EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009TN0256

Sag T-256/09: Sag anlagt den 2. juli 2009 — AECOPS mod Kommissionen

EUT C 220 af 12.9.2009, p. 33–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

12.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/33


Sag anlagt den 2. juli 2009 — AECOPS mod Kommissionen

(Sag T-256/09)

2009/C 220/71

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Associação de Empresas de Construção, Obras Públicas e Serviços (Aecops) (Lissabon, Portugal) (ved advogados J.L. da Cruz Vilaça og L. Pinto Monteiro)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning af 21. juni 2005 vedrørende sag nr. 890 771 P1, som nedsætter det tilskud, der blev godkendt ved beslutning C(89) 0570 af 22. marts 1989, til 48 504 201 PTE, og kræver tilbagesøgning af 53 310 198 PTE, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Der foreligger en tilsidesættelse af retten til at blive hørt: Sagsøgeren fik ikke mulighed for at fremsætte bemærkninger inden vedtagelsen af en endelig beslutning om nedsættelse af en finansiel støtte, hvilket udgør tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift, hvis overtrædelse indebærer, at den pågældende beslutning må annulleres.

Der foreligger en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet på grund af forældelse af forfølgelsen og ekstrem lang tid til at vedtage en beslutning.

Der foreligger en tilsidesættelse af begrundelsespligten: Den anfægtede beslutning angiver ikke — end ikke summarisk — grundene til nedsættelsen af støtten.


Top