Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 8. november 2007 — Firma Ing. Auer — Die Bausoftware GmbH mod Finanzamt Freistadt Rohrbach Urfahr (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Linz, Østrig)

(Sag C-251/06) (1)

(Indirekte skatter - kapitaltilførsel - forlæggelse af et selskabs hjemsted - ophævelse af den kapitaltilførselsafgift, der er opkrævet hos et selskab)

(2007/C 315/28)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Linz

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Firma Ing. Auer — Die Bausoftware GmbH

Sagsøgt: Finanzamt Freistadt Rohrbach Urfahr

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Unabhängiger Finanzsenat — fortolkning af artikel 4, stk. 1, litra a) og g), artikel 4, stk. 3, litra b), og artikel 7, stk. 2, i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter (EFT 1969 II, s. 405), som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985 (EFT L 156, s. 23) — afgift opkrævet hos et selskab, som har forlagt stedet for den egentlige ledelse fra en medlemsstat, der har ophævet kapitaltilførselsafgift, til en medlemsstat, der anvender kapitaltilførselsafgift

Konklusion

Artikel 4, stk. 1, litra g), og artikel 4, stk. 3, litra b), i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985 og ved akten vedrørende vilkårene for Kongeriget Norges, Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, som tilpasset ved Rådets afgørelse 95/1/EF, Euratom, EKSF af 1. januar 1995, skal fortolkes således, at den omstændighed, at en medlemsstat har givet afkald på opkrævning af kapitaltilførselsafgift, ikke er til hinder for, at et selskab, som tilhører en af de i direktivets artikel 3, stk. 1, litra a), nævnte kategorier, kvalificeres som kapitalselskab med hensyn til opkrævning af kapitaltilførselsafgift i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1, litra g), når sædet for dets egentlige ledelse forlægges fra denne medlemsstat til en anden medlemsstat, hvor denne afgift stadig opkræves. En sådan fortolkning kan imidlertid ikke begunstige adfærd, som er kendetegnet ved kunstige arrangementer, der alene har til formål at opnå en skattemæssig fordel. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om omstændighederne i hovedsagen indeholder objektive forhold, der udgør en sådan retsstridig adfærd.

(1)  EUT C 212 af 2.9.2006.