This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2007/155/53
Case T-139/07: Action brought on 2 May 2007 — Pioneer Hi-Bred International v Commission
Sag T-139/07: Sag anlagt den 2. maj 2007 — Pioneer Hi-Bred International mod Kommissionen
Sag T-139/07: Sag anlagt den 2. maj 2007 — Pioneer Hi-Bred International mod Kommissionen
EUT C 155 af 7.7.2007, p. 28–28
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
7.7.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 155/28 |
Sag anlagt den 2. maj 2007 — Pioneer Hi-Bred International mod Kommissionen
(Sag T-139/07)
(2007/C 155/53)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Pioneer Hi-Bred International Inc. (Johnston, USA) (ved solicitor J. Temple Lang)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at Kommissionen har udvist passivitet i forbindelse med artikel 18 i direktiv 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer ved at have undladt at forelægge forskriftsudvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes efter artikel 5, stk. 2, i Rådets afgørelse. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren gør i henhold til artikel 232 EF gældende, at Kommissionen har udvist passivitet i strid med artikel 18 i direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (1) ved ikke at sikre, at der blev truffet afgørelse vedrørende sagsøgerens anmeldelse om markedsføring af insektresistent genetisk modificeret 1507-majs.
Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen i henhold til den procedure, der er fastsat i direktivet, er forpligtet til at sikre, at der træffes og sker offentliggørelse af en afgørelse vedrørende en anmeldelse inden for den frist, der er fastsat i direktivet. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at Kommissionen ved at ikke at forelægge forskriftsudvalget et udkast til de foranstaltninger, der skulle træffes, har undladt at sikre, at der blev truffet en sådan afgørelse, selv om alle kravene til sagsøgeren og andre parter omfattet af direktivet var blevet opfyldt i overensstemmelse med direktivet.
Sagsøgeren gør endvidere gældende, at Kommissionen er blevet opfordret til at handle i artikel 232 EF's forstand, hvilket Kommissionen har undladt. Dette har ifølge sagsøgeren haft skadelige virkninger for sagsøgerens retsstilling.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12.3.2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (EFT 2001 L 106, s. 1).