6.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 67/137

1.1

Som allerede anført i flere udtalelser er EØSU overbevist om, at adgangen til bredbånd for alle er en nøglefaktor for den europæiske økonomis udvikling, og at det fremover vil være et væsentligt element i skabelsen af nye arbejdspladser.

1.2

Derudover kræver opbygningen af det digitale indre marked, som er et af EU's prioriterede mål, efter EØSU's opfattelse sammenkobling og interoperabilitet mellem nationale net. Dette spiller også i væsentlig grad ind for at bringe en lang række økonomisk og kulturelt kriseramte områder ud af isolationen.

1.3

Men den 8. februar 2013 reducerede Rådet budgettet for "CEF-Digital" i den nye flerårige finansielle ramme til 1 mia. EUR. I det ændrede forslag er der taget hensyn til de senest vedtagne holdninger i Rådet og det relevante udvalg i Europa-Parlamentet.

1.4

EØSU beklager således, at der i Kommissionens reviderede forslag er en kraftig beskæring af det oprindelige budget (9,2 mia. EUR) til 1 mia., og beklager, at Kommissionen er tvunget til gennemgribende at ændre projekterne af fælles interesse for udviklingen af bredbåndsnet og digitaltjenesteinfrastrukturer. Ifølge OECD er der med den uundgåelige indefrysning af en lang række projekter som følge af denne beslutning risiko for, at EU mister det teknologiske forspring, der var opnået i en lang række strategiske sektorer.

1.5

EØSU understreger Kommissionens alvorlige problemer med effektivt og ligeligt at allokere midlerne i forordningen på grund af den drastiske nedskæring af den oprindelige rammebevilling.

1.6

Ikke desto mindre glæder EØSU sig over, at princippet om teknologineutralitet, som er grundlæggende for et reelt åbent internet, atter hævdes. EØSU minder om, at midlerne skal anvendes til løsninger med åbne og tilgængelige net på ikke-diskriminerende basis og til fornuftige priser for borgere og virksomheder.

1.7

EØSU efterlyser igen en europæisk, national og regional kortlægning med henblik på at identificere områder uden dækning og lette fremkomsten af nye offentlige eller private initiativer. Kommissionen er klar over, at ingen medlemsstat eller investor er parat til at finansiere grænseoverskridende tjenester.

1.8

Det er også vigtigt at åbne op for samarbejde med tredjelande og internationale organisationer, så interoperabiliteten mellem de respektive telenet styrkes.

1.9

Efter EØSU's opfattelse har det store antal alternative operatører, selv om det har styrket innovationen og ført til lavere priser for forbrugerne, gjort kraftigt indhug i de traditionelle offentlige og private operatørers fortjenester, hvilket har begrænset eller for visses vedkommende helt elimineret deres investeringsevne. EØSU mener, at en ny europæisk politik for netregulering – som skulle rumme sund konkurrence – er påkrævet, og at den skal føre til en stærk og samordnet inddragelse af de store europæiske operatører for at indhente det forsømte i udviklingen af bredbånd og højhastighedsnet og fjerne områder uden internetdækning, så snart vi er ude af krisen.

1.10

EØSU beklager, at Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen er ude af stand til at nå til enighed på et så vigtigt område. I betragtning af størrelsen af den nye rammebevilling mener EØSU, at alle borgeres adgang til internettet og udvikling af bredbånd og paneuropæiske tjenesteplatforme fortsat bør prioriteres.

1.11

EØSU er forfærdet over, at Kommissionen ifølge dennes repræsentant efter anmodning fra Rådet i artikel 8 i den ændrede tekst har slettet henvisningen til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Udvalget anmoder kraftigt om at få udleveret den omtalte rapport.

1.12

EØSU anfører endelig, at det fremover er absolut nødvendigt at betragte internettilslutning som en universaltjeneste.

2.1

Sigtet med EU's digitale dagsorden er bl.a. at indføre grænseoverskridende offentlige onlinetjenester for at fremme virksomhedernes og borgernes mobilitet. Opbygningen af det indre marked kræver således interoperabilitet mellem disse nye digitale tjenester.

2.2

EU har sat sig ambitiøse mål for udbredelse og ibrugtagning af bredbånd frem til 2020. Den 29. juni 2011 blev det i meddelelsen med titlen "Et budget for Europa 2020" om den næste flerårige finansielle ramme (FFR) (2014-2020) bl.a. foreslået at oprette en facilitet for netforbindelser i Europa (Connecting Europe-faciliteten – CEF) og at øremærke 9,2 mia. EUR til digitale net og tjenester.

