EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 12.6.2018

COM(2018) 390 final

2018/0210(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014

{SEC(2018) 276 final}
{SWD(2018) 295 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27 medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.

•Forslagets begrundelse og formål

Formålet med dette forslag er at oprette Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) for perioden 2021-2027. Fonden har til formål at målrette finansiering fra Unionens budget til at støtte den fælles fiskepolitik (FFP), Unionens havpolitik og Unionens internationale forpligtelser inden for havforvaltning, særlig i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.

Finansieringen er en vigtig katalysator for bæredygtigt fiskeri og bevarelsen af havets biologiske ressourcer, for fødevaresikkerhed gennem leveringen af fiskevarer, for fremme af en bæredygtig blå økonomi og for sunde, sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have.

Som global aktør på havområdet og verdens femtestørste producent af fiskevarer har Unionen et stort ansvar, når det drejer sig om at beskytte og bevare havene og deres ressourcer og forvalte dem på bæredygtig vis. Bevarelse af havene er af største betydning i en tid, hvor verdens befolkning vedbliver med at vokse. Det er desuden af socioøkonomisk interesse for Unionen: en bæredygtig blå økonomi fremmer investeringer, beskæftigelse og vækst, fremmer forskning og innovation og bidrager til energisikkerhed gennem havenergi. Desuden er sikre have yderst vigtige for effektiv grænsekontrol og for den globale bekæmpelse af maritim kriminalitet, hvorved der tages hånd om borgernes bekymringer vedrørende sikkerhed. Disse prioriteter kræver finansiel støtte fra Unionen gennem EHFF.

Støtten vil blive suppleret af specifik finansiering til EU-Fiskerikontrolagenturet, partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri og Unionens medlemskab af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) og andre internationale organisationer, som også bidrager til håndhævelsen af Unionens politikker inden for fiskerisektoren og den maritime sektor.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget tager sigte på at bidrage til at opfylde den fælles fiskeripolitiks målsætninger, at fremme gennemførelsen af Unionens havpolitik og at styrke international havforvaltning. Vel vidende at udfordringerne og mulighederne i forbindelse med havområder hænger sammen og skal betragtes som en helhed, bør disse områder være tæt forbundne.

Budgetrammen for finansieringen af den fælles fiskeripolitik og havpolitikken er fastsat i Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027, som blev vedtaget den 2. maj 2018. Desuden vedtog Kommissionen den 29. maj 2018 et forslag til forordning om fælles bestemmelser med henblik på at forbedre koordineringen og harmonisere gennemførelsen af støtte under fonde med delt forvaltning ("fondene") med det primære formål at forenkle politikgennemførelsen på sammenhængende vis. De fælles bestemmelser finder anvendelse på den del af EHFF, der er under delt forvaltning.

Fondene forfølger komplementære målsætninger og deler den samme forvaltningsmetode. Derfor er der i forordningen om fælles bestemmelser fastsat en række fælles generelle målsætninger og generelle principper som f.eks. partnerskabsprincippet og princippet om flerniveaustyring. Den indeholder også de fælles elementer for strategisk planlægning og programmering, herunder bestemmelser vedrørende den partnerskabsaftale, der skal indgås med hver medlemsstat, og fastsætter en fælles tilgang til fondenes performanceorientering. Den omfatter derfor grundforudsætninger, en performancegennemgang og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering. Der fastsættes også fælles bestemmelser med hensyn til reglerne for støtteberettigelse, og der defineres særlige ordninger for finansielle instrumenter, anvendelsen af InvestEU, lokaludvikling styret af lokalsamfundet og finansiel forvaltning. Nogle forvaltnings- og kontrolordninger er også fælles for alle fonde.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget og dets målsætninger er i overensstemmelse med Unionens politikker, navnlig miljø-, klima-, samhørigheds-, social-, markeds- og handelspolitikkerne.

Komplementaritet mellem fondene, herunder EHFF, og andre EU-programmer vil blive beskrevet i partnerskabsaftalen, jf. forordningen om fælles bestemmelser.

Under direkte forvaltning vil EHFF udvikle synergier og komplementaritet med andre relevante EU-fonde og programmer. EHFF vil desuden muliggøre finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer, der gennemføres i overensstemmelse med forordningen om InvestEU.

Støtte under EHFF bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette fører til overlapning eller fortrænger privat finansiering, og den bør have en klar europæisk merværdi. Dermed sikres overensstemmelse mellem tiltagene inden for rammerne af EHFF og EU's statsstøtteregler, og uberettiget konkurrenceforvridning på det indre marked undgås.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Artikel 42, artikel 43, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, artikel 195, stk. 2, og artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Bestemmelserne i forslaget gennemføres inden for rammerne af delt forvaltning, direkte forvaltning og indirekte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.

•Proportionalitetsprincippet

De foreslåede bestemmelser er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, eftersom de er hensigtsmæssige og nødvendige, og der ikke findes andre mindre restriktive foranstaltninger til at opnå de ønskede politiske mål.

•Valg af retsakt

Foreslået retsakt: Europa-Parlamentets og Rådets forordning.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Resultaterne af den efterfølgende evaluering af Den Europæiske Fiskerifond (EFF) for 2007-2013 blev taget i betragtning som et væsentligt element i konsekvensanalysen til vurdering af muligheden for fortsat at yde finansiel støtte til fiskerisektoren efter 2020. Den efterfølgende evaluering er baseret på den høring af interessenter, der fandt sted mellem februar og maj 2016, og som havde til formål at undersøge offentlighedens holdning til EFF's effektivitet og virkningsfuldhed.

De vigtigste henstillinger til perioden efter 2020 vedrørte forbedring af forbindelsen mellem finansiering og politiske målsætninger, bæredygtig udnyttelse af fiskeriet såvel som beskyttelse og forbedring af miljøet og naturressourcerne ved at minimere de negative indvirkninger på havmiljøet. Derudover blev det understreget, at der er behov for en mere strategisk tilgang med henblik på at gøre akvakultur mere konkurrencedygtig, skabe en stigning i produktionen og på bedre vis tage de specifikke udfordringer i betragtning, som kystfiskeri af mindre omfang står over for.

•Høringer af interesserede parter

For programmeringsperioden efter 2020 var den primære høringsaktivitet konferencen for interessenter i EHFF med titlen "Efter 2020: Støtten til Europas kystsamfund", som blev afholdt i Tallinn i oktober 2017. Med 70 talere og over 300 deltagere gav arrangementet interessenterne mulighed for at deltage i vurderingen af den finansielle støtte, som EHFF yder til den fælles fiskeripolitik og Unionens havpolitik i programmeringsperioden 2014-2020. Det gav dem også mulighed for at få et indblik i den form, som denne støtte kan antage efter 2020. EHFF-konferencen omfattede en række forskellige interessenter. Ud af de 300 deltagere var over 50 % repræsentanter for offentlige myndigheder, 12 % var fra industrien, 11 % fra NGO'er, 14 % fra fiskeriforeninger og organisationer og 7 % fra den akademiske verden.

Desuden fik EHFF-ekspertgruppens medlemmer (medlemsstaternes myndigheder) to muligheder for at bidrage til debatten og give deres input til refleksionsprocessen. Disse møder blev afholdt henholdsvis den 6. november 2017 og den 15. januar 2018. Drøftelserne i EHFF-ekspertgruppen blev støttet af diskussionsoplæg og orienteringsspørgsmål, som Kommissionen leverede forud for møderne. Der blev også modtaget skriftlige bidrag fra medlemsstaterne.

Desuden blev der sendt breve til rådgivende råd, NGO'er og europæiske arbejdsmarkedsparter, hvori de blev anmodet om deres input vedrørende Unionens støtte efter 2020 til fiskerisektoren og den maritime sektor. I forbindelse med høringen blev der arrangeret individuelle møder med arbejdsmarkedets parter.

Der blev også modtaget bidrag fra Konferencen af Perifere Kystregioner i Europa (CPMR), f.eks. det tekniske dokument "Future of the EMFF post-2020: Elements of analysis and possible scenarios" fra december 2017 og CPMR's notater vedrørende EHFF efter 2020 fra oktober 2017 og marts 2017. Den endelige politiske holdning vedrørende EHFF's fremtid blev vedtaget af CPMR's politiske bestyrelse i marts 2018.

En række andre workshops og rapporter leverede input til vurderingen, f.eks. politikmødet i løbet af European Association of Fisheries Economists' konference (april 2017) og workshoppen for interessenter om støtte til havpolitik i løbet af havets dag i Europa (maj 2017).

Resultatet af høringen kan sammenfattes således:

–Næsten alle interessenter opfordrer kraftigt til kontinuitet og gør opmærksom på, at der for fremtiden er et klart behov for et særligt finansieringsinstrument til fiskeriet og havpolitikken, for fortsat at opfylde den fælles fiskeripolitiks målsætninger og for at drage fordel af de muligheder, som den blå økonomi byder på.

–Medlemsstaterne var enige i, at målsætningerne for fonden efter 2020 burde være til støtte for miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Interessenterne bemærkede, at opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger var en prioritet for den næste fond.

–Som resultat af høringerne blev der opnået enighed blandt interessenterne om, at en af de største svagheder ved EHFF for perioden 2014-2020 var den langsomme anvendelse af fonden og den sene gennemførelse af de operationelle programmer, hvilket mestendels skyldtes den sene vedtagelse af den retlige ramme. Dette udgør sammen med den alt for præskriptive lovgivning på EU-plan, stivheden og den manglende fleksibilitet i fortolkning og for megen fokus på støtteberettigelse frem for opnåelse af målsætninger og mål den udfordring, som medlemsstaterne står over for. I den forbindelse efterlyste flertallet af interessenterne udtrykkeligt mindre juridisk kompleksitet med en enklere retlig ramme.

–Der var bred enighed blandt interessenterne om, at der ønskedes en vis grad af stabilitet, særlig gennem mere forenkling på alle planer (både EU-plan og nationalt plan) vedrørende gennemførelsen af EHFF. Der blev dog konstateret forskellige synspunkter med hensyn til, hvordan den rette balance findes mellem en større vægt på resultatorientering og mindskelse af den administrative byrde for støttemodtagere og forvaltninger, samtidig med at korrekt anvendelse af midlerne sikres.

–I deres bidrag bemærkede medlemsstaterne, at overvågnings- og evalueringssystemet spiller en central rolle, når det drejer sig om at påvise fondens virkningsfuldhed, da systemet leverer oplysninger om årsagssammenhængene bag udviklingen af fiskerisektoren og sektorerne inden for den blå økonomi.

–Der kunne konstateres en polarisering af holdningerne vedrørende støtten til fiskerflåder, hvor interessenterne var næsten ligeligt fordelt mellem fortalerne for og modstanderne af en fortsættelse af flådeforanstaltninger.

–For så vidt angår akvakultursektoren var alle interessenter enige om, at der er behov for at yde en større indsats, for så vidt angår administrativ og retlig forenkling, for at forkorte licensudstedelsesprocedurerne uden dog at gå på kompromis med de høje miljø-, forbrugerbeskyttelses- og dyresundhedsmæssige standarder, der er forankret i EU-retten. Interessenterne bekræftede på ny, at de administrative byrder fortsat er den primære forhindring for udvikling af sektoren sammen med procedurekrav (både til licensudstedelse og adgang til finansiering), som er for komplekse. Der blev også udtrykt stærk støtte fra en gruppe på 11 medlemsstater til at fortsætte den nuværende EU-støtte til akvakultur i den næste fond, særlig til ferskvandsakvakultur.

–For så vidt angår kystfiskeri af mindre omfang og fiskeri i regionerne i den yderste periferi, gik medlemsstaterne ind for at anvende en mere målrettet og skræddersyet støtte og at fortsætte med en højere støttesats og mulighed for en mere favorabel håndtering af støtten ved hjælp af forskudsbetalinger. Finansiel præferencebehandling af kystfiskeri af mindre omfang, herunder indlandsfiskeri, bør ifølge visse medlemsstater opretholdes efter 2020. Interessenterne anerkendte også behovet for fleksibilitet til at tage hensyn til lokale forhold og for at lette generationsskiftet i en aldrende arbejdsstyrke.

–Alle medlemsstater og interessenter mente, at støtte til dataindsamling, fiskerikontrol og støtte til producentorganisationer burde forblive en del af fiskerifonden under delt forvaltning.

–En styrkelse af indsatsen på EU-plan gennem EHFF på forskellige områder under havpolitikken (uddannelse, maritim fysisk planlægning, maritim sikkerhed og overvågning, finansiering af innovative projekter m.m.) blev af en række interessenter anset for at udgøre merværdi for Europa og for regionerne. I betragtning af at den blå økonomi udvikles i et meget komplekst miljø, bør komplementaritet mellem de forskellige instrumenter sikres yderligere med henblik på at undgå overlapning og fragmentering.

–Et flertal af interessenterne anerkendte desuden den vigtige rolle, som lokaludvikling styret af lokalsamfundet spiller for kystsamfund, når det drejer sig om at finde lokale løsninger på lokale problemer, og anerkendte, at det gav sektorerne for fiskeri og akvakultur en værdifuld mulighed for at spille en aktiv rolle i lokalforvaltningsspørgsmål. Mange interessenter ser gerne lokaludvikling styret af lokalsamfundet spille en større rolle i udviklingen af den blå økonomi på lokalt plan.

•Ekspertbistand

Konsekvensanalysen blev udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene. Til den vurdering, der blev udført i forbindelse med performanceovervågningen og evalueringen, blev der indhentet input fra eksterne eksperter. Dette input omfatter et forslag til en overvågnings- og evalueringsramme for perioden efter 2020 baseret på det system, der er udviklet til perioden 2014-2020, sammen med et begrænset antal resultatindikatorer, herunder en vurdering af behovene for dataindsamling og af kilder og tilgængelighed.

•Konsekvensanalyse

I konsekvensanalysen bliver programmets vigtigste overordnede målsætninger behandlet sammen med de specifikke målsætninger. Målsætningerne omfatter den flerårige finansielle rammes tværgående målsætninger om fleksibilitet, sammenhæng og synergier, forenkling og fokus på performance.

I konsekvensanalysen fastslås og forklares de vigtigste udfordringer og problemer, som bør håndteres med det nye program, på grundlag af resultaterne af evalueringer af tidligere programmeringsperioder og høringer, den nye flerårige finansielle rammes tværgående målsætninger og nye politiske prioriteter og nye problemer, som kræver EU's intervention.

På grundlag af erfaringer fra tidligere programmer prioriteres foranstaltninger, som kunne finansieres (med henblik på at opfylde ovenstående målsætninger), i vid udstrækning i konsekvensanalysen, da budgettildelingen ikke var kendt på det tidspunkt, hvor konsekvensanalysen blev udarbejdet.

Finansieringsprioriteternes nærheds- (EU-merværdi/behov for indsats på EU-plan) og proportionalitetsdimensioner blev vurderet. Ændringer i programmets anvendelsesområde og struktur blev ligeledes analyseret.

•Målrettet regulering og forenkling

Selv om dette forslag ikke er knyttet til REFIT, tager det sigte på at lette de reguleringsmæssige byrder og forenkle gennemførelsen af fonden.

Forslaget giver også præferencebehandling af små støttemodtagere ved hjælp af en højere støtteintensitet og særlige former for støtte til støttemodtagere inden for kystfiskeri af mindre omfang.

•Grundlæggende rettigheder

Respekten for retsstatsprincippet er en afgørende forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering. Forslaget indeholder de regler, der er nødvendige for at beskytte Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet. Der indføres en grundforudsætning i forordningen om fælles bestemmelser med henblik på at sikre overholdelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette finder anvendelse på EHFF.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

I den flerårige finansielle ramme fastsættes det, at Unionens budget fortsat skal støtte fiskeri- og havpolitikkerne. Det foreslåede EHFF-budget beløber sig til 6 140 000 000 mio. EUR i nuværende priser. EHFF-midlerne er opdelt mellem delt, direkte og indirekte forvaltning. Der tildeles 5 311 000 000 EUR til støtte under delt forvaltning og 829 000 000 EUR til støtte under direkte og indirekte forvaltning. Nærmere oplysninger om den finansielle indvirkning af EHFF fremgår af finansieringsoversigten, som er vedlagt forslaget.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Forslaget er knyttet til foranstaltningerne til overvågning, evaluering og rapportering i forordningen om fælles bestemmelser. Disse foranstaltninger gennemføres via en overvågnings- og evalueringsramme, der er fastsat i forslaget.

