bør i den forbindelse bemærkes, at konklusionerne deri er baseret på kontrollerede oplysninger fra samarbejdsvillige brugere. I nævnte påstande blev der henvist til oplysninger om selskaber, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og som ikke kunne kontrolleres. Påstanden blev derfor afvist.

(42)

Ovennævnte eksporterende producent hævdede, at konklusionerne var baseret på et begrænset antal brugere, der ikke var repræsentative for hele markedet. I den forbindelse bør det bemærkes, at de brugere, der blev kontrolleret i både den foreløbige og den endelige fase, tegner sig for over 90 % af de samarbejdsvillige brugeres import af bariumcarbonat fra Kina i undersøgelsesperioden. Derfor anses konklusionerne for at være gyldige, og påstanden afvises.

(43)

Desuden understreges det, at formålet med antidumpingforanstaltninger på ingen måde er at hindre adgangen til EF-markedet for varer fra Kina, men derimod at genoprette redelige konkurrencevilkår, som er blevet fordrejet af illoyal handelspraksis. Foranstaltningerne vil således gøre det muligt for den eneste EF-producent at videreføre sin virksomhed, og vil fremme den generelle konkurrence på EF-markedet.

(44)

Da der ikke er fremlagt væsentlige nye oplysninger eller argumenter på dette specifikke område, bekræftes indholdet af betragtning 114 til 132 i den midlertidige forordning.

(45)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner hævdede en eksportør, at den fortjenstmargen på 7,2 %, der ansås for at være den fortjeneste, som EF-erhvervsgrenen kunne opnå uden skadevoldende dumping fra Kina, ikke er realistisk, eftersom den eneste EF-producent på grund af den påståede dominerende stilling tidligere havde haft en kunstigt høj rentabilitet.

(46)

Som nævnt i betragtning 33 i denne forordning er den kendsgerning, at der i en vis periode kun er en enkelt EF-producent, ikke ensbetydende med, at denne producent har en dominerende stilling på markedet og misbruger denne situation ved f.eks. at udnytte sin stilling til at opnå unormalt høje fortjenstmargener i forbindelse med sin virksomhed. Som anført i betragtning 135 i den midlertidige forordning blev fortjenstmargenen på 7,2 % beregnet på grundlag af den vejede gennemsnitlige fortjenstmargen for samme vare i årene 1996 til 1998. Der blev taget hensyn til EF-erhvervsgrenens fortjenstniveauer, dengang den ikke var udsat for skadevoldende dumping, dvs. før den periode, der blev analyseret med henblik på skadesvurderingen. Eftersom den pågældende eksportør ikke har fremlagt nogen dokumentation, som påviser, at nævnte fortjeneste må anses for at være unormalt høj, afvises påstanden, og indholdet af betragtning 135 vedrørende beregningen af skadesmargenen bekræftes.

(47)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade og Fællesskabets interesser og i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen bør der indføres endelig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængig af hvad der er lavest, i henhold til reglen om »den lavest mulige told«. I dette tilfælde bør både de individuelle toldsatser og den landsdækkende told således svare til de konstaterede dumpingmargener.

På grundlag af ovenstående er den endelige told følgende:

(48)

Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til foranstaltningernes form, og derfor bekræftes indførelsen af told i form af et specifikt beløb pr. ton som anført i betragtning 138 i den midlertidige forordning.

(49)

Efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner udtrykte to eksporterende producenter interesse i at afgive et pristilsagn. En af producenterne var imidlertid hverken indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, og i sådanne tilfælde er det Kommissionens praksis, at der ikke godtages tilsagn, eftersom der ikke kan fastlægges nogen individuel dumpingmargen. På den baggrund kunne tilsagnet ikke godtages. Den anden eksporterende producent, som var indrømmet markedsøkonomisk behandling, tilbagetrak derefter sit tilsagn.

(50)

I betragtning af størrelsen af de dumpingmargener, der er konstateret for de eksporterende producenter i Kina, og af den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet sikkerhed for i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved den midlertidige forordning, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Da den endelige told er lavere end den midlertidige told, frigives de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold.

(51)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af konklusionerne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, som undersøgelsen viste med hensyn til disse selskaber. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for alle andre selskaber) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i artikel 1 i denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(52)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til navnlig den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil denne forordning blive ændret ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(53)

Som nævnt er »den pågældende vare« ombyttelig og ikke varemærket. De individuelle toldsatser er meget forskellige, og der findes flere eksporterende producenter. Alt dette kan gøre det lettere at omdirigere eksporten via de traditionelle eksportører, der er omfattet af de laveste toldsatser.

(54)

Hvis eksporten fra et af de selskaber, der er omfattet af en lavere toldsats, mængdemæssigt stiger med mere end 30 %, kan de pågældende individuelle foranstaltninger derfor anses for at være utilstrækkelige til at modvirke den konstaterede skadevoldende dumping. Følgelig vil der, hvis de fornødne betingelser er opfyldt, kunne indledes en undersøgelse for at foretage de nødvendige ændringer af foranstaltningernes form eller niveau —

a)

Beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives.

b)

I tilfælde, hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed med niveauet for den midlertidige told, endeligt.