Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om fremme af konkurrenceevne, innovation, vækst og jobskabelse ved at skabe fremskridt i det internationale samarbejde om regulering, støtte en ny multilateral handelsordning og reducere markedsforvridende subsidier

(initiativudtalelse)

(2020/C 364/05)

Ordfører:	Georgi STOEV
Medordfører:	Thomas STUDENT

Plenarforsamlingens beslutning	20.2.2020
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	CCMI
Vedtaget i sektionen	26.6.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	16.7.2020
Plenarforsamling nr.	553
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	211/1/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Ekstraordinære begivenheder som coronavirus (covid-19) truer med at få verdensøkonomien og det sociale liv til at stå stille. Krisens følgevirkninger omfatter recessioner i USA, EU, Japan og andre verdensdele, en ekstremt langsom vækst i Kina og et meget omfattende fald i det økonomiske output. Regeringerne er nødt til at kompensere for de økonomiske skader ved hjælp af finans- og pengepolitikker og håndtere de forventede ændringer i det økonomiske paradigme. EØSU understreger, at der er behov for effektive forretningsmodeller og handelsbeskyttelsesmekanismer, navnlig i forhold til Asien, og bemærker, at 36 millioner arbejdspladser i EU afhænger af EU's eksportmuligheder. Den andel af den samlede beskæftigelse i EU, der er afhængig af salget af varer og tjenesteydelser til resten af verden, er steget fra 10,1 % i 2000 til 15,3 % i 2017 (1). Den finanspolitiske, økonomiske og sociale reaktion på krisen er nødvendig for at forhindre, at den får en negativ indvirkning på disse og andre sektorer.

1.2.

Coronaviruskrisen bør føre til, at EU, som led i den generelle ændring af industripolitikken, der skyldes kravene om miljømæssig bæredygtighed og digitalisering, styrker sektorerne for sundhedsudstyr og lægemidler med det formål at sikre EU's suverænitet og selvforsyning inden for disse sektorer. Arbejdet med denne udtalelse startede før udbruddet af en uforudsigelig sundheds- og økonomisk krise, der vil ændre vores økonomier og globaliseringsmønstre på kort, mellemlang og lang sigt. Selv om denne krise ikke er det centrale emne for udtalelsen, har den og vil have en enorm indvirkning på de sektorer og emner, der drøftes under de næste punkter. Det er allerede tydeligt, at denne krise presser nogle af verdens regioner i retning af en ny bølge af protektionisme og økonomisk nationalisme, hvilket er tilfældet både på verdensplan og inden for EU. Der tages så vidt muligt højde for alle disse faktorer på horisontal vis frem til dags dato i denne udtalelse.

1.3.

EØSU er enig i, at internationale virksomheder og handel har potentiale til at bidrage til global vækst som følge af en højere grad af specialisering, stordriftsfordele, avancerede globale værdikæder og udbredelse af forskning og teknologier. Overgangen fra værdikæder til værdiskabende netværk, fra lineær til cirkulær og fra håndgribelig til immateriel, som vil kræve smidighed fra industriens side, hvis den skal tilpasse sig, bør også nævnes.

1.4.

EØSU understreger, at EU's politik skal sikre, at deltagerne i den industrielle udvikling ikke bliver ofre for urimelig økonomisk, social og miljømæssig dumping. Hvad angår de politikker, som der er et presserende behov for at gennemføre, står EU over for følgende udfordringer: USA's marked for EU's eksport, det potentielle samarbejde mellem EU og USA, Kinas fremtidige rolle og behovet for at give WTO en ny struktur. Industrien bør være drivkraften i bestræbelserne på at finde løsninger, der udgør svaret på samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer, og som skaber nye værdier for samfundet.

1.5.

EØSU er enig i, at globalisering uden regulering resulterer i øget ulighed, et nedadgående pres på virksomheder, lønninger og arbejdsvilkår samt en svækket social sikring. Dette kan blive en reel trussel mod de europæiske sociale modeller. En ureguleret globalisering har også en negativ indvirkning på miljøstandarderne. EØSU er bekymret for, at europæiske virksomheder og arbejdspladser udsættes for et pres fra illoyal ikke-markedsøkonomisk handelspraksis, som ikke respekterer internationale sociale og miljømæssige aftaler. EU's industri bør bygge videre på sin enestående fordel ved at kombinere europæiske værdier, nye teknologier og en fremtidsorienteret tilgang. Det indre marked er afgørende for europæisk industri og for udbredelse af innovation — ikke kun hvad angår digitale teknologier, men også for andre centrale støtteteknologier såsom bioteknologi. Den rolle, som social og regional samhørighed og social dialog spiller med hensyn til at sikre social accept af den industrielle omstilling, kan også understreges.

