Meddelelsen klarlægger de udfordringer, skoler og uddannelse står over for i EU, og fastlægger måder, hvorpå EU kan hjælpe medlemsstaterne med at reformere deres skolesystemer til at tage disse udfordringer op.

HOVEDPUNKTER

Skolerne spiller en central rolle for livslang læring, og der er derfor behov for at forbedre skoleuddannelsens kvalitet og effektivitet. Stort set alle EU-lande står over for flere centrale udfordringer.

Svagheder i kompetenceudvikling:
- Hver femte elev har alvorlige vanskeligheder med at udvikle tilstrækkelige færdigheder inden for læsning, regning og naturvidenskab, hvilket giver øget risiko for livslange hindringer for social inklusion og beskæftigelsesegnethed.
- Andelen af elever, der opnår meget gode resultater, er relativt lav.
- Mange unge mangler passende digitale færdigheder.
- På trods af, at mange har gjort fremskridt med hensyn til at nedbringe andelen af unge, der forlader skolen tidligt, til det overordnede Europa 2020-mål om 10 %, er der stadig alt for mange unge, der forlader skolen for tidligt.
Skoleuddannelse udnyttes ikke altid fuldt ud til at fremme lighed og social retfærdighed:
- Kønsforskellene med hensyn til matematik og naturvidenskab bliver mindre, men kønsstereotyper fører stadig til forskelle i engagementet.
- Unge fra ugunstigt stillede miljøer er fire gange mere tilbøjelige til at have lavere uddannelsesmæssige resultater end deres jævnaldrende fra mere gunstigt stillede miljøer.
- Der er specifikke udfordringer for elever med indvandrerbaggrund og romaer.
- Estland og Finland har vist, at skoleuddannelsessystemer både kan levere resultater på højt niveau og lighed på samme tid.
Tempoet i den teknologiske og digitale udviklings effekt på økonomier og samfund:
- Skolerne er nødt til at tage bedre hensyn til denne nye virkelighed. Det er ikke længere tilstrækkeligt at udstyre unge med færdigheder eller viden, som måske ikke er af permanent karakter.
- Skolerne har behov for at udvikle modstandsdygtighed og evne til at tilpasse sig forandringer med nye former for læring i et samfund, der bliver stadig mere mobilt og digitalt.
- Uddannelsessystemer skal moderniseres for at fremme kreativitet, kritisk tænkning samt iværksætterånd.

Der er tre områder, hvor EU kan bidrage til at løse problemerne:

udvikling af bedre og mere inkluderende skoler, herunder:
- støtte til alle lærende og deres kompetenceudvikling
- forbedring af læring ved at starte nye samarbejder med for eksempel lokale myndigheder, organisationer, virksomheder og universiteter for at hjælpe unge med at forberede sig på deres fremtidige beskæftigelse og studier
- forbedring af adgangen til og kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasningsmuligheder
støtte til lærere og skoleledere for at opnå fremragende undervisning og læring, herunder:
- gøre karrierer inden for undervisning mere attraktive
- se undervisning som et erhverv med læring og samarbejde gennem hele karrieren
- støtte skoleledelse
mere effektiv, retfærdig og praktisk styring af skoleuddannelsessystemer:
- investere passende og effektivt i skolernes ressourcer
- kombinere selvstyre og kvalitetssikring.

Europa-Kommissionen forpligter sig også til at:

forbedre samarbejde mellem skoler via Erasmus+ og deltagelse i eTwinning
udvikle et selvevalueringsredskab til digital kapacitet til skoler
støtte forbedringer i uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM) via forbindelser og samarbejde mellem skoler og videregående uddannelse, forskning og virksomheder
fremme og støtte politiske eksperimenter vedrørende udvikling af flersproget pædagogik og undervisning i forskellige undervisningssituationer inden for rammerne af Erasmus+ arbejdsprogrammet for 2018
følge op på bemærkningerne fra De Forenede Nationers komité for rettigheder for personer med handicap ved at støtte samarbejde mellem Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning og medlemsstaterne
støtte førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet og hjælpe dem med at lære af hinanden og indkredse, hvilken praksis der fungerer bedst
give politisk vejledning om karrieremuligheder og faglig udvikling af lærere og skoleledere
forenkle adgangen til og fremme af fremtidige læreres muligheder for at opnå praktisk undervisningserfaring i udlandet med støtte fra Erasmus+
udvikle onlinefællesskaber og -ressourcer for fagfolk
videreudvikle fælles projekter med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) for at tilvejebringe sammenlignelige data om skolepersonale
oprette en ordning med teknisk bistand i samarbejde med OECD for at hjælpe de medlemsstater, der søger bistand til at udforme og gennemføre større skoleuddannelsesreformer
udarbejde en fælles rapport om omkostningseffektiviteten inden for skoleuddannelse
udvikle politiske retningslinjer for kvalitetssikring i samarbejde med EU-lande og interessenter.

Vejen fremad

Reform af skoleuddannelsessystemer er en opgave for medlemsstaterne, og Kommissionen er rede til at støtte dem med en række af EU’s redskaber og processer. Det europæiske semester er en velafprøvet drivkraft for reformer, mens frivilligt samarbejde under ET 2020 skal udvikles yderligere for at hjælpe medlemsstaterne. Navnlig bør Uddannelsesovervågningsrapporten anvendes fuldt ud til at hjælpe medlemsstaterne med at træffe velunderbyggede og evidensbaserede politiske beslutninger.

BAGGRUND

Se desuden:

den europæiske søjle for sociale rettigheder (Europa-Kommissionen)
dagsordenen for nye kvalifikationer for Europa (Europa-Kommissionen)
verdensmål for bæredygtig udvikling nr. 4: uddannelse (De Forenede Nationer).

HOVEDDOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet (COM(2017) 248 final af 30.5.2017).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Investering i Europas unge (COM(2016) 940 final af 7.12.2016).

seneste ajourføring 10.08.2017

Top