Evalueringerne foretages i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016, hvori de tre institutioner bekræftede, at evalueringer af den eksisterende lovgivning bør danne grundlaget for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Evalueringerne skal vurdere programmets konkrete virkning med udgangspunkt i programmets indikatorer og mål og en detaljeret analyse af, i hvor høj grad programmet kan anses for at være relevant, effektivt og virkningsfuldt, skaber tilstrækkelig EU-merværdi og er i overensstemmelse med andre EU-politikker. Der vil blive set på tidligere erfaringer med henblik på at afdække eventuelle mangler og problemer eller et eventuelt potentiale til at forbedre foranstaltningerne eller deres resultater yderligere og hjælpe med at sikre en maksimal udnyttelse og virkning.

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

Ikke relevant

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Målsætninger

Dette forslag til forordning om EHFF tager sigte på at bidrage til at opfylde den fælles fiskeripolitiks miljømæssige, økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige målsætninger, at fremme gennemførelsen af Unionens havpolitik og at fremme opfyldelsen af Unionens internationale forpligtelser inden for havforvaltning. Forslaget er baseret på følgende fire prioriteter, som afspejler de relevante politiske målsætninger, der er fastsat i forordningen om fælles bestemmelser, og tager sigte på at maksimere Unionens bidrag til udviklingen af en bæredygtig blå økonomi:

(1)fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse af havets biologiske ressourcer

(2)bidrag til fødevaresikkerheden i Unionen gennem konkurrence- og bæredygtig akvakultur og konkurrenceprægede og bæredygtige markeder

(3)fremme af en bæredygtig blå økonomi og velstående kystsamfund

(4)styrkelse af den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have.

Europas maritime sektor beskæftiger over 5 millioner mennesker, genererer næsten 500 mia. EUR om året og har potentiale til at skabe langt flere arbejdspladser. Den globale maritime økonomis output vurderes til 1,3 bio. EUR, og dette kan mere end fordobles inden 2030 (OECD's rapport The Ocean Economy in 2030). Behovet for at nå CO2-emissionsmål, øge ressourceeffektiviteten og mindske den blå økonomis miljøaftryk har været en væsentlig drivende kraft bag innovation i andre sektorer, som f.eks. skibsudstyr, skibsbygning, havobservation, opmudring, beskyttelse af kystområder og havbaseret anlægsarbejde. Der er blevet investeret i den maritime økonomi ved hjælp af Unionens strukturfonde, særlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Det er nødvendigt at anvende nye investeringsredskaber som f.eks. InvestEU for at udnytte vækstpotentialet i sektoren.

I Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 blev der opstillet et mere ambitiøst mål for klimamainstreaming i alle EU-programmer med en overordnet mål om, at mindst 25 % af Unionens udgifter skal bidrage til klimamålene. EHFF's bidrag til at opnå dette overordnede mål vil blive overvåget via et EU-klimamarkørsystem med en detaljeret opdeling, og i den forbindelse vil mere præcise metoder blive anvendt, såfremt de er til rådighed. Kommissionen vil fortsætte med at fremlægge oplysningerne årligt for så vidt angår forpligtelsesbevillinger inden for rammerne af det årlige budgetforslag. For at understøtte den fulde udnyttelse af EHFF's potentiale med hensyn til at bidrage til klimamålene vil Kommissionen søge at identificere relevante tiltag gennem forberedelsen og gennemførelsen til revisionen og evalueringen.

EHFF vil også bidrage til opfyldelsen af Unionens miljømålsætninger. Bidraget vil blive sporet ved anvendelse af Unionens klimamarkører, og der bør rapporteres regelmæssige om det i forbindelse med evalueringer og den årlige performancerapport.

Forenkling

Forslaget tager sigte på at forenkle gennemførelsen af EHFF i forhold til den meget komplekse opbygning af EHFF for perioden 2014-2020. EHFF for perioden 2014-2020 er baseret på en præcis og ufleksibel beskrivelse af finansieringsmulighederne og reglerne for støtteberettigelse ("foranstaltninger"), hvilket har gjort gennemførelsen kompliceret for medlemsstaterne støttemodtagerne, Derfor vil EHFF for perioden efter 2020 bevæge sig i retning af en forenklet opbygning baseret på følgende elementer:

–4 prioriteter - Disse prioriteter beskriver anvendelsesområdet for EHFF-støtten i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger, havpolitikken og de internationale foranstaltninger inden for havforvaltninger.

–Støtteområder - Artiklerne i forordningen fastsætter ikke præskriptive foranstaltninger, men beskriver de forskellige støtteområder under hver prioritet og skaber en fleksibel ramme for gennemførelsen.

–Ingen på forhånd fastlagte foranstaltninger eller regler for støtteberettigelse på EU-plan - Under delt forvaltning er det op til medlemsstaterne at udarbejde deres programmer, hvori de angiver de mest hensigtsmæssige midler til at virkeliggøre prioriteterne for EHFF. Ved fastlæggelsen af reglerne for støtteberettigelse vil de have mulighed for at være fleksible. En række af de foranstaltninger, som medlemsstaterne angiver i programmerne, kan støttes i henhold til de regler, der er fastsat i EHFF og forordningen om fælles bestemmelser, forudsat at de er omfattet af støtteområderne.

–Betingelser og begrænsninger for visse områder - Det er nødvendigt at opstille en liste over ikkestøtteberettigede operationer med henblik på at undgå skadelige virkninger på fiskeribevarelse, f.eks. et generelt forbud mod investeringer, der øger fiskerikapaciteten. Desuden vil investeringer i og godtgørelser til fiskerflåden (endeligt ophør med fiskeriaktiviteter, ekstraordinært ophør med fiskeriaktiviteter, erhvervelse af et fartøj og udskiftning af motorer) være strengt betinget af, at de hænger sammen med den fælles fiskeripolitiks bevarelsesmålsætninger. Dette er vigtigt for at sikre, at den finansielle støtte målrettes mod at nå disse målsætninger.

–Resultatindikatorer - EHFF-støttens performance vil blive vurderet på grundlag af indikatorer. Medlemsstaterne vil rapportere om fremskridtene hen mod fastsatte delmål og mål, og Kommissionen vil udføre en årlig performancegennemgang baseret på de årlige performancerapporter udarbejdet af medlemsstaterne, hvilket vil gøre det muligt på et tidligt tidspunkt at opdage potentielle problemer i forbindelse med gennemførelsen og at træffe korrigerende foranstaltninger. Til det formål bør vil der blive oprettet en overvågnings- og evalueringsramme.

I stedet for den nuværende opstilling af en liste over foranstaltninger valgt fra en menu med støtteberettigede foranstaltninger bør de nationale programmer fokusere på de strategiske prioriteter, som hver enkelt medlemsstat har valgt. Denne opbygning vil optimere programgennemførelsen i retning af politiske målsætninger på grundlag af performance inden for rammerne af den løbende dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne om opnåelsen af resultater. Fleksibilitet, resultatorientering og gensidig tillid mellem Kommissionen og medlemsstaterne er således de tre principper bag en effektiv forenkling.

Under delt forvaltning vil medlemsstaterne udarbejde programmer, som skal godkendes af Kommissionen. Inden for rammerne af regionalisering og for at tilskynde medlemsstaterne til en mere strategisk tilgang under udarbejdelsen af programmer vil Kommissionen udarbejde en analyse for hvert havområde med angivelse af havområdets almindelige styrker og svagheder med hensyn til opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. Analysen vil vejlede både medlemsstaterne og Kommissionen ved forhandlinger om hvert enkelt program, under hensyntagen til regionale udfordringer og behov.

Ved vurderingen af programmerne vil Kommissionen tage miljømæssige og socioøkonomiske udfordringer i den fælles fiskeripolitik, den blå økonomis socioøkonomiske performance, udfordringerne for de enkelte havområder, bevarelse og genopretning af marine økosystemer, reduktion af mængden af havaffald og modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i betragtning.

Forenklingen vil også blive opnået gennem forordningen om fælles bestemmelser for fonde, hvori de fleste bestemmelser om gennemførelse, overvågning og kontrol er fastsat.

Tildeling af midler

EHFF vil blive gennemført ved hjælp af to gennemførelsessystemer:

–af medlemsstaterne under "delt forvaltning" gennem EHFF-programmer baseret på nationale strategier

–direkte af Kommissionen under "direkte forvaltning".

I forslaget bibeholdes opdelingen af ressourcer mellem delt forvaltning og direkte forvaltning fra perioden 2014-2020. I den forbindelse foreslås det, at 5 311 000 000 EUR (86,5 %) tildeles til delt forvaltning, og 829 000 000 EUR (13,5 %) tildeles til direkte forvaltning. Denne fordeling gør det muligt at beholde en hensigtsmæssig balance mellem delte og direkte forvaltede ressourcer.

For så vidt angår delt forvaltning, vil medlemsstater, efter fratrækkelse af værdien af det britiske program (243 mio. EUR), i nominelle tal beholde 96,5 % af deres tildelinger for perioden 2014-2020. Med henblik på at sikre stabilitet, særlig når det drejer sig om at opfylde målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, vil fastsættelsen af de nationale tildelinger blive baseret andelene fra perioden 2014-2020.

Det foreslås også, at beløb til visse støtteområder under delt forvaltning øremærkes:

–Kontrol og håndhævelse og indsamling og behandling af data til fiskeriforvaltning og videnskabelige formål (minimum 15 % af den finansielle støtte, der tildeles pr. medlemsstat, med undtagelse af indlandsstater),

–regionerne i den yderste periferi (øremærkede beløb, der både omfatter en godtgørelsesordning for yderligere omkostninger yderligere omkostninger og strukturel støtte).

Konditionalitet

I De Forenede Nationers 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling er bevarelse og bæredygtig brug af havene fastsat som et af de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG 14). Unionen har forpligtet sig fuldt ud til dette mål og opfyldelsen af det. I den forbindelse har Unionen forpligtet sig til at fremme blå økonomi, som er i overensstemmelse med maritim fysisk planlægning, bevarelsen af biologiske ressourcer og opnåelsen af en god miljøtilstand, at forbyde visse former for fiskeristøtte, der bidrager til overkapacitet og overfiskning, at fjerne støtte, der bidrager til ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, og at afstå fra på ny at indføre en sådan støtte. Dette bør være opnået senest i 2020 og være resultatet af forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen om fiskeristøtte.

Desuden forpligtede Unionen sig under forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002 og på De Forenede Nationers konference om bæredygtig udvikling i 2012 (Rio +20) til at fjerne støtte, der bidrager til overkapacitet og overfiskning.

I henhold til artikel 42 i forordningen om den fælles fiskeripolitik skal Unionens finansielle bistand under EHFF desuden være betinget af, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes. Derfor vil ansøgninger fra støttemodtagere, der ikke overholder de gældende regler i den fælles fiskeripolitik, ikke være antagelige. Desuden vil Kommissionen blive tillagt beføjelse til at gribe ind over for medlemsstater, der ikke overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik.

Fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse af havets biologiske ressourcer

Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne er miljømæssigt bæredygtige på lang sigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele, og som bidrager til fødevareforsyningssikkerheden. Den tager sigte på at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og bevarer populationer af de befiskede arter over de niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). Den fælles fiskeripolitik skal også sikre, at fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem minimeres, og at akvakultur og fiskeri ikke nedbryder havmiljøet (artikel 2 i forordningen om den fælles fiskeripolitik).

I løbet af de seneste år er der opnået meget, når det drejer sig om at genoprette fiskeribestande til sunde niveauer, øge rentabiliteten i Unionens fiskeri og om at bevare marine økosystemer. Der er dog stadig væsentlige udfordringer, når det drejer sig om at opfylde den fælles fiskeripolitiks socioøkonomiske og miljømæssige målsætninger. Dette kræver fortsat støtte efter 2020, særlig i de havområder, hvor fremskridtene har været mindre. Fiskeriet er af vital betydning for leveforholdene og kulturarven i mange kystsamfund i Unionen, særlig i de samfund hvor kystfiskeri af mindre omfang spiller en vigtig rolle. Med en gennemsnitsalder på over 50 år i mange fiskersamfund er generationsskifte og diversificering af aktiviteterne stadig en udfordring.

Støtte under prioritet 1 tager sigte på at opfylde de miljømæssige, økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige målsætninger i den fælles fiskeripolitik som fastsat ved artikel 2 i forordningen om den fælles fiskeripolitik. Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne er miljømæssigt bæredygtige på lang sigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele, og som bidrager til fødevareforsyningssikkerheden.

Støtten fra EHFF vil særlig tage sigte på at opnå og opretholde bæredygtigt fiskeri baseret på MSY og på at minimere fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem. Støtten vil omfatte innovation og investeringer i skånsomme, klimaresistente og kulstoffattige fangstmetoder og -teknikker.

Landingsforpligtelsen er en af de væsentligste udfordringer i den fælles fiskeripolitik. Landingsforpligtelsen har indebåret væsentlige ændringer for sektoren, for så vidt angår fangstmetoder, sommetider med betydelige finansielle omkostninger. EHFF vil derfor støtte innovation og investeringer, der bidrager til gennemførelsen af landingsforpligtelsen, f.eks. investeringer i selektive fiskeredskaber, forbedring af havneinfrastrukturer og afsætningen af uønskede fangster, med en højere støtteintensitet end den, der anvendes på andre operationer. EHFF vil desuden yde en maksimal støtteintensitet på 100 % til udformningen, udviklingen, overvågningen, evalueringen og forvaltningen af gennemskuelige systemer til udveksling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne ("kvoteudveksling") med henblik på at mindske den såkaldte "choke species-effekt", som landingsforpligtelsen forårsager.

Støtte under Prioritet 1 kan også omfatte innovation og investeringer om bord på fiskerfartøjer for at forbedre sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår, energieffektivitet og kvaliteten af fangsterne. Denne støtte bør dog ikke føre til øget fiskerikapacitet eller øget evne til at spore fisk og bør ikke ydes til blot at opfylde krav, der er obligatoriske i henhold til EU-retten eller national lovgivning. For så vidt angår sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår om bord på fiskerfartøjer vil en højere støtteintensitet end den, der anvendes på andre operationer, blive tilladt.

Fiskerikontrol er yderst vigtig for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik. Derfor vil EHFF under delt forvaltning støtte udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning, som fastsat i kontrolforordningen. Visse forpligtelser fastsat ved revisionen af kontrolforordningen (fartøjssporingssystemer og elektroniske indberetningssystemer, elektroniske fjernovervågningssystemer og kontinuerlig måling og registrering af fremdrivningsmaskineffekt) berettiger specifik støtte ned henblik på medlemsstaternes og fiskernes hurtige gennemførelse. Desuden kan medlemsstaternes investeringer i kontroludstyr også benyttes i forbindelse med maritim overvågning og samarbejde om kystvagtfunktioner.

Den fælles fiskeripolitiks succes afhænger også af tilgængeligheden af videnskabelig rådgivning om fiskeriforvaltning og således af tilgængeligheden af fiskeridata. I lyset af udfordringerne og omkostninger ved at opnå pålidelige og fuldstændige data er det nødvendigt at støtte medlemsstaternes tiltag til at indsamle og bearbejde data, jf. forordningen om rammen for dataindsamling, og at bidrage til den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning. Denne støtte vil muliggøre synergier med indsamling og bearbejdning af andre typer havdata.

EHFF vil også støtte en effektiv videnbaseret gennemførelse og forvaltning af den fælles fiskeripolitik under direkte og indirekte forvaltning gennem levering af videnskabelig rådgivning, udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning, de rådgivende råds virkemåde og frivillige bidrag til internationale organisationer.

Flådeforvaltning målrettet mod bevarelsesforanstaltninger

Grundet de udfordringer, der er forbundet med at opnå en bæredygtig udnyttelse af havets biologiske ressourcer i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks bevaringsmålsætninger, vil EHFF støtte forvaltning af fiskeriet og fiskerflåderne. I denne forbindelse forbliver støtte til tilpasning af flåden sommetider nødvendig for visse flådesegmenter og havområder. Sådan støtte bør være nøje målrettet til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske ressourcer og tage sigte på at skabe balance mellem fiskerikapaciteten og de tilgængelige fiskerimuligheder. Derfor kan EHFF støtte endeligt ophør med fiskeriaktiviteter i flådesegmenter, hvor fiskerikapaciteten ikke modsvarer de tilgængelige fiskerimuligheder. Denne støtte vil være et redskab i handlingsplanerne til justering af de flådesegmenter, hvor der er konstateret strukturel overkapacitet, jf. artikel 22, stk. 4, i forordningen om den fælles fiskeripolitik, og vil blive gennemført, enten ved at fiskerfartøjet hugges op, eller ved at det oplægges og ombygges til andre aktiviteter. Hvis ombygningen fører til øget pres på det marine økosystem fra rekreativt fiskeri, vil støtten kun blive ydet, hvis den er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik og med målsætningerne i de relevante flerårige planer.