1.6.

EU's industristrategi og handelspolitik bør ikke undergrave Unionens bestræbelser på at yde udviklingsbistand til tredjelande, og EØSU anbefaler, at der vælges en afbalanceret tilgang, der i højere grad koordinerer og kombinerer den nationale udviklingsbistand, når det drejer sig om mere skrøbelige økonomier. EØSU er bekymret for, at optrapningen af WTO-foranstaltninger vedrørende manglende overholdelse og nye diskriminerende ikke-toldmæssige ordninger risikerer at medføre uforholdsmæssigt store gensidige reguleringsmæssige byrder på en måde, der er ved at blive den nye norm i den globale handel. De eksisterende EU-støtteprogrammer og EU's overvågning bør revurderes i tråd med EU's konkurrenceregler for at støtte EU's medlemsstater, partnere, virksomheder og arbejdstagere, der påvirkes negativt af den økonomiske krise og handelskrigene, og mindske byrden for dem.

1.7.

EØSU mener, at EU's indre marked bør blive »det bedste sted at investere« for at kunne håndtere de eksterne udfordringer. Den nye industristrategi og alle andre løftestænger bør vurderes på grundlag af deres evne til at fremme og støtte investeringer i industri-, energi-, transport- og digital infrastruktur gennem en udvidet konnektivitetstilgang. En revision af reglerne for fusioner og overtagelser samt statsstøtte kunne stille EU mere lige i forhold til den globale konkurrence. Alle myndighedsniveauer bør sikre, at fordelene ved globalisering fordeles retfærdigt, og at negative konsekvenser på globalt, regionalt og lokalt plan afbødes.

En fælles ordning for udenlandske direkte investeringer ville bidrage til at sikre strategiske aktiver, såsom kritisk infrastruktur, kritiske teknologier og forsyningssikkerhed for kritiske råvarer. Der er mere end nogensinde brug for at anvende direktiverne om offentlige udbud, effektive handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger og et robust netværk af frihandelsaftaler for at bekæmpe ulovlig praksis, uddybe den lovgivningsmæssige konvergens, fremme bæredygtighedsstandarder og dermed mindske markedsforvridningerne.

1.8.

EØSU er bekymret over den nyligt opståede negative holdning til international handel og globalisering og fremkomsten af populistiske bevægelser, der kræver øget nationalisme. Udvalget mener ikke, at protektionisme og nationalisme kan levere de rigtige svar på økonomiske og sociale problemer. Der er behov for reformer og investeringsprioriteter på mellemlang sigt for at få økonomierne tilbage på sporet mod bæredygtig og inklusiv vækst, der integrerer den grønne og den digitale omstilling. EU bør træffe alle foranstaltninger for at bevare demokratiet fuldt ud trods pandemiens rammevilkår.

1.9.

EØSU mener, at den grønne pagt bør integrere den nye industristrategi og handelspolitikken sammen med den økonomiske politik og regulerings- og konkurrencepolitikken i en samlet indsats for at hjælpe miljøet, uden at det skaber en trussel mod det indre marked og europæiske virksomheder og arbejdspladser. EU bør opstille høje ambitioner på miljøområdet for industrien som helhed.

1.10.

EØSU er enig i, at et af hovedbudskaberne vedrørende økonomisk stabilitet er, at medlemsstaterne bør være opmærksomme på kvaliteten af de offentlige finanser og fremme nødvendige og fremtidsorienterede investeringer.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

Med det multilaterale system under konstant pres står EU-virksomheder, der driver forretning globalt, over for skærpede gnidninger og usikkerhed i kombination med stigende protektionisme og vedvarende spændinger mellem EU's handelspartnere. De globale værdikæder bliver stadig kortere, og der er en generel tendens hen imod en tilbagevenden til regionalisering på verdensplan. EU står sammen med USA og Kina i centrum for denne dynamik, og en række vigtige industrisektorer er udsat for et betydeligt pres. Der skal træffes principielle beslutninger for at øge chancerne for at undgå marginalisering og bevare EU's rolle på verdensplan. Der er et presserende behov for at genoverveje investeringer internt i EU og fokusere på at støtte virksomheder, navnlig SMV'er, samt sikre likviditet og stabilitet i den finansielle sektor, bevare det indre marked og sikre strømmen af kritiske varer. Ovennævnte målsætning kan kun nås ved hjælp af en kombination af foranstaltninger, der omfatter: regler og politikker, der også gælder for tredjelandes virksomheder, når de er aktive i EU, infrastruktur, investeringer i offentlige goder (f.eks. sundhed, uddannelse, digital infrastruktur), gensidighed i offentlige indkøb, en effektiv handelspolitik og digital uafhængighed.

