(1)

Unionen og medlemsstaterne har sat sig som mål at fastlægge de foranstaltninger, som er nødvendige for anvendelsen af euroen som fælles valuta. Disse foranstaltninger omfatter beskyttelse af euroen mod falskmøntneri og svig med henblik på at styrke sikre effektiviteten af Unionens økonomi og sikre de offentlige finansers bæredygtighed. [Ændring 1]

(2)

Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 (3) indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger, samarbejde og gensidig bistand og fastlægger således en harmoniseret ramme for beskyttelsen af euroen. Virkningerne af nævnte forordning blev ved Rådets forordning (EF) nr. 1339/2001 (4) udvidet til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som deres fælles valuta, for at sikre euroen samme grad af beskyttelse i hele Unionen.

(3)

Aktioner til fremme af udveksling af oplysninger og personale, teknisk og videnskabelig bistand og specialuddannelse bidrager i høj grad til at beskytte Unionens fælles valuta mod falskmøntneri og svig og dermed til at sikre et højt og ensartet beskyttelsesniveau i hele Unionen og demonstrerer samtidig Unionens evne til at tackle grov organiseret kriminalitet. Sådanne tiltag bidrager også til at sætte ind over for de fælles udfordringer og forbindelser til hvidvaskning af penge og organiseret kriminalitet. [Ændring 2]

(4)

Et handlingsprogram med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri bidrager til at skabe øget opmærksomhed blandt unionsborgere , øge deres tillid til valutaen og forbedre beskyttelsen af euroen, særlig gennem den løbende udbredelse af resultaterne af de aktioner, der støttes af programmet. [Ændring 3]

(4a)

Sikker beskyttelse af euroen mod falskmøntneri er et centralt element i en sikker og konkurrencedygtig EU-økonomi og er direkte forbundet med Unionens mål om at forbedre Den Økonomiske og Monetære Unions effektive funktion. [Ændring 4]

(5)

Tidligere støtte til sådanne aktioner gennem Rådets afgørelse 2001/923/EF (5) og 2001/924/EF (6), som efterfølgende er ændret og forlænget ved Rådets afgørelse 2006/75/EF (7), 2006/76/EF (8), 2006/849/EF (9), 2006/850/EF (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 331/2014 (11), har gjort det muligt at styrke Unionens og medlemsstaternes aktioner til beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Målene i handlingsprogrammet med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles-programmet) for perioderne 2002-2006, 2007-2013 og 2014-2017 (12) er blevet opfyldt.

(6)

I strid med standardproceduren blev der ikke foretaget en særskilt konsekvensanalyse af programmet. Dette kan til dels forklares ved, at Kommissionen i 2017 gennemførte en midtvejsevaluering af programmet, der blev understøttet af en uafhængig rapport  (13) . Selv om rapporten generelt er positiv med hensyn til programmet, udtrykker den bekymring over det begrænsede antal kompetente myndigheder, som deltager i programmets aktiviteter, og kvaliteten af de central præstationsindikator, der anvendes til at måle programmets resultater. I meddelelsen sin meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet og Rådet om midtvejsevalueringen af Pericles 2020-programmet og sin forhåndsevaluering i form af et arbejdsdokument fra tjenestegrenene, der ledsagede dets forslag (COM(2018)0369) nåede Kommissionen til den konklusion, at videreførelsen af programmet efter 2020 burde støttes i betragtning af dets merværdi for EU Unionen samt dets langsigtede virkninger og holdbarheden af dets aktioner og dets bidrag til bekæmpelsen af organiseret kriminalitet . [Ændring 5]

(7)

I midtvejsevalueringen blev det anbefalet, at aktioner finansieret under Pericles 2020-programmet burde videreføres under hensyntagen til mulighederne , samtidig med at der blev gjort noget ved behovet for dels at forenkle indgivelsen af ansøgninger og, tilskynde til differentiering af modtagere og deltagelse af så mange kompetente myndigheder fra forskellige lande som muligt i programmets aktiviteter , dels at videreføre fokus på nye og tilbagevendende falskmøntneritrusler og strømline de centrale performanceindikatorer. [Ændring 6]