Tidligere var støtte til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter dog ikke tilstrækkelig målrettet og tacklede ikke på effektiv vis fiskerflådens strukturelle ubalancer. Med henblik på at sikre, at den strukturelle tilpasning af flåden hænger sammen med bevarelsesmålsætningerne, vil denne støtte være betinget af og knyttet til opnåelsen af resultater. Det foreslås derfor kun at gennemføre den ved hjælp af "finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger", jf. forordningen om fælles bestemmelser. Under den mekanisme vil medlemsstaterne ikke modtage godtgørelse fra Kommissionen for endeligt ophør med fiskeriaktiviteter på grundlag af de faktiske omkostninger, men i stedet på grundlag af opfyldelsen af betingelser og opnåelsen af resultater. Til dette formål vil Kommissionen i en delegeret retsakt fastsætte sådanne betingelser, som vil være knyttet til opfyldelsen af bevarelsesmålsætninger i den fælles fiskeripolitik.

Godtgørelse for ekstraordinært ophør med fiskeriaktiviteter

På grund fiskeriets høje grad af uforudsigelighed kan ekstraordinære omstændigheder forårsage betydelige økonomiske tab for fiskerne. Med henblik på at afbøde for disse konsekvenser bør EHFF støtte godtgørelse for ekstraordinært ophør med fiskeriaktiviteter som følge af gennemførelsen af visse bevarelsesforanstaltninger (nemlig flerårige planer, mål for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af bestande, foranstaltninger til tilpasning af fiskerfartøjernes fiskerikapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, og tekniske foranstaltninger), hasteforanstaltninger (f.eks. fiskestop), afbrydelser, der skyldes force majeure, anvendelsen af en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri, en naturkatastrofe eller en miljøhændelse.

Denne støtte vil kun blive ydet, hvis sådanne omstændigheders virkning på fiskerne er betydelig, dvs. hvis det berørte fartøjs kommercielle aktiviteter er indstillet i mindst 90 på hinanden følgende dage, og hvis de økonomiske tab som følge af ophøret beløber sig til mere end 30 % af den pågældende virksomheds gennemsnitlige årsomsætning i løbet af en bestemt periode.

Præferencebehandling af kystfiskeri af mindre omfang og af regionerne i den yderste periferi

Kystfiskeri af mindre omfang udføres fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m, som ikke anvender trukne redskaber. Denne sektor udgør næsten 75 % af alle fiskerfartøjer registreret i Unionen og næsten halvdelen af al beskæftigelse i fiskerisektoren. Erhvervsdrivende inden for kystfiskeri af mindre omfang er særlig afhængige af sunde fiskebestande til deres primære indtægtskilde. Derfor vil EHFF give dem præferencebehandling gennem en støtteintensitet på 100 % med henblik på at fremme bæredygtige fangstmetoder hos de små støttemodtagere. Desuden vil visse støtteområder være forbeholdt fiskeri af mindre omfang i flådesegmenter, hvor fiskerikapaciteten modsvarer de tilgængelige fiskerimuligheder, nemlig anskaffelse af et brugt fartøj og udskiftning eller modernisering af et fartøjs motor. Derudover vil medlemsstaterne i deres program indarbejde en handlingsplan for kystfiskeri af mindre omfang, som vil blive overvåget på grundlag af indikatorer, for hvilke der vil blive fastsat delmål og mål.

Som beskrevet i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank af 24. oktober 2017 med titlen "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi" står regionerne i den yderste periferi over for specifikke udfordringer, som er knyttet til deres fjerne beliggenhed og deres topografiske og klimatiske forhold, jf. artikel 349 i traktaten og har desuden bestemte aktiver til udvikling af en bæredygtig blå økonomi. Derfor vil en handlingsplan for den bæredygtige udvikling af bæredygtige sektorer inden for den blå økonomi, herunder bæredygtig udnyttelse af fiskeri og akvakultur for hver region i den yderste periferi blive vedlagt den pågældende medlemsstats program, og en finansiel tildeling vil være forbeholdt til at støtte gennemførelsen af disse handlingsplaner. EHFF kan også støtte godtgørelse af yderligere omkostninger, som regionerne i den yderste periferi skal afholde på grund af deres beliggende og karakter af øsamfund. Denne støtte vil være begrænset til en procentdel af den samlede finansielle tildeling. Desuden vil der i regionerne i den yderste periferi blive anvendt en højere støtteintensitet end den, der anvendes på andre operationer.

Beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet og marine økosystemer

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer i hav- og kystområder er vigtig udfordring, når det drejer sig om at opnå sunde have. Under delt forvaltning vil EHFF bidrage til at opfylde denne målsætning ved at støtte fiskeres indsamling af tabte fiskeredskaber og havaffald fra havet og støtte investeringer i havne, så der kan stilles tilstrækkelige modtagefaciliteter til rådighed til tabte fiskeredskaber og havaffald. EHFF vil også støtte tiltag til opnåelse eller opretholdelse af en god miljøtilstand i havmiljøet, jf. havstrategirammedirektivet, til gennemførelse af geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der er oprettet i henhold til direktivet, til forvaltning, genopretning og overvågning af Natura 2000-områder, og til beskyttelse af arter i overensstemmelse med habitat- og fugledirektivet.

Under direkte forvaltning vil EHFF bidrage til at fremme rene og sunde have og til gennemførelsen af EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi, som er beskrevet i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 16. januar 2016 med titlen "En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi", i overensstemmelse med målsætningen om at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet.

Bidrag til fødevaresikkerheden i Unionen

Fiskeri og akvakultur bidrager til fødevaresikkerhed og ernæring. I øjeblikket importerer Unionen imidlertid over 60 % af sine forsyninger af fiskevarer og er derfor stærkt afhængig af tredjelande. En stor udfordring består i at fremme forbruget af fiskeprotein, der er produceret i Unionen, lever op til høje kvalitetsstandarder og er tilgængelige for forbruger til overkommelige priser.

I den forbindelse spiller akvakultur en vigtig rolle. EHFF kan derfor støtte fremme af bæredygtigudvikling af akvakultur, herunder ferskvandsakvakultur, til opdræt af vanddyr og dyrkning af planter til produktion af fødevarer og andre råvarer. Der findes fortsat komplekse administrative procedurer i nogle medlemsstater, f.eks. vanskelig adgang til plads og byrdefulde licensudstedelsesprocedurer, som gør det vanskeligt for sektoren at forbedre de opdrættede og dyrkede produkters image og konkurrenceevne. Støtte bør være i overensstemmelse med de flerårige nationale strategiplaner for akvakultur, der er udviklet på grundlag af forordningen om den fælles fiskeripolitik. Navnlig vil støtte til miljømæssig bæredygtighed, produktive investeringer, innovation, tilegnelse af erhvervsmæssige færdigheder, forbedring af arbejdsvilkårene og kompensationsforanstaltninger, som leverer vigtige land- og naturforvaltningstjenester, være støtteberettiget. Tiltag inden for folkesundheden, akvakulturforsikringsordninger og tiltag inden for dyresundheden og -velfærden vil også være støtteberettiget. I tilfælde af produktive investeringer vil støtten kun blive ydet gennem finansielle instrumenter og gennem InvestEU, som har en større løftestangseffekt på markederne og derfor er mere relevante end tilskud, når det drejer sig om at tage hånd om sektorens udfordringer med finansieringen.

Fødevaresikkerheden afhænger også af effektive og velorganiserede markeder, som øger gennemsigtigheden, stabiliteten, kvaliteten og mangfoldigheden i forsyningskæden og giver bedre forbrugerinformation. Til det formål kan EHFF støtte afsætningen af fiskevarer og akvakulturprodukter, i overensstemmelse med fælles markedsordnings målsætninger. EHFF kan særlig støtte oprettelsen af producentorganisationer, gennemførelsen af produktions- og afsætningsplaner, fremme af nye afsætningsmuligheder og udvikling og formidling af markedsoplysninger.

Forarbejdningsindustrien spiller også en rolle, for så vidt angår tilgængeligheden og kvaliteten af fiskevarer og akvakulturprodukter. EHFF kan støtte målrettede investeringer i industrien, forudsat at de bidrager til at opfylde målsætningerne for den fælles markedsordning. De seneste data viser god performance i Unionens forarbejdningssektor, og derfor vil støtte kun blive ydet gennem finansielle instrumenter og gennem InvestEU og ikke gennem tilskud. Store investeringer kan støttes under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU).

Fremme af en bæredygtig blå økonomi og velstående kystsamfund

Jobskabelse i kystregioner afhænger af lokalt styret udvikling af en bæredygtig blå økonomi, som genopliver disse regioners sociale struktur. Havindustrier og tjenester vil sandsynligvis gennemgå en kraftigere vækst end den globale økonomi og yde et væsentligt bidrag til beskæftigelse og vækst i senest 2030. For at være bæredygtig afhænger væksten i den blå økonomi af innovation og investeringer i nye maritime forretningsområder og i bioøkonomien, herunder modeller for bæredygtig turisme, havbaseret vedvarende energi, innovativ avanceret skibsbygning og nye havnetjenester, som kan skabe arbejdspladser og samtidig fremme lokal udvikling. Mens offentlige investeringer i den bæredygtige blå økonomi bør integreres i hele Unionens budget, vil EHFF specifikt have fokus på grundforudsætninger for udviklingen af den bæredygtige blå økonomi og på at fjerne flaskehalse med henblik på at lette investeringer og udviklingen af nye markeder, teknologier eller tjenester.

Udviklingen af en bæredygtig blå økonomi afhænger i vid udstrækning af partnerskaber mellem lokale interessenter, som bidrager til vitaliteten i samfund ved kysterne og inde i landet og deres økonomier. EHFF vil levere værktøjerne til at fremme sådanne partnerskaber. Med henblik herpå vil EHFF støtte lokaludvikling styret af lokalsamfundet under delt forvaltning. Lokaludvikling styret af lokalsamfundet har været et meget vellykket instrument i perioden 2014-2020. Sådanne strategier fremmer økonomisk diversificering i en lokal sammenhæng gennem udviklingen af kyst- og ferskvandsfiskeri, akvakultur og en bæredygtig blå økonomi. De bør sikre, at lokalsamfundene i højere grad udnytter og drager fordel af mulighederne i den bæredygtige blå økonomi ved at udnytte og styrke de miljømæssige, kulturelle, sociale og menneskelige ressourcer. Sammenlignet med perioden 2014-2020 vil anvendelsesområdet for de strategier for lokaludvikling styret af lokalsamfundet, som støttes af EHFF, blive udvidet: hvert lokale partnerskab bør afspejle sin strategis primære fokus ved at sikre en afbalanceret inddragelse og repræsentation af alle relevante interessenter fra den lokale bæredygtige blå økonomi.

Under delt forvaltning vil EHFF også støtte den bæredygtige blå økonomi gennem indsamling, forvaltning og anvendelse af data til forbedring af kendskabet til havmiljøets tilstand. Støtten bør tage sigte på at opfylde kravene i habitat- og fugledirektivet med henblik på at støtte maritim fysisk planlægning og øge datakvaliteten og udvekslingen gennem det europæiske havobservations- og havdatanetværk.

Under direkte og indirekte forvaltning vil EHFF fokusere på grundforudsætningerne for en bæredygtig blå økonomi gennem fremme af en integreret styring og forvaltning af havpolitikken, styrkelse af overførslen og udbredelsen af forskning, innovation og teknologi inden for den bæredygtige blå økonomi, forbedring af maritime færdigheder, havkundskab og udveksling af socioøkonomiske data om den bæredygtige blå økonomi, fremme af en bæredygtig, kulstoffattig og klimaresistent blå økonomi og udvikling af projektplanlægning og innovative finansieringsinstrumenter.

Styrkelse af den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have

60 % af havene ligger uden for grænserne for national jurisdiktion. Dette indebærer et fælles internationalt ansvar. De fleste af de problemer, som vedrører havene, er af grænseoverskridende karakter, f.eks. overudnyttelse, klimaændringer, forsuring, forurening og nedgang i biodiversiteten, og de kræver derfor en fælles reaktion. Under De Forenede Nationers havretskonvention, som Unionen er part i, er der etableret en lang række jurisdiktionsrettigheder, institutioner og konkrete rammer til at regulere og forvaltning menneskelig aktivitet på havene. I de seneste år er der opstået global konsensus om, at havmiljøet og menneskelige aktiviteter på havene bør forvaltes mere effektivt med henblik på at tage hånd om det stigende pres på havene.

Som global aktør er Unionen stærkt engageret i at fremme international havforvaltning, i overensstemmelse med den fælles meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 10. november 2016 med titlen "International havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid". Unionens politik for havforvaltning er en ny politik, som omfatter havene på en integreret måde. International havforvaltning er ikke blot afgørende for at nå målene for 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, særlig mål 14 for bæredygtig udvikling ("bevare havene og bruge havene og de marine ressourcer på bæredygtig vis for at fremme bæredygtig udvikling"), men også for at garantere sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have til gavn for fremtidige generationer. Det er nødvendigt, at Unionen opfylder disse international forpligtelser og er en drivende kraft for en bedre international havforvaltning på bilateralt, regionalt og multilateralt plan, herunder når det drejer sig om at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, forbedre rammen for international havforvaltning, mindske presset på havene, skabe betingelser for en bæredygtig blå økonomi og styrke international havforskning og data. EHFF vil støtte disse internationale forpligtelser og målsætninger under direkte forvaltning.

Foranstaltninger, der fremme international havforvaltning under EHFF, skal forbedre den overordnede ramme for internationale og regionale processer, aftaler, ordninger, regler og institutioner, der skal regulere og forvalte menneskelige aktiviteter på havene. EHFF vil finansiere internationale ordninger, som Unionen har indgået på områder, der ikke er omfattet af partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri indgået med diverse tredjelande, samt Unionens bidrag til regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er). Partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer vil fortsat blive finansieret under forskellige områder af Unionens budget.

For så vidt angår sikkerhed og forsvar, er forbedret grænsebeskyttelse og maritim overvågning yderst vigtige. I henhold til EU-strategien for maritim sikkerhed, som blev vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union den 24. juni 2014, og den tilhørende handlingsplan, som blev vedtaget den 16. december 2016, er udvekling af oplysninger og samarbejdet mellem EU-Fiskerikontrolagenturet, Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning om europæisk grænse- og kystbevogtning yderst vigtige for at opfylde disse målsætninger. Derfor vil EHFF støtte maritim overvågning og kystvagtsamarbejde under både delt og direkte forvaltning, herunder udstyr, der kan anvendes til flere formål i forbindelse med operationer til søs. EHFF vil også gøre det muligt for de relevante agenturer at gennemføre støtte inden for maritim overvågning og sikkerhed under "indirekte forvaltning".

2018/0210 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, artikel 43, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, artikel 195, stk. 2, og artikel 349,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 1 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 2 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Det er nødvendigt at oprette en Europæisk Hav- og Fiskerifond (EHFF) for perioden 2021-2027 Fonden har til formål at målrette finansiering fra Unionens budget til at støtte den fælles fiskepolitik (FFP), Unionens havpolitik og Unionens internationale forpligtelser inden for havforvaltning. Finansieringen er en vigtig katalysator for bæredygtigt fiskeri og bevarelsen af havets biologiske ressourcer, for fødevaresikkerhed gennem leveringen af fiskevarer, for fremme af en bæredygtig blå økonomi og for sunde, sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have.

(2)Som global aktør på havområdet og verdens femtestørste producent af fiskevarer har Unionen et stort ansvar, når det drejer sig om at beskytte og bevare havene og deres ressourcer og forvalte dem på bæredygtig vis. Bevarelse af havene er af største betydning i en tid, hvor verdens befolkning vedbliver med at vokse. Det er desuden af socioøkonomisk interesse for Unionen: en bæredygtig blå økonomi fremmer investeringer, beskæftigelse og vækst, fremmer forskning og innovation og bidrager til energisikkerhed gennem havenergi. Desuden er sikre have yderst vigtige for effektiv grænsekontrol og for den globale bekæmpelse af maritim kriminalitet, hvorved der tages hånd om borgernes bekymringer vedrørende sikkerhed.