2.2.

EU-industriens globale konkurrenceevne hæmmes af en tilbagevenden til unilateralisme og af, at der ikke findes en effektiv global styring af de økonomiske og handelsmæssige spørgsmål. Hertil kommer markedsasymmetrier og forstyrrelser forårsaget af konkurrenter, navnlig statsejede virksomheder, som modtager subsidier, og krisen. EU-virksomheders investeringer i forskning og innovation har til formål at kombinere konkurrenceevne og bæredygtighed, men disse investeringer og store risici kan miste deres lønsomhed gennem den begrænsede adgang til internationale markeder og illoyal konkurrence. Med disse rammevilkår er SMV'erne mere sårbare end nogensinde før.

2.3.

Under disse omstændigheder kan de alliancer, som EU støtter, bidrage til at fremme Unionens interesser i multilaterale organisationer, såsom Verdenshandelsorganisationen (WTO) og De Forenede Nationer (FN). Derfor er den nyligt vedtagne industristrategi og Kommissionens årlige rapport om gennemførelsen af frihandelsaftaler et skridt i retning af øget gennemsigtighed, men også et effektivt instrument, der kan levere objektive baggrundsoplysninger til civilsamfundet om de handelsaftaler, som EU har forhandlet sig frem til. Til trods for at der er visse positive elementer, har den samlede pakke vedrørende den nyligt vedtagne industristrategi endnu ikke overbevist alle om, at den vil gøre en mærkbar forskel for virksomheder, arbejdstagere og civilsamfund, som stræber efter at styrke Europas konkurrenceevne og økonomiske vækst.

2.4.

Vedtagelsen af en stærk europæisk industripolitik og forsvaret af EU's kommercielle interesser er forenelige med det prioriterede mål for EU's udenrigspolitik: styrkelse af multilateralisme baseret på institutionerne i FN-systemet. De nødvendige reformer af disse instanser bør gøre det muligt at bevæge sig i retning af en verden, der styres af retfærdige regler på grundlag af demokratiske principper.

3.   Udnyttelse af potentialet i de forretningsmæssige perspektiver

3.1.

EØSU er enig med Kommissionen i, at EU's virksomheder kun kan få gavn af EU's industristrategi og handelsaftaler, hvis de har relevante oplysninger om indholdet af disse strategier og aftaler og forstår, hvordan de fungerer i praksis.

3.2.

EØSU bemærker med bekymring, at de oprindelsesregler og administrative formularer, som EU's handelspartnere pålægger virksomheder i EU for at bevilge dem handelspræferencer, er meget komplekse, og at det virker uforholdsmæssigt byrdefuldt for SMV'er i EU at bevise deres produkters præferenceoprindelse set i forhold til størrelsen af de indgåede kontrakter.

3.3.

EØSU foreslår, at der i tilfælde hvor lande involverer sig i illoyal konkurrence, urimelige arbejdsvilkår eller standarder for bæredygtighed, bør sættes ind på at undersøge vigtige spørgsmål relateret til mulighederne for at udvikle alternative tvistbilæggelsesordninger og gennemføre onlinetvistbilæggelsesmekanismer under FN. EØSU glæder sig over den midlertidige ordning om voldgiftssager involverende flere parter, som Kommissionen for nylig har bebudet som en midlertidig løsning i bestræbelserne på at opretholde en uafhængig, tvistbilæggelsesordning i to trin.

3.4.

EØSU minder om, at størstedelen af SMV'ernes forretningsaktiviteter finder sted på det indre marked (2), og at kun omkring halvdelen af SMV'erne sælger deres varer til lande uden for EU-28 (3). Udvalget bemærker endvidere, at SMV'ernes eksportaktiviteter er yderst koncentrerede i visse medlemsstater og regioner, idet seks medlemsstater (4) tegner sig for mere end to tredjedele af de europæiske SMV'ers samlede forretningsaktiviteter og handel i EU.

