15.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/57

Ordfører:

Dorthe ANDERSEN

1.1.

I mange medlemsstater er unge europæere ramt hårdt af krisen, hvilket indebærer kolossale menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Høj ungdomsarbejdsløshed er imidlertid ikke noget nyt fænomen, og det tyder på strukturelle problemer, der vanskeliggør overgangen fra skole til beskæftigelse.

1.2.

Velfungerende erhvervsuddannelsessystemer baseret på vekseluddannelse bidrager til at forbedre beskæftigelsen blandt unge og kan hjælpe unge mænd og kvinder til en mere gnidningsfri overgang fra skole til beskæftigelse.

1.3.

EØSU understreger, at der ikke findes nogen enkelt bedste model for vekseluddannelse. Målet er at fremme velfungerende vekseluddannelser af høj kvalitet.

1.4.1.

EØSU mener, at der er behov for et europæisk kvalitetsbaseret vurderingsværktøj, som registrerer de opnåede fremskridt samt virkningerne af de reformer, medlemsstaterne gennemfører for at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne og vekseluddannelsessystemerne.

1.4.2.

EØSU anbefaler, at Kommissionen i samarbejde med de relevante partnere udvikler værktøjer til overvågning og indsamling af data, til evaluering af de ordninger, der fungerer i medlemsstaterne, og til kortlægning af de nøgleelementer, der kendetegner velfungerende vekseluddannelsessystemer. Målet er at måle og vurdere det, der fungerer, for at sikre kvalitet i uddannelsessystemerne og sætte fokus på sammenhængen mellem vekseluddannelse og beskæftigelse.

1.4.3.

Arbejdsmarkedsrelevante erhvervskompetencer og -kvalifikationer af høj kvalitet vil også fremover udgøre et centralt element i arbejdsmarkederne og i EU's konkurrenceevne. EØSU foreslår derfor at fastsætte et EU-mål for erhvervsuddannelser og vekseluddannelser, der kan tjene som kanal for bedre beskæftigelsesmuligheder for unge. Dette kunne indgå i en ny Europa 2020-strategi, og EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge de forskellige muligheder.

1.4.4.

EØSU mener, at et EU-mål for vekseluddannelser og indsamling af data kan bidrage til at fastholde medlemslandene på sporet, så de forbedrer uddannelsesniveauet, og de unge får en god oplevelse i uddannelsessystemet samt de kvalifikationer, som der er behov for på arbejdsmarkedet.

1.5.1.

EØSU anbefaler, at medlemsstater, der ikke har velfungerende vekseluddannelsessystemer, undersøger omkostningerne ved udvikling af sådanne systemer afvejet mod de fordele, de ville medføre for virksomhedernes konkurrenceevne og de unges jobmuligheder.

1.5.2.

EØSU understreger betydningen af partnerskaber mellem skoler, uddannelsescentre, fagforeninger og erhvervslivet. Arbejdsmarkedets parter spiller en afgørende rolle i alle faser af velfungerende vekseluddannelsessystemer (udformning, gennemførelse, overvågning, evaluering osv.). Styrkelse og bedre udnyttelse af den sociale dialog på alle niveauer kan være et effektivt værktøj til at gøre vekseluddannelsessystemerne mere attraktive og højne deres kvalitet.

1.5.3.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at indføre eller systematisk undersøge den faglige udvikling af lærere, undervisere og vejledere på erhvervsuddannelsesområdet — herunder især undervisere ude i virksomhederne, da de spiller en nøglerolle med hensyn til at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelsessystemerne.

1.5.4.

Udvalget understreger arbejdsgivernes betydning, og mener, at arbejdsgivere, herunder SMV’er, vil deltage mere i lærlingeordninger, hvis ordningerne reelt opfylder deres behov, og forbindelserne til skolerne er gode. I de kommende år bør der satses på vekseluddannelsessystemer, som muliggør omkostningseffektiv inddragelse af arbejdsgivere, og som giver dem et større medansvar.

1.5.5.

EØSU anbefaler, at de europæiske arbejdsmarkedsparter fortsætter deres indsats på dette felt som led i deres eget arbejdsprogram.