(3)Europa-Parlamentets og Rådets forordning xx/xx [forordningen om fælles bestemmelser] ("forordningen om fælles bestemmelser") 3 blev vedtaget med henblik på at forbedre koordineringen og harmonisere gennemførelsen af støtten under fonde under delt forvaltning ("fondene") med det primære formål at forenkle politikgennemførelsen på sammenhængende vis. De fælles bestemmelser finder anvendelse på den del af EHFF, der er under delt forvaltning. Fondene forfølger komplementære målsætninger og deler den samme forvaltningsmetode. Derfor er der i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] fastsat en række fælles generelle målsætninger og generelle principper som f.eks. partnerskabsprincippet og princippet om flerniveaustyring. Den indeholder også de fælles elementer for strategisk planlægning og programmering, herunder bestemmelser vedrørende den partnerskabsaftale, der skal indgås med hver medlemsstat, og fastsætter en fælles tilgang til fondenes performanceorientering. Den omfatter derfor grundforudsætninger, en performancegennemgang og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering. Der fastsættes også fælles bestemmelser med hensyn til reglerne for støtteberettigelse, og der defineres særlige ordninger for finansielle instrumenter, anvendelsen af InvestEU, lokaludvikling styret af lokalsamfundet og finansiel forvaltning. Nogle forvaltnings- og kontrolordninger er også fælles for alle fonde. Komplementaritet mellem fondene, herunder EHFF, og andre EU-programmer bør beskrives i partnerskabsaftalen, jf. forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser].

(4)Horisontale finansielle regler, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) xx/xx [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget] ("finansforordning") 4 , de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Bestemmelser, der vedtages med hjemmel i traktatens artikel 322, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(5)Under direkte forvaltning bør EHFF udvikle synergier med andre relevante EU-fonde og programmer. EHFF bør desuden muliggøre finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer, der gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) xx/xx [forordningen om InvestEU] 5 .

(6)Støtte under EHFF bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde og bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Støtten bør have en tydelig europæisk merværdi.

(7)Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget].

(8)I henhold til den flerårige finansielle ramme, der er fastsat i forordning (EU) xx/xx 6 , skal Unionens budget fortsat støtte fiskeri- og havpolitikkerne. EHFF-budgettet bør beløbe sig til 6 140 000 000 mio. EUR i nuværende priser. EHFF-midlerne bør opdeles mellem delt, direkte og indirekte forvaltning. Der bør tildeles 5 311 000 000 EUR til støtte under delt forvaltning og 829 000 000 EUR til støtte under direkte og indirekte forvaltning. Med henblik på at sikre stabilitet, særlig når det drejer sig om at opfylde målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, bør fastsættelsen af de nationale tildelinger under delt forvaltning for programmeringsperioden 2021-2027 være baseret andelene fra perioden 2014-2020. Specifikke beløb bør forbeholdes regionerne i den yderste periferi, kontrol og håndhævelse og indsamling og behandling af data til fiskeriforvaltning og videnskabelige formål, mens beløb til endeligt og midlertidig ophør med fiskeriaktiviteter bør begrænses.

(9)Europas maritime sektor beskæftiger over 5 millioner mennesker og genererer næsten 500 mia. EUR om året og har potentiale til at skabe langt flere arbejdspladser. Den globale maritime økonomis output vurderes til 1,3 bio. EUR, og dette kan mere end fordobles inden 2030. Behovet for at nå CO2-emissionsmål, øge ressourceeffektiviteten og mindske den blå økonomis miljøaftryk har været en væsentlig drivende kraft bag innovation i andre sektorer, som f.eks. skibsudstyr, skibsbygning, havobservation, opmudring, beskyttelse af kystområder og havbaseret anlægsarbejde. Der er blevet investeret i den maritime økonomi ved hjælp af Unionens strukturfonde, særlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og EHFF. Det er nødvendigt at anvende nye investeringsredskaber som f.eks. InvestEU for at udnytte vækstpotentialet i sektoren.

(10)EHFF bør baseres på fire prioriteter: fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse af havets biologiske ressourcer bidrag til fødevaresikkerheden i Unionen gennem konkurrence- og bæredygtig akvakultur og konkurrenceprægede og bæredygtige markeder fremme af en bæredygtig blå økonomi og velstående kystsamfund styrkelse af den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have. Disse prioriteter bør forfølges gennem delt, direkte og indirekte forvaltning.

(11)EHFF efter 2020 bør være baseret på en forenklet opbygning uden alt for præskriptive på forhånd fastlagte foranstaltninger og detaljerede regler for støtteberettigelse på EU-plan. I stedet bør der under hver prioritet beskrives brede støtteområder. Medlemsstaterne bør således udarbejde deres programmer, hvori de angiver de mest hensigtsmæssige midler til at virkeliggøre prioriteterne. En række af de foranstaltninger, som medlemsstaterne angiver i programmerne, kan støttes i henhold til de regler, der er fastsat i nærværende forordning og i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser], forudsat at de er omfattet af de støtteområder, der er fastsat i nærværende forordning. Det er dog nødvendigt at opstille en liste over ikkestøtteberettigede operationer med henblik på at undgå skadelige virkninger på fiskeribevarelse, f.eks. et generelt forbud mod investeringer, der øger fiskerikapaciteten. Desuden bør investeringer og godtgørelser til flåden være strengt betinget af, at de hænger sammen med den fælles fiskeripolitiks bevarelsesmålsætninger.

(12)I De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling er bevarelse og bæredygtig brug af havene fastsat som et af de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG 14). Unionen har forpligtet sig fuldt ud til dette mål og opfyldelsen af det. I den forbindelse har Unionen forpligtet sig til at fremme blå økonomi, som er i overensstemmelse med maritim fysisk planlægning, bevarelsen af biologiske ressourcer og opnåelsen af en god miljøtilstand, at forbyde visse former for fiskeristøtte, der bidrager til overkapacitet og overfiskning, at fjerne støtte, der bidrager til ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, og at afstå fra på ny at indføre en sådan støtte. Dette bør være resultatet af forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen om fiskeristøtte. Desuden forpligtede Unionen sig under forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002 og på De Forenede Nationers konference om bæredygtig udvikling i 2012 (Rio +20) til at fjerne støtte, der bidrager til overkapacitet og overfiskning.

(13)For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling bør denne forordning bidrage til at integrere klimatiltag og til at opnå det overordnede mål om, at mindst 25 % af Unionens udgifter i budgettet bidrager til klimamålene. Tiltag i medfør af denne forordning forventes at bidrage med 30 % af EHFF's samlede finansieringsramme til klimamålene. De relevante foranstaltninger vil blive fastsat under forberedelsen og gennemførelsen af EHFF og blive revurderet i forbindelse med de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(14)EHFF bør bidrage til opnåelsen af følgende af Unionens miljømålsætninger: Bidraget bør spores ved anvendelse af Unionens klimamarkører, og der bør rapporteres regelmæssige om det i forbindelse med evalueringer og årlige performancerapporter.

(15)I henhold til artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 ("forordningen om den fælles fiskeripolitik") 7 bør Unionens finansielle bistand under EHFF være betinget af, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes. Ansøgninger fra støttemodtagere, der ikke overholder de gældende regler i den fælles fiskeripolitik, bør ikke være antagelige.

(16)For at afhjælpe de specifikke betingelser i den fælles fiskeripolitik, som omhandlet i forordning (EU) nr. 1380/2013, og bidrage til, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes, bør der fastsættes yderligere bestemmelser til reglerne om afbrydelse, suspension og finansielle korrektioner, jf. forordning (EU) nr. [forordning om fælles bestemmelser]. Hvis en medlemsstat eller en støttemodtager ikke har opfyldt sine forpligtelser i medfør af den fælles fiskeripolitik, eller hvis Kommissionen har bevis, der peger på sådan manglende opfyldelse, bør Kommissionen som en beskyttelsesforanstaltning have mulighed for at afbryde betalingsfrister. I tillæg til muligheden for at afbryde betalingsfristen og for at undgå en indlysende risiko for udbetaling af ikkestøtteberettigede udgifter bør Kommissionen have mulighed for at suspendere betalinger og pålægge finansielle korrektioner i tilfælde af en medlemsstats alvorlige manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

(17)I løbet af de seneste år er der opnået meget ved hjælp af den fælles fiskeripolitik, når det drejer sig om at genoprette fiskerbestande til sunde niveauer, øge rentabiliteten i Unionens fiskeri og om at bevare marine økosystemer. Der er dog stadig væsentlige udfordringer, når det drejer sig om at opfylde den fælles fiskeripolitiks socioøkonomiske og miljømæssige målsætninger. Dette kræver fortsat støtte efter 2020, særlig i de havområder, hvor fremskridtene har været mindre.

(18)Fiskeriet er af vital betydning for leveforholdene og kulturarven i mange kystsamfund i Unionen, særlig i de samfund hvor kystfiskeri af mindre omfang spiller en vigtig rolle. Med en gennemsnitsalder på over 50 år i mange fiskersamfund er generationsskifte og diversificering af aktiviteterne stadig en udfordring.

(19)EHFF bør tage sigte på at opfylde den fælles fiskeripolitiks miljømæssige, økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige målsætninger, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Støtten skal sikre, at fiskeriet er miljømæssigt bæredygtigt på lang sigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målsætningerne om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele, og som bidrager til fødevareforsyningssikkerheden.

(20)Støtten fra EHFF bør tage sigte på at opnå og opretholde bæredygtigt fiskeri baseret på det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) og på at minimere fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem. Støtten bør omfatte innovation og investeringer i skånsomme, klimaresistente og kulstoffattige fangstmetoder og -teknikker.

(21)Landingsforpligtelsen er en af de væsentligste udfordringer i den fælles fiskeripolitik. Landingsforpligtelsen har indebåret væsentlige ændringer for sektoren, for så vidt angår fangstmetoder, sommetider med betydelige finansielle omkostninger. Det bør derfor være mulig for EHFF at støtte innovation og investeringer, der bidrager til gennemførelsen af landingsforpligtelsen, f.eks. investeringer i selektive fiskeredskaber, forbedring af havneinfrastrukturer og afsætningen af uønskede fangster, med en højere støtteintensitet end den, der anvendes på andre operationer. EHFF bør desuden yde en maksimal støtteintensitet på 100 % til udformningen, udviklingen, overvågningen, evalueringen og forvaltningen af gennemskuelige systemer til udveksling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne ("kvoteudveksling") med henblik på at mindske den såkaldte "choke species-effekt", som landingsforpligtelsen forårsager.

(22)Det bør også være muligt for EHFF at støtte innovation og investeringer om bord på fiskerfartøjer for at forbedre sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår, energieffektivitet og kvaliteten af fangsterne. Denne støtte bør dog ikke føre til øget fiskerikapacitet eller øget evne til at spore fisk og bør ikke ydes til blot at opfylde krav, der er obligatoriske i henhold til EU-retten eller national lovgivning. Under opbygningen uden præskriptive foranstaltninger bør det være op til medlemsstaterne at fastsætte de præcise regler for støtteberettigelse for sådan investeringer. For så vidt angår sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår om bord på fiskerfartøjer bør en højere støtteintensitet end den, der anvendes på andre operationer, være tilladt.

(23)Fiskerikontrol er yderst vigtig for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik. Derfor bør EHFF under delt forvaltning støtte udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 ("kontrolforordningen") 8 . Visse forpligtelser fastsat ved revisionen af kontrolforordningen berettiger specifik støtte fra EHFF, nemlig de obligatoriske fartøjssporingssystemer og elektroniske indberetningssystemer i forbindelse med fartøjer til kystfiskeri af mindre omfang, obligatoriske elektroniske fjernovervågningssystemer og den obligatoriske kontinuerlige måling og registrering af fremdrivningsmaskineffekt. Desuden kan medlemsstaternes investeringer i kontroludstyr også benyttes i forbindelse med maritim overvågning og samarbejde om kystvagtfunktioner.

(24)Den fælles fiskeripolitiks succes afhænger af tilgængeligheden af videnskabelig rådgivning om fiskeriforvaltning og således af tilgængeligheden af fiskeridata. I lyset af udfordringerne og omkostninger ved at opnå pålidelige og fuldstændige data er det nødvendigt at støtte medlemsstaternes tiltag til at indsamle og bearbejde data, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 ("forordningen om rammen for dataindsamling") 9 , og at bidrage til den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning. Denne støtte bør muliggøre synergier med indsamling og bearbejdning af andre typer havdata.

(25)EHFF bør støtte en effektiv videnbaseret gennemførelse og forvaltning af den fælles fiskeripolitik under direkte og indirekte forvaltning gennem levering af videnskabelig rådgivning, udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning, de rådgivende råds virkemåde og frivillige bidrag til internationale organisationer.

(26)Grundet de udfordringer, der er forbundet med at opfylde den fælles fiskeripolitiks bevaringsmålsætninger, bør EHFF have mulighed for at støtte foranstaltninger til forvaltning af fiskeriet og fiskerflåderne. I denne forbindelse forbliver støtte til tilpasning af flåden sommetider nødvendig for visse flådesegmenter og havområder. Sådan støtte bør være nøje målrettet til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske ressourcer og tage sigte på at skabe balance mellem fiskerikapaciteten og de tilgængelige fiskerimuligheder. Derfor bør EHFF have mulighed for at støtte endeligt ophør med fiskeriaktiviteter i flådesegmenter, hvor fiskerikapaciteten ikke modsvarer de tilgængelige fiskerimuligheder. Denne støtte bør være et redskab i handlingsplanerne til justering af de flådesegmenter, hvor der er konstateret strukturel overkapacitet, jf. artikel 22, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og vil blive gennemført, enten ved at fiskerfartøjet hugges op, eller ved at det oplægges og ombygges til andre aktiviteter. Hvis ombygningen fører til øget pres på det marine økosystem fra rekreativt fiskeri, bør støtten kun ydes, hvis den er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik og med målsætningerne i de relevante flerårige planer. Med henblik på at sikre, at den strukturelle tilpasning af flåden hænger sammen med bevarelsesmålsætningerne, bør støtte til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter være betinget af og knyttet til opnåelsen af resultater. Den bør derfor gennemføres ved hjælp af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. forordning (EU) nr.[forordningen om fælles bestemmelser]. Under den mekanisme bør medlemsstaterne ikke modtage godtgørelse fra Kommissionen for endeligt ophør med fiskeriaktiviteter på grundlag af de faktiske omkostninger, men i stedet på grundlag af opfyldelsen af betingelser og opnåelsen af resultater. Til dette formål bør Kommissionen i en delegeret retsakt fastsætte sådanne betingelser, som bør være knyttet til opfyldelsen af bevarelsesmålsætninger i den fælles fiskeripolitik.

(27)På grund fiskeriets høje grad af uforudsigelighed kan ekstraordinære omstændigheder forårsage betydelige økonomiske tab for fiskerne. Med henblik på at afbøde for disse konsekvenser bør EHFF have mulighed for at støtte godtgørelse for ekstraordinært ophør med fiskeriaktiviteter som følge af gennemførelsen af visse bevarelsesforanstaltninger, nemlig flerårige planer, mål for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af bestande, foranstaltninger til tilpasning af fiskerfartøjernes fiskerikapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, og tekniske foranstaltninger, som følge af hasteforanstaltninger, afbrydelser, der skyldes force majeure, i anvendelsen af en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri, og som følge af en naturkatastrofe eller en miljøhændelse. Der bør kun ydes støtte, hvis sådanne omstændigheders virkning på fiskerne er betydelig, dvs. hvis det berørte fartøjs kommercielle aktiviteter er indstillet i mindst 90 på hinanden følgende dage, og hvis de økonomiske tab som følge af ophøret beløber sig til mere end 30 % af den pågældende virksomheds gennemsnitlige årsomsætning i løbet af en bestemt periode. I betingelserne for at yde støtte bør der tages højde for ålefiskeriets særlige karakter.

(28)Kystfiskeri af mindre omfang udføres fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m, som ikke anvender trukne redskaber. Denne sektor udgør næsten 75 % af alle fiskerfartøjer registreret i Unionen og næsten halvdelen af al beskæftigelse i fiskerisektoren. Erhvervsdrivende inden for kystfiskeri af mindre omfang er særlig afhængige af sunde fiskebestande til deres primære indtægtskilde. EHFF bør derfor give dem præferencebehandling gennem en støtteintensitet på 100 %, herunder til operationer, der vedrører kontrol og håndhævelse, med henblik på at fremme bæredygtige fangstmetoder. Desuden bør visse støtteområder være forbeholdt små støttemodtagere i flådesegmenter, hvor fiskerikapaciteten modsvarer de tilgængelige fiskerimuligheder, nemlig anskaffelse af et brugt fartøj og udskiftning eller modernisering af et fartøjs motor. Derudover bør medlemsstaterne i deres program indarbejde en handlingsplan for kystfiskeri af mindre omfang, som bør overvåges på grundlag af indikatorer, for hvilke der bør fastsættes delmål og mål.

