6.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 67/125

1.1

EØSU bifalder i høj grad afholdelsen af det kommende møde om forsvarspolitik i Det Europæiske Råd til december med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse (1) og rapporten (2) fra den højtstående repræsentant/chefen for Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA). Disse initiativer er udtryk for en yderst nødvendig og rettidig reaktion på interne og eksterne udfordringer med henblik på at styrke det europæiske forsvars stabilitet og troværdighed på lang sigt.

1.2

I meddelelsen og den (foreløbige) stillingtagen fra den højtstående repræsentant overskrides traditionelle tabuer, og den aktuelle situation og de nødvendige foranstaltninger sættes i det rette perspektiv.

1.3

Navnlig rapporten fra den højtstående repræsentant indeholder overbevisende argumenter for, at en omfattende strategi for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) er en forudsætning for, at Europas forsvars- og sikkerhedsbehov kan opfyldes. EØSU er enig i, at en FSFP vil udgøre den mest hensigtsmæssige ramme for et effektivt samarbejde om militær kapacitet, men understreger derudover, at samarbejde også vil være en betingelse for en troværdig FSFP.

1.4

Hvis dette initiativ skal lykkes, må der skabes gunstige politiske forudsætninger. Idet vejen mod væsentlige justeringer af de europæiske (industrielle) forsvarsstrukturer vil være lang og vanskelig og involvere indbyrdes forbundne politikker, mener EØSU, at den væsentligste forudsætning for realiseringen af de hårdt tiltrængte gennembrud vil være et konsekvent engagement fra EU-regeringschefernes side.

1.5

EØSU beder indstændigt om, at Rådet indgår en aftale, der indeholder konkrete tiltag til at styrke konkurrenceevnen og samarbejdet i den europæiske forsvarssektor, og som sender et klart signal for fremtiden.

1.6

EØSU støtter målet om at fastholde et uafhængigt europæisk forsvar, der står i et rimeligt forhold til Europas økonomiske indflydelse og andre interesser på verdensplan. Det langsigtede mål bør være en autonom beskyttelse af de europæiske borgere, en løbende modernisering af- militærets- udstyr og en garanti for europæiske værdier (menneskerettigheder, demokrati) (3).

1.7

Den nye overgangsfase påvirker også forsvar og sikkerhed i Europa. Geopolitiske forandringer tager form i en periode med alvorlig økonomisk stagnation og vedvarende arbejdsløshed i store dele af Europa. Parallelt hermed træder nye aktører ind på den globale scene. Den globale udvikling overhaler udviklingen i Europa. Kløften bliver større. Europa må tilpasse sig hurtigere for at holde trit med andre lande.

1.8

Derudover gør behovet for en konkurrencedygtig industri i kombination med færre finansielle ressourcer det nødvendigt at sikre omkostningseffektivitet. Europæiske strategier, som erstatning for kontraproduktive overlapninger, ukoordinerede politikker og mangler, skal skabe værdi for pengene og resultere i mindre pengesplid og et større output til gavn for skatteyderne.

1.9

EØSU er tilfreds med den skarpsindige og velfunderede analyse af Europas relative position i Kommissionens meddelelse. En lignende undersøgelse fik sidste år EØSU til at anmode om en radikal omlægning af tankegangen i Europa, hvad angår fælles forsvarsanliggender (4).

1.10

EØSU bifalder især kapitel 9 i Kommissionens meddelelse om vigtige anliggender til Rådets dagsorden, nemlig: en strategisk europæisk model, en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (5) og en europæisk forsvarsindustriel strategi.

1.11

Europa har i høj grad brug for at tale samme sprog på forsvarsområdet. Dette kræver et reelt skifte fra nationale til fælles europæiske overvejelser om strategiske behov, hvor nationale interesser tilgodeses gennem forfølgelse af EU's strategiske mål.

1.12

Der er også brug for et politisk og civilt engagement for at sikre, at offentligheden informeres grundigt om betydningen af de EU's globale strategiske og industrielle interesser, således at der sikres aktiv støtte fra borgere og skatteydere. EØSU er enig med Kommissionen i, at en velfungerende forsvarsindustri med base i Europa ligeledes vil yde et meget vigtigt bidrag til den europæiske fremstillingsindustri generelt (6).

1.13

Det størst mulige antal medlemsstater må bakke op om opfyldelsen af dette vidtrækkende mål. Hvis ikke alle medlemsstater er villige til at deltage, bør processen sættes i gang med de lande, der er parate.

