This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62019CA0129
Case C-129/19: Judgment of the Court (Grand Chamber) of 16 July 2020 (request for a preliminary ruling from the Corte suprema di cassazione — Italy) — Presidenza del Consiglio dei Ministri v BV (Reference for a preliminary ruling — Directive 2004/80/EC — Article 12(2) — National schemes on compensation to victims of violent intentional crime guaranteeing fair and appropriate compensation — Scope — Victim residing in the Member State in which the violent intentional crime was committed — Obligation for the national compensation scheme to cover that victim — Concept of ‘fair and appropriate compensation’ — Liability of Member States in the event of a breach of EU law)
Sag C-129/19: Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. juli 2020 — Presidenza del Consiglio dei Ministri mod BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien) (Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2004/80/EF – artikel 12, stk. 2 – nationale ordninger, som garanterer en rimelig og passende erstatning til ofre for forsætlige voldsforbrydelser – anvendelsesområde – offer, der er bosiddende i den medlemsstat, på hvis område den forsætlige voldsforbrydelse er blevet begået – forpligtelse til at lade dette offer være omfattet af den nationale erstatningsordning – begrebet »rimelig og passende erstatning« – medlemsstaternes ansvar i tilfælde af tilsidesættelse af EU-retten)
Sag C-129/19: Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. juli 2020 — Presidenza del Consiglio dei Ministri mod BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien) (Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2004/80/EF – artikel 12, stk. 2 – nationale ordninger, som garanterer en rimelig og passende erstatning til ofre for forsætlige voldsforbrydelser – anvendelsesområde – offer, der er bosiddende i den medlemsstat, på hvis område den forsætlige voldsforbrydelse er blevet begået – forpligtelse til at lade dette offer være omfattet af den nationale erstatningsordning – begrebet »rimelig og passende erstatning« – medlemsstaternes ansvar i tilfælde af tilsidesættelse af EU-retten)
EUT C 297 af 7.9.2020, pp. 13–14
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
7.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 297/13 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. juli 2020 — Presidenza del Consiglio dei Ministri mod BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)
(Sag C-129/19) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2004/80/EF - artikel 12, stk. 2 - nationale ordninger, som garanterer en rimelig og passende erstatning til ofre for forsætlige voldsforbrydelser - anvendelsesområde - offer, der er bosiddende i den medlemsstat, på hvis område den forsætlige voldsforbrydelse er blevet begået - forpligtelse til at lade dette offer være omfattet af den nationale erstatningsordning - begrebet »rimelig og passende erstatning« - medlemsstaternes ansvar i tilfælde af tilsidesættelse af EU-retten)
(2020/C 297/17)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Corte suprema di cassazione
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Presidenza del Consiglio dei Ministri
Sagsøgt: BV
Procesdeltager: Procura della Repubblica di Torino
Konklusion
|
1) |
EU-retten skal fortolkes således, at ordningen for en medlemsstats ansvar uden for kontraktforhold for den skade, der skyldes en tilsidesættelse af denne ret, finder anvendelse på ofre bosiddende i denne medlemsstat, på hvis område den forsætlige voldsforbrydelse er blevet begået, med den begrundelse, at den nævnte medlemsstat ikke rettidigt gennemførte artikel 12, stk. 2, i Rådets direktiv 2004/80/EF af 29. april 2004 om erstatning til ofre for forbrydelser. |
|
2) |
Artikel 12, stk. 2, i direktiv 2004/80 skal fortolkes således, at en fast erstatning ydet til ofre for et seksuelt overgreb i henhold til en national ordning for erstatning til ofre for forsætlige voldsforbrydelser ikke kan anses for »rimelig og passende« i denne bestemmelses forstand, såfremt den fastsættes uden hensyntagen til alvoren af den begåede lovovertrædelses følger for ofrene og dermed ikke udgør en tilstrækkelig erstatning for den lidte økonomiske og ikkeøkonomiske skade. |