2.1.

Den økonomiske krise i Europa har været hård for de unge. 4,5 mio. unge i alderen 15-24 er arbejdsløse (1), men høj ungeledighed i visse EU-lande er ikke noget nyt, men blot blevet accentueret af krisen. Arbejdsløshedsprocenten i EU er mere end dobbelt så høj for unge som for voksne: 20,9 % i forhold til 9,8 %. Omkring 7 mio. unge europæere er ikke i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET) (2). På baggrund af de svage økonomiske udsigter på kort sigt har ungdomsarbejdsløsheden nået hidtil usete højder i flere medlemsstater med meget store menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger til følge.

2.2.

Ungeledigheden var også højere end for den voksne del af befolkningen før krisen. Det tyder på et strukturelt problem med at få skabt en bedre sammenhæng mellem uddannelsessystemerne og arbejdsmarkederne. Et andet argument, der peger i samme retning, er, at der i mange lande er en høj ungdomsarbejdsløshed, samtidig med at arbejdsgiverne har problemer med at finde ansatte med de rette kvalifikationer.

2.3.

Situationen kræver en ny tilgang, som forbedrer grundlaget for beskæftigelse og vækst med henblik på at udvikle kvalitetsorienterede og arbejdsmarkedsrelevante erhvervsfærdigheder og -kvalifikationer samt velfungerende arbejdsmarkeder.

2.4.

Men der er stor forskel mellem EU-medlemslandene og deres erfaringer med at få unge godt i gang på arbejdsmarkedet.

2.5.

I mange lande udgør personer med en erhvervsuddannelse den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv, men også i dele af den offentlige sektor spiller erhvervsuddannede en stor rolle. I dag følger ca. halvdelen af eleverne på det gymnasiale niveau i EU et erhvervsuddannelsesforløb, og ca. en fjerdedel af dem har valgt en vekseluddannelse (3). Men de vigtigste udfordringer ligger i at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive ved at forbedre deres kvalitet og relevans.

2.6.

EØSU har i mange udtalelser (4) påpeget vigtigheden af at skabe de rette vilkår for de unge med henblik på at lette overgangen fra uddannelse til arbejde ved at øge mulighederne for forskellige former for vekseluddannelse som led i en erhvervsuddannelse af høj kvalitet.

2.7.

EØSU mener, at det er vigtigt at fastholde momentum og sikre, at de enkelte medlemsstater i samarbejde med arbejdsmarkedets parter tilpasser deres erhvervsuddannelsessystemer ved at indarbejde vekseluddannelseskomponenter.

3.1.

Denne udtalelse sætter fokus på vekseluddannelsessystemerne på erhvervsuddannelsesområdet. Vekseluddannelse er et paraplybegreb, som dækker forskellige nationale modeller. Ifølge Cedefop indebærer vekseluddannelse et forløb, der kombinerer perioder i en skole eller et uddannelsescenter med perioder på en arbejdsplads. Vekselvirkningen vedrører læringsstederne (skoler/erhvervsuddannelsesudbydere og uddannelsesvirksomheder, der deler ansvaret for at yde teoretisk og praktisk undervisning) og aktørerne (offentlige og private).

3.2.

Alle medlemsstater har systemer, der integrerer det arbejdsbaserede aspekt, men deres kvalitet, resultater og omfang varierer (5). Hvor meget tid bruges der for eksempel på en arbejdsplads? Findes der en kontrakt mellem eleven og arbejdsgiveren, eller får eleven løn, og hvilken rolle spiller arbejdsmarkedets parter?

3.3.

Der findes ikke nogen enkelt eller »bedste« model, og en lang række økonomiske og sociale sammenhænge er afgørende for udviklingen af et vekseluddannelsessystem.

3.4.

I store træk er der i dag tre former for erhvervsuddannelse:

3.5.

Kodeordet er den nære tilknytning til en arbejdsplads og den synergi, der udvikles mellem eleven, det teoretiske fundament og den praktiske læring og udvikling på en arbejdsplads.

4.1.

