—

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 24. februar 2021 i sag T-108/18 ophæves, og det fastslås, at de tilbagebetalingskrav, der blev gjort gældende mod appellanten ved indstævntes afgørelse af 21. december 2017 (nr. OF/2016/0720) samt af 7. februar 2018 (nr. OF/2016/0720), ikke består.

—

Subsidiært ophæves den nævnte dom fra Den Europæiske Unions Ret, og sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende: klagepunkt vedrørende proceduren om, at den mundtlige forhandling ikke blev genåbnet.

Appellanten har gjort gældende, at de nye faktiske omstændigheder, som appellanten har redegjort for, og som institutionen først fik kendskab til efter afslutningen af de mundtlige forhandlinger og ikke kunne føje til sagen indtil dette tidspunkt, frarøver den anfægtede afgørelses argumentationsgrundlag på væsentlige punkter, eftersom afgørelsen er støttet på faktiske omstændigheder, der ikke er blevet bekræftet af konstateringerne fra de nationale myndigheder, som varetager retsforfølgningen.

Dertil kommer, at appellantens anmodning om genåbning af den mundtlige forhandling som følge af nye hidtil ukendte faktiske omstændigheder, som er af væsentlig retlig betydning for tvistens afgørelse, for så vidt som de er egnede til at påvirke den til fordel for parten, blev forkastet på grundlag et urigtigt skøn.

2.

Andet anbringende: Tilsidesættelse af rækkevidden af retten til at blive hørt.

Retten iagttog ikke den omstændighed, at indstævnte traf en afgørelse, der var ugunstig for appellanten, vedrørende den retmæssige anvendelse af midlerne på grundlag af, at det for appellanten, der ikke havde begået fejl, og på tidspunktet for indstævntes anfægtede afgørelse var objektivt umuligt at fremlægge dokumenter som bevis for den retmæssige anvendelse af midlerne.

3.

Tredje anbringende: manglende overholdelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og af rækkevidden af proportionalitetsprincippet.

Retten tog ikke eller ikke uden fejl hensyn til, at der forelå et tilfælde af berettiget forventning hos appellanten, et tilfælde, der blev skabt gennem indstævntes skriftlige godkendelse vedrørende den retmæssige gennemførelse af de omtvistede støttede projekter.

Retten fastslog, at der ikke forelå en efterfølgende konstateret afvigelse fra de faktiske omstændigheder, som erklæringen om den korrekte anvendelse af midlerne blev støttet på, og som alene ville have været egnet til at rejse tvivl om en oprindeligt positiv vurdering af processen for anvendelsen af midlerne og af deres egnethed.

Endelig er det ikke foreneligt med proportionalitetsprincippet, at tegn på en mulig afvigelse fra de faktiske omstændigheder ikke blev fuldt ud afklaret gennem en udtømning af de informationskilder, der var tilgængelige for indstævnte og Retten, inden den største foranstaltning af alle de mulige foranstaltninger blev truffet fra indstævntes side (i det foreliggende tilfælde tilbagebetaling af hele den tildelte og udbetalte støtte).