This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2007/155/19
Case C-203/07 P: Appeal brought on 16 April 2007 by the Hellenic Republic against the judgment delivered by the Court of First Instance (First Chamber) on 17 January 2007 in Case T-231/04 Hellenic Republic v Commission of the European Communities
Sag C-203/07 P: Appel iværksat den 16. april 2007 af Den Hellenske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 17. januar 2007 i sag T-231/04, Den Hellenske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sag C-203/07 P: Appel iværksat den 16. april 2007 af Den Hellenske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 17. januar 2007 i sag T-231/04, Den Hellenske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
EUT C 155 af 7.7.2007, pp. 10–11
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
7.7.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 155/10 |
Appel iværksat den 16. april 2007 af Den Hellenske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 17. januar 2007 i sag T-231/04, Den Hellenske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag C-203/07 P)
(2007/C 155/19)
Processprog: græsk
Parter
Appellant: Den Hellenske Republik (ved P. Milonopoulos og S. Trekli)
Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Nærværende appel fremmes til realitetsbehandling. |
|
— |
Dommen afsagt af Retten i Første Instans ophæves, for så vidt angår den del, der anfægtes. |
|
— |
Appellanten gives medhold i sine påstande. |
|
— |
Kommissionen betaler sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Den Hellenske Republik gør gældende, at De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans fejlfortolkede artikel 12, 13 og 15 i det første aftalememorandum, artikel 14 i det supplerende memorandum og princippet om god tro og om beskyttelse af den berettigede forventning, da Retten fastslog, at medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med Abouja I og II-projekterne var bestemt ved hver medlemsstats adfærd og ikke alene af kontraktmæssig karakter og fastsat ved bestemmelserne i de to nævnte memoranda; ved en korrekt fortolkning af disse bestemmelser i nævnte dokumenter, må det nemlig fastslås, at disse ikke har kunnet indebære finansielle forpligtelser for Den Hellenske Republik, eftersom denne alene havde underskrevet, men ikke ratificeret det supplerende memorandum, hvorfor det ikke havde godkendt dette memorandum, hvorfor alle de betingelser, der var fastsat for påførelse af finansielle obligationer, ikke var opfyldt for Den Hellenske Republiks vedkommende.
Den Hellenske Republik har anført, at De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans fejlfortolkede artikel 15 i det første aftalememorandum, da den fastslog, at inden underskriften af det supplerende memorandum var der implicit indgået en aftale mellem parterne den 24. februar 1997 om at fuldføre projektet, hvorfor artikel 15, stk. 1, reelt var ophævet eller ændret.