På Det Europæiske Råds møde den 27.—28. juni 2013 (6) enedes man om en ny strategi for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, bl.a. et mål om at »fremme lærepladser af høj kvalitet og arbejdsbaseret læring«. 22 medlemslande har fået landespecifikke henstillinger om at tilpasse deres erhvervsuddannelsessystemer ved at lægge større vægt på arbejdsbaseret læring og på lærepladser af høj kvalitet for de unge.

4.2.

På EU-plan er der truffet en række foranstaltninger. Der er f.eks. vedtaget en ungdomsgaranti, der er afsat socialfondsmidler til udvikling af lærlingeuddannelserne nationalt, inklusive vekseluddannelsessystemet, og der er etableret en europæisk alliance for praktikpladser.

4.3.

I deres handlingsramme fra juni 2013 for ungdomsbeskæftigelsen (7) fremhævede de europæiske arbejdsmarkedsparter endvidere værdien af arbejdsbaserede læringssystemer, herunder vekseluddannelsessystemer.

4.4.

Det lettiske formandskab har godkendt fem resultatområder som led i revisionen af Brugge-kommunikéet. Det første af disse resultatområder vil være at fremme arbejdsbaseret læring med særlig vægt på lærlingelignende erhvervsuddannelser (8).

5.1.

Analyser fra f.eks. Cedefop og Kommissionen peger på en positiv sammenhæng mellem erhvervsuddannelsessystemer baseret på vekseluddannelse og ungdomsbeskæftigelse (9).

5.2.

Erfaringerne og tallene taler deres tydelige sprog. Lande med relevante og attraktive erhvervsuddannelsessystemer, der bygger på vekseluddannelsesprincipper, klarer sig bedre, når det gælder om at få de unge godt i gang på arbejdsmarkedet. I nogle lande, herunder Østrig, er der også gode eksempler på uddannelsesmuligheder for dårligt stillede unge, f.eks. arbejdsbistand og sikkerhedsnet for lærlinge.

5.3.

Et velfungerende vekseluddannelsessystem giver de unge en første erhvervserfaring og gør dem derved mere attraktive for virksomhederne og kommende arbejdsgivere. I Tyskland bliver over 2/3 af lærlingene hos den samme arbejdsgiver efter at have afsluttet lærlingeuddannelsen (10). I Danmark viser tallene (11), at unge, der har afsluttet en erhvervsuddannelse, er blandt de hurtigste til at finde nyt arbejde, hvis de bliver ledige, og at mange starter egne virksomheder.

5.4.

Erhvervsuddannelser og lærlingeuddannelser betragtes imidlertid af mange unge og forældre som mindre attraktive end akademiske uddannelser, eller de opfattes som noget, der udelukkende hører til de traditionelle arbejderfag. Det, man glemmer, er den »konkurrencedygtige viden«, der kan erhverves gennem vekseluddannelse — hvilket vil sige, at unge ikke kun har én karrieremulighed, men tilegner sig konkurrencedygtig viden, der kan videreudvikles.

5.5.

Som led i den reviderede Europa 2020-strategi bør det overvejes at opstille et mål for andelen af studerende, der følger erhvervsuddannelser og vekseluddannelser. Herved kunne opmærksomheden i højere grad rettes mod det forhold, at beskæftigelsesegnethed og inklusion er vigtige bestanddele i veksel- og lærlingeuddannelser.

5.6.

Et sådant mål skal sættes højt, da undersøgelser viser en positiv indvirkning på beskæftigelsen, og det skal tage højde for arbejdsmarkedets fremtidige behov for faglært arbejdskraft med kvalifikationer på mellemniveau.

5.7.

For at sikre et bedre image og øget attraktivitet er det nødvendigt med en kombineret indsats fra skoler, uddannelsescentre, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og politikerne. Erhvervsskoler og uddannelsescentre skal være dygtigere til at tilpasse sig ændringer i arbejdsmarkedets behov og økonomi. Der kunne opfordres til fagkonkurrencer og rollemodeller for at præsentere forskellige færdigheder eller skoler og inspirere unge mænd og kvinder. Sådanne ordninger kunne gøres mere attraktive ved at åbne muligheder for at fortsætte på videregående uddannelser, så det undgås, at lærlingeuddannelser opfattes som blindgyder af elever og forældre, eller ved at fremme mobilitetsprogrammer inden for EU som f.eks. Erasmus+.