3.5.

EØSU glæder sig over Kommissionens forberedende arbejde med onlineportalen, som vil integrere to databaser, markedsadgangsdatabasen og handelshelpdesken, og som tager fat på kompleksiteten og manglen på sammenhæng i oprindelsesreglerne og toldprocedurerne og gennemførelsen af en gratis, onlineberegningsmekanisme for oprindelsesmærkning, der kan yde supplerende støtte til EU's SMV'er.

3.6.

EØSU mener, at Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil samt medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer kan spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme EU's strategi, tjenester og handel med tredjelande og lette såvel indadgående investeringer som finde eksportmuligheder for europæiske virksomheder og arbejdstagere.

3.7.

EØSU ser endvidere med tilfredshed på Kommissionens initiativer til at fremme og støtte SMV'er i EU i deres internationaliseringsbestræbelser, så de kan blive mere konkurrencedygtige på verdensplan, og fremhæver behovet for at sikre, at der anvendes en »bottom-up«-tilgang i forbindelse med gennemførelsen af disse initiativer. Parallelt med disse initiativer kan det nye paradigme skabe flere muligheder for SMV'er og andre regionale aktører.

3.8.

EØSU ser med bekymring på de udestående spørgsmål vedrørende EU's handelspartnere, som det fremgår af Kommissionens rapport, særlig det faktum, at der fortsat er hindringer for eksporten af produkter fra EU til markeder i partnerlande. En gensidig ubureaukratisk anerkendelse af tekniske standarder bør prioriteres højt.

3.9.

EØSU fremhæver, at der ifølge en undersøgelse fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (5), der bygger på en analyse af handelsstrømmene i nogle medlemsstater, er en kraftig positiv sammenhæng mellem EU's eksportresultater og BNP, og at handelen er stærkt koncentreret i nogle få medlemsstater.

3.10.

EØSU minder om, at Kommissionen anerkendte de territorielt set skæve virkninger af globaliseringen i oplæggene om Styring af globaliseringen og om Fremtiden for EU's finanser, og understreger, at mens fordelene ved globaliseringen er spredt over store dele af samfundet, opstår omkostningerne ofte lokalt.

3.11.

EØSU lægger særlig vægt på samhørighedspolitikkens rolle i indsatsen for at forbedre EU's konkurrenceevne gennem målrettede investeringer i nøglesektorer såsom netværksinfrastruktur, forskning og innovation, IT-tjenester, miljø- og klimaindsats, beskæftigelse af høj kvalitet og social inklusion.

3.12.

EØSU fremhæver den rolle, som Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) kan spille i bestræbelserne på at hjælpe mennesker, som er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, der skyldes globalisering, digitalisering, migration og klimaændringer. I betragtning af det enorme omfang af den truende økonomiske og beskæftigelsesmæssige krise bør EGF styrkes finansielt, dens regler bør gøres mere fleksible, så de passer til krisens karakter og omfang, og fonden bør anvendes i et samspil med Fonden for Retfærdig Omstilling.

3.13.

EØSU er enig i, at fleksible arbejdsordninger og telearbejde spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at bevare arbejdspladser og produktion, men på trods af indsatsen for at afbøde de sociale virkninger forventes krisen at øge arbejdsløsheden og indkomstuligheden betydeligt. EU's reviderede politik for den grønne pagt kan spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at sikre, at globaliseringen resulterer i positive økonomiske, sociale, territoriale og miljømæssige konsekvenser for virksomheder, arbejdstagere og civilsamfundet og bidrager til at mindske markedsforvridningerne.

3.14.

EØSU mener, at en mekanisme til at bekæmpe »CO2-fodaftrykket« inden for fremstilling og tiltag til at dekarbonisere industrisektorer kan anvendes til at sikre lige konkurrencevilkår. Udvalget bemærker dog, at sådanne tiltag skal skabe en balance mellem miljø, handel og retfærdighed for at udgå markedsforvridninger, der udløser repressalier mod eksport fra EU-landene og dermed skader EU's industri og beskæftigelsen i industrien.

3.15.

EØSU er enig i, at det har afgørende betydning at mindske forskellene i produktivitet mellem meget produktive økonomier, regioner og virksomheder og alle andre, og at velfungerende institutioner og effektive skattesystemer kan understøtte produktiviteten.

3.16.

