Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/315/33

Sag T-383/05: Sag anlagt den 20. oktober 2005 — GHK Consulting mod Kommissionen

EUT C 315 af 10.12.2005, p. 18–19 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

10.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/18


Sag anlagt den 20. oktober 2005 — GHK Consulting mod Kommissionen

(Sag T-383/05)

(2005/C 315/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: GHK Consulting Limited (London, Det Forenede Kongerige) [ved: lawyers J-E. Svensson og M. Dittmer]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens/sagsøgernes påstande

Annullation af Kommissionens beslutning af 12. oktober 2005 om udelukkelse af den ansøgning om deltagelse og det bud, som blev indgivet af et konsortium ledet af sagsøgeren, hvorved Kommissionen omgjorde sin beslutning om at tildele rammekontrakten til konsortiet i forbindelse med udbuddet EuropeAid/119860/C/ — Parti 7.

Annullation af enhver af Kommissionens beslutninger vedtaget i henhold til beslutningen af 12. oktober 2005, og navnlig enhver beslutning om at indgå kontrakt med andre bydende.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen iværksatte under referencenummer EuropeAid/119860/C — Parti 7 et udbud vedrørende en multipel rammekontrakt om rekruttering af teknisk bistand i form af kortvarig ekspertise udelukkende til gavn for tredjelande, der modtager Europa-Kommissionens eksterne bistand. Sagsøgeren afgav et bud i sin egenskab af leder af konsortiet.

Med den anfægtede beslutning udelukkede Kommissionen sagsøgerens konsortium med den begrundelse, at Dansk Institut for Internationale Studier (»DIIS«), et medlem af sagsøgerens konsortium, tilhørte samme sammenslutning som det danske Institut for Menneskerettigheder (»IMR«), der deltog i et andet konsortium, som afgav bud på den samme kontrakt. Artikel 13 i den pågældende udbudsbekendtgørelse udelukkede juridiske personer inden for den samme juridiske sammenslutning fra at indgive mere end én ansøgning pr. parti.

Til støtte for sin påstand om annullation af den anfægtede beslutning har sagsøgeren anfægtet Kommissionens konklusion, hvorefter DIIS, IMR og et tredje institut udgør en juridisk sammenslutning. Ifølge sagsøgeren kontrollerer ingen af disse enheder de andre, da institutterne er fuldt ud selvstyrende og har hver deres særskilte vedtægt, ikke deler akademisk personale, har deres egne ledelser og bestyrelser, der er valgt af helt forskellige organer, og ikke deler økonomiske interesser eller formål. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at ethvert uklart punkt i udbudsbekendtgørelsen skal fortolkes til fordel for de bydende, og at Kommissionen bærer ansvaret for ikke forudgående at have tydeliggjort betingelserne for deltagelse.


Top