1.14

EØSU fremhæver den rolle, der spilles af Kommissionen og Det Europæiske Forsvarsagentur, som må arbejde tæt sammen om at realisere meddelelsens tiltag. EØSU støtter stort set Kommissionens planlagte tiltag. Kapitel 6 i denne udtalelse indeholder yderligere bemærkninger og anbefalinger vedrørende forslagene.

1.15

Kommissionens meddelelse behandler ikke spørgsmålet om en proaktiv industripolitik. EØSU fremhæver derimod forsvarssektorens unikke position i 100 % institutionelle markeder på verdensplan. En proaktiv industripolitik på udvalgte områder, der gennemføres af medlemsstaterne og/eller Kommissionen er en nødvendighed for at sikre en moderne produktion og omkostningseffektivitet. Delte kompetencer mellem EU og medlemsstaterne samt et effektivt samspil og synergieffekter mellem civile og militære projekter og teknologier vil være yderst hensigtsmæssige og sikre omkostningseffektivitet.

1.16

Fra udviklingsfasen og fremefter skal der udpeges nye projekter inden for en multilateral europæisk ramme med støtte fra EDA. Der kan gå årtier, inden sådanne projekter bliver fuldt ud operationelle. Jo før de påbegyndes desto bedre.

1.17

Offentlig og privat F&U er et vigtigt forretningsområde. Forsvarsinvesteringerne på dette område er de laveste siden 2006 (7). Bedre vilkår for investeringer og anvendelsen heraf i konkrete projekter bør indgå som et element i den overordnede model.

1.18

Det største ansvar påhviler de vigtigste producentlande som drivkræfter i processen. Der må etableres velfungerede relationer mellem disse lande og de andre medlemsstater. SMV'er og forskningsfaciliteter i alle lande skal forbindes bredt med det formål at få det størst mulige antal medlemsstater med i en europæisk strategi.

1.19

Set i lyset af uroen blandt de ansatte i sektoren som følge af vilkårlige omstruktureringer er behovet for forudsigelige politikker så meget desto større. Det er ligeledes nødvendigt at koordinere foregribelsen af ændringer for at sikre ordentlige ansættelseskontrakter og perspektiver. Der skal etableres en social dialog.

1.20

Denne udtalelse fokuserer primært på politiske principper og opfordrer til et hurtigt gennembrud på et strategisk område, hvor der ikke er råd til forsinkelser. De første skridt i december bør bane vejen for en vellykket opfølgning. Det Europæiske Råd, regeringer, Kommissionen, EDA, parlamenter og industrien (inklusive arbejdstagernes repræsentanter) bør alle inddrages i udformningen af strategiske retningslinjer og konkrete projekter.

2.1

Kommissionen påpeger med rette at "magtbalancen i verden ændrer sig, i takt med at der opstår nye kraftcentre, og USA flytter sit strategiske fokus over mod Asien". BRIK-landene øger deres militærudgifter. Navnlig Kina og Rusland øger i betydelig grad deres budgetter frem mod 2015.

2.2

Det amerikanske pres for, at Europa i fuldt omfang skal påtage sig sin del af de samlede militærudgifter i den vestlige verden, stiger støt. På grund af budgetmæssige begrænsninger skærer USA ned på sit forsvar, hvilket også påvirker landets aftaler med europæerne.

2.3

Kløften mellem USA og Europa er enorm. I 2010 var det samlede europæiske forsvarsbudget (foruden Danmark) på 196 mia. EUR sammenlignet med et amerikansk budget på 520 mia. EUR (8). Hvad vigtigere er, udgør det samlede europæiske F&U-budget kun 1/7 af det amerikanske, hvilket påvirker udstyr og indsættelsesmuligheder for soldaternes vedkommende.

2.4

Samtidig er truslerne talrige. De politiske og militære spændinger er ikke aftagende og nye spændinger opstår - heraf nogle på Europas dørtærskel. Med det mål at komme på niveau med traditionelle magtcentre ønsker nye ambitiøse aktører på verdensplan at sikre, at deres nationale forsvar modsvarer deres økonomiske og andre interesser.

3.1

Europæerne står over for to indbyrdes forbundne kategorier af problemer:

Imidlertid er den europæiske debat om disse to indbyrdes forbundne områder kun lige begyndt.