(29)Som beskrevet i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank af 24. oktober 2017 med titlen "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi" 10 står regionerne i den yderste periferi over for specifikke udfordringer, som er knyttet til deres fjerne beliggenhed og deres topografiske og klimatiske forhold, jf. artikel 349 i traktaten, og har desuden bestemte aktiver til udvikling af en bæredygtig blå økonomi. Derfor bør en handlingsplan for udviklingen af bæredygtige sektorer inden for den blå økonomi, herunder bæredygtig udnyttelse af fiskeri og akvakultur for hver region i den yderste periferi vedlægges den pågældende medlemsstats program, og en finansiel tildeling bør være forbeholdt til at støtte gennemførelsen af disse handlingsplaner. Det bør være EHFF at støtte godtgørelse af yderligere omkostninger, som regionerne i den yderste periferi skal afholde på grund af deres beliggende og karakter af øsamfund. Denne støtte bør begrænses til en procentdel af den samlede finansielle tildeling. Desuden bør der i regionerne i den yderste periferi anvendes en højere støtteintensitet, end der anvendes på andre operationer.

(30)Under delt forvaltning bør EHFF have mulighed for at støtte beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet og marine økosystemer. Til det formål bør støtte være tilgængelig til godtgørelse af fiskeres indsamling af tabte fiskeredskaber og havaffald fra havet og til investeringer i havne, så der kan stilles tilstrækkelige modtagefaciliteter til rådighed til tabte fiskeredskaber og havaffald indsamlet fra havet. Støtte bør også være tilgængelig for tiltag, som har til formål at opnå eller opretholde en godmiljøtilstand i havmiljøet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF ("havstrategirammedirektivet") 11 , for gennemførelsen af geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der er oprettet i henhold til direktivet, og, i overensstemmelse med de prioriterede aktionsrammer, der er fastlagt i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF ("habitatsdirektivet") 12 , for forvaltning, genopretning og overvågning af Natura 2000-områder, og for beskyttelse af arter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF ("fugledirektivet") 13 . Under direkte forvaltning bør EHFF støtte fremme af rene og sunde have og gennemførelsen af EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi, som er beskrevet i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 16. januar 2016 med titlen "En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi" 14 , i overensstemmelse med målsætningen om at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet.

(31)Fiskeri og akvakultur bidrager til fødevaresikkerhed og ernæring. I øjeblikket importerer Unionen imidlertid over 60 % af sine forsyninger af fiskevarer og er derfor stærkt afhængig af tredjelande. En stor udfordring består i at fremme forbruget af fiskeprotein, der er produceret i Unionen, lever op til høje kvalitetsstandarder og er tilgængelige for forbruger til overkommelige priser.

(32)EHFF bør have mulighed for at støtte fremme af bæredygtigudvikling af akvakultur, herunder ferskvandsakvakultur, til opdræt af vanddyr og dyrkning af planter til produktion af fødevarer og andre råvarer. Der findes fortsat komplekse administrative procedurer i nogle medlemsstater, f.eks. vanskelig adgang til plads og byrdefulde licensudstedelsesprocedurer, som gør det vanskeligt for sektoren at forbedre de opdrættede og dyrkede produkters image og konkurrenceevne. Støtte bør være i overensstemmelse med de flerårige nationale strategiplaner for akvakultur, der er udviklet på grundlag af forordning (EU) nr. 1380/2013. Navnlig bør støtte til miljømæssig bæredygtighed, produktive investeringer, innovation, tilegnelse af erhvervsmæssige færdigheder, forbedring af arbejdsvilkårene og kompensationsforanstaltninger, som leverer vigtige land- og naturforvaltningstjenester, være støtteberettiget. Tiltag inden for folkesundheden, akvakulturforsikringsordninger og tiltag inden for dyresundheden og -velfærden bør også være støtteberettiget. I tilfælde af produktive investeringer bør støtten kun ydes gennem finansielle instrumenter og gennem InvestEU, som har en større løftestangseffekt på markederne og derfor er mere relevante end tilskud, når det drejer sig om at tage hånd om sektorens udfordringer med finansieringen.

(33)Fødevaresikkerheden afhænger af effektive og velorganiserede markeder, som øger gennemsigtigheden, stabiliteten, kvaliteten og mangfoldigheden i forsyningskæden og giver bedre forbrugerinformation. Til det formål bør EHFF have mulighed for at støtte afsætningen af fiskevarer og akvakulturprodukter, i overensstemmelse med målsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 ("forordningen om fusionsmarkedsordningen") 15 . Særlig bør støtte være tilgængelig for oprettelsen af producentorganisationer, gennemførelsen af produktions- og afsætningsplaner, fremme af nye afsætningsmuligheder og udvikling og formidling af markedsoplysninger.

(34)Forarbejdningsindustrien spiller en rolle, for så vidt angår tilgængeligheden og kvaliteten af fiskevarer og akvakulturprodukter. EHFF bør have mulighed for at støtte målrettede investeringer i industrien, forudsat at de bidrager til at opfylde målsætningerne for den fælles markedsordning. Denne støtte bør kun ydes gennem finansielle instrumenter og gennem InvestEU og ikke via tilskud.

(35)Jobskabelse i kystregioner afhænger af lokalt styret udvikling af en bæredygtig blå økonomi, som genopliver disse regioners sociale struktur. Havindustrier og tjenester vil sandsynligvis gennemgå en kraftigere vækst end den globale økonomi og yde et væsentligt bidrag til beskæftigelse og vækst i senest 2030. For at være bæredygtig afhænger væksten i den blå økonomi af innovation og investeringer i nye maritime forretningsområder og i bioøkonomien, herunder modeller for bæredygtig turisme, havbaseret vedvarende energi, innovativ avanceret skibsbygning og nye havnetjenester, som kan skabe arbejdspladser og samtidig fremme lokal udvikling. Mens offentlige investeringer i den bæredygtige blå økonomi bør integreres i hele Unionens budget, bør EHFF specifikt have fokus på grundforudsætninger for udviklingen af den bæredygtige blå økonomi og på at fjerne flaskehalse med henblik på at lette investeringer og udviklingen af nye markeder, teknologier eller tjenester. Støtte til udviklingen af en bæredygtig blå økonomi bør ydes via delt, direkte og indirekte forvaltning.

(36)Udviklingen af en bæredygtig blå økonomi afhænger i vid udstrækning af partnerskaber mellem lokale interessenter, som bidrager til vitaliteten i samfund ved kysterne og inde i landet og deres økonomier. EHFF bør levere værktøjerne til at fremme sådanne partnerskaber. Med henblik herpå bør støtte til lokaludvikling styret af lokalsamfundet være tilgængelig under delt forvaltning. Denne tilgang bør fremme økonomisk diversificering i en lokal sammenhæng gennem udviklingen af kyst- og ferskvandsfiskeri, akvakultur og en bæredygtig blå økonomi. Strategier for lokaludvikling styret af lokalsamfundet bør sikre, at lokalsamfundene i højere grad udnytter og drager fordel af mulighederne i den bæredygtige blå økonomi ved at udnytte og styrke de miljømæssige, kulturelle, sociale og menneskelige ressourcer. Hvert lokale partnerskab bør derfor afspejle sin strategis primære fokus ved at sikre en afbalanceret inddragelse og repræsentation af alle relevante interessenter fra den lokale bæredygtige blå økonomi.

(37)Under delt forvaltning bør EHFF have mulighed for at støtte den bæredygtige blå økonomi gennem indsamling, forvaltning og anvendelse af data til forbedring af kendskabet til havmiljøets tilstand. Støtten bør tage sigte på at opfylde kravene i direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF med henblik på at støtte maritim fysisk planlægning og øge datakvaliteten og udvekslingen gennem det europæiske havobservations- og havdatanetværk.

(38)Under direkte og indirekte forvaltning bør EHFF fokusere på grundforudsætningerne for en bæredygtig blå økonomi gennem fremme af en integreret styring og forvaltning af havpolitikken, styrkelse af overførslen og udbredelsen af forskning, innovation og teknologi inden for den bæredygtige blå økonomi, forbedring af maritime færdigheder, havkundskab og udveksling af socioøkonomiske data om den bæredygtige blå økonomi, fremme af en bæredygtig, kulstoffattig og klimaresistent blå økonomi og udvikling af projektplanlægning og innovative finansieringsinstrumenter. I forbindelse med ovennævnte områder bør der tages behørigt hensyn til den specifikke situation, som regionerne i den yderste periferi befinder sig i.

(39)60 % af havene ligger uden for grænserne for national jurisdiktion. Dette indebærer et fælles internationalt ansvar. De fleste af de problemer, som vedrører havene, er af grænseoverskridende karakter, f.eks. overudnyttelse, klimaændringer, forsuring, forurening og nedgang i biodiversiteten, og de kræver derfor en fælles reaktion. Under De Forenede Nationers havretskonvention, som Unionen er part i i medfør af Rådets afgørelse 98/392/EF 16 , er der etableret en lang række jurisdiktionsrettigheder, institutioner og konkrete rammer til at regulere og forvalte menneskelig aktivitet på havene. I de seneste år er der opstået global konsensus om, at havmiljøet og menneskelige aktiviteter på havene bør forvaltes mere effektivt med henblik på at tage hånd om det stigende pres på havene.

(40)Som global aktør er Unionen stærkt engageret i at fremme international havforvaltning, i overensstemmelse med den fælles meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 10. november 2016 med titlen "International havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid" 17 . Unionens politik for havforvaltning er en ny politik, som omfatter havene på en integreret måde. International havforvaltning er ikke blot afgørende for at nå målene for 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, særlig mål 14 for bæredygtig udvikling ("bevare havene og bruge havene og de marine ressourcer på bæredygtig vis for at fremme bæredygtig udvikling"), men også for at garantere sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have til gavn for fremtidige generationer. Det er nødvendigt, at Unionen opfylder disse international forpligtelser og er en drivende kraft for en bedre international havforvaltning på bilateralt, regionalt og multilateralt plan, herunder når det drejer sig om at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, forbedre rammen for international havforvaltning, mindske presset på havene, skabe betingelser for en bæredygtig blå økonomi og styrke international havforskning og data.

(41)Foranstaltninger, der fremme international havforvaltning under EHFF, skal forbedre den overordnede ramme for internationale og regionale processer, aftaler, ordninger, regler og institutioner, der skal regulere og forvalte menneskelige aktiviteter på havene. EHFF bør finansiere internationale ordninger, som Unionen har indgået på områder, der ikke er omfattet af partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri indgået med diverse tredjelande, samt Unionens bidrag til regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er). Partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer vil fortsat blive finansieret under forskellige områder af Unionens budget.

(42)For så vidt angår sikkerhed og forsvar, er forbedret grænsebeskyttelse og maritim sikkerhed yderst vigtige. I henhold til EU-strategien for maritim sikkerhed, som blev vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union den 24. juni 2014, og den tilhørende handlingsplan, som blev vedtaget den 16. december 2014, er udvekling af oplysninger og samarbejdet mellem EU-Fiskerikontrolagenturet, Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning om europæisk grænse- og kystbevogtning yderst vigtige for at opfylde disse målsætninger. EHFF bør derfor støtte maritim overvågning og kystvagtsamarbejde under både delt og direkte forvaltning, herunder udstyr, der kan anvendes til flere formål i forbindelse med operationer til søs. EHFF bør også gøre det muligt for de relevante agenturer at gennemføre støtte inden for maritim overvågning og sikkerhed gennem "indirekte forvaltning".

(43)Under delt forvaltning bør hver medlemsstat udarbejde ét enkelt program, som skal godkendes af Kommissionen. Inden for rammerne af regionalisering og for at tilskynde medlemsstaterne til en mere strategisk tilgang under udarbejdelsen af programmer bør Kommissionen udarbejde en analyse for hvert havområde med angivelse af havområdets almindelige styrker og svagheder med hensyn til opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. Analysen bør vejlede både medlemsstaterne og Kommissionen ved forhandlinger om hvert enkelt program, under hensyntagen til regionale udfordringer og behov. Ved vurderingen af programmerne bør Kommissionen tage miljømæssige og socioøkonomiske udfordringer i den fælles fiskeripolitik, den blå økonomis socioøkonomiske performance, udfordringerne for de enkelte havområder, bevarelse og genopretning af marine økosystemer, reduktion af mængden af havaffald og modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i betragtning.

(44)EHFF-støttens performance i medlemsstaterne bør vurderes på grundlag af indikatorer. Medlemsstaterne bør rapportere om fremskridtene hen mod fastsatte delmål og mål, og Kommissionen bør udføre en performancegennemgang baseret på de årlige performancerapporter udarbejdet af medlemsstaterne, hvilket gør det muligt på et tidligt tidspunkt at opdage potentielle problemer i forbindelse med gennemførelsen og at træffe korrigerende foranstaltninger. Til det formål bør der oprettes en overvågnings- og evalueringsramme.

(45)Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen af 13. april 2016 om bedre lovgivning 18 er der behov for at evaluere EHFF på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, som kan tjene som grundlag for evaluering af EHFF's praktiske virkninger.

(46)Kommissionen bør gennemføre informations- og kommunikationstiltag vedrørende EHFF og dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører prioriteterne for EHFF.

(47)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget], Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 19 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 20 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 21 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 22 . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. Rådets forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 23 . I henhold til forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget] skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder. Når medlemsstaterne forvalter og gennemfører EHFF, bør de sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes i henhold til forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget] og forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser].

(48)Med henblik på at øge gennemsigtigheden, når det drejer sig om anvendelsen af Unionens midler og den sunde finansielle forvaltning heraf, særlig styrket offentlig kontrol med de penge, der bruges, bør visse oplysninger om de operationer, der finansieres under EHFF, offentliggøres på medlemsstatens websted i overensstemmelse med forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser]. Når en medlemsstat offentliggør oplysninger om operationer, der finansieres under EHFF, skal de bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 24 , overholdes.

(49)Med henblik på at supplere eller ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for så vidt angår fastlæggelsen af tærsklen for og længden af den periode for uantagelighed, der gælder i forbindelse med kriterierne for ansøgningernes antagelighed, fastlæggelsen af betingelser vedrørende gennemførelsen af bevarelsesforanstaltninger for finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostninger, for så vidt angår endeligt ophør med fiskeriaktiviteter, fastlæggelsen af kriterierne for beregning af meromkostninger som følge af de særlige ulemper i regioner i den yderste periferi, fastsættelsen af de tilfælde af medlemsstaternes manglende overholdelse, der kan medføre afbrydelse af betalingsfristen, fastsættelsen af kriterierne for fastlæggelse af det niveau for finansiel korrektion, der skal anvendes, og kriterierne for anvendelse af faste takster eller ekstrapolerede finansielle korrektioner, ændring af bilag I og oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme. For at lette overgangen fra det system, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 508/2014 25 , til det system, som fastsættes i nærværende forordning, bør beføjelserne til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med fastlæggelse af overgangsbestemmelser.

(50)Med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af den forordningen bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende godkendelse og ændring af de operationelle programmer, godkendelse og ændring af de nationale arbejdsplaner for dataindsamling, suspensions af betalinger og finansielle korrektioner.

(51)Med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af den forordningen bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende procedurerne, formatet og tidsplanerne for fremsendelse af de nationale arbejdsplaner for dataindsamling og forelæggelsen af de årlige performancerapporter.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I: GENEREL RAMME

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Forordningen fastsætter prioriteter for EHFF, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering og særlige regler for ydelsen heraf, der supplerer de generelle regler, som gælder for EHFF i henhold til forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser].

Artikel 2

Geografisk anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på operationer, der foregår på Unionens område, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

Artikel 3

Definitioner

1.I forbindelse med denne forordning og med forbehold af stk. 2 finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013, artikel 5 i forordning (EU) nr. 1379/2013, artikel 4 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og artikel 2 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] anvendelse.

2.I denne forordning forstås ved:

(1)"blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. artikel 2, nr. 6), i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget], og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

(2)"fælles ramme for informationsudveksling" (CISE): et netværk af systemer, der er udviklet til at støtte udveksling af oplysninger mellem myndigheder, der er involveret i maritim overvågning på tværs af sektorer og grænser, for at forbedre deres kendskab til aktiviteter på havet

(3)"kystvagt": nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner, som omfatter maritim sikkerhed, maritime toldaktiviteter, forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel og smugling, forbundet maritim retshåndhævelse, maritim grænsekontrol, maritim overvågning, beskyttelse af havmiljøet, eftersøgning og redning, ulykkes- og katastrofeberedskab, fiskerikontrol og andre aktiviteter i forbindelse med disse funktioner

(4)"det europæiske havobservations- og havdatanetværk" (EMODnet): et partnerskab, der indsamler havdata og metadata med henblik på at gøre disse fragmenterede ressourcer mere tilgængelige og anvendelige for offentlige og private brugere ved at tilbyde kvalitetssikrede, interoperable og harmoniserede havdata

(5)"forsøgsfiskeri": fiskeri efter bestande, der ikke har været genstand for fiskeri eller ikke har været genstand for fiskeri med en bestemt redskabstype eller ved hjælp af en bestemt fangstmetode i de foregående ti år

(6)"fisker": enhver fysisk person, der udøver erhvervsmæssige fiskeriaktiviteter som fastsat af den pågældende medlemsstat

(7)"indlandsfiskeri": fiskeriaktiviteter udført i kommercielt øjemed i indre farvande af fartøjer eller andre anordninger, herunder dem, der anvendes i forbindelse med isfiskeri

(8)"international havforvaltning": et EU-initiativ til forbedring af den overordnede ramme, der omfatter internationale og regionale processer, aftaler, ordninger, regler og institutioner gennem en sammenhængende tværsektoriel og regelbaseret tilgang, som skal sikre, at havene er sunde, sikre, rene og bæredygtigt forvaltede.