2.3

Men den 8. februar 2013 reducerede Rådet budgettet for "CEF-Digital" i den nye flerårige finansielle ramme til 1 mia. EUR. I dette nye udspil er der i det ændrede forslag taget hensyn til Rådets og det relevante EP-udvalgs seneste holdning i videst muligt omfang. Det fokuserer CEF-foranstaltningerne på dels nogle færre digitaltjenesteinfrastrukturer på grundlag af et sæt strenge prioriteringskriterier, dels et reduceret bidrag til bredbånd fra finansielle instrumenter, som i stedet skal fungere som løftestang for private investeringer og investeringer fra andre offentlige kilder end CEF.

2.4

Trods det reducerede finansielle bidrag inden for bredbånd fastsætter forslaget nogle rammer, der åbner mulighed for bidrag fra erhvervslivet og institutioner såsom Den Europæiske Investeringsbank.

2.5

Forordningens vigtigste målsætning er at lette anvendelsen af digitale tranmissioner og fjerne flaskehalse. Retningslinjerne ledsages af en liste over projekter af fælles interesse for udbredelse af digitaltjenesteinfrastruktur og bredbåndsnet. Disse projekter skal bidrage til at forbedre konkurrenceevnen for europæisk erhvervsliv, herunder små og mellemstore virksomheder, fremme sammenkobling og interoperabilitet mellem de nationale, regionale og lokale net og lette adgangen til disse net, og de skal understøtte udviklingen af et digitalt indre marked.

2.6

I lyset af den vanskelige markedssituation forekommer det økonomiske incitament til at investere i bredbåndsnet og levering af tjenester af almen interesse begrænset, selv om det digitale indre marked rummer et betragteligt vækstpotentiale.

2.7

For digitaltjenesteinfrastrukturens vedkommende bliver flaskehalsene for interoperabel udbredelse af tjenesterne taklet ved hjælp af direkte tilskud. I de fleste tilfælde bliver disse platforme fuldt ud finansieret på EU-niveau, da en europæisk interoperabel serviceinfrastruktur ikke har noget naturligt ejerskab.

2.8

Det står klart, at ingen medlemsstat eller investor er parat til at finansiere grænseoverskridende tjenester. Derfor er merværdien af en EU-indsats høj.

2.9

Der vil på årsbasis blive peget på, hvilke af de specifikke digitaltjenesteinfrastrukturer der skal indføres, afhængigt af de midler, der er til rådighed, og de fastlagte prioriteter. I lyset af den europæiske budgetsituation vil den offentlige støtte komme fra andre kilder end CEF, især nationale kilder og de europæiske struktur- og investeringsfonde. CEF vil kun kunne finansiere et begrænset antal bredbåndsprojekter alene, men vil derudover kunne fremme effektiv allokering af midler fra eksempelvis de europæiske struktur- og investeringsfonde, navnlig ved anvendelse af de midler, der er afsat til de operationelle programmer. Sådanne bidrag vil blive øremærket til brug i den pågældende medlemsstat. Hvad bredbånd angår nøjes det foreliggende forslag med at opstille mekanismer, der gør det muligt at lette tildelingen, navnlig af midler fra strukturfondene.

2.10

Princippet om teknologineutralitet er opretholdt.

3.1

Projekterne "Transeuropæiske højhastighedsforbindelser for offentlige administrationer" og "IKT-løsninger til intelligente energinet og udbredelse af intelligente energitjenester" er udgået.

3.2

Udviklingen af nye digitaltjenesteinfrastrukturer, som letter flytning fra den ene EU-medlemsstat til den anden, "En EU-platform for sammenkobling af arbejdsformidlings- og socialsikringsmyndigheder" og "Platforme for administrativt samarbejde via internettet" er bortfaldet.

3.3

Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi har tilføjet digitaltjenesteinfrastrukturer for "Udbredelse af infrastrukturer til offentlig transport, der giver mulighed for at anvende sikre og interoperable mobile nærhedstjenester", "En platform til onlinetvistbilæggelse", "En europæisk platform for adgang til undervisningsressourcer" og "Interoperable grænseoverskridende faktureringstjenester".

3.4

Europa-Parlamentet foreslog imidlertid meget ambitiøse mål for transmissionshastigheder ("1Gbps, hvor det er muligt, eller mere").

