Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011TN0006

    Sag T-6/11 P: Appel iværksat den 5. januar 2011 af Europa-Kommissionen til prøvelse af Personalerettens dom af 28. oktober 2010 i sag F-9/09, Vicente Carbajosa m.fl. mod Kommissionen

    EUT C 72 af 5.3.2011, p. 24–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    5.3.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 72/24


    Appel iværksat den 5. januar 2011 af Europa-Kommissionen til prøvelse af Personalerettens dom af 28. oktober 2010 i sag F-9/09, Vicente Carbajosa m.fl. mod Kommissionen

    (Sag T-6/11 P)

    2011/C 72/40

    Processprog: fransk

    Parter

    Appellant: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og B. Eggers, som befuldmægtigede)

    De andre parter i appelsagen: Isabel Vicente Carbajosa (Bruxelles, Belgien), Niina Lehtinen (Bruxelles, Belgien) og Myriam Menchen (Bruxelles, Belgien)

    Appellanternes påstande

    Ophævelse af den af Personaleretten afsagte dom af 28. oktober 2010 i sag F-9/09, Vicente Carbajosa m.fl. mod Kommissionen.

    Sagen hjemvises til Personaleretten med henblik på, at denne tager stilling til de af appellanterne fremsatte anbringender til støtte for annullationspåstanden.

    Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Appellanterne har til støtte for appellen fremført to anbringender.

    1)

    Det første anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af begrundelsespligten, af retten til forsvar og af retssikkerhedsprincippet derved, at Personaleretten tiltrådte et anbringende, der ikke var fremført i den pågældende sag, heller ikke ex officio, men som var fremført i forbindelse med en anden sag.

    2)

    Det anden anbringende er, subsidiært, at der er sket tilsidesættelse af artikel 1, 5 og 7 i bilag III til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og af afgørelserne om oprettelse af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO), samt tilsidesættelse af begrundelsespligten derved, at Personaleretten med urette fandt, at EPSO ikke havde kompetence til at opføre de pågældende på listen over ansøgere, der blev opfordret til at indgive en fuldstændig ansøgning efter den første fase af udvælgelsen.


    Top