Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EU’s dyresundhedslov

EU’s dyresundhedslov

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2016/429 om overførbare dyresygdomme

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Forordning (EU) 2016/429 sigter mod at forebygge og bekæmpe dyresygdomme, som kan overføres til andre dyr eller mennesker.
  • Dyresundhedsloven er en del af en pakke af foranstaltninger, som Europa-Kommissionen foreslog i maj 2013 med henblik på at styrke håndhævelsen af standarder for sundhed og sikkerhed for hele fødevarekæden.

HOVEDPUNKTER

Denne omfattende forordning støtter Den Europæiske Unions (EU) kreatur- og fødevareproduktionssektorer og det tilhørende EU-marked med hensyn til bæredygtighed, konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse. Den erstatter og udvider de eksisterende EU-regler for dyresundhed og samler de fleste i en mere enkel lovgivning med større fokus på de vigtigste prioriteter i forbindelse med bekæmpelse af sygdomme. Disse prioriteringer omfatter:

  • tydeligere ansvarsområderfor landbrugere (kvæg-, fiske- og skaldyrsopdræt) og andre interessenter (f.eks. dyrlæger) med hensyn til tidlig opdagelse for at forebygge store sygdomsudbrud eller spredning af sygdomme, så skaderne kan begrænses
  • forenklet administration ved international handel med visse levende dyr og dyreprodukter (som f.eks. sæd, æg og embryoner)
  • et tydeligere retsgrundlag og bedre værktøjer, så veterinærmyndigheder kan bekæmpe potentielt ødelæggende overførbare dyresygdomme, især vedrørende overvågning, diagnosticering og anmeldelse
  • mere fleksibilitet i forbindelse med tilpasning af regler til lokale forhold og nye problemer som f.eks. klimaforandringer og sociale forandringer
  • begrænsning af de negative virkninger for dyresundheden, folkesundheden og miljøet.

Den fastlægger krav til:

  • sygdomsforebyggelse og beredskab i forbindelse med eventuelle udbrud (f.eks. biosikring1sforanstaltninger) såsom brugen af diagnosticeringsværktøjer, vaccination og medicinsk behandling
  • identifikation og registrering af dyr og visse animalske produkter (f.eks. sæd, æg og embryoner) samt certificering og sporing af sendinger af dem
  • indførsel af dyr og animalske produkter til EU og flytning af disse inden for EU
  • sygdomsbekæmpelse og -udryddelse, herunder hasteforanstaltninger som f.eks. begrænsning af flytning af dyr, aflivning og vaccination.

Reglerne omfatter dyresygdomme hos alle opdrættede dyr (herunder i visse tilfælde selskabsdyr), vildtlevende dyr og animalske produkter, både landdyr og akvatiske dyr. De omfatter ikke dyrevelfærd direkte, men anerkender sammenhængen mellem dyrs sundhed og velfærd og tager hensyn til denne i forbindelse med vurdering af sygdommes virkninger.

EU’s dyresundhedslov suppleres i følgende henseender:

  • krav til sporbarhed og dyrevelværd ved flytning inden for EU af avlsmateriale (sæd, æg og embryoner) af visse opdrættede landdyr og godkendelse af virksomheder for avlsmateriale (virksomheder, der producerer eller forarbejder avlsmateriale)
  • forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme
  • dyresundhedsmæssige krav til flytninger inden for EU af landdyr og rugeæg
  • overvågning, udryddelse og sygdomsfri status for visse sygdomme
  • regler for akvakulturvirksomheder og transportører af akvatiske dyr
  • regler for indførsel i EU og flytning og håndtering efter indførsel af sendinger af visse dyr, avlsmateriale og produkter af animalsk oprindelse
  • regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier samt sporbarheden af sådanne landdyr og rugeæg
  • sygdomme, der er omfattet af EU-overvågningsprogrammer, deres geografiske anvendelsesområde og sygdomme for hvilke der kan oprettes sygdomsfri områder
  • dyresundhedsmæssige krav til flytninger inden for EU af akvatiske dyr og produkter af animalsk oprindelse fra akvatiske dyr.

Kommissionen fører en fuldstændig liste over de forordninger, der supplerer eller gennemfører EU's dyresundhedslov.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Forordningen trådte i kraft den . Den omfatter imidlertid visse overgangsforanstaltninger og ophæver ældre lovgivning med virkning fra den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Biosikring. Forvaltningsprocedurer, -handlinger eller -faciliteter, som er udarbejdet for at reducere risikoen for dyresygdomme.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (EUT L 84 af , s. 1).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2016/429 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring

Top