3.2

Regeringspapirer (9) viser alle en væsentlig nedgang i forsvarsudgifterne (10). De fokuserer primært på tilpasninger inden for en national ramme: hvordan skabes den størst mulige omkostningseffektivitet, samtidig med at kapaciteten fastholdes. Medlemsstaterne er stadig meget langt fra en tankegang, hvor de nationale forsvarskapaciteter helt selvfølgeligt ses i et europæisk perspektiv.

3.3

EØSU konkluderede sidste år, at "forsvarspolitik formes af landes strategiske interesser (...) som i Europa primært fastsættes ud fra nationale forhold. Forældede tilgange fører tydeligvis til stigende fragmentering, huller, overkapacitet og manglende interoperabilitet i den europæiske forsvarskapacitet" (11).

3.4

Tres års europæisk integration og det indre marked har skabt modstandsdygtige strukturer i økonomi og erhvervsliv, der skaber et stærkt hjemmemarkedsbaseret mønster for de økonomiske aktiviteter. Hvad angår militære og forsvarsmæssige overvejelser, for slet ikke at tale om tilrettelæggelsen af aktiviteter på dette område, befinder Europa sig imidlertid stadig i startfasen.

3.5

Forsvar som et element i udenrigspolitikken, der stadig er det fremmeste kendetegn for national suverænitet, udformes, opbygges og forvaltes i tråd med nationale principper. Enhver form for multinationalt samarbejde, med enten europæiske partnere eller andre, betragtes ud fra den synsvinkel.

3.6

Initiativer til at overvinde disse iboende forhindringer er hidtil stort set slået fejl. Det var forventet, at den britisk-franske St. Malo-militærpagt eller aftale om forsvarssamarbejde fra 1998 ville resultere i betydelige fremskridt i det militære samarbejde. Femten år senere, og på trods af yderligere forhandlinger, er resultaterne fortsat beskedne.

3.7

Et initiativ fra seks lande i 1998 resulterede i en hensigtserklæring (letter of intent - LoI) i 2000 fra de seks vigtigste producentlande - Frankrig, Tyskland, Det Forenede Kongerige, Italien, Spanien og Sverige, de såkaldte LoI-lande - som udmøntede sig i en traktat om omstrukturering og forvaltning af forsvarsindustrien. Denne traktat om planlægning og samarbejde med industrien samt kapaciteter og forskning har i en lang periode ikke skabt nogen håndgribelige resultater.

3.8

Der findes også andre former for samarbejde mellem medlemsstater såsom mellem det nederlandske og belgiske søværn, det nordiske forsvarssamarbejde (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) samt et samarbejde mellem de tyske og nederlandske landstyrker. Imidlertid bør disse samarbejdsformer ikke forveksles med et industrielt samarbejde, der fortsat er en mangelvare.

3.9

I 2004 blev Det Europæiske Forsvarsagentur oprettet med det formål at oprette et strukturelt forsvarssamarbejde med støtte fra Kommissionsinitiativer. På trods af visse fremskridt er det strukturelle samarbejde endnu ikke iværksat. Dette skyldes manglende opbakning fra medlemsstaterne.

3.10

Sammenfattende konstaterer EØSU, at det, på trods af en større bevidsthed om nødvendigheden af et tættere samarbejde og en europæisk forsvarsvision, er et faktum, at manglende politisk vilje, traditionelle holdninger og særinteresser har forhindret væsentlige fremskridt.

3.11

Den europæiske forsvarsindustri har reageret anderledes på den internationale udvikling.

3.12

Industrien har længe været bekymret for sin konkurrencedygtighed. Industriens institutionelle position er i høj grad forskellig fra land til land: fra fuldstændig statsejede virksomheder til private og alle variationer heraf. Fællesnævneren er, at staten altid har den dominerende rolle. På trods af en (delvis) privatisering er forbindelserne mellem industri og stat fortsat meget tætte, eftersom industrien er afhængig af en (monopolistisk) offentlig efterspørgsel og regulering samt eksportlicenser.

3.13

Industrien ville foretrække en konsolidering i europæisk størrelsesorden, men markedet er for begrænset. BAE-Systems, Finmeccanica, og i mindre omfang Thales and EADS, er meget aktive i USA. De kan imidlertid ikke frit drive virksomhed i Europa, idet særlige relationer gør, at de nationale regeringer fortsat træffer alle strategiske afgørelser i industrien.