(7a)

Hotspots for falskmønteri er blevet opdaget i tredjelande, og forfalskningen af euroen viser sig at have en voksende international dimension; kapacitetsopbygning og uddannelsesaktiviteter, der involverer de kompetente myndigheder i tredjelande, bør derfor anses for væsentlige i forhold til at opnå en effektiv beskyttelse af Unionens fælles valuta og bør fremmes yderligere inden for rammerne af programmet. [Ændring 7]

(8)

Der bør derfor vedtages et nyt program for perioden 2021-2027 (Pericles IV-programmet). Det bør sikres, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem Pericles IV-programmet og andre relevante programmer og aktioner. Kommissionen bør derfor gennemføre alle de nødvendige høringer af de berørte interessenter, navnlig de kompetente nationale myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne, Den Europæiske Centralbank og Europol, i det i forordning (EF) nr. 1338/2001 omhandlede udvalg for at vurdere behovene for at beskytte euroen, især for så vidt angår udveksling, bistand og uddannelse, med henblik på anvendelsen af Pericles IV-programmet. Desuden bør Kommissionen trække på Den Europæiske Centralbanks omfattende erfaring med hensyn til gennemførelse af uddannelse og tilvejebringelse af oplysninger om falske eurosedler ved gennemførelsen af programmet. [Ændring 8]

(9)

Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(10)

Denne forordning er i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og programmets merværdi. Pericles IV-programmet bør fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at beskytte euroen mod falskmøntneri uden at berøre medlemsstaternes ansvar og ved at anvende ressourcerne mere effektivt, end hvad der er muligt på nationalt niveau. Det er nødvendigt og berettiget at gribe ind på EU-niveau, da det tydeligvis gør det nemmere for medlemsstaterne at beskytte euroen i fællesskab og fremmer anvendelsen af fælles EU-strukturer med henblik på at øge samarbejdet og informationsudvekslingen rettidig og omfattende informationsudveksling mellem kompetente myndigheder. [Ændring 9]

(11)

The Pericles IV-programmet bør gennemføres i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme i …[henvisning til post 2020 FFR-forordningen Rådets forordning(EU, Euratom)…/2018].

(12)

For at supplere og ændre visse ikke-væsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at sikre ensartede betingelser vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for gennemførelsen så vidt angår vedtagelsen af Pericles IV-programmet bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser arbejdsprogrammer som angivet i artikel 10 og indikatorer som angivet i artikel 12 og bilaget . Kommissionen bør vedtage årlige arbejdsprogrammer, der opstiller prioriteringerne, budgetfordelingen og evalueringskriterierne for støtte til aktionerne. De behørigt begrundede undtagelsestilfælde, hvor en forøgelse af samfinansieringen er nødvendig for at give medlemsstaterne et større økonomisk råderum, således at de kan gennemføre og afslutte projekterne for beskyttelse og sikring af euroen på tilfredsstillende vis, bør udgøre en del af de årlige arbejdsprogrammer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016  (14) om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 10]

(13)

Ved denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for Pericles IV-programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. … [henvisning opdateres om nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(14)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (15), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (16) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (17). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (18). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser og give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang.

(15)

Kommissionen bør forelægge en midtvejsevalueringsrapport om gennemførelsen af Pericles IV-programmet og en endelig evalueringsrapport om opfyldelsen af dets mål for Europa-Parlamentet og Rådet.

(16)

Forordning (EU) nr. 331/2014 bør derfor ophæves.

(17)

Det er med henblik på sikre en smidig overgang uden afbrydelser mellem Pericles 2020-programmet og Pericles IV-programmet hensigtsmæssigt at tilpasse Pericles IV-programmets varighed til Rådets forordning (EU, Euratom) …/… [om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027]. Pericles IV-programmet bør derfor anvendes fra den 1. januar 2021 —