This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62009CN0477
Case C-477/09: Reference for a preliminary ruling from the Cour de Cassation (France) lodged on 25 November 2009 — Charles Defossez v Christian Wiart, liquidator of Sotimon SARL, Office national de l’emploi, CGEA de Lille
Sag C-477/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 25. november 2009 — Charles Defossez mod Christian Wiart, kurator for aktieselskabet Sotimon SARL, Office national de l’emploi og CGEA de Lille
Sag C-477/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 25. november 2009 — Charles Defossez mod Christian Wiart, kurator for aktieselskabet Sotimon SARL, Office national de l’emploi og CGEA de Lille
EUT C 37 af 13.2.2010, p. 18–19
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
13.2.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 37/18 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 25. november 2009 — Charles Defossez mod Christian Wiart, kurator for aktieselskabet Sotimon SARL, Office national de l’emploi og CGEA de Lille
(Sag C-477/09)
2010/C 37/19
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Charles Defossez
Sagsøgte: Christian Wiart, som kurator for aktieselskabet Sotimon SARL, Office national de l’emploi (fonds de fermeture d’entreprises) og CGEA de Lille
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 8a i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (1) som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 (2) — som i stk. 1 bestemmer, at såfremt en virksomhed, der har aktiviteter i mindst to medlemsstater, bliver insolvent, er det garantiinstitutionen i den medlemsstat, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører eller udførte sit arbejde, der skal dække betalingen af arbejdstagernes tilgodehavender, og i stk. 2 bestemmer, at omfanget af arbejdstagernes rettigheder fastslås i henhold til den lovgivning, der gælder for den pågældende garantiinstitution — fortolkes således, at den angiver den kompetente institution og dermed udelukker alle andre institutioner, eller om bestemmelsen under hensyntagen dels til direktivets formål, som er at styrke rettighederne for arbejdstagere, der gør brug af deres ret til fri bevægelighed, og dels til direktivets artikel 9, stk. 1 — hvoraf fremgår, at direktivet ikke berører medlemsstaternes mulighed for at anvende eller indføre administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som er gunstigere for arbejdstagerne — skal fortolkes således, at den ikke fratager arbejdstageren retten til at gøre krav på dækning under en mere gunstig dækning tegnet hos den institution, som arbejdstageren er forsikret i via sin arbejdsgivers bidragsbetaling i henhold til national lovgivning, i stedet for forsikringsdækning, som er tegnet hos den anden institution?
(1) EFT L 283, s. 23.
(2) EFT L 270, s. 10.