1)

Artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at det tilkommer den nationale ret at fastslå, at et kontraktvilkår i en aftale, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er urimeligt, selv om disse parter har foretaget en kontraktlig ændring af dette vilkår. En sådan konstatering medfører en genoprettelse af den situation, som forbrugeren ville have befundet sig i uden dette kontraktvilkår, hvis urimelige karakter er blevet fastslået, medmindre forbrugeren gennem ændringen af det urimelige kontraktvilkår har afstået fra en sådan genoprettelse ved et frit og informeret samtykke, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve. Det følger dog ikke af denne bestemmelse, at konstateringen af, at det oprindelige kontraktvilkår var urimeligt, i princippet bevirker, at aftalen ophæves, når ændringen af dette kontraktvilkår har gjort det muligt at genoprette balancen mellem disse parters forpligtelser og rettigheder ifølge aftalen og at fjerne den mangel, som dette kontraktvilkår var behæftet med.

2)

Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 skal for det første fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for, at den nationale ret udelukkende ophæver det urimelige element i et kontraktvilkår i en aftale, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, når det afskrækkende formål, der forfølges med dette direktiv, er sikret gennem nationale lovbestemmelser, der regulerer brugen heraf, forudsat at dette element består i en særskilt kontraktlig forpligtelse, der kan gøres til genstand for en individuel undersøgelse af, om den er urimelig. For det andet er disse bestemmelser til hinder for, at den forelæggende ret udelukkende ophæver det urimelige element i et kontraktvilkår i en aftale, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, når en sådan ophævelse ville være ensbetydende med at revidere indholdet af det nævnte kontraktvilkår ved at påvirke dets substans, hvilket det tilkommer den nævnte ret at efterprøve.

3)

Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at konsekvenserne af en retslig konstatering af, at der foreligger et urimeligt kontraktvilkår i en aftale indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er omfattet af de nationale bestemmelser, idet den nationale ret af egen drift skal bedømme spørgsmålet om, hvorvidt en sådan aftale fortsat består, ved en objektiv tilgang på grundlag af disse bestemmelser.

4)

Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at det tilkommer den nationale ret, der fastslår, at et kontraktvilkår i en aftale, som en erhvervsdrivende har indgået med en forbruger, er urimeligt, inden for rammerne af de nationale processuelle regler og efter en kontradiktorisk retsforhandling at oplyse denne forbruger om de retsfølger, som ophævelsen af en sådan aftale kan medføre, uafhængigt af, om forbrugeren er repræsenteret ved en professionel befuldmægtiget.