Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CA0208

    Sag C-208/07: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juli 2009 — Petra von Chamier-Glisczinski mod Deutsche Angestellten-Krankenkasse (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerisches Landessozialgericht — Tyskland) (Social sikring — forordning (EØF) nr. 1408/71 — afsnit III, kapitel 1 — artikel 18 EF, 39 EF og 49 EF — naturalydelser, hvis formål er at sikre mod risikoen for plejebehov — bopæl i en anden medlemsstat end den kompetente stat — social sikringsordning i bopælsmedlemsstaten, som ikke foreskriver naturalydelser i forhold til risikoen for plejebehov)

    EUT C 220 af 12.9.2009, p. 2–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    12.9.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 220/2


    Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juli 2009 — Petra von Chamier-Glisczinski mod Deutsche Angestellten-Krankenkasse (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerisches Landessozialgericht — Tyskland)

    (Sag C-208/07) (1)

    (Social sikring - forordning (EØF) nr. 1408/71 - afsnit III, kapitel 1 - artikel 18 EF, 39 EF og 49 EF - naturalydelser, hvis formål er at sikre mod risikoen for plejebehov - bopæl i en anden medlemsstat end den kompetente stat - social sikringsordning i bopælsmedlemsstaten, som ikke foreskriver naturalydelser i forhold til risikoen for plejebehov)

    2009/C 220/02

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Bayerisches Landessozialgericht

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Petra von Chamier-Glisczinski

    Sagsøgt: Deutsche Angestellten-Krankenkasse

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bayerisches Landessozialgericht — fortolkning af artikel 19, stk. 1, litra a), og artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2), i lyset af artikel 18 EF, 39 EF og 49 EF og sammenholdt med artikel 10 i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT L 257, s. 2) — national lovgivning, hvorefter et familiemedlem til en arbejdstager, der er bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat, og som i sidstnævnte medlemsstat modtager kombinerede sundhedsydelser (kontantydelser og naturalydelser), kun har ret til plejeydelser (»Pflegegeld«) beregnet efter lovgivningen i den kompetente stat, hvis ikke lovgivningen i bopælsstaten foreskriver naturalydelser for de sundhedsydelser, som familiemedlemmet modtager i denne medlemsstat — eksport af naturalydelser til en anden medlemsstat, hvor den sociale sikringsordning kun foreskriver kontantydelser

    Konklusion

    1)

    Når den sociale sikringsordning i den medlemsstat, hvor en plejekrævende person, der er forsikret som familiemedlem til en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende som omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1386/2001 af 5. juni 2001, er bosiddende, til forskel fra den sociale sikringsordning i den kompetente stat, ikke foreskriver erlæggelse af naturalydelser i plejesituationer som dem, denne person befinder sig i, opstiller denne forordnings artikel 19 og artikel 22, stk. 1, litra b), ikke som sådanne krav om erlæggelse af sådanne ydelser uden for den kompetente stat af eller for den kompetente institutions regning.

    2)

    Når den sociale sikringsordning i den medlemsstat, hvor en plejekrævende person, der er forsikret som familiemedlem til en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende som omhandlet i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 1386/2001, er bosiddende, i modsætning til den sociale sikringsordning i den kompetente stat ikke foreskriver erlæggelse af naturalydelser i givne plejesituationer, er artikel 18 EF ikke under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende til hinder for en ordning som den ved § 34 i ellevte bog i lov om social sikring (Socialgesetzbuch) indførte, med hjemmel i hvilken en kompetent institution, uafhængigt af de ved artikel 19 eller i givet fald artikel 22, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1408/71 indførte mekanismer og på ubestemt tid nægter at refundere omkostninger, som er forbundet med ophold på et plejecenter i bopælsmedlemsstaten indtil et beløb svarende til de ydelser, denne person ville have ret til, hvis denne havde fået samme pleje på en institution i den kompetente stat, med hvilken der var indgået aftale.


    (1)  EUT C 155 af 7.7.2007.


    Top