This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62022CN0590
Case C-590/22: Request for a preliminary ruling from the Amtsgericht Wesel (Germany) lodged on 9 September 2022 — AT, BT v PS GbR, VG, MB, DH, WB, GS
Sag C-590/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Wesel (Tyskland) den 9. september 2022 — AT og BT mod PS GbR, VG, MB, DH, WB og GS
Sag C-590/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Wesel (Tyskland) den 9. september 2022 — AT og BT mod PS GbR, VG, MB, DH, WB og GS
EUT C 463 af 5.12.2022, p. 18–18
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
5.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 463/18 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Wesel (Tyskland) den 9. september 2022 — AT og BT mod PS GbR, VG, MB, DH, WB og GS
(Sag C-590/22)
(2022/C 463/24)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Amtsgericht Wesel
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: AT og BT
Sagsøgte: PS GbR, VG, MB, DH, WB og GS
Præjudicielle spørgsmål
1. |
Er det tilstrækkeligt for at begrunde en ret til skadeserstatning som omhandlet i artikel 82, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 (1) (generel forordning om databeskyttelse) (herefter »den generelle forordning om databeskyttelse«), at en bestemmelse i den generelle forordning om databeskyttelse, som beskytter den person, der gør retten gældende, er blevet overtrådt, eller er det påkrævet, at der ud over overtrædelsen af bestemmelserne som sådan er sket en yderligere påvirkning af den person, der gør retten gældende? |
2. |
Er det i henhold til EU-retten påkrævet for at begrunde en ret til erstatning for immateriel skade som omhandlet i artikel 82, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse, at der foreligger en påvirkning af en vis vægt? |
3. |
Er det navnlig tilstrækkeligt for at begrunde en ret til erstatning for immateriel skade som omhandlet i artikel 82, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse, at den person, der gør retten gældende, frygter, at vedkommendes personoplysninger som følge af overtrædelserne af bestemmelserne i den generelle forordning om databeskyttelse er blevet videregivet til uvedkommende, uden at dette kan fastslås positivt? |
4. |
Er det i overensstemmelse med EU-retten, hvis den nationale ret ved udmålingen af en erstatning for immateriel skade som omhandlet i artikel 82, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse anvender kriterierne i artikel 83, stk. 2, andet punktum, i den generelle forordning om databeskyttelse, som henset til ordlyden alene gælder for administrative bøder, analogt? |
5. |
Skal størrelsen af en ret til erstatning for immateriel skade som omhandlet i artikel 82, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse også udmåles under hensyntagen til, om der ved størrelsen af den tilkendte ret opnås en afskrækkende virkning og/eller forhindres en »kommercialisering« (kalkuleret accept af administrative bøder/erstatningsbetalinger) af overtrædelser? |
6. |
Er det i forbindelse med udmålingen af størrelsen af en ret til erstatning for immateriel skade som omhandlet i artikel 82, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse i overensstemmelse med EU-retten også at tage hensyn til overtrædelser af nationale retsforskrifter, som har til formål at beskytte personoplysninger, idet der dog ikke er tale om delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning eller til medlemsstaternes nationale ret, der præciserer bestemmelserne i denne forordning? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1).