Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/143/26

Sag C-456/04: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 6. april 2006 — Agip Petroli SpA mod Capitaneria di porto di Siracusa, Capitaneria di porto di Siracusa — Sezione staccata di Santa Panagia, Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia) (Cabotagesejlads — forordning (EØF) nr. 3577/92 — lov, der finder anvendelse på bemanding af skibe på over 650 BT, som udfører ø-cabotage — begrebet søtransport, der følger efter eller går forud for en cabotage)

EUT C 143 af 17.6.2006, p. 15–15 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

17.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/15


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 6. april 2006 — Agip Petroli SpA mod Capitaneria di porto di Siracusa, Capitaneria di porto di Siracusa — Sezione staccata di Santa Panagia, Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia)

(Sag C-456/04) (1)

(Cabotagesejlads - forordning (EØF) nr. 3577/92 - lov, der finder anvendelse på bemanding af skibe på over 650 BT, som udfører ø-cabotage - begrebet »søtransport, der følger efter eller går forud for« en cabotage)

(2006/C 143/26)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Agip Petroli SpA

Sagsøgte: Capitaneria di porto di Siracusa, Capitaneria di porto di Siracusa — Sezione staccata di Santa Panagia, Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale per la Sicilia — fortolkning af artikel 3, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) (EFT L 364, s. 7) — lov, der skal finde anvendelse på bemanding af skibe på over 650 BT, som udfører ø-cabotage — søtransport, der følger efter eller går forud for en søtransport til eller fra en anden stat

Konklusion

Begrebet »søtransport, der følger efter eller går forud for« en cabotage, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads), omfatter i princippet enhver søtransport fra eller til en anden stat, uanset om der er en last om bord. Det kan imidlertid ikke tillades, at søtransport uden last om bord misbruges til at omgå de regler, der er fastsat i forordning nr. 3577/92. Konstatering af et misbrug kræver for det første, at den internationale søtransport i ballast — selv om de betingelser, der er fastsat i forordningens artikel 3, stk. 3, formelt er overholdt — ville indebære, at rederen for alle anliggender vedrørende bemanding er berettiget til anvendelse af flagstatens lovgivning i strid med formålet med forordningens artikel 3, stk. 2, som er at tillade anvendelse af værtsstatens lovgivning på alle anliggender vedrørende bemanding i tilfælde af ø-cabotage. For det andet skal det tillige fremgå af en samlet række objektive omstændigheder, at hovedformålet med denne internationale søtransport i ballast er at undgå anvendelse af artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 3577/92 til fordel for stk. 3 i samme artikel.


(1)  EUT C 19 af 22.1.2005.


Top