(9)"havpolitik": den EU-politik, som har til formål at fremme en integreret og sammenhængende beslutningstagning med henblik på at maksimere bæredygtig udvikling, økonomisk vækst og social samhørighed i Unionen, navnlig i kystområder, øområder og regioner i den yderste periferi samt i sektorer inden for den bæredygtige blå økonomi, gennem sammenhængende havrelaterede politikker og relevant internationalt samarbejde

(10)"maritim sikkerhed og overvågning": aktiviteter med henblik på at forstå, om muligt at forebygge og på udførlig vis at forvalte alle de hændelser og handlinger med relation til det maritime område, der ville få indflydelse på maritim sikkerhed, retshåndhævelse, forsvar, grænsekontrol, beskyttelse af havmiljøet, fiskerikontrol, handel og Unionens økonomiske interesser

(11)"maritim fysisk planlægning": en proces, hvorved de relevante medlemsstaters myndigheder analyserer og organiserer menneskelige aktiviteter i havområder for at opnå økologiske, økonomiske og sociale målsætninger

(12)"produktive investeringer i akvakultur": investeringer i opførelse, udvidelse, modernisering eller udstyrelse af faciliteter til akvakulturproduktion

(13)"havområdestrategi": en integreret ramme for at håndtere fælles marine og maritime udfordringer, som medlemsstater og eventuelt tredjelande står over for i et havområde eller et eller flere underhavområder, samt for at fremme samarbejde og koordinering med henblik på at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed; den udvikles af Kommissionen i samarbejde med de berørte lande, deres regioner og andre interessenter efter behov

(14)"kystfiskeri af mindre omfang": fiskeri, der udøves af fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m, som ikke anvender trukne redskaber som defineret i artikel 2, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 26

(15)"bæredygtig blå økonomi": alle sektorielle og tværsektorielle økonomiske aktiviteter i det indre marked, der har med have, kyster og indre farvande at gøre, herunder regionerne i Unionens yderste periferi og indlandsstater, hvilket omfatter nye sektorer og ikkemarkedsmæssige varer og tjenester, og som er i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning.

Artikel 4

Prioriteter

EHFF bidrager til gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik og havpolitikken. Den prioriterer følgende områder:

(1)fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse af havets biologiske ressourcer

(2)bidrag til fødevaresikkerheden i Unionen gennem konkurrence- og bæredygtig akvakultur og konkurrenceprægede og bæredygtige markeder

(3)fremme af en bæredygtig blå økonomi og velstående kystsamfund

(4)styrkelse af den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have

Støtte under EHFF bidrager til opnåelsen af Unionens miljømålsætninger og målsætninger vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Dette bidrag spores i overensstemmelse med metoden i bilag IV.

KAPITEL II

Finansiel ramme

Artikel 5

Budget

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af EHFF for perioden 2021-2027 fastsættes til 6 140 000 000 EUR i løbende priser.

2.Den del af finansieringsrammen, der er afsat til EHFF under afsnit II, gennemføres ved delt forvaltning i henhold til forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel 63 i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget].

3.Den del af finansieringsrammen, der er afsat til EHFF under afsnit III, gennemføres enten direkte af Kommissionen i henhold til artikel 62, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget] eller ved indirekte forvaltning i henhold til nævnte forordnings artikel 62, stk. 1, litra c).

Artikel 6

Budgetmidler under delt forvaltning

1.Den del af finansieringsrammen, der er under delt forvaltning som angivet i afsnit II, fastsættes til 5 311 000 000 EUR i løbende priser i overensstemmelse med den årlige fordeling, der er fastsat i bilag V.

2.For operationer, der gennemføres i regionerne i den yderste periferi, skal hver berørt medlemsstat mindst tildele følgende beløb inden for rammerne af dens finansielle støtte fra Unionen som fastsat i bilag V:

(a)102 000 000 EUR for Azorerne og Madeira

(b)82 000 000 EUR for De Kanariske Øer

(c)131 000 000 EUR for Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Mayotte, Réunion og Saint-Martin.

3.Den godtgørelse, der er omhandlet i artikel 21, må ikke overstige 50 % af hver af de tildelinger, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c).

4.Mindst 15 % af den finansielle støtte fra Unionen, der er tildelt pr. medlemsstat, tildeles til de støtteområder, der er omhandlet i artikel 19 og 20. Medlemsstater, der ikke har adgang til EU-farvande, kan anvende en lavere procentsats med hensyn til omfanget af deres kontrol- og dataindsamlingsopgaver.

5.Den finansielle EU-støtte fra EHFF, der er tildelt pr. medlemsstat til de støtteområder, som er omhandlet i artikel 17, stk. 2, og artikel 18, må ikke overstige den højeste af følgende to tærskler:

(a)6 000 000 EUR eller

(b)10 % af den finansielle støtte fra Unionen, der er tildelt pr. medlemsstat.

6.I henhold til artikel 30-32 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] kan EHFF støtte teknisk bistand til en effektiv forvaltning og anvendelse af denne fond på en medlemsstats initiativ.

Artikel 7

Finansiel fordeling til delt forvaltning

De midler, der er til rådighed til forpligtelser for medlemsstaterne som omhandlet i artikel 6, stk. 1, for perioden 2021-2027, er fastsat i tabellen i bilag V.

Artikel 8

Budgetmidler under direkte og indirekte forvaltning

1.Den del af finansieringsrammen, der er under direkte og indirekte forvaltning som angivet i afsnit III, fastsættes til 829 000 000 EUR i løbende priser.

2.Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med gennemførelsen af EHFF, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

EHFF kan navnlig på Kommissionens initiativ og inden for et loft på 1,7 % af den finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, støtte:

(a)teknisk bistand til gennemførelse af denne forordning som omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser]

(b)forberedelse, overvågning og evaluering af partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og Unionens deltagelse i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer

(c)oprettelse af et europæisk netværk af lokale aktionsgrupper.

3.EHFF støtter omkostningerne ved informations- og kommunikationsaktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning.

KAPITEL III

Programmering    

Artikel 9

Programmering for støtte under delt forvaltning

1.I henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] skal hver medlemsstat udarbejde et enkelt program til gennemførelse af de prioriteter, der er omhandlet i artikel 4.

2.Støtte i henhold til afsnit II opdeles efter de støtteområder, der er fastsat i bilag II.

3.Ud over de elementer, der henvises til i artikel 17 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser], skal programmet omfatte:

(a)en analyse af situationen med hensyn til styrker, svagheder, muligheder og trusler og fastlæggelse af, hvilke behov der skal tilgodeses i det relevante geografiske område, herunder, hvis det er relevant, havområder, der er dækket af programmet

(b)den handlingsplan for kystfiskeri af mindre omfang, der er omhandlet i artikel 15

(c)de handlingsplaner for regionerne i den yderste periferi, der er omhandlet i stk. 4, såfremt det er relevant.

4.For hver af deres regioner i den yderste periferi som omhandlet i artikel 6, stk. 2, skal de berørte medlemsstater som en del af deres program udarbejde en handlingsplan, der skal indeholde følgende:

(a)en strategi for bæredygtig udnyttelse af fiskeriet og udvikling af sektorer inden for den bæredygtige blå økonomi

(b)en beskrivelse af de vigtigste planlagte foranstaltninger og de tilsvarende finansielle midler, herunder:

i)    den strukturelle støtte til fiskeri- og akvakultursektoren under afsnit II

ii)    den godtgørelse for meromkostninger, der er omhandlet i artikel 21

iii)    andre investeringer i den bæredygtige blå økonomi, der er nødvendige for at opnå en bæredygtig udvikling af kystområder.

5.Kommissionen udarbejder en analyse for hvert havområde med angivelse af havområdets almindelige styrker og svagheder med hensyn til opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Denne analyse tager, hvor det er relevant, hensyn til de eksisterende havområdestrategier og makroregionale strategier.

6.Kommissionen vurderer programmet i henhold til artikel 18 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser]. I sin vurdering tager den navnlig hensyn til følgende:

(a)maksimeringen af programmets bidrag til de prioriteter, der er omhandlet i artikel 4

(b)den balance mellem flådernes fiskerikapacitet og de disponible fiskerimuligheder, som medlemsstaterne årligt rapporterer, jf. artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013

(c)såfremt det er relevant, de flerårige forvaltningsplaner vedtaget i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013, forvaltningsplanerne vedtaget i henhold til artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og, hvor det er relevant for Unionen, henstillingerne fra regionale fiskeriforvaltningsorganisationer

(d)gennemførelsen af den landingsforpligtelse, der er omhandlet i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013

(e)den seneste dokumentation om den bæredygtige blå økonomis socioøkonomiske performance, navnlig inden for fiskeri- og akvakultursektoren

(f)de analyser, der er omhandlet i stk. 5, hvor det er relevant

(g)programmets bidrag til bevarelse og genopretning af marine økosystemer, idet støtte i forbindelse med Natura 2000-områder skal være i overensstemmelse med de prioriterede aktionsplaner, der er fastlagt i henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/43/EØF

(h)programmets bidrag til reduktion af mængden af havaffald i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv xx/xx [direktivet om mindskelse af visse plastprodukters indvirkning på miljøet] 27  

(i)programmets bidrag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

7.Med forbehold af artikel 18 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der godkender programmet. Kommissionen godkender det foreslåede program, såfremt de nødvendige oplysninger er fremlagt.

8.Med forbehold af artikel 19 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der godkender ændringer af et program.

Artikel 10

Programmering for støtte under direkte og indirekte forvaltning

Afsnit III gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 110 i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget]. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til de i artikel 47 omhandlede blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.

AFSNIT II: STØTTE UNDER DELT FORVALTNING

KAPITEL I

Generelle principper for støtte

Artikel 11

Statsstøtte

1.Traktatens artikel 107, 108 og 109 finder anvendelse på støtte, som medlemsstaterne yder til virksomheder inden for fiskeri- og akvakultursektoren, jf. dog stk. 2.

2.Traktatens artikel 107, 108 og 109 finder dog ikke anvendelse på betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til denne forordning, og som falder inden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF.

3.Nationale bestemmelser om offentlig finansiering, der går ud over denne forordnings bestemmelser om betalinger som omhandlet i stk. 2, behandles i deres helhed i henhold til stk. 1.

Artikel 12

Ansøgningers antagelighed

1.Enhver ansøgning om støtte fra EHFF, der indgives af en støttemodtager, antages ikke for en nærmere bestemt periode, der er fastsat i henhold til stk. 4, hvis den kompetente myndighed har fastslået, at den pågældende støttemodtager:

(a)har begået alvorlige overtrædelser i henhold til artikel 42 i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 28 eller artikel 90 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 eller i henhold til anden lovgivning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet

(b)har været involveret i driften, forvaltningen eller ejerskabet af fiskerfartøjer, som er opført på Unionens liste over IUU-fartøjer, jf. artikel 40, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1005/2008, eller af et fartøj, som fører et flag fra et land, der er opført på listen over ikkesamarbejdende tredjelande, jf. artikel 33 i nævnte forordning, eller

(c)har begået en af de strafbare handlinger på miljøområdet, der er fastsat i artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF 29 , hvis der ansøges om støtte i henhold til artikel 23.

2.Støttemodtageren skal efter indgivelse af ansøgningen fortsat opfylde betingelserne for antagelse i stk. 1 i hele operationens gennemførelsesperiode og i en periode på fem år efter den endelige betaling til støttemodtageren.

3.Enhver ansøgning, der indgives af en støttemodtager, antages ikke for en nærmere bestemt periode, der er fastsat i henhold til stk. 4, hvis den kompetente myndighed har fastslået, at støttemodtageren har begået svig som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 30 , jf. dog mere vidtgående nationale bestemmelser i partnerskabsaftalen med den pågældende medlemsstat.

4.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52, vedrørende:

(a)fastlæggelse af tærsklen for og længden af perioden for uantagelighed omhandlet i stk. 1 og 3, som skal stå i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af de alvorlige overtrædelser, de strafbare handlinger eller svigen, og som skal være af mindst et års varighed

(b)start- og slutdatoen for den periode, der er nævnt i stk. 1 og 3.

5.Medlemsstaterne skal kræve, at støttemodtagere, der indgiver en ansøgning under EHFF, indleverer en underskrevet bekræftelse til forvaltningsmyndigheden om, at de opfylder kriterierne i stk. 1 og 3. Medlemsstaterne verificerer denne bekræftelse, før operationen godkendes, baseret på de tilgængelige oplysninger i de nationale registre over overtrædelser, jf. artikel 93 i forordning (EF) nr. 1224/2009, eller alle andre tilgængelige oplysninger.

Med henblik på den i første afsnit nævnte verifikation skal en medlemsstat på anmodning fra en anden medlemsstat levere oplysningerne fra sit nationale register over overtrædelser, jf. artikel 93 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 13

Ikkestøtteberettigede operationer

Følgende operationer er ikke støtteberettigede under EHFF:

(a)operationer, der øger et fiskerfartøjs fiskerikapacitet, eller som støtter erhvervelsen af udstyr, der øger et fiskerfartøjs evne til at spore fisk

(b)bygning og erhvervelse af fiskerfartøjer eller indførsel af fiskerfartøjer, medmindre andet er fastsat i denne forordning

(c)overførsel eller omflagning af fiskerfartøjer til tredjelande, herunder gennem oprettelse af joint ventures med partnere i disse lande

(d)midlertidigt eller endeligt ophør med fiskeriaktiviteter, medmindre andet er fastsat i denne forordning

(e)forsøgsfiskeri

(f)overførsel af en virksomheds ejerskab

(g)direkte udsætning, medmindre det udtrykkeligt er en bevaringsforanstaltning i henhold til en EU-retsakt eller i tilfælde af forsøg med udsætning

(h)bygning af nye havne, nye landingssteder eller nye auktionshaller

(i)markedsinterventionsmekanismer, der sigter mod en midlertidig eller permanent tilbagetrækning af fiskevarer eller akvakulturprodukter fra markedet med det formål at begrænse udbuddet for at undgå prisfald eller for at presse priserne op; i forlængelse heraf oplagring i en logistikkæde, der enten tilsigtet eller utilsigtet vil have samme virkning

(j)investeringer om bord på fiskerfartøjer, der er nødvendige for at opfylde kravene i henhold til EU-retten eller national ret, herunder krav i henhold til Unionens forpligtelser i forbindelse med regionale fiskeriforvaltningsorganisationer

(k)investeringer om bord på fiskerfartøjer, der har udført aktiviteter til havs i mindre end 60 dage om året i de to kalenderår, der går forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet.

KAPITEL II

Prioritet 1: Fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse af havets biologiske ressourcer

Afdeling 1

Almindelige betingelser

Artikel 14

Generelt anvendelsesområde for støtte

1.Støtte i henhold til dette kapitel skal bidrage til opnåelsen af de miljømæssige, økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige målsætninger i den fælles fiskeripolitik som fastlagt i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

2.Hvis støtte i henhold til dette kapitel ydes til et fartøj, må dette fartøj ikke overføres eller omflages uden for Unionen i mindst fem år efter den endelige betaling til den støttede operation.

3.Støtte i henhold til dette kapitel finder med undtagelse af artikel 15 og 17 også anvendelse på indlandsfiskeri.

Afdeling 2

Kystfiskeri af mindre omfang

Artikel 15

Handlingsplan for kystfiskeri af mindre omfang

1.Medlemsstaterne skal som en del af deres program udarbejde en handlingsplan for kystfiskeri af mindre omfang, hvori der fastsættes en strategi for udvikling af rentabelt og bæredygtigt kystfiskeri af mindre omfang. Denne strategi struktureres omkring følgende områder, hvor det er relevant:

(a)justering og forvaltning af fiskerikapacitet

(b)fremme af skånsomme, klimaresistente og kulstoffattige fangstmetoder, der minimerer skaderne på havmiljøet

(c)styrkelse af sektorens værdikæde og fremme af markedsføringsstrategier

(d)fremme af kvalifikationer, viden, innovation og kapacitetsopbygning

(e)forbedring af sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår om bord på fiskerfartøjer

(f)bedre overholdelse af kravene til dataindsamling, sporing, tilsyn, kontrol og overvågning

(g)deltagelse i medforvaltningen af havområderne, herunder beskyttede havområder og Natura 2000-områder

(h)diversificering af aktiviteter i den bredere bæredygtige blå økonomi

(i)kollektiv organisering af og deltagelse i beslutnings- og rådgivningsprocesserne.