3.14

Markedsdynamikken styrker konkurrencen på verdensplan. Den amerikanske industri forstærker eksportaktiviteterne for at kompensere for nedgangen på visse hjemmemarkeder. De nye globale aktører vil i stigende grad opfylde deres egne behov. De vil ligeledes satse på eksport og dermed konkurrere med den europæiske industri på tredjelandsmarkeder.

3.15

Industrien har den holdning, som EØSU i høj grad understregede sidste år, at en veletableret forsvarsindustri aldrig kan bevare en troværdig international position uden et solidt hjemmemarked. Set i lyset af den højteknologi, der indgår i militært udstyr, har intet nationalt marked eller nationalt forsvarsbudget længere et tilstrækkeligt omfang. Dette har allerede været tilfældet i de sidste tyve år, og konsekvenserne bliver stadig tydeligere.

3.16

EØSU understreger, at det for at opnå et uafhængigt europæisk forsvar er nødvendigt at prioritere nationale kapaciteter samt investeringer med stor merværdi, idet disse faktorer er afgørende for, at Europa kan spille en ledende rolle på verdensplan, og de også vil bidrage til nytænkning blandt europæerne.

3.17

Industrien har for nylig gentaget de velkendte argumenter, der taler for stabile og forudsigelige europæiske teknologi- og produktionsordninger på lang sigt og på alle vigtige områder.

3.18

Industrien slår alarm. Hvis den skal overleve og fastholde indtjeningsevne og beskæftigelsesniveau, er løsningen en øget civil produktion. I så tilfælde vil Europa imidlertid i stadig højere grad mangle en hjemmemarkedsbaseret forsvarsindustri, hvilket vil have konsekvenser for udenrigspolitikken.

3.19

Fagforbundene, repræsenteret ved IndustriAll, har givet udtryk for lignende alvorlige bekymringer. I 2011 var 7330 00 kvalificerede personer direkte ansat i luft- og rumfartsindustrien og forsvarssektoren i Europa (12) og yderligere to millioner var afhængige af denne sektor. I det seneste årti er arbejdsstyrken blevet væsentligt reduceret og yderligere budgetnedskæringer truer beskæftigelsen. De unge er ikke i tilstrækkeligt omfang interesserede i forsvarssektoren som følge af dens usikre fremtid.

3.20

EØSU påpeger, at det hovedsageligt er arbejdstagerne, som betaler prisen for staternes manglende evne til at omstrukturere deres forsvarsorganisation. Ved at udsætte rationaliseringen af det militære grundlag går staterne glip af muligheden for at investere i en effektiv fornyelse af kapaciteterne, hvilket har negative konsekvenser for arbejdsstyrken.

3.21

Den nuværende situation vil i stigende grad skabe modstand, så længe tilfældige og vilkårlige omstruktureringer fortsætter. I forbindelse med iværksættelsen af proaktive politiske ændringer vil det være nødvendigt at inddrage repræsentanter for arbejdstagerne på virksomheds- og territorialt niveau for at undgå pludselige justeringer.

3.22

Beskæftigelsesniveauet, måske i mindre størrelsesorden, vil kræve en langt højere grad af europæisk koordinering inden for teknologi og produktion. I den henseende skal usikre ansættelsesforhold forebygges ved hjælp af nye kvalifikationer og kompetencer for så vidt muligt at sikre ordentlige ansættelseskontrakter og fremtidsperspektiver. Der skal gennemføres en effektiv social dialog på forskellige niveauer.

3.23

Slankningen af den europæiske produktion, som følge af budgetmæssige nedskæringer, skal forvaltes på en struktureret måde, hvilket omfatter anstændige sociale dialoger møntet på at sikre beskæftigelsen og bidrage til omskoling af personalet i en situation med for mange ansatte. Perspektiverne for både industrien og de ansatte er bedre under en forudsigelig markedsbaseret europæisk ramme end under kortsigtede og dårligt planlagte omstruktureringer uden klare mål, der kun gennemføres på nationalt plan (13).

4.1

Perspektiverne for den europæiske forsvarsindustri vil gradvist blive så usikre, at der er behov for en grundlæggende europæisk debat om fremtiden - hvis denne ikke kan inddrage alle, bør den i det mindste startes blandt de villige.