5.8.

God og tidlig erhvervsvejledning og -rådgivning er afgørende for at øge forståelsen af vekseluddannelsessystemer og for at forbedre deres image.

5.9.

Lærerne spiller også en rolle med hensyn til at gøre vekseluddannelsessystemer mere attraktive, og de har en direkte indflydelse på de unges opfattelse af erhvervsuddannelse. Endvidere skal det ses som attraktivt at være erhvervslærer. Én tilgang er at sikre fortsat opdatering af erhvervslæreres faglige og pædagogiske kvalifikationer ved at forbedre samarbejdet mellem skoler og virksomheder, så lærerne holder sig ajour med virksomhedernes behov, gældende arbejdspraksis, ny teknologi osv.

5.10.

I et vekseluddannelsessystem bør tilstedeværelsen af en kvalificeret og motiveret medarbejder, der optræder som vejleder eller underviser i virksomheden, være et grundlæggende kvalitetssikringskrav. Der må fokuseres mere på det ansvar, der hviler på undervisere ude i virksomhederne. Klarere og mere detaljerede beskrivelser af de kompetencer, der skal opnås, kan øge kvaliteten af den arbejdsbaserede læring.

6.1.

Der er allerede gennemført en række studier, som peger på, at f.eks. det tyske, schweiziske og østrigske vekseluddannelsessystem fungerer godt, dvs. giver de unge en relevant uddannelse og en god indgang til arbejdslivet. Men der er ikke nogen »enkelt bedste model« — målet er at finde frem til velfungerende strukturer og praksisser.

6.2.

Mere gennemsigtig information om årsager, indhold og resultater kunne bidrage til at identificere de centrale elementer, der kendetegner velfungerende vekseluddannelsessystemer. De fleste medlemsstater og Cedefop indsamler data om beskæftigelsesegnetheden af færdiguddannede fra erhvervsskolerne, men sådanne oplysninger kunne i højere grad udnyttes til at forbedre systemerne — herunder vekseluddannelserne.

6.3.

Den »arbejdsbaserede lærings« andel af uddannelsen kunne f.eks. bruges som en variabel i EU-benchmarket for beskæftigelsesegnethed. Et europæisk benchmark for vekseluddannelse kan sætte fokus på sammenhængen mellem vekseluddannelsessystemer og ungdomsbeskæftigelse. Data til en sådan benchmark kunne indsamles årligt ved hjælp af arbejdsstyrkeundersøgelsen.

6.4.

I samarbejde med Cedefop kunne Eurostat (Eurobarometer) mere systematisk undersøge, om de unge, der kommer ud af erhvervsuddannelserne, har de kvalifikationer, som der er behov for og efterspørges, og hvordan vekseluddannelsen har bidraget til deres kvalifikationer.

6.5.

Det kunne være interessant at opbygge sammenlignelige nationale data, som kan danne grundlag for en vurdering af de enkelte landes resultater, når det gælder de forskellige vekseluddannelsessystemers gennemførelse og effekt i Europa. Cedefop, Eurostat og Kommissionen indsamler allerede data som led i ET 2020- og Københavnstrategierne, men EU har behov for et sammenhængende redskab, som udnytter de opnåede fremskridt samt virkningerne af de reformer, medlemsstaterne gennemfører for at forbedre resultaterne og kvaliteten af erhvervsuddannelsessystemerne.

EØSU foreslår, at et sådant kvalitetsvurderingsredskab mindst bør omfatte følgende politiske spørgsmål:

6.6.

Tidsserier på relativt enkle parametre ville kunne bruges som afsæt til mere kvalitative analyser, samtidig med at de kunne bruges til at følge udviklingen i de enkelte lande i forbindelse med landenes tilpasning af erhvervsuddannelsessystemerne mod vekseluddannelsesprincippet og afkastet heraf. En sådan dataplatform vil også kunne bidrage til arbejdet i den europæiske alliance for praktikpladser samt i forhold til EQAVET-referencerammen.

