Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CA0188

    Sag C-188/09: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 29. juli 2010 — Dyrektor Izby Skarbowej w Białymstoku mod Profaktor Kulesza, Frankowski, Jóźwiak, Orłowski sp. j, tidligere Profaktor Kulesza, Frankowski, Trzaska sp. j (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Republikken Polen) (Præjudiciel forelæggelse — moms — ret til fradrag — nedsættelse af det fradragsberettigede beløb i tilfælde af tilsidesættelse af forpligtelsen til at anvende et kasseapparat)

    EUT C 246 af 11.9.2010, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    11.9.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 246/7


    Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 29. juli 2010 — Dyrektor Izby Skarbowej w Białymstoku mod Profaktor Kulesza, Frankowski, Jóźwiak, Orłowski sp. j, tidligere Profaktor Kulesza, Frankowski, Trzaska sp. j (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Republikken Polen)

    (Sag C-188/09) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - moms - ret til fradrag - nedsættelse af det fradragsberettigede beløb i tilfælde af tilsidesættelse af forpligtelsen til at anvende et kasseapparat)

    2010/C 246/11

    Processprog: polsk

    Den forelæggende ret

    Naczelny Sąd Administracyjny

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Dyrektor Izby Skarbowej w Białymstoku

    Sagsøgt: Profaktor Kulesza, Frankowski, Jóźwiak, Orłowski sp. j, tidligere Profaktor Kulesza, Frankowski, Trzaska sp. j

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Naczelny Sąd Administracyjny — fortolkning af artikel 2, stk. 1 og 2, i Rådets første direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (EFT 71, s. 1301), sammenholdt med artikel 2, og artikel 10, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1 og 2, artikel 27, stk. 1, samt artikel 33, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — foreneligheden med disse bestemmelser er af en national lovgivning, som foreskriver obligatorisk anvendelse af et kasseapparat ved den momspligtiges salg til ikke-momspligtige, og hvorefter en tilsidesættelse af denne forpligtelse straffes med en fortabelse på 30 % af retten til fradrag af den indgående moms

    Konklusion

    1)

    Det fælles merværdiafgiftssystem, således som det er defineret i artikel 2, stk. 1 og 2, i Rådets første direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, samt i artikel 2, artikel 10, stk. 1 og 2, og artikel 17, stk. 1 og 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2004/7/EF af 20. januar 2004, er ikke til hinder for, at en medlemsstat midlertidigt begrænser det fradragsberettigede beløb for indgående afgift for afgiftspligtige personer, som ikke har overholdt en formel bogføringsforskrift vedrørende deres salgsregnskab, på betingelse af, at den således foreskrevne sanktion overholder proportionalitetsprincippet.

    2)

    Bestemmelser som dem, der findes i artikel 111, stk. 1 og 2, i lov om afgift på goder og tjenesteydelser (ustawa o podatku od towarów i usług) af 11. marts 2004, udgør ikke »særlige fravigende foranstaltninger«, hvis formål er at undgå visse former for svig eller unddragelse, som omhandlet i artikel 27, stk. 1, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2004/7.

    3)

    Artikel 33 i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2004/7, er ikke til hinder for opretholdelsen af bestemmelser som dem, der findes i artikel 111, stk. 1 og 2, i lov om afgift på goder og tjenesteydelser af 11. marts 2004.


    (1)  EUT C 193 af 15.8.2009.


    Top