4.2

Der er behov for nytænkning og udvikling af et "fælles sprog" mellem medlemsstaterne og i EU med udgangspunkt i tre grundlæggende antagelser:

4.3

EØSU er fuldt ud klar over, at der er store konsekvenser forbundet med disse indbyrdes relaterede antagelser, som fortsat ikke debatteres grundigt nok. Talrige initiativer iværksat i god tro gennem de sidste femten år har ikke givet resultater, fordi der aldrig er blevet stillet spørgsmålstegn ved den nationale suverænitet, dvs. den nationale opfattelse af trusler og holdninger, som udtrykt gennem den nationale udenrigspolitik. Som konsekvens heraf lever Europa for nærværende med en bred vifte af holdninger, som i et vist omfang er uforenelige. EØSU mener, at det er illusorisk at tro på et seriøst gennembrud, hvis det ikke accepteres, at der er brug for delt suverænitet under en EU-ramme.

Debatten skal føres på et nyt grundlag med det formål at sikre nye, mere lovende processer.

4.4

Set i lyset af den brede vifte af involverede politikområder bifalder EØSU i høj grad afholdelsen af Det Europæiske Råds møde om forsvarspolitik til december. Indtil nu har ansvaret for forsvar og sikkerhed hovedsageligt ligget hos forsvarsministrene, der overordnet set har fulgt de generelle retningslinjer fra udenrigsministrene, under nøje overvågning af finansministrene.

4.5

Forudsætningerne ændrer sig imidlertid fuldstændigt som følge af dramatiske budgetmæssige begrænsninger og behovet for rationalisering i kombination med nye paradigmer og dermed nye trusler. Blandt andet som følge af samspillet mellem civil og militær teknologi og innovation, og forbindelsen mellem forsvar og offentlig sikkerhed, er andre politiske områder ligeledes involverede. Alle disse faktorer kræver en holistisk og global strategi.

4.6

En bred personkreds, navnlig virksomhedsejere og arbejdstagere, forventer strukturerede idéer og tiltag efter mødet i december. Hvis EU ikke udnytter denne chance, kan der gå flere år, før der kan tages tilløb til en ny positiv proces.

4.7

Det Europæiske Råd i december vil være det første, der behandler forsvarsanliggender generelt. På baggrund af de omfattende vanskeligheder, der er forbundet med et kursskifte, mener EØSU, at det vil være nødvendigt at afholde flere møder i Det Europæiske Råd for at tilrettelægge en synlig vej frem baseret på troværdighed og forudsigelighed.

5.1

EØSU bifaldt i høj grad Kommissionens meddelelse om industripolitik (14), der havde til formål at fremme fordelagtige forudsætninger, politikker og programmer møntet på at iværksætte, opbygge og styrke industrielle aktiviteter i Europa. Europa skal sikre sin industrielle fremtid i et åbent miljø.

5.2

Forsvar er en fremtrædende og unik sektor. Sektorens karakteristika gør, at dens aktiviteter foregår på 100 % institutionelle markeder rundt omkring i verden. Sektoren og dens forskningsfaciliteter er hovedsageligt etableret og tilrettelagt i tråd med nationale retningslinjer. De mindre lande, der ikke råder over en selvstændig produktion, køber "lagervarer", hvilket i praksis betyder amerikanske.

5.3

Gennem en konsolidering af industrien - grænseoverskridende fusioner og overtagelser - og internationalisering, navnlig med industristrukturen i USA, er store virksomheder og SMV'er på tværs af kontinentet indbyrdes forbundne. Eksporten leverer fortsat gode resultater. Den største hindring er det besværlige samarbejde med de europæiske stater som følge af manglen på en fælles vision.

5.4

Udover EDA's tiltag begyndte EU med to direktiver indeholdende planer om åbningen af markeder internt i Europa (15). Tidsfristen for gennemførelse var sommeren 2011 (16), men den reelle gennemførelse går langsomt.

5.5

EØSU støtter helhjertet Kommissionens meddelelse (17), der er et udtryk for væsentlige fremskridt med hensyn til analyser og forslag. Inden for rammerne af en industripolitik for forsvarssektoren fremhæver Kommissionen med rette betydningen af det indre marked for forsvarsprodukter, F&U, SMV'ers rolle, regionalpolitikkens potentielle bidrag og udviklingen af relevante kvalifikationer.