2.Handlingsplanen skal tage hensyn til FAO's frivillige retningslinjer for værn om bæredygtigt småfiskeri og, hvis det er relevant, den regionale handlingsplan for småfiskeri fra Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet.

3.Med henblik på overvågning af gennemførelsen af den i stk. 1 omhandlede strategi skal handlingsplanen fastlægge specifikke delmål og mål med tilhørende indikatorer, der er fastlagt under den i artikel 37 omhandlede overvågnings- og evalueringsramme.

Artikel 16

Investeringer i fartøjer til kystfiskeri af mindre omfang

1.EHFF kan støtte følgende investeringer i forbindelse med fartøjer til kystfiskeri af mindre omfang, som hører til et flådesegment, for hvilket der ifølge den seneste fiskerikapacitetsrapport, som er omhandlet i artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013, er balance i de fiskerimuligheder, der er til rådighed:

(a)en ung fiskers første erhvervelse af et fiskerfartøj, hvor fiskeren på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen er under 40 år og har arbejdet mindst fem år som fisker eller har opnået tilstrækkelige faglige kvalifikationer

(b)udskiftning eller modernisering af en hoved- eller hjælpemotor.

2.De fartøjer, der er omhandlet i stk. 1, skal være udstyret til havfiskeri og være mellem 5 og 30 år gamle.

3.Støtte omhandlet i stk. 1, litra b), må kun ydes, hvis:

(a)den nye eller moderniserede motor ikke har mere effekt i kW end den nuværende motor

(b)enhver reduktion af fiskerikapaciteten i kW som følge af udskiftning eller modernisering af en hoved- eller hjælpemotor er fjernet permanent fra EU-fiskerflåderegistret

(c)fiskerfartøjets maskineffekt er blevet fysisk inspiceret af den pågældende medlemsstat for at sikre, at den ikke overstiger den maskineffekt, der er angivet i fiskerilicensen.

4.Der ydes ikke støtte i henhold til denne artikel, hvis vurderingen af balancen mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder i den seneste rapport, jf. artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013, for det flådesegment, som de pågældende fartøjer tilhører, ikke er blevet udarbejdet på grundlag af de biologiske og økonomiske indikatorer og de indikatorer for fartøjsanvendelse, der er fastsat i de fælles retningslinjer, som er omhandlet i nævnte forordning.

Afdeling 3

Særlige støtteområder

Artikel 17

Forvaltning af fiskeri og fiskerflåder

1.EHFF kan støtte operationer til forvaltning af fiskeri og fiskerflåder.

2.Hvis støtte omhandlet i stk. 1 ydes gennem godtgørelse for endeligt ophør med fiskeriaktiviteter, skal følgende betingelser være opfyldt:

(a)ophøret er fastsat som et værktøj i en handlingsplan, der er omhandlet i artikel 22, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013

(b)ophøret er opnået ved, at fiskerfartøjet enten er blevet ophugget eller er blevet oplagt og ombygget til andre aktiviteter end erhvervsfiskeri i overensstemmelse med målsætningerne i den fælles fiskeripolitik og de flerårige planer

(c)fiskerfartøjet er registreret som aktivt og har udført fiskeriaktiviteter til havs i mindst 120 dage om året i de tre kalenderår, der går forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet

(d)den tilsvarende fiskerikapacitet er fjernet permanent fra EU-fiskerflåderegistret, og fiskerilicenserne og tilladelserne er trukket permanent tilbage, jf. artikel 22, stk. 5 og 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og

(e)det er forbudt støttemodtageren at registrere et fiskerfartøj inden for fem år efter modtagelsen af støtte.

3.Støtte til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter som omhandlet i stk. 2 gennemføres ved hjælp af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 46, litra a), og artikel 89 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser], og baseres på:

(a)opfyldelse af betingelser i henhold til artikel 46, litra a), nr. i), i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] og

(b)opnåelse af resultater i henhold til artikel 46, litra a), nr. ii), i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52, om fastsættelse af de i litra a) omhandlede betingelser, der skal være knyttet til gennemførelsen af bevarelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

4.Der ydes ikke støtte i henhold til stk. 2, hvis vurderingen af balancen mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder i den seneste rapport, jf. artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013, for det flådesegment, som de pågældende fartøjer tilhører, ikke er blevet udarbejdet på grundlag af de biologiske og økonomiske indikatorer og de indikatorer for fartøjsanvendelse, der er fastsat i de fælles retningslinjer, som er omhandlet i nævnte forordning.

Artikel 18

Ekstraordinært ophør med fiskeriaktiviteter

1.EHFF kan støtte en godtgørelse for ekstraordinært ophør med fiskeriaktiviteter som følge af:

(a)bevarelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a), b), c) og j), i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller, hvor det er relevant for Unionen, tilsvarende bevarelsesforanstaltninger, der er vedtaget af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer

(b)foranstaltninger truffet af Kommissionen i tilfælde af en alvorlig trussel mod havets biologiske ressourcer, jf. artikel 12 i forordning (EU) nr. 1380/2013

(c)afbrydelse som følge af force majeure af anvendelsen af en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri eller en protokol hertil eller

(d)naturkatastrofer eller miljøhændelser, der formelt anerkendes af de kompetente myndigheder i den relevante medlemsstat.

2.Støtte omhandlet i stk. 1 må kun ydes, hvis:

(a)det berørte fartøjs kommercielle aktiviteter er indstillet i mindst 90 på hinanden følgende dage, og

(b)det økonomiske tab som følge af ophøret beløber sig til mere end 30 % af den pågældende virksomheds årsomsætning beregnet på grundlag af virksomhedens gennemsnitsomsætning i de foregående tre kalenderår.

3.Støtte omhandlet i stk. 1 ydes kun til:

(a)ejere af fiskerfartøjer, der er registreret som aktive, og som har udført fiskeriaktiviteter til havs i mindst 120 dage om året i de tre kalenderår, der går forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet, eller

(b)fiskere, der har arbejdet til havs på et EU-fiskerfartøj, som er berørt af det ekstraordinære ophør, i mindst 120 dage om året i de tre kalenderår, der går forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet.

Henvisningen til antallet af havdage i dette stykke gælder ikke for ålefiskeri.

4.Støtte omhandlet i stk. 1 kan ydes for en periode på højst seks måneder pr. fartøj i perioden 2021-2027.

5.Alle fiskeriaktiviteter, der udføres af de berørte fartøjer og fiskere, suspenderes på effektiv vis i løbet af den periode, der er berørt af ophøret. Den kompetente myndighed forvisser sig om, at det berørte fartøj har indstillet enhver fiskeriaktivitet i løbet af den periode, der er berørt af det ekstraordinære ophør, og at enhver overkompensation som følge af anvendelse af fartøjet til andre formål undgås.

Artikel 19

Kontrol og håndhævelse

1.EHFF kan støtte udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning som omhandlet i artikel 36 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og nærmere specificeret i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009.

2.Uanset artikel 13, litra j), kan støtte omhandlet i stk. 1 også dække:

(a)anskaffelse og installation på fartøjer af de nødvendige komponenter til obligatoriske fartøjssporings- og elektroniske indberetningssystemer, der anvendes til kontrolformål, dog kun i tilfælde af fartøjer til kystfiskeri af mindre omfang

(b)anskaffelse og installation på fartøjer af de nødvendige komponenter til obligatoriske elektroniske fjernovervågningssystemer, der anvendes til kontrol af gennemførelsen af den landingsforpligtelse, der er omhandlet i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013

(c)anskaffelse og installation på fartøjer af udstyr til obligatorisk kontinuerlig måling og registrering af fremdrivningsmaskineffekt.

3.Støtte omhandlet i stk. 1 kan også bidrage til maritim overvågning, jf. artikel 28, og til det europæiske samarbejde om kystvagtfunktioner, jf. artikel 29.

4.Uanset artikel 2 kan støtte omhandlet i stk. 1 også ydes til operationer, der foregår uden for Unionens område.

Artikel 20

Indsamling og behandling af data til fiskeriforvaltning og videnskabelige formål

1.EHFF kan støtte indsamling, forvaltning og anvendelse af data til fiskeriforvaltning og videnskabelige formål som omhandlet i artikel 25, stk. 1 og 2, og artikel 27 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og nærmere specificeret i forordning (EU) 2017/1004 på grundlag af de nationale arbejdsplaner, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EU) 2017/1004.

2.Uanset artikel 2 kan støtte omhandlet i stk. 1 også ydes til operationer, der foregår uden for Unionens område.

3.Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte regler om procedurer, format og tidsplaner for fremsendelse af de nationale arbejdsplaner, der er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 53, stk. 2.

4.Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der godkender eller ændrer de nationale arbejdsplaner, som er omhandlet i stk. 1, senest den 31. december i året forud for det år, hvor arbejdsplanen skal finde anvendelse.

Artikel 21

Godtgørelse for meromkostninger i regionerne i den yderste periferi for fiskevarer og akvakulturprodukter

1.EHFF kan støtte godtgørelse for meromkostninger, som støttemodtagerne har ved fangst, opdræt, forarbejdning og afsætning af visse fiskevarer og akvakulturprodukter fra regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 6, stk. 2.

2.Hver berørt medlemsstat opstiller for de i stk. 1 omhandlede regioner og i overensstemmelse med de i henhold til stk. 7 fastsatte kriterier en liste over, hvilke fiskevarer og akvakulturprodukter og hvilken mængde heraf der kan ydes godtgørelse for.

3.Når medlemsstaterne opstiller listen og mængderne omhandlet i stk. 2, tager de hensyn til alle relevante faktorer, navnlig behovet for at sikre, at godtgørelsen er forenelig med reglerne i den fælles fiskeripolitik.

4.Der ydes ikke godtgørelse for fiskevarer og akvakulturprodukter:

(a)fanget af tredjelandsfartøjer, bortset fra fiskerfartøjer, som fører venezuelansk flag og fisker i Unionens farvande, jf. Rådets afgørelse (EU) 2015/1565 31

(b)fanget af EU-fiskerfartøjer, som ikke er registreret i en havn i en af de regioner, der er omhandlet i stk. 1

(c)importeret fra tredjelande.

5.Stk. 4, litra b), finder ikke anvendelse, hvis den eksisterende kapacitet i forarbejdningsindustrien i den berørte region i den yderste periferi overstiger mængden af leverede råvarer.

6.Den godtgørelse, der udbetales til støttemodtagere, som udfører aktiviteter omhandlet i stk. 1 i regionerne i den yderste periferi, eller som ejer et fartøj, der er registreret i en havn i disse regioner, skal for at undgå overkompensation tage hensyn til:

(a)meromkostningerne som følge af de særlige ulemper i de berørte regioner for hver fiskevare, hvert akvakulturprodukt eller hver kategori af produkter, og

(b)enhver anden form for offentlig intervention, der påvirker meromkostningernes størrelse.

7.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52, om fastlæggelse af kriterierne for beregning af meromkostningerne som følge af de særlige ulemper i de berørte regioner.

Artikel 22

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer i hav- og kystområder

1.EHFF kan støtte foranstaltninger til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer i hav- og kystområder, herunder i indre farvande.

2.Støtte omhandlet i stk. 1 kan dække:

(a)godtgørelser til fiskere for indsamling af tabte fiskeredskaber og havaffald fra havet

(b)investeringer i havne, så der kan stilles tilstrækkelige modtagefaciliteter til rådighed til tabte fiskeredskaber og havaffald indsamlet fra havet

(c)foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet som fastsat i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF

(d)gennemførelse af geografiske beskyttelsesforanstaltninger, jf. artikel 13, stk. 4, i direktiv 2008/56/EF

(e)forvaltning, genopretning og overvågning af Natura 2000-områder i overensstemmelse med de prioriterede aktionsplaner, der er fastlagt i henhold til artikel 8 i direktiv 92/43/EØF

(f)beskyttelse af arter i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF i overensstemmelse med de prioriterede aktionsplaner, der er fastlagt i henhold til artikel 8 i direktiv 92/43/EØF.

KAPITEL III

Prioritet 2: Bidrag til fødevaresikkerheden i Unionen gennem konkurrence- og bæredygtig akvakultur og konkurrenceprægede og bæredygtige markeder

Artikel 23

Akvakultur

1.EHFF kan støtte fremme af bæredygtig akvakultur som omhandlet i artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Den kan også støtte dyresundhed og dyrevelfærd inden for akvakultur i overensstemmelse med Europa-Parlamentets of Rådets forordning (EU) 2016/429 32 og Europa-Parlamentets of Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 33 .

2.Støtte omhandlet i stk. 1 skal være i overensstemmelse med de flerårige nationale strategiplaner for udvikling af akvakultur, jf. artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

3.Produktive investeringer i akvakultur i henhold til denne artikel må kun støttes gennem de finansielle instrumenter, der er omhandlet i artikel 52 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] og gennem InvestEU, jf. nævnte forordnings artikel 10.

Artikel 24

Afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter

EHFF kan støtte foranstaltninger, der bidrager til opnåelsen af målsætningerne i den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter som omhandlet i artikel 35 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og nærmere specificeret i forordning (EU) nr. 1379/2013. Den kan også støtte foranstaltninger til fremme af afsætning, kvalitet og merværdi af fiskevarer og akvakulturprodukter.

Artikel 25

Forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter

1.EHFF kan støtte investeringer i forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter. En sådan støtte skal bidrage til opnåelsen af målsætningerne i den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, der er fastsat i artikel 35 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og nærmere specificeret i forordning (EU) nr. 1379/2013.

2.Støtte i henhold til denne artikel ydes kun gennem de finansielle instrumenter, der er omhandlet i artikel 52 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] og gennem InvestEU, jf. nævnte forordnings artikel 10.

KAPITEL IV

Prioritet 3: Fremme af en bæredygtig blå økonomi og velstående kystsamfund

Artikel 26

Lokaludvikling styret af lokalsamfundet

1.EHFF kan støtte bæredygtig udvikling af lokale økonomier og samfund gennem den lokaludvikling styret af lokalsamfundet, der er fastsat i artikel 25 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser].

2.Med henblik på EHFF-støtte skal de lokalsamfundsstyrede lokaludviklingsstrategier, der er omhandlet i artikel 26 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] sikre, at lokalsamfundene i højere grad udnytter og drager fordel af mulighederne i den bæredygtige blå økonomi ved at udnytte og styrke de miljømæssige, kulturelle, sociale og menneskelige ressourcer.

Artikel 27

Viden om havene

EHFF kan støtte indsamling, forvaltning og anvendelse af data til forbedring af kendskabet til havmiljøets tilstand med henblik på at:

(a)opfylde overvågningskravene og kravene til udpegning og forvaltning af lokaliteter i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF

(b)støtte maritim fysisk planlægning som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU 34

(c)øge kvaliteten og udvekslingen af data gennem det europæiske havobservations- og havdatanetværk (EMODnet).

KAPITEL V

Prioritet 4: Styrkelse af den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have

Artikel 28

Maritim overvågning

1.EHFF kan støtte foranstaltninger, der bidrager til opnåelsen af målsætningerne i den fælles ramme for informationsudveksling.

2.Uanset artikel 2 kan støtte omhandlet i nærværende artikels stk. 1 også ydes til operationer, der foregår uden for Unionens område.

Artikel 29

Kystvagtsamarbejde

1.EHFF kan støtte foranstaltninger udført af nationale myndigheder, der bidrager til det europæiske samarbejde om kystvagtfunktioner, som er omhandlet i artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 35 , artikel 2b i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1625 36 og artikel 7a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1626 37 .

2.Støtte til foranstaltninger omhandlet i stk. 1 kan også bidrage til udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning på de betingelser, der er fastsat i artikel 19.

3.Uanset artikel 2 kan støtte omhandlet i stk. 1 også ydes til operationer, der foregår uden for Unionens område.

KAPITEL VI

Regler for gennemførelse under delt forvaltning

Afdeling 1

Støtte fra EHFF

Artikel 30

Beregning af meromkostninger eller indkomsttab

Støtte, der ydes på grundlag af meromkostninger eller indkomsttab, ydes i henhold til en af de former, der er omhandlet i artikel 46, litra a), c), d) og e), i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser].

Artikel 31

Fastlæggelse af medfinansieringssatser

Den maksimale EHFF-medfinansieringssats pr. område er fastlagt i bilag II.