Der er brug for en ny industripolitik, som fokuserer på at fremme aktiviteter med et højere innovationsindhold og større merværdi, hvilket er en uadskillelig del af indsatsen for at fremme kvalitet og skabe nye arbejdspladser. En sådan politik ville, hvis den udformes hensigtsmæssigt og gennemføres korrekt, bidrage til at forebygge den negative påvirkning fra yderligere fald i BNP, opsplitningen af det indre marked og afbrydelsen af værdikæder.

4.   Afbødning af de negative konsekvenser af særlige udviklingstendenser

4.1.

EØSU opfordrer alle vigtige institutionelle aktører til at genoverveje forbindelserne mellem EU-27 og UK, hvilket i høj grad vil definere følgevirkningerne af UK's udtræden på deres respektive økonomier. Der skal træffes passende foranstaltninger for de sektorer, som kan blive særlig hårdt ramt.

4.2.

EØSU beklager, at USA's beslutning om at indføre yderligere toldafgifter på europæiske produkter som modsvar på EU's støtte til luftfartøjsproducenten Airbus primært vil påvirke landbrugsprodukter og landbrugsfødevarer produceret i EU's medlemsstater. Effektiviteten af EU's beskyttelsesforanstaltninger for stål, som traditionelt nyder stor opmærksomhed i CCMI, bør tages op til fornyet overvejelse i lyset af de vanskelige økonomiske rammevilkår for stålindustrien for at beskytte indenlandske stålvirksomheder mod yderligere skade og sikre lige konkurrencevilkår for EU's virksomheder og arbejdstagere. EØSU understreger, at den amerikanske told på stål har ført til en alvorlig omlægning af handelen med stålprodukter fra tredjelande, idet disse produkter i stigende grad kommer ind på det europæiske marked, hvor de navnlig anvendes i bygge- og anlægskontrakter i tilknytning til offentlig infrastruktur.

4.3.

EØSU bemærker, at der, selv om ingen lande kan isolere sig fra globaliseringen uden at pådrage sig enorme omkostninger, er en reel risiko for, at det multilaterale handelssystem bryder sammen, hvilket må indgå i EU's overvejelser. Udvalget glæder sig i den forbindelse over Kommissionens arbejdsprogram for 2020, som indeholder et initiativ til en WTO-reform inden udgangen af 2020 samt over forslaget til en genopretningsplan.

4.4.

EØSU er enig i, at EU er nødt til at optræde mere beslutsomt for at sikre reel gensidighed i praksis og bekæmpe protektionisme i forbindelse med adgang til markederne for offentlige udbud i tredjelande. Kinas marked for offentlige udbud og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er kendetegnet ved afvigelser fra internationale standarder, og på trods af sit medlemskab af WTO er Kina stadig i stort omfang et beskyttet marked. Desuden har Kina endnu ikke tilsluttet sig WTO's aftale om offentlige udbud (GPA) på trods af sit løfte herom, da landet tiltrådte WTO. Debatten om Kina er blevet mere følsom i EU. Ambitiøse programmer, såsom initiativet »ét bælte, én vej«, »Made in China 2025« og »16+1 retningslinjerne (2017 Budapest, 2018 Sofia, 2019 Dubrovnik)« (6), har skabt opmærksomhed hos en række private og offentlige aktører, herunder EU-institutionerne. 5G-spørgsmålet har sat fokus på digital sikkerhed og skabt grobund for EU's digitale uafhængighed. Fremme af EU-programmer, der støtter investeringer i forskning og innovation, synes at være den mest rationelle og udbytterige tilgang i den henseende.

4.5.

De politiske anbefalinger og konkrete foranstaltninger bør tage hensyn til to strategiske forhold. Det første er, at G20, som kunne være blevet et globalt politisk forum og supplement til FN-systemet i bestræbelserne på at rette op på de globale ubalancer og uligheder, har mistet en stor del af sin gennemslagskraft. Det andet aspekt i tæt tilknytning hertil er, at EU mangler en effektiv »ekstern økonomisk politik«. Industripolitikken og andre EU-politikker, der har betydning for produktion, energi, det indre marked, forskning og innovation, transport osv., er adskilt fra eller afspejles kun delvist i EU's politikker for handel og eksport af tjenesteydelser samt medlemsstaternes eksportkreditagenturer. Kræfterne bør samles om en fælles indsats. Dette fravær gør det vanskeligere at imødegå store internationale aktører og svækker EU's rolle i multilaterale og internationale fora og i forebyggelsen af markedsforvridninger.