5.6

Som et kritikpunkt påpeger EØSU imidlertid, at Kommissionen ikke i tilstrækkeligt omfang gør opmærksom på forsvarssektorens særlige position samt behovet for en proaktiv industripolitik. Det er ikke blot et spørgsmål om at åbne markeder, hvilket skal defineres nøjagtigt på grund af forsvarssektorens særlige karakteristika, herunder artikel 346 i EUF-traktaten.

5.7

Det handler også om at skabe et politisk grundlag i Europa for, at staterne kan samarbejde om deres fælles fremtid på lang sigt. Kun på den måde opfyldes forudsætningerne for, at der kan iværksættes seriøse fælles programmer fra udviklingsfasen til fokuseret forskning, innovation og produktion på det europæiske hjemmemarked over en længere periode.

5.8

F&U er nøglen til starten af en værdikæde, som bør gøres europæisk (18). Dette var argumenterne for at fokusere på forskning og teknologi samt F&U-samarbejde ved etableringen af EDA, dets forgængere (WEAG og IEPG) samt NATO. Gennemførelsen er imidlertid igen mangelfuld.

5.9

Igennem 30 år har manglende samarbejde været reglen frem for undtagelsen. Nogle projekter som NH-90 og A400M er blevet iværksat, men eksempler viser samtidig, at systemkravene for ofte blot var en sammenlægning af nationale behov, mens udviklingsfaserne var alt for lange og slutprodukterne for dyre.

5.10

Bortset fra enkelte beskedne resultater er andre samarbejdsinitiativer slået fejl, herunder NF-90, og en række konkurrerende kampflysprogrammer er blevet iværksat parallelt hermed (Typhoon, Rafale, Grippen), mens mange lande har deltaget i USA's F-35-program samt en bred vifte af missilprogrammer.

5.11

Ingen vigtige store programmer gennemføres for nærværende, samtidig med at eksisterende systemer forældes og bliver overflødige. Som eksempler fremhæver EØSU panserkøretøjer, ubåde, transporthelikoptere og bærbare luftværnssystemer. De nye ubemandede systemer lader til at udgøre en optimal mulighed for at iværksætte fælles initiativer, men der er endnu ikke opstillet sådanne målsætninger i praksis. En anden mulighed ville være et mindre ambitiøst samarbejde, f.eks. en standardisering af kapaciteter for luft-til-luft-tankning.

5.12

EØSU opfordrer til, at der iværksættes europæiske programmer, især vedrørende den næste generation af fjernstyrede flysystemer (RPAS), med udgangspunkt i synergieffekter med Kommissionen og sikker satellitkommunikation. Der kan ligeledes ses nærmere på samarbejdsmuligheder (med USA) inden for bl.a. kapaciteter for luft-til-luft-tankning, som er et område med stor mangel på kapacitet, hvor EDA undersøger europæiske løsningsmodeller.

5.13

Kommissionens meddelelse nævner muligheder, som kræver fuld politisk opbakning. I den henseende lader opstarten af en europæisk rumbaseret overvågningskapacitet med høj opløsning, der etablerer afløserne for Helios, RadarSat mm., til at være et vigtigt initiativ. Et nøgleelement i den forbindelse er kombinationen af den samlede ekspertise i medlemsstaterne, ESA og Det Fælles Forskningscenter, herunder de finansielle ressourcer. Intet europæisk land kan løfte denne opgave alene.

5.14

Forsvarsprojekter skal knyttes til EU's F&U-programmer, når det er hensigtsmæssigt. Det syvende rammeprogram er allerede inddraget i projekter med dobbelt anvendelse. En merværdi består i, at programmet begunstiger grænseoverskridende projekter. EØSU opfordrer til, at der på mere systematisk vis tages højde for teknologier med dobbelt anvendelse i Horisont 2020.

5.15

Det er afgørende, at industripolitikken på forsvarsområdet også ser på kløften mellem de vigtigste producentlande og de øvrige. Deltagelse af industri fra alle lande skal fremmes aktivt med det formål at få politisk og økonomisk opbakning fra så mange lande som muligt. På den måde kan spørgsmålet om udligning, der sædvanligvis giver anledning til en intensiv debat og kritik, gradvist tages af dagsordenen. Disse elementer bør blive en integreret del af en overordnet europæisk forsvarsstrategi.

5.16

EØSU fremhæver det ømtålelige spørgsmål om køb af "lagervarer" uden for EU. Sådanne politikker må genovervejes inden for rammerne af en europæisk forsvarsstrategi. Dette afgørende og yderst komplicerede spørgsmål skal behandles på højeste niveau.

