This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Den Europæiske Union (EU) har et af de mest omfattende regelsæt i verden om dyrevelfærd, som omfatter landbrugsdyr på bedriften, under transport og i forbindelse med slagtning.
Disse regler afspejler de fem friheder i Europarådets konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål:
Artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastslår, at der skal tages fuldt hensyn til velfærden hos dyr som følende væsener.
Siden 1974, hvor den første EU-lovgivning om dyrevelfærd blev vedtaget, har kravene til dyrevelfærd udviklet sig på baggrund af sund videnskabelig viden og derved forbedret dyrs livskvalitet i overensstemmelse med borgernes forventninger og efterspørgslen.
I dag er dyrevelfærd kernen i bæredygtighed, da god dyrevelfærd er knyttet til mindre brug af antibiotika, sundere dyr i fødevarekæden og mindre overførsel af sygdomme fra dyr til mennesker.
Dyrevelfærd er, som centralt bidrag til bæredygtig animalsk produktion, et vigtigt element i »jord til bord«-strategien, der blev vedtaget af Europa-Kommissionen i maj 2020 i forbindelse med Den europæiske grønne aftale. Kommissionen vil inden for dens rammer revidere dyrevelfærdslovgivningen med henblik på at bringe den på linje med den seneste videnskabelige dokumentation, udvide dens anvendelsesområde, lette håndhævelsen og i sidste ende sikre et højere niveau af dyrevelfærd. I denne forbindelse vil konklusionerne fra evalueringen af EU-strategien for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015 blive brugt. Kommissionen vil ligeledes overveje mulighederne for dyrevelfærdsmærkning for i højere grad at overføre værdi gennem fødevarekæden.
Dyrevelfærd håndteres primært på EU-plan. Det er dog ikke et område, der falder ind under EU’s enekompetence. Emner såsom brug af dyr i forestillinger, kultur- eller sportsarrangementer er EU-landenes ansvar på nationalt plan.
SE OGSÅ