3.5

Sigtet med den digitale strategi for Europa er at stille digital bredbåndsinfrastruktur til rådighed for alle ved brug af såvel fastnetteknologi som trådløs teknologi, og dette kræver foranstaltninger med henblik på at fjerne digitale flaskehalse. I lyset af den kraftige nedskæring af det oprindelige budget (9,2 mia. EUR) til 1 mia. er Kommissionen tvunget til gennemgribende at ændre projekterne af fælles interesse for udviklingen af bredbåndsnet og digitaltjenesteinfrastrukturer.

3.6

Som allerede anført i flere udtalelser er EØSU overbevist om, at adgangen til bredbånd for alle er en nøglefaktor for udviklingen af de moderne økonomier, og at det også er blevet et væsentligt element i skabelsen af nye arbejdspladser, bedre samhørighed, velfærd og e-integration af enkeltpersoner og hele regioner, der er dårligt stillet økonomisk og kulturelt.

3.7

Definitionen af mål og prioriteter for projekter af fælles interesse udviklet med dette formål for øje imødekommer et grundlæggende krav gående ud på at udnytte de finansielle ressourcer optimalt og realisere præcise mål ved at undgå en for spredt indsats.

3.8

EØSU glæder sig over teknologineutralitetsprincippet, som er afgørende for, at der atter slås til lyd for et reelt åbent internet.

3.9

EØSU minder om, at midlerne skal anvendes til løsninger med åbne og tilgængelige net på ikke-diskriminerende basis og til fornuftige priser for borgere og virksomheder. Ikke desto mindre understreger EØSU, hvor vanskeligt det er for Kommissionen i lyset af den katastrofale budgetmæssige situation at tildele midlerne i forordningen ligeligt.

3.10

Det står klart, at ingen medlemsstat eller investor er parat til at finansiere grænseoverskridende tjenester. Derfor er merværdien af en EU-indsats høj. EØSU efterlyser igen en europæisk, national og regional kortlægning med henblik på at identificere områder uden dækning og lette fremkomsten af nye offentlige eller private initiativer. Det er også vigtigt at åbne op for samarbejde med tredjelande og internationale organisationer, så interoperabiliteten mellem de respektive telenet styrkes.

3.11

Efter EØSU's opfattelse har det store antal alternative operatører, selv om det har skærpet konkurrencen og ført til lavere priser for forbrugerne, gjort kraftigt indhug i de traditionelle offentlige og private operatørers fortjenester og derved begrænset deres investeringsevne. Det er derfor vigtigt at overveje en ny europæisk politik for netregulering, der muliggør en stærk og samordnet inddragelse af alle de europæiske aktører i sektoren for at indhente efterslæbet med udviklingen af bredbånd, så snart krisen er forbi.

4.1

EØSU beklager, at der på et område af så stor betydning er så stor forskel mellem Rådets, Europa-Parlamentets og Kommissionens holdninger.

4.2

Satsningen var markant, da telenetbudgetrammen stadig var på 9 mia. EUR til bredbånd og tjenesteplatforme. I betragtning af den nye rammebevillings størrelse forekommer det rimeligt at tildele den til finansiering af projekter, der skal udgøre byggestenene i fremtidige projekter, som nu er udsat af budgetmæssige årsager.

4.3

Opbygningen af det digitale indre marked kræver sammenkobling og interoperabilitet mellem de nationale net. I den nye kontekst med et mindre budget skal Kommissionen derfor udvise den allerstørste omhyggelighed med kriterierne for udvælgelse af de programmer, der skal finansieres, og følge op på dem og evaluere dem i hele processen.

4.4

EØSU minder om, at disse projekter kan hjælpe SMV'er med at få adgang til e-økonomien og på sigt skabe nye stabile arbejdspladser. EØSU beder om, at der offentliggøres en regelmæssig rapport om anvendelsen af disse midler.

4.5

EØSU anfører endelig, at det fra nu af er absolut nødvendigt at betragte internettilslutning som en universaltjeneste.

4.6

I lyset af de interinstitutionelle forbindelser har EØSU's overraskelse over, at Kommissionen i artikel 8 i den ændrede tekst har slettet henvisningen til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget forvandlet sig til forfærdelse. Under drøftelserne og i udvalget har Kommissionens repræsentanter fastholdt, at der er tale om en anmodning fra Rådet.

Måske er det anvendelsen af begrebet "udleveret", der har voldt problemer. Ikke desto mindre fastholder udvalget, at det kraftigt anmoder om at modtage den omtalte rapport.