7.1.

Der er mange udfordringer, som stadig ikke bliver taget alvorligt, f.eks. i forhold til uddannelseskvalitet og erhvervsrelevans.

7.2.

Lærlingeuddannelser spiller en vigtig rolle med hensyn til at opfylde virksomhedernes kvalifikationsbehov og samtidig hjælpe de unge ind på arbejdsmarkedet. Lærlingeuddannelser giver arbejdsgiverne en række fordele, herunder bedre matchning af kvalifikationer som følge af undervisning på jobbet, ny viden og nye perspektiver. Fuldt udbyggede lærlingeuddannelser indebærer en række rettigheder og forpligtelser for alle involverede parter.

7.3.

Virksomheder skal se dette som en investering i fremtidens kvalificerede menneskelige ressourcer og tage ansvaret for den egentlige uddannelse af de unge. Men hvis virksomheder — herunder SMV'er — skal se lærlingeuddannelser som en investering, er der behov for en bestemmelse om, at de får større indflydelse på uddannelsesordningerne, herunder udformningen af læseplaner.

7.4.

Nogle arbejdsgivere er bange for, at der er flere omkostninger end fordele ved at uddanne en lærling, men denne holdning må ændres. En cost/benefit-analyse fra Schweiz viser, at en lærlings bidrag til produktionen overstiger udgifterne til uddannelsen (herunder lærlingelønnen) med mere end 6 000 EUR pr. lærlingeplads (12), og BUSINESSEUROPE foretager i øjeblikket en cost/benefit-undersøgelse af lærlingeuddannelser.

7.5.

I nogle lande er der oprettet byrdefordelingsfonde, som indebærer, at virksomheder betaler et vist beløb til fonden for at kompensere for tid tilbragt i skole eller transporttid (i Danmark gennem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag). I Østrig modtager virksomheder en bonus for uddannede lærlinge, som får en god bedømmelse. Der findes en model for byrdefordeling i Østrig (Vorarlberg), hvorefter virksomheden betaler 0,2 promille af lærlingenes løn ind i en uddannelsesfond. Efter 18 måneder foretages en uddannelseskontrol, og virksomheder med gode lærlingeuddannelser modtager godtgørelse i form af en præmie.

7.6.

Cost/benefit-forholdet kan imidlertid variere mellem de forskellige sektorer og under forskellige erhvervsuddannelsessystemer. Det er derfor nødvendigt, at nationale læringssystemer løbende vurderes, og, om nødvendigt, tilpasses for at sikre, at de bidrager til europæiske virksomheders konkurrenceevne. Mere sammenlignelige og kvalitetsbaserede vurderingsværktøjer kan også hjælpe medlemsstaterne på dette område.

7.7.

God kvalitetssikring og vurdering af lærlingeuddannelser og vekseluddannelsessystemer, herunder arbejdsvilkårene, er lige så vigtigt, og her kan arbejdsmarkedets parter også spille en rolle. Frem for alt skal arbejdsmarkedets parter inddrages i udformningen af nationale bestemmelser for vekseluddannelse og kan også udnytte passende traditioner for kollektive overenskomstforhandlinger til at sikre kvalitet i lærlingeuddannelser og andre arbejdsbaserede systemer. Fagforeninger og deres repræsentanter kan også spille en større rolle i unges uddannelse og trivsel inden for en virksomhed.

—

EØSU's udtalelse om Øget tiltrækning til videregående erhvervsuddannelse (EUT C 68 af 6.3.2012, s. 1).

—

EØSU's udtalelse om Kvalitetsramme for praktikophold (EUT C 214 af 8.7.2014, s. 36).

—

EØSU's udtalelse om Unges beskæftigelsesegnethed — tilpasning af uddannelserne til erhvervslivets behov i en tid med budgetstramninger (EUT C 311 af 12.9.2014, s. 7).

—

EØSU's udtalelse om Ungdomsbeskæftigelsesforanstaltninger — Bedste praksis (EUT C 424 af 26.11.2014, s. 1).