EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R0624

Kommissionens forordning (EF) nr. 624/2003 af 7. april 2003 om udstedelse af eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager (citroner)

EUT L 90 af 8.4.2003, p. 3–3 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/624/oj

32003R0624

Kommissionens forordning (EF) nr. 624/2003 af 7. april 2003 om udstedelse af eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager (citroner)

EU-Tidende nr. L 090 af 08/04/2003 s. 0003 - 0003


Kommissionens forordning (EF) nr. 624/2003

af 7. april 2003

om udstedelse af eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager (citroner)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003(2),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1961/2001 af 8. oktober 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår eksportrestitutioner for frugt og grøntsager(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1176/2002(4), særlig artikel 6, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) De vejledende mængder for andre eksportlicenser af type B end dem, der ansøges om i forbindelse med fødevarehjælp, er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 307/2003(5).

(2) I betragtning af de oplysninger, som Kommissionen råder over dags dato, er de vejledende mængder for citroner, som er fastsat for den igangværende eksportperiode, snart ved at blive overskredet. Denne overskridelse vil skade ordningen for eksportrestitutioner for frugt og grøntsager.

(3) For at råde bod på denne situation bør der ske en afvisning af ansøgninger om licenser af type B for citroner, der udføres efter den 7. april 2003, indtil udgangen af den igangværende eksportperiode -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For citroner afvises de ansøgninger om eksportlicenser af type B, der indgives efter artikel 1 i forordning (EF) nr. 307/2003, og for hvilke produkternes udførselsangivelse blev antaget efter den 7. april 2003, men inden den 14. maj 2003.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 8. april 2003.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. april 2003.

På Kommissionens vegne

J. M. Silva Rodríguez

Generaldirektør for landbrug

(1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1.

(2) EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64.

(3) EFT L 268 af 9.10.2001, s. 8.

(4) EFT L 170 af 29.6.2002, s. 69.

(5) EUT L 45 af 19.2.2003, s. 4.

Top