Artikel 32

Intensitet af offentlig støtte

1.Medlemsstaterne anvender en maksimal støtteintensitet på 50 % af de samlede støtteberettigede udgifter til operationen.

2.Uanset stk. 1 er specifikke maksimale støtteintensiteter for visse støtteområder og visse typer operationer fastsat i bilag III.

3.Hvis en operation falder ind under flere af rækkerne i bilag III, række 2-16, finder den højeste maksimale støtteintensitet anvendelse.

4.Hvis en operation falder ind under en eller flere af rækkerne i bilag III, række 2-16, og samtidig under nævnte bilags række 1, finder den maksimale støtteintensitet i række 1 anvendelse.

Afdeling 2

Finansiel forvaltning

Artikel 33

Afbrydelse af betalingsfristen

1.I henhold til artikel 90, stk. 4, i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] kan Kommissionen afbryde betalingsfristen for hele eller en del af en betalingsanmodning, i tilfælde af at der foreligger dokumentation for en medlemsstats manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik, hvis den manglende overholdelse risikerer at påvirke udgifterne i en betalingsanmodning, som der er anmodet om en mellemliggende betaling for.

2.Forud for afbrydelsen omhandlet i stk. 1 underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat om den foreliggende dokumentation for manglende overholdelse og giver den mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en rimelig frist.

3.Den i stk. 1 omhandlede afbrydelse skal stå i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af den manglende overholdelse.

4.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52, om fastlæggelse af de tilfælde af manglende overholdelse, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 34

Suspension af betalinger

1.I henhold til artikel 91, stk. 3, i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der suspenderer alle eller en del af de mellemliggende betalinger under programmet i tilfælde af en medlemsstats alvorlige manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik, hvis den alvorlige manglende overholdelse risikerer at påvirke udgifterne i en betalingsanmodning, som der er anmodet om en mellemliggende betaling for.

2.Forud for suspensionen omhandlet i stk. 1 meddeler Kommissionen den pågældende medlemsstat, at der efter Kommissionens mening foreligger et tilfælde af alvorlig manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik, og giver den mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en rimelig frist.

3.Den i stk. 1 omhandlede suspension skal stå i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af den alvorlige manglende overholdelse.

4.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52, om fastlæggelse af de tilfælde af alvorlig manglende overholdelse, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 35

Medlemsstaternes finansielle korrektioner

1.I henhold til artikel 97, stk. 4, i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] foretager medlemsstaterne finansielle korrektioner i tilfælde af manglende overholdelse af de forpligtelser, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 12, stk. 2.

2.I tilfælde af de finansielle korrektioner, der er omhandlet i stk. 1, fastlægger medlemsstaterne korrektionsbeløbets størrelse, som skal stå i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af støttemodtagerens overtrædelse eller strafbare handling og EHFF-bidragets betydning for støttemodtagerens økonomiske aktivitet.

Artikel 36

Kommissionens finansielle korrektioner

1.I henhold til artikel 98, stk. 5, i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der medfører finansielle korrektioner ved at annullere hele eller en del af Unionens bidrag til et program, hvis den efter den nødvendige gennemgang konkluderer, at:

(a)udgifterne i en betalingsanmodning er berørt af tilfælde, hvor støttemodtageren ikke overholder de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, og ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten før indledningen af korrektionsproceduren i henhold til dette stykke

(b)udgifterne i en betalingsanmodning er berørt af tilfælde af medlemsstatens alvorlige manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, hvilket har ført til suspension af betalinger i henhold til artikel 34, og den berørte medlemsstat fortsat ikke godtgør, at der er truffet de nødvendige afhjælpende tiltag til at sikre, at gældende regler overholdes og håndhæves i fremtiden.

2.Kommissionen fastlægger korrektionsbeløbets størrelse, under hensyntagen til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af medlemsstatens eller støttemodtagerens alvorlige manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik og EHFF-bidragets betydning for den berørte støttemodtagers økonomiske aktivitet.

3.Hvis det ikke er muligt præcist at fastslå størrelsen af den udgift, der har tilknytning til medlemsstatens manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, anvender Kommissionen en fast takst eller en ekstrapoleret finansiel korrektion i overensstemmelse med stk. 4.

4.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52, om fastlæggelse af kriterierne for fastsættelsen af, hvilket niveau for finansiel korrektion der skal anvendes, og kriterierne for anvendelsen af faste takster eller ekstrapolerede finansielle korrektioner.

Afdeling 3

Overvågning og rapportering

Artikel 37

Overvågnings- og evalueringsramme

1.Indikatorer til brug for rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af EHFF med hensyn til opfyldelsen af de i artikel 4 omhandlede prioriteter, findes i bilag I.

2.For at sikre en effektiv vurdering af de fremskridt, der gøres inden for rammerne af EHFF med hensyn til opfyldelsen af prioriteterne, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 52 med henblik på at ændre bilag I for at evaluere eller supplere indikatorerne, hvor det er nødvendigt, og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.

Artikel 38

Årlig performancerapport

1.I henhold til artikel 36, stk. 6, i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser] forelægger hver medlemsstat Kommissionen en årlig performancerapport senest en måned inden det årlige gennemgangsmøde. Den første rapport forelægges i 2023, og den sidste rapport i 2029.

2.Den i stk. 1 omhandlede rapport skal indeholde en beskrivelse af fremskridtene i gennemførelsen af programmet og i opnåelsen af de delmål og mål, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser]. Den skal også indeholde en beskrivelse af eventuelle spørgsmål, som påvirker programmets performance, og de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere disse spørgsmål.

3.Den i stk. 1 omhandlede rapport gennemgås på det årlige gennemgangsmøde, jf. artikel 36 i forordning (EU) nr. [forordningen om fælles bestemmelser].

4.Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for fremlæggelsen af rapporten omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 53, stk. 2.

AFSNIT III: STØTTE UNDER DIREKTE OG INDIREKTE FORVALTNING

Artikel 39

Geografisk anvendelsesområde

Uanset artikel 2 kan støtte i henhold til dette afsnit også ydes til operationer, der foregår uden for Unionens område, med undtagelse af teknisk bistand.

KAPITEL I

Prioritet 1: Fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse af havets biologiske ressourcer

Artikel 40

Gennemførelse af den fælles fiskeripolitik

EHFF støtter gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik gennem:

(a)tilvejebringelse af videnskabelig rådgivning og viden til fremme af forsvarlige og effektive fiskeriforvaltningsafgørelser under den fælles fiskeripolitik, herunder gennem eksperters deltagelse i videnskabelige organer

(b)udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning som omhandlet i artikel 36 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og nærmere specificeret i forordning (EF) nr. 1224/2009

(c)rådgivende råd, der er oprettet i henhold til artikel 43 i forordning (EU) nr. 1380/2013, og som har en målsætning, der indgår i og støtter den fælles fiskeripolitik

(d)frivillige bidrag til aktiviteterne i internationale fiskeriorganisationer, jf. artikel 29 og 30 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 41

Fremme af rene og sunde have

1.EHFF støtter fremme af rene og sunde have, herunder gennem tiltag til støtte for gennemførelsen af direktiv 2008/56/EF og tiltag, der skal sikre samklang med opnåelsen af en god miljøtilstand, jf. artikel 2, stk. 5, litra j), i forordning (EU) nr. 1380/2013, og gennemførelsen af EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi.

2.Støtte omhandlet i stk. 1 skal være i samklang med Unionens miljølovgivning, navnlig med målsætningen om at opnå eller opretholde en god miljøtilstand som fastsat i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF.

KAPITEL II

Prioritet 2: Bidrag til fødevaresikkerheden i Unionen gennem konkurrence- og bæredygtig akvakultur og konkurrenceprægede og bæredygtige markeder

Artikel 42

Markedsoplysninger

EHFF støtter udvikling og formidling af markedsoplysninger om fiskevarer og akvakulturprodukter fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU) nr. 1379/2013.

KAPITEL III

Prioritet 3: Fremme af en bæredygtig blå økonomi og velstående kystsamfund

Artikel 43

Havpolitik og udvikling af en bæredygtig blå økonomi

EHFF støtter gennemførelsen af havpolitikken gennem:

(a)fremme af en bæredygtig, kulstoffattig og klimaresistent blå økonomi

(b)fremme af en integreret styring og forvaltning af havpolitikken, herunder gennem maritim fysisk planlægning, havområdestrategier og maritimt regionalt samarbejde

(c)styrkelse af overførslen og udbredelsen af forskning, innovation og teknologi inden for den bæredygtige blå økonomi, herunder det europæiske havobservations- og havdatanetværk (EMODnet)

(d)forbedring af maritime færdigheder, havkundskab og udveksling af socioøkonomiske data om den bæredygtige blå økonomi

(e)udvikling af projektplanlægning og innovative finansieringsinstrumenter.

KAPITEL IV

Prioritet 4: Styrkelse af den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have

Artikel 44

Maritim sikkerhed og overvågning

EHFF støtter fremme af maritim sikkerhed og overvågning, herunder gennem dataudveksling, samarbejde mellem kystvagter og agenturer samt bekæmpelse af kriminelle og ulovlige aktiviteter på havet.

Artikel 45

International havforvaltning

EHFF støtter gennemførelsen af politikken om international havforvaltning gennem:

(a)frivillige bidrag til internationale organisationer, der er aktive inden for havforvaltning

(b)frivilligt samarbejde med og koordinering mellem internationale fora, organisationer, organer og institutioner inden for rammerne af De Forenede Nationers havretskonvention, 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og andre relevante internationale aftaler, ordninger og partnerskaber

(c)gennemførelsen af havpartnerskaber mellem Unionen og relevante aktører på havområdet

(d)gennemførelsen af relevante internationale aftaler, ordninger og instrumenter, der sigter mod at fremme bedre havforvaltning, og udviklingen af tiltag, foranstaltninger, værktøjer og viden, der muliggør sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have

(e)gennemførelsen af relevante internationale aftaler, foranstaltninger og værktøjer til at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

(f)internationalt samarbejde om og udvikling af havforskning og data.

KAPITEL V

Regler for gennemførelse under direkte og indirekte forvaltning

Artikel 46

EU-finansieringsformer

1.EHFF kan yde støtte i en af de former, der er fastsat i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget], navnlig indkøb i henhold til nævnte forordnings afsnit VII og tilskud i henhold til nævnte forordnings afsnit VIII. Den kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer som omhandlet i artikel 47.

2.Evalueringen af forslag om tilskud kan udføres af uafhængige eksperter.

Artikel 47

Blandingsoperationer

Blandingsoperationer under EHFF gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. [forordningen om InvestEU] og afsnit X i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget].

Artikel 48

Evaluering

1.Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.Midtvejsevalueringen af støtten i henhold til afsnit III foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om gennemførelsen, dog senest fire år efter at gennemførelsen af støtten er påbegyndt.

3.Ved udgangen af gennemførelsesperioden, dog senest fire år efter, udarbejder Kommissionen en endelig evalueringsrapport om støtten i henhold til afsnit III.

4.Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionen på evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 49

Revision

Revision af anvendelsen af EU-bidrag, bl.a. ved andre personer eller enheder end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. artikel 127 i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget].

Artikel 50

Information, kommunikation og offentlig omtale

1.Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse, navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater, gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende EHFF og dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til EHFF, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører prioriteterne i artikel 4.

Artikel 51

Støtteberettigede enheder

1.Kriterierne for støtteberettigelse i stk. 2 og 3 finder anvendelse i tillæg til kriterierne i artikel 197 i forordning (EU) nr. [forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget].

2.Følgende enheder er støtteberettigede:

(a)retlige enheder, der er etableret i en medlemsstat eller i et tredjeland, som er opført i arbejdsprogrammet i henhold til betingelserne i stk. 3 og 4

(b)en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

3.Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at opnå målsætningerne for en given foranstaltning.

4.Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, bør i princippet afholde omkostningerne ved deres deltagelse.

AFSNIT IV: PROCEDUREMÆSSIGE BESTEMMELSER

Artikel 52

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, 17, 21, 33, 34, 36, 37 og 55, tillægges indtil den 31. december 2027.

3.Den i artikel 12, 17, 21, 33, 34, 36, 37 og 55 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, 17, 21, 33, 34, 36, 37 eller 55 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 53

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 38 .

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

AFSNIT V: AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 54

Ophævelse

1.Forordning (EU) nr. 508/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

2.Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 55

Overgangsbestemmelser

1.For at lette overgangen fra den støtteordning, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 508/2014, til den ordning, der oprettes ved nærværende forordning, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52, om fastsættelse af de betingelser, under hvilke støtte, der er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 508/2014, kan inddrages i støtte, der er omhandlet i nærværende forordning.

2.Denne forordning påvirker ikke fortsættelsen eller ændringen af de pågældende foranstaltninger indtil deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 508/2014, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.

3.Ansøgninger, der er indgivet i henhold til forordning (EU) nr. 508/2014, er fortsat gyldige.

Artikel 56

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

Finansieringsoversigt

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.Varighed og finansielle virkninger

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

X en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 39  

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.5.Varighed og finansielle virkninger

X Begrænset varighed

–X    Forslag/initiativ gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027

–◻    Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

◻ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 40  

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

–X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–X    i gennemførelsesorganer

X Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

X Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–X de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Delt forvaltning

Direkte forvaltning

Listen over budgetkonti i tabellen ovenfor er foreløbig og foregriber ikke den konkrete budgetnomenklatur, som Kommissionen vil foreslå i forbindelse med den årlige budgetprocedure.

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af  arket vedrørende administrative budgetoplysninger (det andet dokument i bilaget til denne finansieringsoversigt) og uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

–Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

◻    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

(1)    EUT C […] af […], s. […].

(2)    EUT C […] af […], s. […].

(3)    EUT C […] af […], s. […].

(4)    EUT C […] af […], s. […].

(5)    EUT C […] af […], s. […].

(6)    EUT C […] af […], s. […].

(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(8)    Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (EUT L 157 af 20.6.2017, s. 1).

(10)    COM(2017) 623.

(11)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).

(12)    Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(13)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(14)    COM(2018) 28.

(15)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).

(16)    Rådets afgørelse 98/392/EF af 23. marts 1998 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af de Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 og af aftalen af 28. juli 1994 vedrørende anvendelsen af kapitel XI i denne konvention (EFT L 179 af 23.6.1998, s. 1).

(17)    JOIN(2016) 49.

(18)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen af 13. april 2016 om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(19)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(20)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(21)    Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(22)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(23)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1).

(26)    Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94 (EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11).

(27)    EUT C […] af […], s. […].

(28)    Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).

(29)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).

(30)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(31)    Rådets afgørelse (EU) 2015/1565 af 14. september 2015 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af erklæringen om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst (EUT L 244 af 14.9.2015, s. 55).

(32)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed ("dyresundhedsloven") (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1).

(33)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse 76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 1).

(34)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135).

(35)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).

(36)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1625 af 14. september 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 77).

(37)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1626 af 14. september 2016 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 80).

(38)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(39)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(40)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(41)    Den del af programmet, der forvaltes direkte af Kommissionen, kan blive uddelegeret til et forvaltningsorgan under hensyntagen til resultatet af cost-benefit-analysen og dertil knyttede beslutninger, der skal træffes. De tilknyttede administrative bevillinger til gennemførelse af programmet i Kommissionen og forvaltningsorganet vil blive tilpasset i overensstemmelse hermed.

(42)    Administrativ teknisk bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(43)    Administrativ teknisk bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(44)    Omfatter beløb vedrørende gennemførelsen af de resterende dele af EHFF for perioden 2014-2020, der i øjeblikket gennemføres af EASME.

(45)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne.

(46)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(47)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den12.6.2018

COM(2018) 390 final

BILAG

til

Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014

{SEC(2018) 276 final}

{SWD(2018) 295 final}

BILAG I

FÆLLES INDIKATORER

BILAG II

STØTTEOMRÅDER UNDER DELT FORVALTNING

BILAG III

SPECIFIKKE MAKSIMALE STØTTEINTENSITETER UNDER DELT FORVALTNING

BILAG IV

KOEFFICIENTER TIL BEREGNING AF STØTTEBELØB TIL KLIMAÆNDRINGS- OG MILJØRELATEREDE MÅLSÆTNINGER

* En medlemsstat kan foreslå i sit program, at der tildeles en koefficient på 40 % til et støtteområde markeret med * i tabellen, forudsat at den kan påvise dette støtteområdes relevans for modvirkning af eller tilpasning til klimaændringer eller for miljørelaterede målsætninger, hvor det er relevant.

BILAG V

MIDLER FRA DEN EUROPÆISKE HAV- OG FISKERIFOND, DER I ALT ER TIL RÅDIGHED PR. MEDLEMSSTAT I PERIODEN 2021-2027