Appel iværksat den 16. juli 2009 af KME Germany AG, tidligere KM Europa Metal AG, KME France SAS, tidligere Tréfimétaux SA, og KME Italy SpA, tidligere Europa Metalli SpA, til prøvelse af dom afsagt den 6. maj 2009 af Retten i Første Instans (Ottende Afdeling) i sag T-127/04, KME Germany AG, tidligere KM Europa Metal AG, KME France SAS, tidligere Tréfimétaux SA, og KME Italy SpA, tidligere Europa Metalli SpA, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-272/09 P)

2009/C 220/55

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: KME Germany AG, tidligere KM Europa Metal AG, KME France SAS, tidligere Tréfimétaux SA, og KME Italy SpA, tidligere Europa Metalli SpA (ved avvocati M. Siragusa, G. Rizza, M. Piergiovanni, avocat A. Winckler og Rechtsanwalt T. Graf)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Eller subsidiært, hvis sagen ikke er moden til påkendelse,

Anbringender og væsentligste argumenter

Med det første anbringende kritiserer appellanterne Retten i Første Instans for at konkludere, at Kommissionen fremlagde tilstrækkelig dokumentation for, at præcisionsoprullet kobberrør-aftalerne havde en indvirkning på det pågældende marked, og at udgangsbeløbet på KME’s bøde derfor tog en sådan omstændighed i betragtning. Ved sin argumentation på dette punkt og ved beslutningen om at forkaste det første anbringende i KME’s stævning har Retten overtrådt fællesskabsretten og har givet en ulogisk og utilstrækkelig begrundelse. Endvidere fordrejede Retten åbenbart de kendsgerninger og de beviser, der blev fremlagt for den, ved at opretholde Kommissionens konstatering af, at det økonomiske bevis, der blev fremlagt af KME, ikke viste, at overtrædelsen i sin helhed ikke havde en indvirkning på markedet.

Med det andet anbringende kritiserer appellanterne Retten for at have godkendt Kommissionens henvisning — for at fastsætte størrelsen af det marked, der blev påvirket af overtrædelsen, med det formål at fastslå grovhedselementet i fastsættelsen af bødens størrelse, der er pålagt KME — til en markedsværdi, som fejlagtigt inkluderede indtægterne fra salg, der blev gennemført på et fra det »kartelramte« marked adskilt øvre marked, på trods af den omstændighed at karteldeltagerne ikke var vertikalt integrerede på det øvre marked. Ved en sådan argumentation og ved beslutningen om at afvise det andet anbringende i KME’s stævning overtrådte Retten fællesskabsretten og gav en utilstrækkelig begrundelse.

Med det tredje anbringende kritiserer appellanterne Retten for at have afvist det tredje anbringende i stævningen, i henhold til hvilket Kommissionen anvendte 1998-retningslinjerne for bødeberegningen urigtigt og tilsidesatte principperne om proportionalitet og ligebehandling ved at forhøje udgangsbeløbet for KME’s bøde med den maksimale procentsats på grund af varigheden. Ifølge appellanterne overtrådte Retten fællesskabsretten og gav en uklar, ulogisk og utilstrækkelig begrundelse ved at stadfæste den pågældende del af beslutningen.

Med det fjerde anbringende hævder appellanterne, at Retten i Første Instans tilsidesatte fællesskabsretten ved at afvise det fjerde led af det fjerde anbringende i stævningen og ved at stadfæste den pågældende del af beslutningen, i hvilken Kommissionen — i strid med 1998-retningslinjerne for bødeberegningen så vel som med principperne om billighed og ligebehandling — nægtede KME en nedsættelse af bøden for samarbejde uden for samarbejdsmeddelelsen af 1996.

Med det femte og sidste anbringende hævder appellanterne, at Retten tilsidesatte fællesskabsretten og appellanternes grundlæggende ret til fuld og effektiv domstolsprøvelse ved ikke grundigt og nøje at undersøge KME’s argumenter og ved at vise et tendentiøst hensyn til Kommissionens skønsbeføjelse.