5.   Følgevirkningerne af den krise, som coronaviruspandemien (covid-19) har medført

5.1.

Covid-19-udbruddet har haft helt ekstraordinære makroøkonomiske og budgetmæssige virkninger, hvis endelige omfang vi endnu ikke kender. EØSU er enig i, at der ikke findes noget alternativ til de nyligt bebudede finansielle tiltag og ekspansive pengepolitikker i EU og resten af verden. De vigtigste udfordringer består i at forebygge en ufuldstændig og uensartet genopretning og en stigning i arbejdsløsheden. Selv om de politiske foranstaltninger bør begrænse sidstnævnte, vil de nødvendige politiske foranstaltninger medføre offentlige underskud og øge den offentlige gæld.

5.2.

EØSU understreger, at denne krise har alvorlige langsigtede konsekvenser for EU. Som følge af, at det politiske niveau forsinkede EU's koordinerede engagement i bekæmpelsen af pandemien, kan der blive tale om et generelt tab af tillid til politik.

5.3.

Andre risici omfatter en pandemi, der varer længere end antaget, finansiel ustabilitet både globalt og i EU, stigende protektionisme, opsplitning af det indre marked og rodfæstede strukturelle forskelle.

5.4.

EØSU mener, at Europa i høj grad har brug for et nyt projekt for intern integration, en fælles økonomi-, social-, finans-, energi- og miljøpolitik (herunder en folkesundhedsmæssig koordinering) og en sammenhængende handelspolitik. Fraværet af en effektiv europæisk strategi har været alarmerende, og udviklingen skal vendes i retning af en ny fælles europæisk tilgang.

5.5.

Der er behov for en omfattende genopretnings- og genopbygningspakke for investeringer for at støtte EU's økonomi efter krisen som led i den nye flerårige finansielle ramme, ud over hvad den europæiske stabilitetsmekanisme, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Centralbank allerede gør. Den nødvendige genopretningsplan for investeringer vil modtage yderligere finansiering gennem eksisterende EU-fonde, finansielle instrumenter og genopretningsobligationer, der klart defineres som værende et svar på de problemer, der er opstået som følge af coronaviruskrisen, og som garanteres af EU's budget. På den baggrund betragter EØSU den genopretningsplan, som Kommissionen for nylig har fremlagt, som et konkret første skridt i denne retning.

5.6.

EØSU understreger, at regelbaseret handel er afgørende i krisetider og som led i EU's strategi for at overvinde krisen. EU's medlemsstater skal respektere det indre marked og sikre, at der ikke forekommer interne hindringer for EU's handel ved at indlede mere omfattende forhandlinger om en multilateral aftale, der vil føre til lige konkurrencevilkår, herunder en eventuel permanent toldliberalisering for medicinsk udstyr. EU skal bidrage til at sikre, at de globale forsyningskæder kan fungere frit i denne kritiske sektor. Parallelt med disse foranstaltninger kan en toldliberalisering og eksportfinansiering, der er velkoordineret mellem de respektive organer i EU og medlemsstaterne, lette presset på virksomhederne og forhindre markedsforvridninger.

---

(1)  http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2018/november/tradoc_157516.pdf.

(2)  Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, CETA implementation: SMEs and regions in focus, undersøgelse gennemført efter anmodning fra RU, 18. november 2019 — findes på http://www.europarl.europa.eu/thinktank/en/document.html?reference=EPRS_IDA(2019)644179.

(3)  Flash Eurobarometerundersøgelse nr. 42 om internationalisering af små og mellemstore virksomheder, oktober 2015.

(4)  Belgien, Tyskland, Spanien, Italien, Nederlandene og UK.

(5)  Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, Interactions between trade, investment and trends in EU industry: EU regions and international trade, undersøgelse gennemført på anmodning af RU, 27. oktober 2017, tilgængelig på http://www.europarl.europa.eu/thinktank/en/document.html?reference=EPRS_STU(2017)608695.

(6)  2017: https://www.fmprc.gov.cn/mfa_eng/wjdt_665385/2649_665393/t1514534.shtml

2018: https://www.fmprc.gov.cn/mfa_eng/wjdt_665385/2649_665393/t1577455.shtml

2019: https://www.fmprc.gov.cn/mfa_eng/wjdt_665385/2649_665393/t1655224.shtml.