5.17

En hensigtsmæssigt forvaltet europæisk forsvarssektor skaber langt bedre muligheder for et afbalanceret internationalt samarbejde med især USA. Set i lyset af at USA beskytter sine strategiske interesser, opfordrer EØSU til at anstille indgående betragtninger over forsvarssektoren som en exceptionel sektor på begge sider af Atlanten under forhandlingerne om den kommende frihandelsaftale.

5.18

Under denne ramme skal det ligeledes sikres, at der fortsat vil blive leveret kritiske og afgørende reservedele af amerikansk oprindelse til den europæiske værdikæde. En fælles europæisk holdning vil også lette forhandlingerne med tredjelande om leveringen af kritiske råmaterialer.

5.19

Samtidig skal europæiske intellektuelle ejendomsrettigheder sikres på behørig vis i forbindelse med eksport til tredjelande.

5.20

Et vellykket samarbejde mellem industrier fra forskellige lande bør ikke undermineres af ensidige afgørelser i medlemsstaterne om eksportkontrol, der ville resultere i en forskellig anvendelse af kriterierne for eksportkontrol set i relation til den fælles holdning og forskelle i de nationale kriterier.

6.1

EØSU er stort set enig i Kommissionens forslag til tiltag. Det ser tiltagene som væsentlige fremskridt. Vedrørende enkelte emner ønsker udvalget at fremsætte følgende bemærkninger.

6.2

Det er yderst vigtigt at samarbejde med EDA. EØSU anser et koordineret og integreret samarbejde mellem Kommissionen og EDA, som foreslået i forskellige planlagte tiltag i meddelelsen, for at være en nødvendig betingelse for fremskridt og gode resultater. EØSU fremhæver ligeledes styrkelsen af kapaciteter med dobbelt anvendelse såsom kapaciteter inden for lufttransport.

6.3

EØSU fremhæver, at EDA har behov for et mere solidt finansielt grundlag og medlemsstaternes fulde opbakning, hvis det skal realisere sit potentiale fuldt ud. Det bør tildeles en mere fremtrædende rolle inden for forsvarsplanlægning til støtte for medlemsstaterne.

6.4

EØSU støtter i høj grad Kommissionens forslag vedrørende standarder og certificering, som vil bidrage til grænseoverskridende samarbejde i industrien samt regional specialisering og ekspertisenetværk. Udvalget støtter synergieffekter mellem EDA og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), navnlig hvad angår certificering.

6.5

SMV'er, også i et samspil med store virksomheder, er yderst vigtige for innovation og produktion i det europæiske forsvar. Til støtte for de foreslåede tiltag understreger EØSU behovet for åbne netværk. Mindre, men mere målrettede, (europæiske) projekter kan skabe nye muligheder.

6.6

Inddragelsen af en bred vifte af SMV'er i hele Europa vil også bidrage til at involvere så mange lande som muligt. Deres engagement kan ligeledes ses som en mulighed for at kompensere lande, der går fra at købe "lagervarer" til europæiske produkter.

6.7

EØSU støtter helhjertet Kommissionens planlagte tiltag vedrørende kvalifikationer, som spiller en afgørende rolle. Det bifalder i høj grad positive bidrag fra Den Europæiske Socialfond og strukturfondene og sætter pris på EDA's indsats for at skærpe medlemsstaternes opmærksomhed om behovet for at støtte udviklingen af konkrete projekter på disse områder.

6.8

EØSU bekræfter sin ubetingede støtte til Kommissionens tiltag vedrørende en aktiv udnyttelse af teknologier med dobbelt anvendelse.

6.9

EØSU fremhæver den potentielt positive relation mellem rum- og forsvarspolitikken, hvad angår eksisterende og nyudviklede projekter (19).

6.10

EØSU støtter de foreslåede tiltag vedrørende energi. De vil også inddrage et stigende antal SMV'er.

6.11

Den internationale dimension er yderst vigtig, og det samme gælder for den planlagte meddelelse om den langsigtede vision for EU's strategiske udførselskontrol. EØSU fremhæver, at de eksterne industrielle relationer kun kan få succes, hvis der eksisterer et reelt indre marked.

6.12

Endelig bakker EØSU fuldt og helt op om de samlede strategiske overvejelser i meddelelsens kapitel 9.2.